Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om at udfase produktion af turbokyllinger (Ross 308).

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, værsgo.

Tak til Enhedslisten for at have fremsat beslutningsforslaget. Efter beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre et forbud mod produktion af turbokyllinger, de såkaldte Ross 308, senest med udgangen af 2022. Kød fra hurtigtvoksende kyllingeracer er markant billigere end kød fra langsomt- og langsommerevoksende racer. Regeringen vurderer, at et forbud mod produktion af Ross 308 ville resultere i en øget import af billigere kyllingekød fra hurtigtvoksende kyllinger, som er nemt tilgængeligt, da produktionen af Ross 308 er verdensomspændende. Indførsel kan efter EU-regler om varernes fri bevægelighed ikke forbydes, og et forbud vil derfor få negative samfundsøkonomiske konsekvenser uden at hindre salg af kød fra Ross 308 på det danske marked.

Regeringen finder derfor, at der i stedet for et forbud mod opdræt af en specifik kyllingerace bør arbejdes for, at forbrugerne i stigende grad vælger produkter, der ikke stammer fra hurtigtvoksende slagtekyllinger. Regeringen ønsker en større grad af markedsdrevet dyrevelfærd, således at forbrugerne efterspørger og køber kyllinger, som er mærket med det statslige dyrevelfærdsmærke eller det røde Ø-mærke eller er mærket som fritgående slagtekyllinger. Det bør tilstræbes, at den danske slagtekyllingeproduktion på sigt omlægges til disse racer. Der har i de seneste år været en klart positiv holdning i branchen, fra detailhandelen og forbrugerne, som tegner i retning af, at en sådan omlægning kan ske gradvis uden et decideret forbud mod hurtigtvoksende racer.

Der har i Danmark været regler for hold af slagtekyllinger siden 2001, altså allerede før der blev fastsat EU-krav i 2007, som havde virkning fra 2010. Reglerne for opdræt af slagtekyllinger findes i lov om hold af slagtekyllinger og i bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger. De danske regler gennemfører EU-reglerne i det såkaldte slagtekyllingedirektiv, men er på nogle områder mere ambitiøse og strengere end EU-kravene. Efter reglerne er der bl.a. krav om, hvor høj den maksimale belægningsgrad i slagtekyllingebesætningen må være, så det reguleres, hvor tæt kyllingerne må gå. Reglerne indebærer også krav om, at besætningen skal have et lysprogram, som sikrer, at kyllingerne får mørkeperioder og ikke holdes i konstant lys. Det fremgår også af reglerne, at alle hold slagtekyllinger, der indleveres til slagteri, skal undersøges med henblik på at vurdere velfærdsindikatorer som f.eks. trædepudesvidninger, dvs. ætsninger på kyllingernes fødder. Den specifikke danske overvågning af trædepuder går videre end EU-kravene i slagtekyllingedirektivet, som ikke angiver, hvordan overvågningen på slagteriet skal finde sted. Ifølge de danske regler skal alle hold vurderes efter et nøje fastlagt scoringssystem.

Der er med andre ord en række dyrevelfærdsmæssige krav til slagtekyllingebesætninger, og der er krav om en løbende overvågning af, om reglerne overholdes. Der er ifølge Det Centrale HusdyrbrugsRegister, CHR, 218 besætninger med konventionelle slagtekyllinger og 27 besætninger med økologiske hold af slagtekyllinger. Der opdrættes årligt ca. 104 millioner slagtekyllinger til slagtning i Danmark, og dertil kommer ca. 19 millioner kyllinger, der opdrættes i Danmark, men eksporteres til slagtning i udlandet, typisk i Tyskland eller Nederlandene. Den største del af produktionen omfatter den hurtigtvoksende race Ross 308, de såkaldte turbokyllinger, som opdrættes overalt i verden.

De senere år har kød fra langsommerevoksende kyllingeracer i stigende grad fundet vej til kølediskene. Det drejer sig om økologiske og fritgående kyllinger, men også om andre langsommerevoksende kyllinger, der sælges under det statslige dyrevelfærdsmærke. Disse langsomt- og langsommerevoksende kyllinger udgør for nuværende tilsammen 8 millioner af de kyllinger, der slagtes i Danmark.

Som nævnt er der en løbende overvågning af velfærden i hvert eneste hold slagtekyllinger, der indleveres til slagtning i Danmark. Ud over trædepudesvidninger ses der også på andre velfærdsindikatorer i forbindelse med slagtningen, f.eks. dødelighed, meget snavset fjerdragt, kradsemærker og ætsninger på bryst eller haser.

Hvis der er problemer, følger Fødevarestyrelsen op over for producenterne, så forholdene i besætningen udbedres. De danske regler om kontrol og opfølgning går længere end EU's krav, og kun enkelte lande har tilsvarende krav. Ud over kontrollen på slagteriet bliver der også udført ordinær velfærdskontrol i besætningerne med slagtekyllinger ligesom i forhold til andre dyrearter. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af kontrollen, at regelefterlevelsen i slagtekyllingebesætninger generelt er god og sanktionsniveauet lavt.

De danske regler for hold af slagtekyllinger indebærer som nævnt bl.a., at en stikprøve fra hvert slagtehold med kyllinger skal undersøges for trædepudesvidninger. Undersøgelser af forekomsten af trædepudesvidninger er et vigtigt redskab i overvågningen af dyrevelfærden hos slagtekyllinger. Svidningerne skyldes fugtig, ammoniakholdig strøelse, og fugtig strøelse kan være resultatet af mange forskellige forhold, som afspejler f.eks. dårligt management, sygdom, forkert foder eller andre problemer. Der er med andre ord tale om en velfærdsindikator, der giver et godt billede af forholdene i besætningen. Siden overvågningen af trædepudesvidninger blev påbegyndt i 2002, har der været tale om en god udvikling, hvor forekomsten af svidninger er faldet betragteligt og nu er på et relativt lavt niveau. Der er derfor på dette område tale om en generelt positiv udvikling i forhold til kyllingernes velfærd.

Der peges i beslutningsforslaget på problemer med slagtekyllingernes gangegenskaber. Der har i mange år været fokus på, at mange slagtekyllinger havde dårlige gangegenskaber. Det har været forsøgt afhjulpet med især en avlsmæssig indsats, og udviklingen har været fulgt med forskellige undersøgelser i årenes løb. Den seneste undersøgelse fra Aarhus Universitet er fra 2017 og viste en positiv udvikling med en generelt bedre gang, men der er stadig en del kyllinger, der ikke går normalt. Udviklingen følges med løbende undersøgelser.

En ny videnskabelig undersøgelse fra efteråret 2020, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature, tyder på, at hos kyllinger med langsom vækst er der bedre resultater i forhold til bl.a. trædepudesvidninger og gangegenskaber end hos hurtigtvoksende kyllinger. Det taler for at øge anvendelsen af langsommerevoksende racer.

Det statslige dyrevelfærdsmærke blev i efteråret 2018 udvidet til også at omfatte slagtekyllingeproduktion, og i starten af 2019 kunne man finde dyrevelfærdsmærket kyllingekød i detailhandelen. Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flest mulige dyr, herunder også slagtekyllinger. Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd på en nem og overskuelig måde. På den måde bliver forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Det er markedsdrevet dyrevelfærd.

Mærket er udviklet i samspil med en lang række interessenter i et partnerskab med producenter, dyrevelfærdsorganisationer, dyrlæger, slagterier og ikke mindst detailhandelen. Mærket indeholder en række krav til produktion, både i stalden, under transporten og på slagteriet, og er underlagt statslig kontrol. Mærket findes i tre niveauer med henholdsvis et, to og tre hjerter, og dyrevelfærden bliver bedre, for hvert hjerte der tilføres i mærket. Alle krav ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det er et grundkrav på niveau 1 at anvende langsommerevoksende slagtekyllinger, der vokser minimum 25 pct. langsommere end Ross 308.

Der har været en stigende vækst af dyrevelfærdsmærket kyllingekød i detailhandelen, særlig inden for de seneste 6 måneder. Værdiandelen i detailhandelen for dyrevelfærdsmærket fersk kyllingekød er på 35 pct. Der er i dag 34 pct. under mærket, og flere tilmelder sig ordningen. Det er positivt. Markedsføring af dyrevelfærdsmærket er vigtigt i den sammenhæng. Vi ved fra ministeriets seneste YouGov-undersøgelse, at danskernes kendskab til mærket er steget signifikant det sidste år, og cirka halvdelen af dem, der som minimum har hørt om mærket, orienterer sig efter det i indkøbssituationer. Til næste år vil der være 2,5 mio. kr. til markedsføring af dyrevelfærdsmærket, hvor de 0,5 mio. kr. er mærket særskilt til en kampagne, der har fokus på dyrevelfærdsmærket kyllingekød, herunder på langsommerevoksende kyllinger. Dette skal sikre, at dyrevelfærdsmærket er synligt og borgernært i hele 2021.

Derudover arbejder Danmark for en koordineret indsats for markedsdrevet dyrevelfærd i EU-regi, herunder at der indføres et fælles EU-dyrevelfærdsmærke, der er markedsdrevet og frivilligt at anvende for producenterne. Her skal kriterierne for de enkelte dyrearter og niveauer ligne dem, der findes i det danske mærke, herunder for slagtekyllinger.

