Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 170:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af livstidsdømtes mulighed for prøveløsladelse.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget, som pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der ophæver muligheden for prøveløsladelse af livstidsdømte.

I Danmark er der heldigvis kun få livstidsdømte, men de værste kriminelle i vores samfund fortjener også den hårdeste straf, og at deres kontakt til omverdenen er begrænset i videst muligt omfang. Det er bl.a. også derfor, at regeringen for nylig valgte at støtte det beslutningsforslag, der har nr. B 55, om at begrænse rettighederne for livstidsdømte.

Det er vigtigt at slå fast, at en livstidsstraf er en livstidsstraf. Livstidsdømte har mulighed for, men ikke krav på at blive prøveløsladt. Prøveløsladelse kan tidligst komme på tale, når den livstidsdømte har afsonet 12 års fængsel. Den oprindelige tanke, der lå bag indførelsen af muligheden for prøveløsladelse af livstidsdømte, var at finde en balanceret løsning mellem de retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som den tidsubestemte livstidsstraf rejser. Kriminalforsorgen skal i hver enkelt sag vurdere, om det er forsvarligt at prøveløslade den dømte; det må ikke være utilrådeligt at prøveløslade. I den vurdering ser man bl.a. på risikoen for, at den dømte begår ny kriminalitet, og man ser på den dømtes farlighed. Det er i praksis også et krav, at den livstidsdømte har gennemført et længerevarende og problemfrit udslusningsforløb. Prøveløsladelse for livstidsdømte er altså ikke noget, der bare sker automatisk.

For mig er det derfor også et væsentligt spørgsmål, hvor længe livstidsdømte rent faktisk sidder i fængsel. Kriminalforsorgen har undersøgt det og oplyst, at den gennemsnitlige afsoningstid for livstidsdømte er ca. 17 år. Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at der i øjeblikket sidder 30 livstidsdømte i kriminalforsorgens institutioner, og at 6 af livstidsfangerne har afsonet mere end 20 år. I praksis sidder livstidsdømte altså ofte i fængsel i betydelig længere tid end 12 år, og der er ingen øvre grænse for, hvor længe en livstidsdømt kan afsone, før der sker prøveløsladelse. Nogle livstidsdømte ender med at tilbringe flere årtier bag tremmer, og hvis livstidsdømte ender med at blive prøveløsladt, er det som nævnt, fordi myndighederne bl.a. har vurderet, at de ikke er farlige, og at de ikke vil begå ny kriminalitet. Samtidig må vi heller ikke glemme, at vores internationale forpligtelser sætter grænser på området. En livstidsdømt har ret til at få prøvet, om den pågældende fortsat skal være fængslet, efter at vedkommende har afsonet i rigtig mange år.

Så lad mig opsummere: Livstidsstraf er en livstidsstraf. Livstidsdømte har ikke krav på at blive prøveløsladt, og det er vigtigt, at de ikke bliver prøveløsladt for tidligt. Prøveløsladelse kan tidligst komme på tale, når den livstidsdømte har afsonet 12 år. Der skal være rimelighed i systemet, og vi må aldrig glemme hensynet til ofrene og deres pårørende. Derfor er det afgørende for regeringen også, at livstidsdømte tilbringer lang tid i fængslerne, og i praksis sidder livstidsdømte fængslet i rigtig mange år. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Endnu en gang tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på et vigtigt emne, og tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg siger tak for de pæne ord om forslaget; det er meget høfligt af ministeren. Men det havde været rigtig godt, hvis regeringen så også ville støtte forslaget, for det, som vi er optaget af her, er jo, at der er følelige straffe i Danmark, og når ofrene oplever, at man kan søge prøveløsladelse efter 12 år som livstidsdømt, så fremkalder det jo nogle kedelige tanker – og det tror jeg sådan set at ministeren er enig i – hos de ofre og familierne til ofrene, som er en del af det der. Og derfor vil jeg godt høre, om ministeren ikke godt kan forstå, at familien til den pågældende, der er blevet slået ihjel, står i en meget vanskelig situation, når man hører om, at en livstidsdømt, som man egentlig troede havde en livstidsstraf, søger om prøveløsladelse. Det sker ikke én gang, men måske flere gange, hvor det kommer op i medierne, at nu vil den og den gerne ud igen osv. osv. Det er meget belastende.

