Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 166:

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge sociale medier og andre digitale platforme en frist for sletning af ulovlige billeder og ulovligt materiale.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til erhvervsministeren.

Tak for det. Det, vi skal dykke ned i nu, er beslutningsforslag B 166, som er fremsat af Dansk Folkeparti. Forslaget går ud på, at man ønsker, at der ved lov bliver pålagt de sociale medier og andre digitale platforme en frist for sletning af ulovlige billeder og materiale, der deles uden samtykke. Det er et forslag, som drejer sig om sletning af materiale, der er ulovligt efter straffelovens bestemmelser om børnepornografisk materiale, samt om uberettiget videregivelse af private meddelelser og billeder.

Forslagsstillerne foreslår, at det skal være myndighederne, der skal kontakte det eller de relevante sociale medier og digitale platforme med et påbud om, at det ulovlige materiale bliver slettet inden for 24 timer. Herudover foreslås det at sanktionere manglende overholdelse af slettefristen med en bødestraf til de sociale medieplatforme. Ved gentagne overtrædelser foreslår man et forbud mod videre drift.

I forhold til baggrunden for beslutningsforslaget peger forslagsstillerne bl.a. på, at sociale medier og andre digitale platforme i højere grad skal sørge for at hindre spredning af ulovligt materiale som f.eks. børneporno. Vi hører desværre alt for ofte om tilfælde, hvor sociale medier har ulovligt indhold liggende på deres platforme, herunder nøgenbilleder, der er delt uden samtykke, og børneporno, som ikke bliver taget hurtigt nok ned. Til det vil jeg gerne sige, at regeringen er helt enig med forslagsstillerne i, at der er behov for, at sociale medier helt generelt påtager sig et større ansvar i forhold til brugerne og indholdet på deres platforme og selvfølgelig også i forhold til hurtig nedtagning af ulovligt indhold. Derfor nedsatte vi i regeringen i november 2019 en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle se på konkrete initiativer i forhold til regulering af ulovligt indhold på sociale medier. På baggrund af arbejdsgruppens afrapportering vil regeringen her i løbet af sommeren udarbejde et udspil om sociale medier.

I forhold til beslutningsforslaget her mener jeg dog ikke, at det er den helt rigtige linje, der er anlagt. Det vil jeg gerne sætte et par ord på. For vi har set, at ulovligt indhold på sociale medier kan sprede sig ekstremt hurtigt og nå mange millioner brugere på meget kort tid. Så hvis man nu, som forslaget lægger op til, går ind og siger, at der skal være et krav om, at der først skal være et påbud fra myndighederne, vil det unægtelig medføre, at det tager længere tid, før indholdet bliver fjernet. Derfor ser vi egentlig hellere i regeringen, at platformene pålægges et mere direkte ansvar for nedtagning af ulovligt indhold, og at platformene derfor ikke skal afvente et påbud fra myndighederne. Platformene skal altså selv i spil, og de skal ansvarliggøres for ulovligt indhold på deres platforme.

I den forbindelse vil jeg også nævne, at regeringen jo sideløbende med det her på EU-niveau arbejder for, at der fastsættes tydeligere krav til sociale medier og andre digitale platforme om bl.a. hurtig sletning af ulovligt materiale, inklusive konkrete tidsfrister. Det sker helt aktuelt i de forhandlinger, der pågår i EU, om forordningen for et indre marked for digitale tjenester. Det er også det, der på engelsk bliver kaldt Digital Services Act.

Regeringen mener, at sociale medier skal mødes med krav, der afspejler den indflydelse, de har i vores samfund i dag, og at sociale medier i højere grad skal pålægges ansvaret for ulovligt indhold på deres platforme og for at fjerne det hurtigt. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes nogen nemme løsninger, og at problemstillingen rejser mange vanskelige spørgsmål. Det var jo også baggrunden for, at vi valgte at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på sagen. Som sagt forventer vi at præsentere et egentligt udspil på området for sociale medier i løbet af sommeren, som bl.a. vil indeholde initiativer til regulering af ulovligt indhold på de sociale medier, større transparens om platformenes indholdsmoderation samt konkrete initiativer til at forbedre børn og unges digitale liv og dannelse.