Produktionen af hurtigtvoksende slagtekyllinger i form af Ross 308 er verdensomspændende. Der vil således være et stort udenlandsk marked, der fortsat producerer hurtigtvoksende kyllinger, selv hvis der indføres et forbud her i Danmark. Hurtigtvoksende kyllinger er billigere end langsomtvoksende, og det må derfor også forventes, at der stadig vil være et marked for billigt kyllingekød i Danmark, selv om der bliver indført et dansk forbud mod produktion af hurtigtvoksende kyllinger. Det må også forventes, at efterspørgslen bliver dækket af indførsel af billigt kyllingekød. Danmark kan efter EU-reglerne ikke forbyde indførsel af kød fra hurtigtvoksende kyllinger, som er lovligt produceret i EU.

Regeringen har fokus på velfærden hos de dyr, som vi holder i landbrugsproduktionen i Danmark. Når det gælder slagtekyllinger, er der fastlagt regler, som har til formål løbende at vurdere, om velfærden i slagtekyllingebesætninger er i orden. Selv om alle problemer ikke er løst, har den løbende overvågning af trædepudesvidninger, krav om maksimal belægningsgrad og lysprogrammer betydet en positiv udvikling for velfærden i besætninger med slagtekyllinger.

Det er min opfattelse, at et dansk forbud mod produktion af hurtigtvoksende kyllinger ville betyde øget indførsel af billigt kyllingekød, ikke alene fra andre EU-lande, men også fra tredjelande, der har en stor produktion af hurtigtvoksende kyllinger. Et dansk forbud ville derfor få negative konsekvenser samfundsøkonomisk for Danmark, mens andre lande ville kunne markedsføre billigt kyllingekød i Danmark. I stedet for et forbud vil regeringen derfor arbejde for, at flere forbrugere gør brug af muligheden for at vælge kød fra langsommerevoksende kyllingeracer, hvilket bl.a. det statslige dyrevelfærdsmærke og økologimærket giver mulighed for. Det er efter min mening en bedre løsning, at forbrugerne er med til at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske landbrugsdyr, så efterspørgslen efter kød fra hurtigtvoksende kyllinger minimeres og der i stedet er et øget forbrugerønske om langsommerevoksende kyllinger.

Dyrevelfærdsmærket tydeliggør niveauet af dyrevelfærd i forhold til kyllingekødet på en nem og overskuelig måde. På den måde bliver forbrugerne bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Den positive udvikling, der opleves med dyrevelfærdsmærket, herunder udmeldinger fra supermarkedskæder, som vil nedbringe eller udfase salget af hurtigtvoksende kyllinger og i stedet fremme salget af langsomtvoksende kyllinger, tyder på, at markedet allerede bevæger sig aktivt i den retning. En gradvis omlægning i overensstemmelse med forbrugerønskerne giver danske slagtekyllingeproducenter mulighed for at stille om til produktion af langsommerevoksende kyllinger på en måde, der er hensigtsmæssig for producenterne og gavnlig for samfundsøkonomien. Samtidig har forbrugerne mulighed for frit at vælge kyllingekød fra forskellige typer langsommerevoksende racer.

På den baggrund er vores melding, at regeringen derfor ikke kan tilslutte sig beslutningsforslaget, men gerne arbejder for bedre dyrevelfærd gennem markedsdrevet dyrevelfærd og bedre mærkning.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Den linje, som ministeren lægger her, er jo stort set en videreførelse af det, som også var i den blå regerings tid, så det er jeg tilfreds med. Derfor kan vi selvfølgelig støtte op omkring den linje. Jeg er også glad for, at ministeren flere gange taler om den sådan markedsdrevne tilgang til det, og at det er forbrugerne, der bestemmer i sidste ende. Så det er godt. Så er der også en klar markering af, at der fortsat skal være en god og fornuftig kyllingeproduktion i Danmark, så vi også kan få en god kyllingesteg på bordet, produceret i Danmark. Det er godt.

Mit spørgsmål til ministeren kommer her. Når nu ministeren jo også i forlængelse af burægsagen, som vi lige har drøftet, skal have en drøftelse med branchen, kunne man så ikke også få et opdateret grundlag og dokumentation for, at kyllingeproduktionen i Danmark faktisk på væsentlige stræk er bedre på alle parametre, også på dyrevelfærdsområdet, end de udenlandske kyllinger? Dermed kunne det være et led i opfølgningen at oplyse forbrugerne godt om, at man roligt og trygt kan vælge de danske kyllinger, for de er de bedste.

Ministeren.

Mange tak til Venstres hr. Erling Bonnesen for gode spørgsmål. Det, at vi har et beslutningsforslag som det her, gør jo, at vi i Folketingssalen kan få en nyttig drøftelse af dyrevelfærden og også minde os selv om, at det faktisk er lykkedes os at få en i hvert fald bedre dyrevelfærd, også på kyllingeområdet, fordi også forbrugere stiller krav om, at man gerne vil have, at der er styr på de her ting. Og ikke alene er der EU-krav på det her område, men Danmark har også vist vejen ved at have nogle krav, som er mere ambitiøse på det her felt. Så har vi en dyrevelfærdsmærkningsordning, så forbrugerne kan gå ned og vælge det rigtige. Der håber vi meget, at den tendens, vi så i forhold til buræg, hvor forbrugere i høj grad valgte det fra, kommer til at vise sig lige så effektivt på det her område, så vi får den her markedsdrevne ændring, hvor forbrugerne stemmer med indkøbskurven og vælger dyrevelfærd. Det giver mening.

Så ja, jeg tror på et godt samarbejde også omkring det her, og det er en god idé at få oplyst om, hvor trods alt god dyrevelfærd der er i Danmark på det her område sammenlignet med andre steder.

Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak for kvitteringen for det, og vi vil også gerne komme ind til bordet i det omfang, vi bliver inviteret. Og vi ønsker en stærk understregning og klar tilkendegivelse af – og det håber jeg så også at ministeren kan bekræfte i sit andet svar – at ja, der skal fortsat være en god og stærk kyllingeproduktion i Danmark.

Ministeren.

Nu havde vi lejlighed til at drøfte nogle af de samme ting, da hr. Erling Bonnesen stillede spørgsmål til mig i salen i går, i forhold til hvordan fødevareproduktionen skal være i Danmark fremadrettet. Og det, der er regeringens ønske, er, at vi skal fortsætte med at være en stærk fødevareproducerende nation. Det er vigtigt for os og vigtigt for vores eksport, at vi har høj kvalitet i vores fødevareproduktion, det gælder naturligvis også kyllinger. Der er det jo rigtig godt, at forbrugerne holder os til ilden, så vi hele tiden får den bedst tænkelige kvalitet og også den bedst tænkelige dyrevelfærd.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg kan godt fornemme, at det er lidt mere op ad bakke med det her end med buræggene og burhønsene, og den her kan jeg ikke klare helt alene. Jeg drømmer om, at et eller andet rockband skal lave en sang om turbokyllingen og være med til at vende folkestemningen, så man kan råbe flere politikere op, og det skal være en musik, der er bedre end den, der er udenfor lige i øjeblikket.

Jeg tror, at det er lidt naivt at tro, at forbrugeren ligesom kan vende hele det her. Med en produktion på over 100 millioner slagtekyllinger, hvoraf en stor del går til eksport, vil jeg sige, at det godt kan være, at man kan påvirke nogle supermarkeder, ved at forbrugerne begynder at købe noget andet, f.eks. langsomtvoksende kyllinger, men det er meget op ad bakke, hvis man via den vej skal sikre, at hele produktionen i Danmark omlægges, fordi der er så stor en del, som er eksport.

Så jeg synes, at vi her har at gøre med et noget andet dilemma, og jeg tror ikke, at det der med den markedsdrevne dyrevelfærd er det bedste. Vi står her i Folketingssalen som politikere. Hvad med at have en politikerdreven dyrevelfærd?

Ministeren.

Mange tak for hr. Søren Egge Rasmussens altid engagerede indlæg. Jeg har stor respekt for det ambitionsniveau, der er i forhold til dyrevelfærden. De forbehold, vi lægger frem i dag, handler jo om, at man nogle gange kan havne i en situation, hvor man hæver fanen så højt, at man ikke kan nå jorden. Hvis det er sådan, at vi indfører nogle meget, meget skrappe regler og helt forbyder de her turbokyllinger, risikerer vi, at de gode arbejdspladser og den gode økonomi, der er i at producere kyllinger i Danmark, forsvinder andre steder hen, hvor man ikke tager de samme hensyn, og vi vil i virkeligheden helt utilsigtet kunne skabe en situation, hvor kyllingerne så bliver produceret under endnu værre vilkår i andre lande. Derfor handler det om at se ind i en relativ virkelighed og sige: Ja, det kunne være bedre; vi håber, forbrugerne trækker det i den rigtige retning, men Danmark er bedre end så mange andre steder, og det er ikke nu, vi skal lave et forbud, for så risikerer vi bare, at produktionen flytter til andre lande, hvor de slet ikke har de samme standarder.

Søren Egge Rasmussen.