Kan ministeren ikke forstå, at der er en problemstilling her, som vi bliver nødt til at tage hånd om? For ellers oplever man altså et problem med retsbevidstheden blandt de familier, der har en dræbt iblandt sig.

Ministeren.

Jo, og det er også derfor, at udgangspunktet er, at livstidsstraf er livstidsstraf, og at prøveløsladelse tidligst kan komme på tale efter 12 års afsoning. Og – det synes jeg vi skal holde fast i – i en undersøgelse, som blev lavet for perioden fra 1985 til 2018, viste det sig, at man i praksis ikke bliver prøveløsladt efter 12 år. Der er i gennemsnit udstået ca. 17 års fængsel, før man bliver prøveløsladt, og der er i øvrigt ikke blevet prøveløsladt yderligere siden undersøgelsens afslutning, altså i 2018. Så alt andet lige må man tro, at den gennemsnitlige tid er steget lidt.

Så der er tale om, at man altså i gennemsnit afsoner i 17 år før prøveløsladelse.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, det er rigtigt. Men man kan sige, at 16-17 år jo ikke er lang tid for en person, der er blevet livstidsdømt, fordi vedkommende har begået noget så bestialsk eller vanvittigt, som vedkommende har gjort. Og derfor vil jeg godt spørge igen: Vil regeringen slet ikke se på det problem, at det faktisk tit kommer op, at livstidsdømte søger om prøveløsladelse og faktisk også får det, sådan at man i gennemsnit altså kommer ud efter 17 år, og nogle kommer så allerede ud efter 12 år? Er det virkelig ikke et problem, synes regeringen, at vi oplever, at der er familier, der må se, at nu kører der igen en prøveløsladelsessag? Og så kan vedkommende få ret eller ej, men det, at man kommer ud så tidligt efter at have begået noget så vanvittigt som f.eks. det, som Peter Madsen eller Peter Lundin har gjort, er for os i Dansk Folkeparti at se helt uacceptabelt.

Ministeren.

Men jeg synes, der er væsentlig forskel på, om man har mulighed for at søge om at komme ud, og om man faktisk kommer ud. Og jeg synes, det er værd at notere, at der ikke er blevet prøveløsladt livstidsdømte siden 2018. Så uanset at man kan søge, er det jo ikke sådan, at det så er en billet til at komme ud. Og som sagt havde man i den periode, der lå forud, i gennemsnit siddet i fængsel ca. 17 år, før man blev prøveløsladt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Må jeg bede ministeren om at gøre klar til den næste ordfører? Lige præcis – tak.

For nu starter ordførerrækken. Det første parti er Socialdemokratiet, og ordføreren er hr. Jeppe Bruus. Velkommen.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat, som jo faktisk også er principiel, nemlig i forhold til de mennesker, som begår de allermest vederstyggelige og uhyggelige forbrydelser i det her samfund og dermed også får de hårdeste domme, nemlig livstidsdomme. Er det så vores forventning som borgere, at de sådan set sidder der resten af deres dage indtil den dag, de bliver båret ud, eller som det står i bemærkningerne; indtil de helt undtagelsesvis er så syge eller der er noget andet, der gør, at de kan prøveløslades? Og der må vi jo sige, at de personer, som også bliver nævnt i forslaget, er nogle, som i offentligheden er kendt for at begå nogle meget, meget uhyggelige forbrydelser, og som derfor også får de hårdeste straffe – og det er en lille gruppe personer.