På den baggrund kan vi altså ikke støtte det konkrete beslutningsforslag, men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde undervejs: Vi deler rigtig mange af de overvejelser, vi kan se ligger til grund, og vi tror, at vi i fællesskab og bredt i Folketinget kan nå frem til en god og brugbar løsning på nationalt plan og ved hjælp af de europæiske muligheder, der ligger i de forhandlinger om forordningerne, der aktuelt er i gang. Tak.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo noget, der har været diskuteret længe, og regeringen har nedsat den her arbejdsgruppe helt tilbage i 2019, og tilbage i 2020 udtalte selv vores statsminister, at der skal ske noget på det her område, og statsministeren sagde i et interview til Politiken sidste år, at det er værd at kigge mod Tyskland. Derfor tænker jeg, hvorfor regeringen vil vente så længe på det her i forhold til at sætte handling bag ordene. Der er en arbejdsgruppe, som har været lang tid undervejs. Så hvornår ser vi noget konkret? Nu siger ministeren, at man i sommeren vil komme med et udspil.

Indebærer det så, at ordførerne bliver inviteret til forhandlinger på det her område? Eller hvad indebærer det udspil? Herunder siger ministeren jo også, at det ikke skal være et påbud fra myndighederne, og at regeringen vil gå videre i forhold til det, og hvis det er det, det handler om, så kunne man jo bare lave et ændringsforslag til det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Der er jo flere grunde til, at det tager et stykke tid med sådan en arbejdsgruppe, når de skal arbejde. Dels tror jeg, alle ved, at ministerierne har været hårdt ramt af at skulle levere i forhold til coronahjælpepakker og forskellige andre arbejdsopgaver, der et skyllet ind over, dels er det her jo også umanerlig komplekst. Altså, reguleringen af de sociale medieplatforme og techgiganter er et meget komplekst område, og vi ønsker at gøre det her rigtigt, og derfor kommer regeringens udspil meget snart, altså her i sommeren, og der vil vi kigge på det her med det ulovlige indhold, som jo også er en del af beslutningsforslaget her. Så er spørgsmålet jo, hvordan vi følger op på regeringens udspil, og det synes jeg vi må tage, når den tid kommer.

Men vi ser for os, at der både er nationale indsatsområder og internationale indsatsområder, f.eks. det, jeg nævnte i forbindelse med forhandlingerne om DSA-forordningen på europæisk niveau.

Karina Adsbøl, værsgo.

Nu tænker jeg sådan lidt på, når man snakker om, at man vil komme med det her udspil til sommer: Hvornår? Skal jeg forstå erhvervsministerens svar sådan, at der faktisk allerede nu ligger noget fra den arbejdsgruppe, der har været nedsat, og at regeringen ud fra det sidder og arbejder på at komme med et udspil i sommerens forløb? Eller hvordan skal det forstås? Har regeringen modtaget noget fra den tværministerielle arbejdsgruppe, der er nedsat, og har man allerede selv noget i pipelinen?

Ministeren.

Arbejdsgruppen har afrapporteret, og derfor vil regeringen så nu oversætte det til et egentligt udspil fra vores side, og det kommer jo så her i løbet af sommeren i år, og der tror jeg, man vil se, at nogle af de ting, man har adresseret her, også er gengivet. Men der er ikke noget odiøst i, at arbejdsgruppen er blevet færdig. Nu arbejder vi så på at oversætte det til et politisk udspil, og det vil vi præsentere her i løbet af sommeren.

Hr. Jens Rohde, KD, værsgo.

Nu kan man jo sige, at det har sin egen skønhed, at Dansk Folkeparti fremsætter det her forslag og vil have den her debat op, i betragtning af hvad man sådan har leveret til en blok i forhold til kollegerne fra Nye Borgerlige, men lad det nu ligge.

Nu kender jeg jo faktisk ministeren som en af dem, der i den grad er i stand til at sætte sig ind i kompliceret EU-stof; det har jeg haft den fornøjelse at opleve adskillige gange på europaudvalgsmøder, og det er altid dejligt at kunne konstatere, for det er jo selvfølgelig kompliceret stof. Men når man nu netop har den evne, kunne jeg jo godt være en lille smule ærgerlig over, at tidsperspektivet har været så langt, for vi er jo mange år forsinket, minister, i forhold til at få reguleret. Og hvis ikke det, vi laver, skal være med påbud fra myndighederne, så kræver det jo, at vi laver en meget, meget klar lovgivning. Er det så det, der er undervejs fra regeringen, og indebærer det både ophavsret og alt muligt andet? Eller hvordan stiller regeringen sig til det?

Ministeren, værsgo.

Først og fremmest tak for de pæne ord; det forpligter jo altid at få sådan et skudsmål. Men det er klart, at hvis man vil gå den vej, som jeg hellere ser for mig, nemlig at man ikke skal vente på, at en myndighed træffer en afgørelse og får sendt et påbud, og at det ulovlige indhold, når det så er nået frem, skal tages ned, men at man hellere vil have et mere direkte ansvar for nedtagningen af det, så kræver det jo en regulering, der er præcis, og det kan være en stærk regulering på europæisk plan, og der kan også være nationale tiltag, som ligger ved siden af.