Jamen det, Enhedslisten foreslår, er jo en udfasning af turbokyllingen over et par år, og der kan nå at komme mange hold kyllinger igennem de produktionsanlæg, man har. Men det er jo ikke bare et spørgsmål om, at man forsøger at have en lidt bedre dyrevelfærd. Problemet er jo, at her har vi at gøre med en kylling, som på 14 dage vokser så hurtigt, at den ikke kan stå på sine ben, og at den dermed har nogle problemer i de produktionsapparater, vi har. Uanset om man så gav en anelse mere plads til den her kylling, ville den have det dårligt, fordi den vokser så hurtigt, at dens indre organer ikke kan følge med. Altså, vi har her at gøre med et produktionsdyr, som er forædlet frem til noget, som ikke burde være i produktionslandbruget.

Ministeren, værsgo.

Når jeg lytter til forskellige beskrivelser af, hvad konsekvensen er, når det handler om de her turbokyllinger, så er der lidt forskellige udlægninger af, hvordan virkeligheden er. Og jeg har simpelt hen til gode at komme på besøg på en kyllingefarm, der producerer de her turbokyllinger. Nu har jeg meldt ud, at mit fremtidige arbejde også kommer til at handle om at være i dialog med erhvervet, og der håber jeg på at kunne komme ud og besigtige en sådan produktion for med egne øjne at se, hvad konsekvensen er. Jeg er kun interesseret i at holde mig så ajour som overhovedet muligt på det her område. Vi skal jo følge udviklingen her. Foreløbig er jeg bare glad for, at forbrugerne viser vejen og i stadig større omfang lægger vægt på dyrevelfærd.

Så er det hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. Ministeren taler om, at vi skal have markedsdreven dyrevelfærd, og han hylder sådan set også, at forbrugerne ligesom vælger turbokyllinger fra. Derfor vil jeg høre, om han tænker, at vi som stat f.eks. og de offentlige køkkener måske skulle vælge turbokyllinger fra. Vi driver jo markedet, vi er indkøbere. Kunne regeringen være tilhænger af, at det offentlige stoppede med at købe turbokyllinger?

Ministeren.

Jeg takker for det konstruktive forslag. Det er jo nogle af de overvejelser, man har, når man laver de her indkøbspolitikker. Der er jo en afvejning af, hvad prisen er, hvad kvaliteten er, og hvad der er af andre hensyn, herunder dyrevelfærd. Det er jo et oplagt parameter at have med i de drøftelser. Jeg kan ikke stå her på talerstolen og slå ud med armene og sige: Nu skal I høre, nu kører jeg statens dankort og lover det her. Det tror jeg simpelt hen er urealistisk. Men jeg synes, det er godt, at det bliver bragt på bane, og jeg vil gerne være med til at sikre, at vi får en drøftelse af, hvad vi kan gøre på det her område. For mange steder kan det offentlige jo være med til at vise en vej og drive en udvikling, og det kan man også overveje på det her område.

Hr. Carl Valentin.

Nu har vi lige diskuteret buræg, og her kunne ministeren godt tænke sig at udfase produktionen, men det tager jo nogle år. Selv om man nu er etisk overbevist om, at man ikke kan stå inde for den her produktion, tager det nogle år, før det ligesom kan ske. Kunne det give mening i forhold til turbokyllinger at sige, at vi udfaser det her over en måske 5-årig eller 6-årig periode, for der kommer markedet jo også til at blive drevet? Altså, kunne man gøre noget for sådan at have det lange blik på og sige, at her langt ude i fremtiden vil vi gerne have det udfaset, så man ikke står i en situation ligesom med buræggene, hvor man egentlig gerne vil afvikle det, men så er nødt til at skubbe det nogle år, fordi det er en svær proces?

Ministeren.

Når det handler om de her kyllinger, lægger vi ikke op til at støtte forslaget her om at forbyde dem. Derfor lægger vi heller ikke op til, at der skal være nogen udfasningsplan for det, simpelt hen fordi vi vurderer, at vi risikerer at flytte problemet til andre lande, hvor dyrevelfærden så er ringere, og at miste arbejdspladser og miste indtægter for Danmark. Så det er ud fra den betragtning, at vi har et forbehold her.

Så siger vi tak til ministeren, for der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg vil starte med – ligesom tidligere i dag – at sige tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag. Jeg synes sådan set, at det er rigtig rart, at man får lejlighed til at diskutere dyrevelfærd her fra talerstolen. Det, vi skal drøfte i dag, er den kylling af racen Ross 308, som både er udbredt som slagtekylling i Danmark og også i EU, men så sandelig også i resten af verden. Og i modsætning til i diskussionen om buræg må vi nok erkende, at Ross 308-kyllingen stadig er den mest udbredte type i produktionen af slagtekyllinger og altså en kylling, som mange danskere stadig køber. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokratiet gerne ser, at flere forbrugere fravælger Ross 308 til fordel for andre slagtekyllinger, som er langsomtvoksende. Dyrevelfærdsmærket er et godt redskab til det, som har gjort det nemmere for forbrugerne at træffe nogle gode etiske valg ved køledisken, og det er jo også noget, vi ser i forhold til andre ting.

Vi er dog stadig af den opfattelse, at et forbud mod Ross 308 i Danmark ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt, og det er jo i virkeligheden det, som det hele handler om. For man kan nemt forestille sig, at samme type kylling i stedet vil blive købt i udlandet, hvor vi som politikere og som danskere ikke har mulighed for på nuværende tidspunkt at stille et decideret forbud op mod handelen. Derfor er vi selvfølgelig meget optaget af, at forbrugerne har en indflydelse her, men vi er også meget optaget af, at det i virkeligheden er i det her spørgsmål, at vi tror på, at en fælles europæisk indsats kan være en af nøglerne til at sikre en bedre dyrevelfærd for slagtekyllingerne. Derfor skal Danmark aktivt gå ind i de her drøftelser helt centralt i EU, og det kunne ministeren her jo også før fortælle at man faktisk arbejder aktivt på – altså arbejder aktivt på at få et fælles europæisk dyrevelfærdsmærke, som kan højne forbrugerbevidstheden og dermed dyrevelfærden i hele EU.

Socialdemokratiet kan ikke støtte det her beslutningsforslag, men vi er selvfølgelig altid indstillet på at drøfte, hvordan dyrevelfærden kan blive bedre. Men med de udlagte punkter er det sådan, vi ser at den her kylling – om man så må sige – skal skæres.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det, og også tak for, at den socialdemokratiske ordfører sådan helt naturligt selvfølgelig lægger sig i slipstrømmen af sin minister. Det var også, hvad man havde forventet. Jeg kunne godt tænke mig at få ordføreren til at forholde sig lidt mere konkret til EU-sporet, altså underforstået en understregning af, at det er vigtigt, forhåbentlig også ud fra Socialdemokratiets synspunkt, at der fremadrettet skal være en god og stærk kyllingeproduktion også i Danmark. Det må simpelt hen ikke drages i tvivl.

Ordføreren.

Tusind tak for det spørgsmål, og jeg tror i virkeligheden, at jeg vil besvare det på den måde, at uanset om vi snakker dyrevelfærd, eller om vi snakker grøn omstilling, så skal Danmark naturligvis være et foregangsland. Men et foregangsland bliver jo ikke ved med at være et foregangsland, hvis det, vi gør, er at afvikle produktionerne. Der skal vi huske på, at den her produktion giver mange arbejdspladser, den beskæftiger landmænd, den beskæftiger slagteriarbejdere. Jeg tror, det er vigtigt, at vi forfølger et spor herhjemme, som ministeren også har kunnet redegøre for, nemlig at der er velfærdskontrol, og vi ser faktisk, at avlsarbejdet har medført, at de problemer, der var for 10 år siden, slet ikke er der i samme udtalte grad på nuværende tidspunkt. Og der er jeg bange for, at hvis vi bare går ind og afvikler den her produktion med et slag, så rykker vi arbejdspladser og, om man så må sige, en dårligere dyrevelfærd til de andre europæiske lande. Derfor har vi en interesse i, at vi kæmper for den her sag samlet i EU.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det synes jeg var et godt svar. Der mangler måske bare lige det sidste, nemlig en understregning af, er der også set med Socialdemokratiets øjne fremadrettet skal være en god, dansk, stærk kyllingeproduktion. Det er fint nok med omlægning og udvikling, det er vi jo alle sammen med på. Men det må bare ikke drages i tvivl, at der skal være en kyllingeproduktion i Danmark i fremtiden.

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet har på ingen måde draget i tvivl, at Socialdemokratiet ønsker at have en stærk animalsk produktion i vores landbrug. Man kan ikke finde en eneste linje, et eneste komma, et eneste punktum mod det i den her tid, hvor vi har haft regeringsmagten. Men det er ikke det samme som at sige, at den animalske produktion ikke skal udvikle sig i en bedre og mere hensigtsmæssig retning, når vi snakker dyrevelfærd. Det er heller ikke et lighedstegn, der betyder, at vi ikke kan blive endnu bedre, når vi f.eks. snakker klima og grøn omstilling.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak til ordføreren. Det er godt, at ordføreren kan lide at diskutere dyrevelfærd. Jeg synes, der er et dilemma her. I den her sag siger ordføreren, at det er op til forbrugerne ligesom at udvikle det, og så håber man på, at der i EU kan ske et eller andet, som har den ønskede effekt. Jeg vil da egentlig godt spørge til, om det er noget, der er realistisk, altså at vi skulle komme frem til at få hele EU til at gå foran dyrevelfærdsmæssigt på en gang.