Skal de så have mulighed for ad åre at få en prøveløsladelse? Det er så det, vi i virkeligheden debatterer. Er det en rettighed i dag? Nej, det er det ikke. Det er en mulighed, hvis det er sådan, at man bliver vurderet til at være egnet til at blive prøveløsladt. Og den egnethedsvurdering – eller den vurdering, som justitsministeren jo også har været inde på – er en vurdering af, om der er en risiko for, at de her mennesker begår ny kriminalitet, hvis de bliver prøveløsladt. Og jeg er da sådan set enig i, at det ville være fair at diskutere det, altså hvis der var et billede af, at folk, der fik livstidsdomme, kom ud efter 12 år. Men som justitsministeren også har været inde på, er det jo ikke det, der er tilfældet. Altså, gennemsnittet er 16-17 år – og det beror jo altså på myndighedernes vurdering. Så jeg tænker, at noget af det, vi også drøfter her, er, om vi har tillid til, at myndighederne kan lave en vurdering af de her personer. Så der er både det principielle i, om man skal have muligheden for en prøveløsladelse, hvis man vurderes til at have forandret sig i tilstrækkelig grad, til at man ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Og det synes jeg sådan rent principielt at vi skal holde fast i. Så må vi have tillid til myndighedernes vurdering.

Så er det klart, at der også er et hensyn i forhold til de pårørende og de efterladte, som også er det, som hr. Peter Skaarup spørger om. I min retsbevidsthed er det sådan, at hvis man har afsonet en straf på 17-18-20 år, vil jeg sådan set også selv opfatte det som værende en ganske lang straf. Men jeg tænker sådan set, at vi har et system i dag, som fungerer. Og jeg og Socialdemokratiet er ikke tilhænger af, at vi helt fjerner den mulighed – og det er ikke en rettighed, men en mulighed. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan så forstå, at Socialdemokraterne ikke vil støtte forslaget og ikke vil fjerne den mulighed, som prøveløsladelse er for livstidsdømte. Det kan vi så være enige eller uenige om. Jeg er uenig – vi ønsker den fjernet. Hvis man skulle arbejde med det her, altså hvis der var basis for, at man kunne prøve at finde et flertal for trods alt at stramme op på tingene, kunne man jo godt kigge på den regel, der hedder, at man kan søge hvert andet år. Altså, hvis man får afslag efter 12 år på prøveløsladelse, hvis man er livstidsdømt, så kan man søge igen efter 14 år, så kan man søge igen efter 16 år osv., hvis man stadig væk får afslag.

Det er for mig at se noget af det, som krænker manges retsbevidsthed, fordi man jo så oplever, at advokater, journalister osv. skriver og beretter om, at vedkommende gerne vil prøveløslades, det vil sige, at det ripper op i de sår, der er blandt familien til den dræbte eller flere dræbte, hvis det er det. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Socialdemokraterne vil ind og kigge på, om man så skal kunne søge hvert andet år, eller om man måske f.eks. i nogle tilfælde slet ikke skal have lov til at kunne søge og i andre tilfælde skal have lov til at søge f.eks. hvert femte år eller hvert tiende år. For igen, pinen er trods alt mindre, hvis det er med langt større afstand, at man kan få lov til at søge om prøveløsladelse.

Ordføreren.

Det er en forholdsvis lille gruppe, vi taler om her, og hvordan praksis er i dag, må jeg tilstå at min egen viden ikke lige rækker til. Jeg tænker, det er noget af det, vi kan prøve at blive lidt klogere på. Jeg vil ikke give tilsagn om at støtte en model, hvor vi skubber det, men jeg vil gerne give tilsagn om, at vi kan blive klogere i fællesskab i behandlingen af det her i Retsudvalget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin.

Tak for det, formand. Forslaget her handler som bekendt om at fjerne muligheden for prøveløsladelse til livstidsdømte. Som det er i dag, har man i hvert fald en teoretisk mulighed for prøveløsladelse efter 12 års fængsel, og som vi også har hørt tidligere, skal det bero på en vurdering af, hvorvidt den dømte udgør en fare, og om vedkommende vil være i stand til at leve kriminalitetsfrit og dermed ikke til fare for resten af samfundet uden for fængslets mure. Når de 12 år er mere teoretisk, er det, fordi gennemsnittet ligger et sted mellem 16 og 17 år i Danmark, i forhold til hvor lang tid man rent faktisk afsoner for de her livstidsdomme.