Jeg kan i hvert fald konstatere, i øvrigt på baggrund af vores første drøftelse af et tidligt forhandlingsmandat nu her i sidste uge i Europaudvalget om den konkrete forhandling af forordningen, at det er fint, at man i Det Europæiske Fællesskab her går et skridt videre i forhold til det, der hedder Digital Services Act, men vi vil endnu mere fra dansk side. Og før de rammer er på plads og reguleringen på europæisk niveau er på plads, kan det jo godt være, at der også er nogle nationale overvejelser, der skal gøres, men jeg er enig i, at hvis man vil det, vi foreslår, så kræver det et klart regelsæt, og det vil vi komme med forslag til.

Hr. Jens Rohde, værsgo.

Men det er jo et tveægget sværd, hr. minister. For ja, der skal fjernes ulovligt indhold, men hvor ofte har vi ikke været vidner til, at der er blevet fjernet indhold, som jo reelt set ikke er ulovligt, i hvert fald ikke i forhold til dansk lovgivning? Og der er ingen åbenhed om fjernelsesprocesserne, der er ingen transparens. Dit facebookopslag er blevet fjernet. Hvorfor? Hvordan? Vil regeringen også sørge for, at der i det lovudspil, der så kommer, er et krav om transparens ved alle fjernelsesprocesser?

Ministeren.

Det er fuldstændig evident, at det her er et tveægget sværd, og at det i sig selv er et svært stof at arbejde med. Noget af det, som ordføreren her rører ved, er jo også noget af det, som vi drøfter på europæisk niveau lige nu, i forhold til hele afsenderlandsproblematikken. Det kan jo godt være, at der er noget, som er ganske lovligt for en afsender i Danmark at ytre sig om, f.eks. abort eller holdninger til terror eller et eller andet andet, som i et andet land vil blive taget ned på en uhensigtsmæssig måde. Så derfor kræver det selvfølgelig, at der skal være en høj grad af transparens, og det arbejder vi også for at styrke i de processer, der bliver nævnt her.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Det var et opklaringsspørgsmål til ministeren om den afrapportering, som ministeren har modtaget: Er det en afrapportering, som er blevet gjort offentlig, så andre kan se afrapporteringen fra gruppen? Eller er det udelukkende regeringen, der har modtaget den afrapportering?

Ministeren.

Det er jo et tværministerielt forberedende arbejde, som har været i gang imellem en række ministerier. Hvorvidt det er gjort offentligt eller ej, ved jeg på stående fod ikke, men det er det, der danner grundlag for, at vi som regering som sagt nu arbejder på at lave et konkret udspil, og det vil vi præsentere her i løbet af sommeren. Så håber vi at få nogle gode drøftelser om, hvordan vi både på nationalt plan og i international sammenhæng kan sætte bedre rammer op omkring de sociale medier.

Jeg har det sådan, at techgiganterne og de sociale medier jo i stigende grad sætter rammerne om vores liv. Prøv at tænke på, hvor mange timer vi lader os styre inde på vores iPhone og forskellige sociale medier-apps i løbet af en dag eller en uge. Vi er nødt til at tage det politiske ansvar nu og sige, at det er et politisk ansvar at sætte rammerne om de sociale medier. Jeg er ikke utilbøjelig til at være enig med Jens Rohde i, at vi i virkeligheden er ved at være lidt for sent ude på den her dagsorden og for så vidt også forslagsstilleren her, og derfor skal vi have truffet beslutninger nu, og det lægger vi så op til at komme med et udspil om i løbet af sommeren.

Morten Dahlin, værsgo.

Det er jo helt fair, at ministeren ikke er klar over, om det arbejde er blevet offentliggjort. Vil ministeren så ikke her i dag love Folketinget, at hvis det ikke er blevet gjort offentligt, vil ministeren offentliggøre det, så vi andre også kan have fornøjelsen af at læse det? For jeg tror, vi er mange, der har ventet i lang tid på den afrapportering, og jeg tror, der er mange, der grundlæggende deler ministerens analyse, nemlig at det her er et kompliceret område, som kræver, at man tænker sig grundigt om. Så vil ministeren ikke bare love Folketinget her i dag, at arbejdsgruppens afrapportering bliver gjort offentlig, hvis den ikke allerede er det?

Ministeren.