Så lagde jeg mærke til, at ordføreren sagde, at dyrevelfærden her i 2020 skulle være bedre i kyllingeproduktionen end tidligere. Altså, hvad er belægget for det? Er vi ikke netop gået i den modsatte retning, i og med at man har fremavlet nogle meget hurtigtvoksende kyllinger, som har medført nogle dyrevelfærdsmæssige gener?

Ordføreren.

Tusind tak for det spørgsmål, som i øvrigt indeholder mange nuancer. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at skal EU-sporet forfølges, kræver det selvfølgelig politisk vilje, både på ministerniveau, men selvfølgelig også på parlamentarisk niveau i Europa-Parlamentet, og der har vi jo også et ansvar herinde fra dette parlament for at påvirke vores politikere i EU. For nylig var der f.eks. en afstemning i Europa-Parlamentet omkring tyrefægtning, som jeg anser for fuldstændig hovedløst, når man snakker dyrevelfærd. Det stemte Venstre i Europa-Parlamentet f.eks. for at bibeholde, hvor de røde partier stemte imod. Jeg tror meget på et fælleseuropæisk spor, for det med at flytte en produktion ud af Danmark har nogle negative konsekvenser i forhold til dyrevelfærd.

Så bliver der spurgt til velfærden i forhold til de her kyllinger, og der deler jeg ikke ordførerens opfattelse af, at det går den forkerte vej. Jeg står her med nogle tal fra Miljø- og Fødevareministeriet, og der kan jeg se sort på hvidt, at udviklingen faktisk er blevet bedre, når vi f.eks. snakker gangart i forhold til de her kyllinger. Så det er et eksempel på, at man faktisk arbejder med at forbedre en dyrevelfærd.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Altså, jeg synes virkelig, vi skylder at prøve at gå foran. Det er det, vi bl.a. har valgt inden for økologien i Danmark. Der er vi sådan set europamestre, og det er lige før, vi er verdensmestre i økologi, hvis man ser på areal og omsætning i økologibranchen. Nu har vi så en målsætning på 25 pct. i EU; det er ikke noget, der er vedtaget, men det er et eller andet flyvsk. Kan ordføreren ikke se, at der er nogle potentialer i, at man i et enkelt land går videre og viser, hvad det er, man konkret kan lave med udvikling af landbruget?

Ordføreren.

Jo, men igen: Min pointe er, at jeg ikke tror, at det med at gå videre og være et foregangsland er ensbetydende med afvikling af en produktion. Jeg tror i virkeligheden, det er en udvikling af en produktion, og det er sådan set også det spor, jeg forsøger at forfølge her på talerstolen. Fra den forrige spørger, fra SF, blev der, da ministeren var oppe, spurgt til et, synes jeg, nuanceret tiltag i forhold til de offentlige køkkener – at man måske kunne lave nogle elementer dér og gå foran. Og vi er jo meget indstillet på at kunne drøfte nuancer. Vi er bare ikke indstillet på at sige, at på day one sender vi en hel produktion ud af Danmark; det går ikke.

Tak for det. Så er det hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for hans tale. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Socialdemokratiet har intentioner om og ønske om at udvide husdyrproduktionen i Danmark, herunder kyllingeproduktionen. Vi har masser af kornavl i Danmark, og hovedbestanddelen i kyllingernes foder er jo korn; så det er på mange måder også en bæredygtig produktion, hvor man ikke skal flytte råvarerne særlig langt.

Ordføreren.

Altså, vi har ingen ambitioner, der alene går på at skulle forøge den animalske produktion betragteligt i Danmark. Omvendt har vi heller ikke nogen ambitioner om, at vi skal gøre den animalske produktion mindre i Danmark. Vi skal gøre den animalske produktion bedre, og vi skal have et mere grønt og mere bæredygtigt landbrug. Derfor har vi også i sidste års finanslov afsat et meget stort milliardbeløb til f.eks. at udtage lavbundsjorde fra landbruget, simpelt hen for at gøre landbruget mere klimavenligt.

Så jeg ser det jo sådan, at hvis landbruget i Danmark også fremadrettet skal være en rollemodel, skal være et forbillede, skal være et sted, som forbrugere i de andre verdensdele efterspørger varer fra, så skal vi da gå foran med at udvikle og ikke afvikle.

Hr. Per Larsen.

Tak for det. Men jeg havde jo sådan set håbet på, at man gerne ville være med til at udvikle den store styrkeposition, man har i Danmark, i forhold til fjerkræproduktion. Altså, vi er jo storeksportører af fjerkræ og har meget høj dyrevelfærd, et højt veterinært stade, og vi kan producere til alle lande i hele verden. Det kunne man godt satse noget mere på, for der er jo masser af arbejdspladser både før og efter, altså i forbindelse med foder, slagtning og hele vejen rundt.

Ordføreren.

Det er ikke sådan, at vi stiller os på bagbenene, hvis der er nogen, der ønsker at udvide deres bedrift i forhold til kyllingeproduktion. Omvendt spørger ordføreren mig, om vi har planer om at understøtte en stor udbygning af det danske landbrug. Det har vi ikke, men omvendt har vi heller ikke en stor ambition om, at den animalske produktion skal gøres mindre.

Det danske landbrug skal have nogle ordentlige, nogle stabile rammevilkår, og vi kommer jo også til i det nye år at indkalde til forhandlinger om fremtidens landbrug, hvor vi håber at vi kan lande et bredt forlig. Og der håber jeg også at hr. Per Larsen sidder med ved bordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi kan derfor gå videre i rækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Den danske slagtekyllingeproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og dyrevelfærd. Vi har globalt set en forholdsvis lille produktion af kyllinger i Danmark. Men vi opfylder EU's krav til dyrevelfærd, og oven i det har vi, som det allerede har været omtalt, en række danske særkrav til dyrevelfærd og f.eks. – som det også været omtalt – kontrol i forhold til trædepudesundhed.

De danske kyllinger skal have fri adgang til foder og vand – det er helt naturligt. Danske kyllinger skal have mulighed for at æde og drikke, når de er sultne – hvad ellers? Der er krav om, at strøelse skal være tørt og porøst hele vejen igennem produktionen, og der er krav om godt strøelsesmateriale, en god fodersammensætning, god klimastyring og ventilation i staldene. Og lysprogrammerne, som også kort har været omtalt, skal styres, så der er mindst 6 timers mørke i døgnet, underforstået at der så skabes en fornuftig døgnrytme for kyllingerne.

I Danmark har vi generelt en lav dødelighed i slagtekyllingeproduktionen, og ved racen Ross 308 lå dødeligheden i 2019, som jeg er oplyst i hvert fald, i gennemsnit på ca. 3 pct. Det er det laveste blandt de racer, vi har herhjemme, og generelt har vi kyllinger i Danmark, der er robuste og sunde. Hvis man skruer tiden tilbage – og det er måske noget af det, nogle har gjort: kigget lidt i bakspejlet – til for en 10-15 år siden, kunne man godt opleve, at der var nogle udfordringer og væsentlige problemer med kyllingernes benstyrke i forhold til vægt osv. Men så er det jo også godt at kunne erfare, at man for længst også har taget fat på det og gør noget ved det. Branchen har sat fokus på det, og der gøres noget ved det gennem avlsarbejde m.v. Det synes jeg er godt at se. Så det er på vej fremad – også til at blive en mere afbalanceret og bæredygtig produktion og med et godt fokus på dyresundhed og dyrevelfærd.

Selv om Danmark med det her forslag, der ligger fra Enhedslisten, skulle gå hen og forbyde en bestemt kyllingerace, vil den jo stadig væk kunne findes på hylderne i den danske dagligvarehandel, og så vil det blot resultere i øget import. Markedet fungerer, og forbrugerne bestemmer vejen, og hvad der skal i indkøbskurven. Der sker jo løbende en udvikling fra, om jeg så må sige, den ene race til den anden, og hvad man lægger vægt på af kvalitetsting. Derfor er det også godt, at vi kan være med til at sikre god forbrugeroplysning igennem de forskellige mærker på området.

Så på den baggrund er det vores klare opfattelse i Venstre, at der selvfølgelig fortsat skal være en god, stærk slagtekyllingeproduktion i Danmark, og vi afviser derfor Enhedslistens foreliggende beslutningsforslag. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Jeg deler jo synspunktet om, at vi skal huske, at det her er et erhverv, der også beskæftiger rigtig mange NNF'ere, altså slagteriarbejdere, og mange landmænd. Det er et stort erhverv i Danmark, og derfor hører jeg også med tilfredshed ordføreren sige, at det er EU-sporet, vi skal køre i her. Der hører jeg, at ordføreren deler holdning med Socialdemokratiet og regeringen.

Men jeg bliver bare også sådan lidt nervøs, fordi jeg jo ved, at når vi kommer til Bruxelles, er det et væsentlig andet dyrevelfærdskodeks, som Venstres medlemmer har. Jeg blev jo dybt chokeret over, at Venstres medlemmer i Europa-Parlamentet kan stemme for, at vi stadig skal have tyrefægtning i Europa – altså noget af det allerallermest onde, hvor et dyr nærmest bliver spiddet osv. Så jeg vil bare høre, om Venstres ordfører her fra Folketinget, fra Danmark vil lægge sig i selen for også at overbevise sine medlemmer i Europa-Parlamentet om, at der altså skal gøres en ekstra indsats her.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald klart og tydeligt fastslå, at det er Venstres folketingsgruppe og mig som ordfører for partiet, der fastlægger den danske position i de sager på området, der behandles i Folketingssalen: klar og tydelig mærkning på det. Der har jeg også markeret, hvad der er vores synspunkt, og jeg er glad for, at vi kan lægge en god, stabil linje for, at vi stadig væk skal have en stærk slagtekyllingeproduktion i Danmark.