For de værste af dem er det jo heldigvis også markant længere. Den 5. marts i år var det 20 år siden, at Peter Lundin blev dømt til livsvarigt fængsel, og jeg tror ikke – og det håber jeg heller ikke – der er mange, der forestiller sig, at han er på vej ud i friheden lige foreløbig. I nyere dansk retshistorie er Seth Sethsen den person, som har siddet længst tid i fængsel, indtil videre er det 34 år, og han afsoner for sit bestialske rovmord. Det er længere tid, end jeg har levet. Nr. 2 på listen er Palle Sørensen, og det blev næsten til 33 år, da han i 1998 blev løsladt i en alder af 71 år. De sager viser for os i Venstre, at rammerne i hvert fald i langt de fleste tilfælde er til stede i dag for at sikre, at de farligste forbrydere, også dem, der er livstidsdømte, ikke bliver sat på fri fod for tidligt.

Men betyder det så, at Dansk Folkeparti har ramt helt ved siden af skiven med det her forslag, og at vi slet ikke kan diskutere rammerne for prøveløsladelse for livstidsdømte? Nej, det gør det ikke. For Dansk Folkeparti har faktisk en pointe i, at der er behov for at diskutere rammerne for prøveløsladelse, så tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget. F.eks. undrer det os i Venstre, at der meget sjældent bliver anvendt fodlænke, når nogle af de værste forbrydere skal prøveløslades. Det er et element, vi synes der skal ses videre på. Er 12 år det rigtige snit? Det er også en diskussion, vi meget gerne tager. Derfor er det en relevant debat, som Dansk Folkeparti bringer op her i dag.

Jeg vil også gerne sige, at vi sådan set også gerne drøfter hele det her aspekt med, hvor lang tid en livstidsdømt sådan helt generelt skal sidde i fængsel, for det er vigtigt for os, at straffene for at begå voldsom kriminalitet er hårde og konsekvente. Jeg må også bare sige, at vi har set nogle eksempler i vores retssystem, hvor hardcore forbrydere – det er ofte seriekriminelle – slipper for billigt. Det bliver vi nødt til at adressere herindefra, for det er krænkende for retsfølelsen, og det er også helt uden respekt for ofret og ofrets familie, når straffene bliver for milde.

Så vi tager meget gerne diskussionen om prøveløsladelse, og vi tager også meget gerne diskussionen om straffe for voldsomme forbrydelser helt generelt, for det er en nødvendig debat, men forslaget, som det lige ligger her i dag, kan vi ikke støtte. Men vi ser frem til den videre udvalgsbehandling, hvor vi kan få drøftet nogle af de her elementer, som vi synes er relevante. Så tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg blev lidt nysgerrig i forhold til det, som ordføreren siger her. Venstre vil ikke støtte forslaget, men mener, at der er brug for at diskutere nogle af de ting, der er indeholdt i forslaget. Kunne det så f.eks. være, at man ikke hvert andet år har lov til at søge om prøveløsladelse? Vi synes grundlæggende, at man slet ikke skal have mulighed for det, hvis man er livstidsdømt, men man kunne jo godt øge det antal år, der går, før man kan søge prøveløsladelse, hvis man får afslag første gang. For det er godt nok hårdt for familien til offeret, at man gang på gang oplever, at nu søger x person igen igen, men kan få afslag. Der bliver ribbet op i hele sagen, hver evig eneste gang det sker. Kunne det f.eks. være det, som Venstre var indstillet på at kigge på?

Ordføreren.

Det kan jeg svare ganske kort på: Det synes jeg lyder som en interessant diskussion. Det er noget, vi er åbne for at kigge på, altså om de regler skal laves om. For den tilgang, vi har til, hvem vores retssystem skal være til for, er ikke beregnet på forbryderen. Det er for offeret og offerets efterladte eller offerets familie, der jo bliver nødt til at få en eller anden grad af retfærdighedsfølelse, selv om det, man har tabt, selvfølgelig aldrig nogen sinde kan vindes tilbage, f.eks. i mordsager. Og der kan det da godt være sindsoprivende hvert andet år at sidde og frygte, at vedkommende bliver prøveløsladt. Så det er da et af de elementer, vi er meget åbne for at diskutere.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Det her beslutningsforslag kan vi ikke støtte, for det vil nemlig ophæve livstidsdømtes mulighed for prøveløsladelse. Og jeg vurderer, at de regler, vi har, allerede sikrer en fin balance i forhold til muligheden for at blive prøveløsladt og sikre, at mennesker, som slet ikke er egnet til at komme ud i friheden, forbliver bag tremmer. Vi kan i hvert fald konstatere, at Peter Lundin har siddet i fængsel i 20 år og endnu ikke er kommet ud. I sidste ende er det jo også et spørgsmål om, hvorvidt vi tror, at mennesker kan forbedre sig, eller om vi skal spærre dem inde for evigt.

Da Retsudvalget i sin tid var i Los Angeles – og der ved jeg at hr. Peter Skaarup var med – så vi, at man jo dér har rige muligheder for at indsætte folk for evigt: Three strikes, and you're out ; 25 års fængsel og alt muligt andet. Og her var dommerstanden i hvert fald klar over, at det var et strafferegime, som var løbet løbsk, og man vidste nu ikke længere, hvordan man så kunne vende tilbage til noget, der gav mening, fordi det simpelt hen var politisk selvmord at bevæge sig den vej. Der ønsker jeg ikke at vi kommer hen i Danmark. Vi skal have et straffesystem, der er klogt, som både tager hensyn til ofrene, og som straffer gerningsmændene, men selvfølgelig også bygger dem op. Det er jo her, hvor jeg synes, man må spørge: Hvad er det for en funktion, vores fængsler skal have? Skal de alene være et opbevaringsrum for kriminelle, så de kan rådne op, eller skal vi også forsøge at bygge mennesker op, så de kan komme ud i samfundet igen? Jeg vælger det sidste.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil gøre, at livstid jo skal forstås som livstid uden mulighed for omstødelse. Og bliver man idømt livstid, ja, så har man jo ingen grund til at opføre sig ordentligt inden for murene. Det kan jo ses som en lille stråle af lys, der kigger ind på en i cellen, hvis man har en mulighed for prøveløsladelse. Mon ikke den mulighed for at have det smalle vindue, det er at kunne komme ud, er mere motiverende end begrænsningen ved at sidde inde? Det synes jeg også er værd at holde fast i, også for fængselsbetjentenes skyld, for det er jo dem, som skal arbejde med de her mennesker, som med Dansk Folkepartis forslag ikke længere vil have noget at miste og ikke vil have nogen gode grunde til at opføre sig ordentligt.

Jeg har det sådan: Hvis det ikke er i stykker, så lad være med at reparere det. I dag er der jo bare en mulighed for, at man som livstidsdømt skal søge om prøveløsladelse. Det er ikke sikkert, at man får den. Det er der en domstol der tager stilling til om man kan blive, og det synes jeg er et fornuftigt princip, som vi skal holde fast i. I SF tror vi mere på, at vi kan bygge mennesker op, som af den ene eller den anden grund sidder fængslet. Når det så er sagt, har jeg svært ved at se for mig, at en person som Peter Lundin bliver prøveløsladt, men det er jo ikke op til mig at tage stilling til. Det er jeg faktisk ret sikker på at vi har myndigheder som kan vurdere på en rigtig god måde, og indtil videre må vi konstatere, at han jo i hvert fald foreløbig er bag tremmer.