At der så skulle være nogle andre synspunkter, også fra min egen gruppe i Bruxelles, må de jo stå på mål for. Dem er jeg ikke altid enig i. Nogle af de ting, spørgeren har omtalt her, kan måske være et eksempel på det.

Hr. Anders Kronborg.

Det anerkender jeg jo fuldt ud, og jeg anerkender også ordførerens indlæg her. Jeg siger jo også, at her tror jeg faktisk, at Venstre og Socialdemokratiet er forholdsvis på linje i forhold til sporet. Udfordringen er jo bare, at den linje er vi så nødt til i fællesskab at forfølge. Der kan vi jo ikke bare lige, om jeg så må sige, bure os inde her i Folketingssalen. Der kræver det jo også et stort parlamentarisk arbejde fra Venstres ordførers side, og det er sådan set det, jeg spørger om. Vil Venstre gøre en ekstra indsats for at sikre, at der også bliver arbejdet for det her i Bruxelles?

Ordføreren.

Der kan jeg svare klart og tydeligt: Det har jeg allerede gjort.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag fra Enhedslisten om at udfase produktionen af Ross 308-kyllinger, også kaldet turbokyllinger, mener vi i Dansk Folkeparti er et godt forslag.

Vi kan jo så sige, at Danmarks største producent af kyllinger, Danpo, har meldt ud, at deres producenter skal have omlagt produktionen inden udgangen af 2021. Derudover er der jo en håndfuld fjerkræslagterier. Men med Danpo som den suverænt største producent og deres udmelding om en omlægning inden udgangen af 2021 vil produktionen af turbokyllinger mere eller mindre blive udfaset, også fordi der er en del supermarkedskæder, der har meldt ud, at de vil udfase brugen af det her, ligesom restauranter og andre detailkæder har udtrykt den samme holdning.

Markedet og brancherne er i gang med at udfase den her type kylling, og det er rigtig godt, for på den måde kan vi forhåbentlig netop også undgå det, der nævnes i dag, om, at der kommer en øget import af kyllinger, og så i stedet fastholde den danskproducerede kylling. For vi skal fortsat have en stærk produktion af kyllinger i Danmark. Hovedparten af de kyllinger, der produceres i Danmark, bliver jo faktisk eksporteret, så der kommer nok ikke så stor en import. Det tror jeg faktisk ikke.

Det vil ikke rigtig koste de her producenter noget i deres produktionsanlæg at omstille til en anden produktion. Det kan faktisk gøres uden de helt store omkostninger. I Dansk Folkeparti går vi også meget op i, at det skal være markedsdrevet, og det tror jeg også det bliver af sig selv, men i det her tilfælde vil jeg gerne sige, at jeg synes, det er okay at hjælpe det lidt på vej. Vi har fået en bedre dyrevelfærd i Danmark, bl.a. med et dyrevelfærdsmærke, men jeg vil gerne sige, at vi støtter Enhedslistens forslag om et forbud. Det er måske ikke lige med den tidsramme, for nu skal vi se, hvad der sådan er logisk i forhold til markedet. Men ellers vil vi gerne støtte det her forslag, så vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for opbakningen. Jeg synes, det var godt, at det kom ind i debatten. Jeg synes, det var begyndt at blive lidt ensidigt med afvisningen af Enhedslistens forslag, og jeg synes også, at der ligger en vis optimisme i Dansk Folkepartis ordførers oplæg om, at nu kommer Danpo ligesom og går ind i et afviklingsspor i forhold til Ross 308, og at det kan medføre nogle ting.

Men vi har jo det dilemma, som ordføreren også er inde på, med den store eksport. For de danske forbrugere og de danske supermarkeder kan jo ikke rigtig styre, hvad det er, man eksporterer. Så jeg tror, at vi har et dilemma her med, at hvis vi vil prioritere dyrevelfærd bredt, så kommer vi ikke uden om at skulle til at forholde os mere kritisk til, hvad det er for nogle produktionsdyr, og hvad det er for nogle racer, der bruges i produktionen i det danske landbrug.

Nu har vi så debatten i dag, og jeg tror, det er første gang, man sådan får hævet en slagtekyllingerace op på det her niveau som på Folketingets fine talerstol, så jeg vil gerne slutte af med at sige tak for opbakningen til vores forslag.

Ordføreren.

Tak. Det er jo, fordi jeg synes, at det her med de kyllinger, der faktisk lever på den måde og får så lidt mørke og så meget lys, at de spiser og vokser alt, alt for hurtigt i forhold til deres krop, ikke er god dyrevelfærd. Så selv om vi går meget ind for det markedsdrevne, synes jeg lige her, at vi skal hjælpe det lidt på vej. Så det ser jeg frem til at vi skal have i udvalgsbehandling.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er godt at høre, at ordføreren ligesom har forstået det der med, at her har vi altså en kyllingrace, der vokser for hurtigt. For når man lytter til andre ordførere, er det, som om det ikke længere er så stort et problem, og det er måske noget af det, som vi så skal have præciseret i en udvalgsbehandling: Hvor stort er det her problem med, at Ross 308 ikke kan stå på sine ben efter 14 dage, og at den vokser så hurtigt, at de indre organer ikke kan følge med kroppen?

Ordføreren.

Jeg kan jo kun sige, at vi i det her tilfælde er enige: Vi skal have en bedre dyrevelfærd for de her kyllinger.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig mest af alt bare sige tak til ordføreren for talen, som jeg synes var rigtig fin. Jeg kan rigtig godt lide, når det er den her version af Dansk Folkeparti, vi hører, altså det Dansk Folkeparti, som går op i dyrevelfærd, og som tager principiel stilling til det her, og som egentlig også er relativt progressive i dyrevelfærdsspørgsmålet. Det synes jeg er rigtig positivt, og jeg håber, at vi kan få et godt samarbejde i forhold til at presse regeringen på det her område. For jeg synes, det er vigtigt, at vi får udfaset turbokyllingerne.

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo dejligt, når man nogle gange er enige med hinanden, og det er vigtigt, at de her kyllinger i deres trods alt korte liv får et lidt bedre liv. For jeg synes også, det er et problem, at de ikke kan gå efter 2 uger.

Tak. Så er det hr. Per Larsen.

Tak for det, og tak til ordføreren for hendes tale. Jeg bekymrer mig jo en lille smule, hvis det er sådan, at Dansk Folkeparti støtter det her forslag og det så får store konsekvenser for vores store eksport af kyllinger. Frygter ordføreren ikke, at det vil være konkurrenceforvridende på den måde, at det jo er den kyllingerace, der opdrættes flest af i hele Europa? Hvis man så udfaser den i Danmark, tror ordføreren så ikke, at vi får vanskeligt ved at være i konkurrencen på markedet?

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk ikke. For når Danpo allerede har udmeldt, at de kun vil producere langsomtvoksende kyllinger, så er det ofte sådan noget, der breder sig. Derudover skal vi selvfølgelig have det med, så der også breder sig en stemning i EU om, at det er den måde, som man producerer ordentlige kyllinger på.

Hr. Per Larsen.

Der er jo indikationer på, at Ross 308-kyllingernes dødelighed faktisk er lavere end i den race, man mener skal erstatte dem, nemlig den der Ranger Gold. Jeg synes jo, at det er en lille smule beskæmmende, hvis ikke man har et alternativ, der er bedre. Her har man altså så en race, hvor dødeligheden faktisk er højere, inden de når frem til slagteriet. Så der er både en lavere tilvækst, kan man så sige, som kan være med til at forringe konkurrencen, men også en højere dødelighed ved den anden race. Det må jo alt andet lige betyde, at vi kommer til at stille os selv dårligere i konkurrencen på eksportmarkederne.

Tak. Ordføreren.

Igen: Det tror jeg ikke på. Når Danpo, Danmarks største producent af kyllinger – de producerer over 90 pct. af kyllingerne i Danmark – går forrest og siger, at de udfaser det her, så tror jeg det ikke. Så kan man jo i øvrigt sige, at de langsomtvoksende trods alt kan få lov at gå. Altså, de andre kan ikke gå. Der er mange af dem, der efter 2 uger ikke kan gå, fordi de er konstrueret forkert.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg havde glemt i min egen ordførertale også at hilse fra Liberal Alliance, og det skal jeg så hermed gøre, og sige, at de også støtter den linje, som jeg markerede fra Venstres side.

Så vil jeg jo også i respekt for ordføreren fra Dansk Folkeparti spørge, når man nu går ind i det her – jeg fik ikke helt fat i, om Dansk Folkeparti direkte ville stemme for beslutningsforslaget her – om det ikke også stadig væk er Dansk Folkepartis holdning, at der fortsat skal være en god, stærk slagtekyllingeproduktion i Danmark. Så man skal fare sådan lidt med lempe, men der skal også være plads til en udvikling. For vi ønsker vel alle sammen, at der kommer en positiv udvikling, men man skal også sikre, at der stadig væk skal være en god, stor dansk slagtekyllingeproduktion.