Så betyder forslaget jo også en merudgift på 22 mio. kr. årligt, og lige nu tror jeg, at det vil være bedre at bruge dem på at ansætte nogle flere fængselsbetjente, for dem er der godt nok stor mangel på. Så vi kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet. Jeg skal i øvrigt lige hilse fra Radikale og Enhedslisten, som desværre ikke kan være her i salen, og sige, at de selvfølgelig heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Det er noteret i forhold til de to andre partier. Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Først vil jeg sige, at jeg da også meget gerne ville have diskuteret det her med De Radikale og Enhedslisten, men det kan jeg så åbenbart ikke komme til, fordi de ikke har mulighed for eller tid til at være her i Folketingssalen i dag. Man kan selvfølgelig undre sig over, at efterhånden pænt store partier ikke kan deltage i en debat om det, men okay, så kan jeg debattere med SF og fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg forstår, at SF ikke vil støtte det her forslag, men det, man måske kunne overveje, hvis SF kunne være med på det, er at kigge på det faktum, at man kan blive ved med at søge prøveløsladelse, hvilket betyder, at familier, der er hårdt ramt af, at de har mistet en af deres kære, oplever, at medierne allerede efter 12 år kan skrive om, at nu ønsker x person, der har begået vanvittige ting, prøveløsladelse, og der bliver skrevet side op og side ned om, om det nu kan lade sig gøre, og hvad advokaten siger osv. Får vedkommendes så afslag, kan man søge igen efter 2 år. Jeg synes, at der er et eller andet der, der er krænkende for retsbevidstheden. Kunne SF dele vores opfattelse af det?

Ordføreren.

Jeg skal først til den radikale ordførers forsvar sige, at han er punkteret, og det er det, der gør, at han er forsinket. Og han skulle have hilst fra fru Rosa Lund, så der er alene tale om en, som ikke kan være i salen – den anden tror jeg dukker op, når problemet er løst.

Jeg forstår godt hensynet til ofrene, og jeg håber også, at de ved, at det system, vi har, gør, at det er en mulighed at få en prøveløsladelse, og jeg håber også, at de ser, at vinduet er meget, meget snævert, og at de derfor tager det med ro. Jeg synes jo, der er noget retssikkerhed i, at man kan søge om en prøveløsladelse, også selv om man ikke får den, og der kan jo trods alt ske noget på 2 år. Så jeg vil ikke afvise, at vi skal kigge på det, men jeg ser altså også nogle ulemper ved det.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Således tager jeg et par spring videre ned på listen og når til Det Konservative Folkeparti og hr. Mads Andersen, som er klar.

Tak, formand. Jeg begyndte lige at sidde og tælle dernede, for jeg skulle lige have styr på rækkefølgen, og om det var min tur, og det var det.

Tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Tryghed for befolkningen er en meget vigtig og central del af et godt samfund. Det samme er respekten og støtten til de ofre og pårørende, som har været udsat for de groveste og mest forfærdelige forbrydelser. De sidste år er der sat hårdt ind på at hæve straffen for personfarlig kriminalitet. Særlig for grov vold, bandekriminalitet og våbenbesiddelse er der sket rigtig meget. Ved en stor del af de aftaler, der er lavet, har Det Konservative Folkeparti selv siddet for bordenden, og vi er selvfølgelig glade for samarbejdet med de partier, som vil samme vej. Vi er også tilfredse med den udvikling, som der har været i vores retssystem.

Skal vi så bare læne os tilbage og stoppe her? Nej, vi skal altid udvikle og skabe mere tryghed for vores befolkning. Vi har også før i forbindelse med andre sager i salen her – bare i de uger, jeg har været her – snakket om strafskærpelse og om, hvorvidt strafferammen bliver udnyttet nok ved forskellige former for grov kriminalitet. Jeg mener egentlig også, at jeg har hørt regeringen have indikeret, at vi skal tale om at se på, om det er noget, vi skal have kigget på som en samlet pakke, og det ser vi i så fald frem til. Så kunne man jo vedtage Dansk Folkepartis forslag her.

Hvis man slår flere mennesker ihjel og kommer i fængsel, er chancen for, at man kunne gøre det igen, når man kommer ud, der bestemt, og den bedste måde, vi som samfund kan undgå det på, er, ved at folk bliver siddende inde i fængslet. Vi skal huske, at det er de absolut mest kriminelle i vores land, der er tale om her, så det er sådan set, mener vi, både fornuftigt og fair at tage alle forholdsregler over for dem.