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig, og det sagde jeg faktisk også i min tale. Vi skal fortsat have en god, stærk kyllingeproduktion i Danmark, og med Danpo som den absolut største får det vi også, og jeg siger også, at det markedsdrevne er meget vigtigt. Så vi går jo heller ikke bare hundrede procent ind i det her, vi skal have en udvalgsbehandling. Vi skal have en udfasning af det her, men det er ikke anlægsomkostninger for producenterne, der er problemet her; det er mere, at vi får vænnet hele erhvervet, kyllingeslagterierne og forbrugerne til det her.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet denne gang, men nu gør jeg det alligevel, for jeg skulle lige have en præcisering. Nu siger ordføreren selv »en udfasning«, men er ordføreren så ikke enig i, at inden man griber til at kigge nøjere på det, skal man også have set på de forbedringer, der rent faktisk er sket igennem de sidste 10-15 år, hvor der jo, som jeg markerede i min ordførertale før, er sket en række forbedringer på området gennem avlsarbejde osv. Det tager jo lidt tid at udvikle tingene, men det er i hvert fald min opfattelse, at der er en positiv udvikling. Skal vi ikke se på det først?

Ordføreren.

Det skal vi jo gøre samtidig, og det gør vi i udvalgsbehandlingen. Der skal vi selvfølgelig se på, hvad der er sket over årene. Der er bare ingen tvivl om, at de her kyllinger, der får så meget lys og vokser forkert, ikke har et godt dyreliv. Det er ikke god dyrevelfærd. Men jeg mener også, at vi skal have en udfasning af det her.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg.

Jamen det er da noget af en melding, vi her kan høre fra talerstolen fra et stort borgerligt parti, altså at man lige er klar til som ved et knips med fingrene at udfase en så stor produktion i Danmark.

Jeg hører, at ordføreren tror rigtig meget, og det er noget, jeg selv gør i kirken om søndagen, men hvis vi nu bygger det her op på fakta, ved vi jo, at fra 2017 til 2019 er der faktisk en stigende, som jeg i hvert fald har forstået det, import af kyllingekød fra Europa til Danmark. Så jeg vil bare bede ordføreren om at forholde sig til, hvad det er for nogle fakta, ordføreren bygger på, at en afvikling af den her kyllingeart ikke medfører, at produktionen bare flytter til andre EU-lande – og at vi således bare flytter et problem – hvor dyrevelfærden bliver dårligere, og hvor vi flytter arbejdspladser ud af Danmark. Hvad er det for nogle fakta, ordføreren bygger det på, frem for tro?

Ordføreren.

Det er, at Danmarks største producent af kyllinger – en producent, der også eksporterer rigtig meget – omlægger deres produktion, altså deres kyllingeproducenter skal senest i 2021 omlægge. Og det vil sige, at når vi ikke har mere end en håndfuld kyllingeslagterier i Danmark, følger de andre hurtigt efter, også når de får sådan noget her præsenteret fra os om, at det er det, vi er i gang med: at vi udfaser den her type kylling.

Hr. Anders Kronborg.

Men hvis de andre hurtigt følger trop, er der jo sådan set ingen grund til, at vi begynder at rive i håndtagene herinde. Det, der jo er fuldstændig faktuelt, er, at vi ved, at når vi er medlem af EU og vi er medlem af det indre marked, kan vi ikke som nation lave et forbud mod den her kyllingeart for de andre europæiske lande. Og ét er, at vi så laver et forbud, noget andet er, hvordan ordføreren helt praktisk, helt sagligt, helt faktuelt, vil sikre, at den her produktion ikke bare rykker udenlands.

Ordføreren.

Det skal vi gøre ved, at vi udfaser det, så det ikke går for hurtigt. Det skal være sådan, at det breder sig som ringe i vandet. Vi skal også have EU-sporet på: Produktionen af de her kyllinger skal stoppe i EU.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Jeg synes, det er en rigtig god dag i Folketinget. Jeg må sige, at jeg er meget opløftet, efter at jeg har hørt Dansk Folkepartis ordførertale her i dag, for de reservationer, vi selv havde i mit parti, handlede netop om konkurrenceforvridning og eksport. Men det er fuldstændig rigtigt, som fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti siger, at Danbo jo har besluttet at udfase turbokyllingen. Og derfor er det måske ikke helt så farligt, som vi troede, og man kan sige, at det jo sådan set også være ville være en fordel for dem, der vælger den vej, at alle andre også gør det, for så er det jo ikke konkurrenceforvridende for dem. Men vi har så selvfølgelig stadig væk EU-perspektivet og hele det europæiske marked. Men lad mig lige komme tilbage til den tale, som jeg egentlig havde forberedt her – jeg var bare så opløftet og meget inspireret af at høre Dansk Folkepartis indlæg.

For der er ingen tvivl om, at det ikke er rar læsning, når man læser om de her turbokyllinger, altså høns, der vokser så hurtigt, at organerne ikke kan følge med, hvilket gør, at mange af dem ikke kan gå normalt, når de nærmer sig slagtetidspunktet. De får alt for meget lys. Nu hørte jeg også ministeren redegøre for de her systemer, men så vidt jeg kan læse mig til, betyder de systemer jo også, at man hele tiden optimerer lysmængden, for at de så også vokser så hurtigt som muligt. Og derfor er det måske ikke så meget at give dem 6 timers mørke – det er måske i underkanten, men det er noget, der øger deres vækst, og det er jo så derfor, man har valgt at gøre det. Men derfor er det, uanset hvordan man vender og drejer det, ikke et udtryk for god dyrevelfærd, synes jeg, når man læser om den her type kylling, turbokyllingen Ross 308, en konstruktion – altså en kylling, som er sådan en lidt kunstig konstruktion – kun lavet, for at den kan vokse så hurtigt som muligt, så vi hurtigst muligt kan slagte den og sælge den og spise den til gavn for økonomien, men jo bestemt ikke til gavn for dyrevelfærden. Og derfor er der slet ikke nogen tvivl om, at det bør være et dansk mål, og det er i hvert fald et radikalt mål, at vi skal have udfaset den her type kylling på lang sigt. Og jeg vil sådan set sige, at stort set alle argumenter jo peger i den retning, lige med undtagelse af eksportargumentet. Og det er sådan set også grunden til, at vi i min gruppe har indstillet, at vi ikke støtter beslutningsforslaget, men at vi støtter et langsigtet mål om at udfase turbokyllingen.

Men jeg synes også, at vi skal gøre mere end bare at sætte os et langsigtet mål. Jeg synes måske godt – også set i lyset af Danbo, som nu afvikler eller udfaser turbokyllingen – at vi kan være mere konkrete og i virkeligheden også efterspørge en plan fra regeringen i forhold til dens indsats i EU for at arbejde for en udfasning i hele i EU. Det ville jo i hvert fald fjerne det konkurrenceproblem, som flere har peget på. Jeg synes også, at der måske er grund til at kigge på, at hvis vi nu ikke får udfaset den kyllingetype, om der så alligevel er nogle ting, vi kan gøre for at øge dyrevelfærden. Kunne vi se på, om vi kunne regulere de her tidspunkter, hvor der er lyst og mørkt? Altså, kunne man stille nogle krav i den forbindelse? Kunne man stille nogle andre pladskrav? Det er jo så ikke kun for den her type kylling, men det er jo den, der fylder mest på det danske marked. Men altså, at de går 20 store kyllinger på 1 m², synes jeg ikke virker spor betryggende ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.

Så jeg vil gerne herfra i dag tilkendegive, at Det Radikale Venstre støtter en langsigtet udfasning af turbokyllingen. Vi er ikke parate til at stemme for beslutningsforslaget, men vi vil stærkt anbefale regeringen at arbejde med en konkret plan, dels for hvordan man arbejder i EU for at udfase den her produktionsform eller den her race, og dels for hvad man jo helt konkret kan gøre for at øge dyrevelfærden for de her høns, så længe vi stadig væk har dem i Danmark. Og så synes jeg da også, at vi lige må se på, om den her udfasning hos Danbo, som jo står for 50 millioner kyllinger om året, i virkeligheden kunne være et argument for, at vi godt kan udfase den her kyllingetype i Danmark, uden at det vil koste en masse eksport. Men det skal vi selvfølgelig se på i respekt for de mennesker, der lever af det her – der er ikke nogen, der ønsker at trække tæppet væk under dem. Men hvis markedet faktisk bevæger sig i den retning, fordi en markedsførende aktør her selv har valgt at gå i den retning, så er der måske en dialog med branchen foran os, i forhold til om det her i virkeligheden var noget, vi kunne indgå et samarbejde om.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til De Radikales ordfører. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg tror faktisk, der er en sandsynlighed for, at vi kommer til at spise flere kyllinger de kommende år, for der er flere og flere, der går op i klimapåvirkningen fra deres kost, og der er en del, der har fundet ud af, at hvis man spiser kylling, så udleder det mindre, end hvis man f.eks. spiser gris og oksekød, og hvis vi får nogle retfærdige klimaafgifter, bliver det jo også således, at kylling bliver noget af det billige kød, hvis man fortsat ønsker at spise kød. Derfor tror jeg, at der er en sandsynlighed for, at der kommer en stigning i markedet for kyllingekød, og netop derfor synes jeg faktisk også, at debatten om kyllingers velfærd er ret vigtig. Det er nemlig ikke ubetinget positivt ud fra et dyreetisk perspektiv, hvis folk spiser mere kylling frem for gris og ko, fordi kyllingerne jo er mindre og der derfor naturligt nok også skal væsentlig flere dyr til for at producere den samme mængde kød. Og derfor skal vi debattere det her.