Vi bemærker så også med stor tilfredshed, at forslagsstillerne foreslår, at der kan kigges på undtagelsestilfælde, f.eks. ved alvorlig sygdom og alderdom, hvor det vurderes utænkeligt, at noget nyt kunne ske. Vi kunne så også godt tænke os, at vi kunne kigge lidt ned i, at der også er stor forskel på de livstidsdømte og den kriminalitet, de har begået, og at vi f.eks. også kunne kigge ind i de her regler om, hvornår man kan søge om prøveløsladelse. Det ønsker vi undersøgt nærmere i udvalgsbehandlingen. Det Konservative Folkeparti er positive over for forslaget og ønsker at tage det ned i udvalget og få filet nogle kanter af. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Og næste ordfører står på spring, og det er Nye Borgerliges ordfører, fru Pernille Vermund.

I Danmark skal man begå ekstremt bestialske og brutale forbrydelser for at få en livstidsstraf. Og en livstidsstraf er ikke altid på livstid. En livstidsdømt kan allerede efter 12 år søge om prøveløsladelse. I fængslet har han god tid til at træne, til at uddanne sig, sågar date kvinder uden for fængslet på skatteborgernes regning. Derefter kan han komme ud og fortsætte livet og i værste fald sine forbrydelser.

Selv hvis den livstidsdømte ikke får prøveløsladelse efter 12 år, vil familier og pårørende til forbryderens ofre hvert andet år skulle sidde med en knude i maven ved tanken om, om det nu er i år, forbryderen slippes fri. Det er gudskelov få mennesker, der begår så bestialske forbrydelser, at de idømmes en livstidsdom. Men de få, der gør, bør som minimum sidde tiden ud. Det fortjener ofrene og deres pårørende sikkerhed for. Det skylder vi hinanden at sikre. Derfor bakker Nye Borgerlige op om forslaget.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke en ordfører i salen fra Liberal Alliance, og jeg ser heller ikke ordføreren for Kristendemokraterne til stede i salen. Så dermed er det allerede blevet ordføreren for forslagsstillerne. Velkommen til hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for en fin debat. Og hvis jeg sådan kigger ned over listen over partier, undrer det mig lidt, at hverken Radikale Venstre, Enhedslisten eller Liberal Alliance, for så vidt, deltager i sådan en debat her. Men det må de jo selv stå til regnskab for.

Uanset det kan jeg konstatere at regeringen og Socialdemokraterne ikke rigtig er indstillet på at være med. Man vil muligvis godt diskutere noget – jeg kunne ikke helt afkode, hvad der lå i det, der blev sagt fra ministeren og den socialdemokratiske ordfører. Men det siger sig selv, at vi går efter at ophæve livstidsdømtes mulighed for prøveløsladelse, og hvis ikke vi kan få et flertal med på det, så i hvert fald at stramme op på det, sådan at man ikke kan blive ved med at søge hvert andet år gang på gang og starte en debat om, at nu skal jeg altså også være fri, og at advokaten siger det ene og medierne skriver det andet. Og det er jo altså noget, der krænker ofrene rigtig meget, når det er situationen, og ikke mindst familierne til ofrene, der er blevet skadet, har det rigtig skidt med, ved jeg, at den debat kommer op gang på gang.

Så vil jeg sige tak til Venstre, som gerne vil støtte noget af forslaget, muligvis, og Konservative og Nye Borgerlige, som også bakker op, hvorimod SF ikke rigtig er med på den, selv om man muligvis kan prøve at se, om man kan klemme SF lidt på maven. Det får vi se. Vi må se, hvordan det udvikler sig. Vi går i hvert fald efter, at hvis man kan stramme vilkårene uden at nå igennem med forslaget, så må vi prøve det.

Grunden til, at vi gerne vil gøre noget ved det, er jo, at livstidsdomme i den virkelige verden burde betyde livstid. Det siger egentlig sig selv, det ligger i ordet, og det er jo derfor, det hedder fængsel på livstid: Det er fængsel på livstid. Men det er bare ikke tilfældet i dag, for i den virkelige verden får en livstidsdømt i gennemsnit 16-17 års fængsel, så det, vi tror er livstid, er reelt i gennemsnit 16-17 år i fængsel. Og når det er gennemsnittet, så er der, hvad flere har været inde på, nogle, der sidder i lang tid, Palle Sørensen f.eks., den firedobbelte politimorder. Han sad 32 år i fængslet, og så er der andre, der sidder langt under de 16-17 år.