Jeg mener, at udfasningen af Ross 308, altså turbokyllingen, er et ret væsentligt parameter i forhold til at sikre bedre velfærd hos kyllinger. Det er også relativt let implementerbart, som bl.a. fru Lise Bech også påpegede fra talerstolen, fordi man i bund og grund bare skifter den her race ud med en anden kyllingerace, som vokser langsommere. Problemet med turbokyllinger er jo, at de vokser så ekstremt hurtigt. Deres ben kan ikke følge med, og derfor sidder de fleste kyllinger ned, fra de er 2-3 uger gamle. Det synes jeg er ret voldsomt. Derudover får kyllingerne et uforholdsmæssigt stort brystparti, som forstyrrer deres tyngde- og balancepunkt, og når vi kan se, at tre fjerdedele af de danske slagtekyllinger ikke kan gå normalt ved slagtetidspunktet, så er det altså alvor.

Jeg synes også, debatten her minder os om noget vigtigt i forhold til dyrevelfærdsdebatten, og det er, at dyrevelfærdsdebatten ikke kun skal handle om plads og dyrenes forhold. Vi har skabt nogle dyr, som lider ved deres blotte eksistens, og det sker jo, fordi man, når man laver et dyrehold ud fra et fokus på profitmaksimering, vil optimere dyret, altså sikre, at man producerer så meget kød som muligt på kortest mulig tid, og det går altså ud over dyrevelfærden. Uagtet hvor gode forhold man altså giver en turbokylling, lider den blot ved at være til, fordi vi har fremavlet et dyr, som er meget unaturligt.

Det er jo desværre et problem, som man ser bredt i den animalske produktion, når dyr optimeres, som var de maskiner. Vi kan jo se grise, som føder alt for mange unger. Det har stor betydning for, hvor mange smågrise der dør i Danmark. Vi har køer med kæmpestore yvere, fordi de skal producere så meget mælk som overhovedet muligt. Det kan give dem yverbetændelse. Vi har høns, der lægger sygeligt mange æg, altså 300 æg om året, hvor de i naturen ville lægge et sted mellem 10 og 20 æg om året, og det er også rigtig hårdt for deres kroppe. Her er der jo så eksemplet med kyllinger, som vokser meget, meget hurtigt, og det har betydning for deres mulighed for at gå, og det presser deres indre organer og mange andre ting.

Jeg synes, det viser, at vi i vores animalske produktion i alt for høj grad ser dyr som madpakker på ben i stedet for at se dem som de levende og sansende og følende væsener, som de er, og det synes jeg generelt er en vigtig pointe, når vi snakker dyreetik og dyrevelfærd.

I det første halvår af 2020 har flere kæder, faktisk ret mange, allerede sagt fra over for den her produktion. Både ALDI, Lidl, 7-Eleven, Scandic Hotels, LETZ SUSHI og flere andre har sagt: Vi vil ikke længere servere turbokyllinger. Så det går altså relativt hurtigt, og også med Danpo, som fru Lise Bech nævnte, så er det her faktisk noget, der rykker sig ret meget i de her år, og derfor synes jeg også, det er godt, at det kommer op på det her høje politiske niveau.

Min sidste bemærkning skal egentlig være, at ud over at vi støtter Enhedslistens beslutningsforslag og synes, at det er fornuftigt at gennemføre det, så synes jeg egentlig også, man burde implementere det her som en naturlig konsekvens af den nye dyrevelfærdslov, vi har fået. Jeg vil lige citere fra loven:

»Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.«

Når man læser det, synes jeg ikke, der i den store rammelovgivning for dyrevelfærd er meget plads til produktion af en type som Ross 308, hvor kyllingerne har så dårlige vilkår. Derfor støtter SF det her beslutningsforslag, og vi støtter også, at man udfaser produktionen som en naturlig konsekvens af den nye dyrevelfærdslov. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så den næste ordfører i rækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi kommer til at lægge os på samme linje som regeringen i det her spørgsmål. Vi har en stor kyllingeproduktion af høj kvalitet i Danmark; langt over 100 millioner kyllinger produceres der, og det giver masser af arbejdspladser. Det er en på mange måder bæredygtig produktion, og vi ved, at klimabelastningen ved at producere kyllingekød er meget mindre end ved så mange andre kødtyper – som den forrige taler var inde på. Så jeg tror også på, at der bliver et voksende marked for kyllingekød fremadrettet. Men det er klart, at hvis man går ind og laver nogle reguleringer, som er uhensigtsmæssige i forhold til det øvrige EU-marked, så kommer vores danske producenter jo i en konkurrencemæssig uhensigtsmæssig situation, og derfor støtter vi heller ikke det forslag, der er lagt frem.

Der er også nogle ting, i forhold til hvor stort problemet er. Altså, hvad er det, man skal sætte i stedet? Vi kan jo se, at den der Ross 308-kylling når frem til slagteriet i levende live i højere grad end den race, som man påtænker at erstatte Ross 308 med, nemlig den der Ranger Gold. Og jeg synes, at det er hensigtsmæssigt, at vi følger EU-sporet, sådan at de danske producenter bliver ved med at have nogenlunde lige konkurrencefordele i forhold til det øvrige marked. Derfor bliver det et nej til forslaget herfra. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Tak for ordet. Som nævnt i min ordførertale vedrørende B 16 om udfasning af produktion af buræg i Danmark, ønsker vi i Nye Borgerlige at skabe rammerne for et moderne højteknologisk landbrug. Dansk landbrugs indsats udgør en hjørnesten i Danmarks moderne historie. Hvis nogle virksomheder og landbruget, som forslagsstillerne nævner i beslutningsforslaget, vil omstille deres produktion, så er det helt fint. Men det skal virksomhederne og de dele af landbruget, der vil det, selv tage initiativ til og betale for. Og i sidste ende er det forbrugerne, der tilvælger det og betaler for det. Vi siger også ja til økologi, men nej til skæv økologistøtte. Den økologiske produktion skal ikke holdes kunstigt oppe af offentlige tilskud eller offentlig indkøbspolitik. Det økologiske og det konventionelle landbrug skal konkurrere på lige vilkår, for så har forbrugerne friheden til selv at bestemme, hvad de vil købe af kyllinger ud fra kvalitet og pris og dyrevelfærdsovervejelser. Derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte B 17.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Og tak for debatten indtil nu. Årsagen til, at Enhedslisten har fremsat det her forslag, er jo sådan set den, at vi af dyrevelfærdshensyn ønsker at udfase denne turbokylling, Ross 308, med en tidsgrænse, som hedder med udgangen af 2022.

Jeg vil gerne sige tak til SF for den helhjertede opbakning, og jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at have overhalet Radikale indenom og være mere visionær på dyrevelfærdsområdet i forhold til fjerkræ, end Radikale var og er i dag. Jeg har så kunnet lytte mig til, at der er et eller andet hensyn til Produktionsdanmark, der tages her, og jeg synes egentlig, at det er lidt overraskende oven på den dyrevelfærdslov, som et enigt Folketing har vedtaget. Når jeg ser på, hvad det er for en – hvad skal jeg sige – manglende dyrevelfærd, der er for den kyllingerace, der hedder Ross 308, så har jeg svært ved at forstå, at man ikke ligesom stopper op og siger: Nå, her er man altså avlsmæssigt kommet så langt ud, at det ikke harmonerer med den lovgivning, man har i Danmark, ligesom jeg har svært ved at forstå, at man derfor ikke i en bekendtgørelse var kommet til, at der er nogle racer, som man ikke kan acceptere bliver anvendt i vores produktionsanlæg.

Indimellem fremavler man jo noget, som man godt kan se skævheden i. Der er nogle kvægavlere, der har belgisk blåhvidtkvæg, som har svært ved at føde en kalv uden kejsersnit, hvilket får de fleste til at stoppe op sige: Nå, men det er da vist kommet lidt for langt ud, og at der har man vist en kødrace, som er så kødfuld, at den ikke engang kan blive født af en ko. Derfor er der jo sådan set nogle landmænd, der kommer frem til den erkendelse, at her er noget, hvor de ikke længere kan være med, og der synes, vi skal hjælpe de landmænd, ved at vi indfører nogle begrænsninger for, hvad det er for nogle husdyrtyper, man må have. Det er årsagen til, at vi rejser spørgsmålet.

Jeg synes, at med en kyllingeproduktion på over 100 millioner stykker, hvoraf 90 millioner er Ross 308, så er det her sådan set et ret væsentligt problem at rejse i Folketingssalen. Det er altså ikke bare en eller anden lille niche med en eller anden kylling, som vokser for hurtigt. Det her er simpelt hen noget, der fylder i landbruget. Det er også noget, der fylder i vores eksport, og det er også noget, der fylder i indkøbskurven for mange danskeres vedkommende.