Det synes vi bare ikke er godt nok i Dansk Folkeparti. Så enkelt er det. Og sagen er, at vi jo faktisk har rimelige muligheder, gode muligheder, for at idømme folk rimelig lange straffe. Men samtidig har vi jo også behov for at straffe livstidsdømte og folk, der forbryder sig så grundlæggende mod enhver lov og ret i det land, de bor i, altså i forhold at man straffer det meget hårdt, så de ikke bliver løsladt igen. Og det er jo, fordi man ikke tror på, at der er nogle forbedringsmuligheder. Man har med koldt blod slået et andet menneske ihjel eller voldtaget et stort antal mennesker. Så er man også i stand til at være ved sine fulde fem og afsone den straf, som man har fået, og som hedder livstid.

Så kan man så kigge lidt mere på reglerne og se på, om man kan ændre nogle af de ting, der er i dag, hvis man ikke kan nå igennem med et forslag som det her. Og der er det klart, at Dansk Folkeparti gerne vil kigge på, at man kan få lov til at søge igen efter 2 år, hvis man får afslag på at blive løsladt.

Det vil sige, at hvert andet år er der i dag mulighed for, at ofrene for mordernes forbrydelse går rundt i uvished, hvis måske deres barns morder aktivt søger om prøveløsladelse. Altså, mens man stadig væk går rundt med alle de følelser, der er forbundet med det, familien har været udsat for, f.eks. at man har mistet sit barn, så kommer hele debatten op igen i medierne, når en person søger om at få prøveløsladelse.

Faktisk er det sådan, at ved nogle af de her meget spektakulære sager som f.eks. Peter Lundin-sagen, trykker medierne jo artikler, hvor de beskriver, at Lundin har søgt om den her prøveløsladelse. Og når han så har afslaget hos sig, kan vi igen læse om det: Ja, han har fået afslag, men han søger selvfølgelig igen, fordi han mener godt nok, at han skal prøveløslades. Og helt ærligt: Det er jo ikke i nogens interesse, at vi genoplever alt, hvad Peter Lundin har stået for, når han ansøger om prøveløsladelse.

Så helt grundlæggende synes jeg, at det skal være indlysende, at typer som ham aldrig skal på fri fod. Det er simpelt hen for farligt at slippe ham eller andre tilsvarende ud af fængslet.

Hvis vi tager ubådsmorderen Peter Madsen, skal vi måske om 9 år også høre om, om han nu kan blive prøveløsladt. Er der nogen mulighed for det, og hvad mener advokaten? Og aviserne vil skrive om det, samtidig med at journalister vil opsøge Kim Walls forældre og høre, hvad de tænker om den her situation. Og de vil så også kunne læse om hele sagen igen, og de får rippet op i sårene omkring deres datters forfærdelige sidste timer i live. Og til slut kan vi måske så læse om, at Ubådsmadsen har fået afslag, og 2 år efter vil møllen starte igen.

Helt ærligt: Jeg mener, at ofrene og Danmark fortjener, at vi sikrer, at den her trafik bliver stoppet. For nogle gerninger er simpelt hen så voldsomme, at det skal have så voldsomme konsekvenser, som en livstidsdom er. Og lad mig lige igen minde om: Peter Lundin, dømt i USA for drab på sin egen mor, og her i Danmark for drab på to børn og deres mor; Amagermanden, et mord, et drab, seks voldtægter; Ubådsmadsen; James Smith, der var tidligere dømt for drabsforsøg, voldtægt og voldtægsforsøg, og sidste dom var for tre drab på pensionister. Skal vi igen høre om, at nu er han på vej ud eller ønsker at komme ud?

Jeg synes, vi herinde skal bekymre os om, om det system, vi indretter, er til for ofrene, eller om det er til for de kriminelle. Jeg mener, det er til for ofrene, sådan at vi sikrer, at de her mennesker ikke kommer på fri fod igen. Og det er præcis derfor, vi foreslår, at Danmark indfører en dom, hvor livstid reelt betyder livstid – ligesom det egentlig står i dag. Vi skal bare gøre alvor af det, vi mener. Livstid skal være livstid.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.