Nu er der så et flertal i Folketinget, der ligesom lægger op til, at det skal være danskerne, der ligesom afgør det her – det er den her markedsbaserede dyrevelfærd om, at hvis forbrugerne, som jo heldigvis også er vælgere, kommer frem til, at de vil fravælge Ross 308, jamen så er der nogle politikere, der så siger: Nå, men det er jo fint så. Og så er det ligesom dem, der styrer udviklingen. Der synes jeg altså, vi som politikere har nogle forpligtelser, især når vi har vedtaget en dyrevelfærdslov, som præciserer, at dyr er levende og sansende væsener, det vil sige, at de sådan set er sansende, og det vil sige, at der bør være grænser for, hvad man vil acceptere af produktion af fjerkræ. Når man så har en kyllingerace, som vokser så hurtigt – de vokser fra 40 g til over 2 kg på 5 uger – at det medfører, at de sådan set har benproblemer og ikke kan stå på deres ben efter 2-3 uger, altså, at vi har den situation, at tre ud af fire kyllinger ikke kan gå normalt på slagtetidspunktet, grundet et for stort brystparti, som forstyrrer kyllingens tyngde- og balancepunkt, ja, så er der nogle politikere, der tænker: Jamen det er lige meget, fordi det er bare en kødklump, som hurtigst muligt skal på slagteriet og blive til et eller andet, der kan komme i ovnen. Men det altså bare ikke den tilgang, som Enhedslisten har til det her problem.

Den her sag vinder vi så ikke i dag, men jeg håber virkelig, at der er en debat ude i samfundet, som vil tage til i styrke. Der er dyrevelfærdsorganisationer, som har spottet, at her har vi et problem, og Dyrenes Beskyttelse, Anima og andre er jo med til at sætte fokus på, at det her ikke går, at den her turbokylling ikke er noget, som bør være i dansk landbrug, og at den derfor bør udfases. Det kan jo sagtens ske på kontrolleret vis, hvilket Lise Bech fremdrog i sin tale, for det er jo bare et spørgsmål om, at der er nogle produktionsanlæg derude, som opdrætter kyllinger, og hvor man ikke skal købe den lillebitte kylling af den her race på 40 g, men skal købe nogle andre kyllinger og sætte ind i stedet for. Så kan det godt være, at de vokser lidt langsommere, så man ikke kan have ni hold kyllinger om året, men måske kun otte, og så er det sådan. Så kan det godt være, at det kyllingebryst, man kan købe nede i supermarkedet, kommer til at være 2-3 kr. dyrere pr. pakke, og det er så det, som forbrugerne vil komme til at stå over for.

Men som sagt: Tak for debatten. Jeg synes, at den kan danne baggrund for en god udvalgsbehandling. Jeg fornemmer, at der er noget med noget fakta, som man har lidt forskellig opfattelse af, om, hvor slemt det står til med benproblemer og den hurtige vækst. Det må vi afklare i udvalgsbehandlingen. Jeg synes også, ministeren fremdrog en række fakta, som jeg synes der er grund til at kigge nøjere på med henblik på at vurdere, hvordan den danske kyllingeproduktion har det. Så tak for debatten indtil nu.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Anders Kronborg.

Jamen jeg anerkendte jo allerede selv i mit indlæg, at jeg synes, det er fint, at Enhedslisten rejser en sådan problemstilling, og at vi får drøftet den her problemstilling i Folketingssalen. Og hvis Enhedslisten i forbindelse med udvalgsbehandlingen også tænker, at det her er noget, vi kan blive klogere på ved at komme på besigtigelse ude i den virkelige verden frem for bare at sidde herinde og kloge os på den her problemstilling, så vil jeg sådan set være åben over for, at vi kunne tage ud i den virkelige verden, om man så må sige, og besigtige det her.

Nu står der på min skærm, at jeg har 4 minutter og 28 sekunder tilbage. Det tror jeg er lige lidt i overkanten. Så det er også derfor, at jeg trækker spørgsmålet lidt – nej. Jeg vil bare høre ordføreren for Enhedslisten, om han ikke anerkender, at der er en udfordring med EU-sporet, og at der faktisk kan komme en øget import af det, som Enhedslisten gerne vil være med til at forbyde i Danmark. Jeg står selv her med en kontrolrapport fra 2018, hvor 46 besætninger blev hevet ud til kontrol, og der kan jeg se, at der er givet nul påbud og nul politianmeldelser i forbindelse med det besøg. Så kan vi jo altid diskutere reglerne og diskutere, hvad der skal være bedre, men ifølge de her tal har vi jo nogle producenter, der overholder og efterlever de regler, som vi har sat herinde i huset. Så jeg tænker bare, at anerkender Enhedslisten slet ikke, at der kan være et EU-spor, der faktisk er udfordrende?

Tak for ærligheden omkring taletiden i stedet for bare at bruge den. Værsgo til ordføreren.

Altså, med de rotationsregler, Enhedslisten har, har jeg slet ikke tålmodighed til at vente på EU. Vi er nødt til at gennemføre noget her i Folketinget på hurtig vis. Og så vil jeg da sige, at vi hver eneste dag i Enhedslisten tænker på det der med at møde virkeligheden. Altså, den virkelighed, jeg kommer fra, er jo bl.a., at jeg er uddannet økologisk landmand og har haft ansvar for en landbrugsproduktion i 10 år, også hvor der i en stor del af perioden har været fjerkræ. Når jeg så læser om produktionsforhold, hvor man har 40.000 kyllinger i et hold, at når man ser på det her væksttempo, som de her kyllinger har, og begrænset dagslys og ingen adgang til at komme ud, så må jeg nok sige, at så er det langt fra den virkelighed, som er i det økologiske landbrug, hvor man arbejder på en helt anden måde med dyrevelfærd. Jeg siger ikke, at det hele er rosenrødt i det økologiske, men der har man altså valgt at sætte et regelsæt, som sætter en høj barre. Man må bare sige, at når jeg så her i Folketinget kan arbejde for at udrydde det værste, så griber jeg den chance.

Hr. Anders Kronborg.

Det er jo fuldstændig fair. Det er også derfor, at der er en lige linje til det her. Når regeringen siger, at de vil have et større fokus på f.eks. økologi i offentlige køkkener, så er det jo også med til at fremme en anden kyllingerace end den her, for den her kyllingerace er ikke en del af den økologiske produktion. Al ære og respekt for Enhedslistens rotationsprincip og tidshorisont osv., men virkeligheden er jo også, at udbud og efterspørgsel nogle gange afgør, hvad forbrugerne lægger i indkøbskurven. Det her kan jo stadig produceres i samtlige af de andre europæiske lande. Så anerkender ordføreren slet ikke, at der bare vil komme en øget import til Danmark?

Ordføreren.

Jo, jeg anerkender, at EU's indre marked er et problem, hvis det er sådan, at man vil gå videre og have nogle højere standarder i Danmark, end EU tillader. Sådan vil det være her. Der vil man jo blive ramt med det samme af, at man ikke kan forbyde import af den her kylling. Det er jo det dilemma, der er i EU, altså at den selvbestemmelse, man har i de enkelte lande, er på et begrænset niveau.

Så er der en kort bemærkning til hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for at holde sin tale. Når man læser bemærkningerne til Enhedslistens forslag her, bliver man godt nok noget mistrøstig. Der står:

»Flere af kyllingerne oplever organsvigt, fordi deres indre organer ikke kan følge med den hurtige vækst. Deres ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle.«

Altså: »de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle«. Jeg har prøvet at søge efter, hvor jeg kunne finde det. Jeg kan se, at det står inde på Dyrenes Beskyttelses side, men der er ikke nogen kildeangivelse på. Og hvis vi så kigger på, hvad andre fremkommer med, så har vi jo professor i fjerkræsygdomme Jens Peter Christensen, der skriver i forhold til det her med sygdomme:

»Nævnes skal det i den sammenhæng, at det faktisk er få kyllinger, der har alvorlige sygdomme. Nogle tal indikerer, at tre pct. af Ross 308-kyllingerne ikke når frem til slagteriet, mens det tal er lidt højere for Ranger Gold.«

De to ting er jo lidt i modstrid med hinanden, synes jeg nok.

Ordføreren.

Jamen jeg synes da, det er fint, hvis vi under udvalgsbehandlingen kan få nogle kilder på de udsagn, som bl.a. Dyrenes Beskyttelse er kommet med. Det synes jeg ville være vældig fint, og hvis der er nogle produktionsgrene i Landbrug & Fødevarer eller nogle andre, som har noget andet data, så lad os da få det frem. Lad os da få en saglig debat. Det er jeg meget for. Jeg har bare fremlagt de oplysninger, som jeg er blevet gjort bekendt med i forbindelse med at udarbejde det her beslutningsforslag. Derfor står det sådan set i bemærkningerne til vores forslag.

Hr. Per Larsen.

Tak for det. I den forbindelse er jeg faktisk meget enig med hr. Anders Kronborg i, at der måske er behov for, at vi kommer ud og kigger lidt i fædrelandet og ser på nogle af produktionsformerne. Der kunne man lægge op til en studietur. Jeg kunne jo forestille mig, at den nytiltrådte minister måske ville gøre os følge.

Ordføreren.

Ja, jeg er bekendt med, at der er nogle landbrug, som passer meget på, hvem der kommer ind i staldene. Og det har jeg fuld forståelse for, for man kan jo ikke vide, hvilken smitte man kan bære med ind. Så jeg ved ikke, om det er det, der skal til. Jeg tror ikke, at jeg ville ændre standpunkt, selv om jeg kom ind i sådan en stald, hvor der er 40.000 kyllinger, som er på vej til at blive slagtet, og som lever under nogle forhold, hvor de ikke kan komme udenfor og skrabe og få dagslys.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.