Vi sætter jo i ny og næ tværministerielle arbejdsgrupper i gang for at forberede beslutningsprocesser og politikudvikling. Konkret på det her område for de sociale mediers platforme blev det så sat i gang i november måned. Og der følger vi den normale praksis, som gælder for nedsættelse af arbejdsgrupper og offentliggørelse af den slags materiale, og der vil vi gøre det samme som tidligere regeringer. Jeg er helt sikker på, at det også er den måde, vi følger det på her. Jeg tror, det her er et internt forberedende arbejde, og derfor er jeg ikke sikker på, at der udkommer rapporter om det. Men der kommer et udspil fra regeringen, og det vil blive genstand for stor drøftelse.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Ja, det er noget, vi har ventet længe på. Jeg kan huske jeg rejste sagen helt tilbage, lige da vi begyndte, i 2019. Så jeg er glad for, at der bliver rykket nu. Min bekymring, som jeg godt kunne tænke mig at høre ministerens holdning til, er det her med, at man lægger krav ud til Facebook og andre om, at de skal fjerne ulovligt indhold, fair nok. Men hvad hvis de fjerner ting, som ikke er ulovlige? Min gode kollega hr. Jens Rohde var også inde på det. Kommer regeringen til at medtænke det? Der er jo rigtig mange borgere derude, der oplever, at de får fjernet det her. Kommer regeringen til at indtænke, at Facebook også skal holdes ansvarlige på samme måde – også, hvad ved jeg, med bøde eller andet – så de ikke må nedtage ting, som er lovlige ifølge ytringsfriheden?

Ministeren.

Jamen det er derfor, jeg siger, at når vi behandler den her sag f.eks. i europæisk sammenhæng, har vi lige nu drøftelsen af, hvordan vi manifesterer det her afsenderlandsprincip. For der kan være masser af ting, som er fuldstændig legitime og en del af den almindelige offentlige debat i Danmark, men som, når det møder et andet lands regulering, risikerer at blive anset for at være ulovligt eller på anden vis noget, der skal nedtages. Så der arbejder vi for at få det princip til at fylde.

Og som jeg også sagde til hr. Jens Rohde, skal der være transparens i de her processer, og det skal vi selvfølgelig også arbejde på at der bliver. Men jeg er da meget enig med ordføreren i, at vi vil have ulovligt indhold væk. Ikkeulovligt indhold vil vi som udgangspunkt gerne have til at blive der – det er det, ordføreren siger om, at vi har ytringsfrihed, at vi må udtale os om forskellige ting, og det skal vi værne om, og det skal vi passe på i de regler og reguleringer, vi måtte lave her. Og så er der en mellemkategori, hvor det måske ikke er helt ulovligt, men hvor det alligevel er skadeligt for børn og unges trivsel eller på anden vis. Og det er den klump, som jeg tror bliver den allersværeste at adressere her. Men det kommer vi jo til at have en politisk drøftelse om hvordan vi gør.

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jeg er fuldstændig enig, og det er komplekst. Men jeg er glad for, at regeringen har den her sondring mellem de tre dele. For jeg deler også den opfattelse, at der skal være mulighed for måske vulgære billeder og alt muligt. Altså, der skal være en eller anden form for regulering, men der skal være muligheder her og i hvert fald transparens i, hvad det er. Men det, vi taler om her, er jo, at det, fordi Facebook er blevet det moderne forsamlingshus, er den offentlige debat, som foregår der – også den politiske debat. Det er jo der, vi er meget, meget bekymrede over, at Facebook kan få magt til reelt set at kunne beslutte at intervenere i demokratiske valg ved at kunne styre debatten på den måde.

Ministeren.

Det er en fuldstændig relevant problematik. Vi har den jo allerede i dag, i forhold til hvornår man må fjerne fake news. Vi har jo den holdning som regering, og det var også den drøftelse, vi havde i Europaudvalget i sidste uge, at i medier, hvor der er et publicistisk ansvar, og hvor man har et redaktøransvar osv., kan man godt skrive om fænomener inden for misinformation om sundhed i forbindelse med corona, men den artikel skal ikke tages ned, for der er der et redaktøransvar, som er taget. Så der er en stor, stor gråzone her, og vi kan ikke sætte en streg i dag og sige, hvor ansvaret ligger, men jeg kan bare tilkendegive, at vi er meget opmærksomme på lige præcis den skillelinje, hr. Lars Boje Mathiesen nævner her.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg gerne sige velkommen til B 166, fordi det rejser helt relevante problematikker i de moderne kommunikationsformer. Lige så berigende og nærværende de sociale medier kan bruges, lige så ydmygende og fornedrende kan de også bruges. I virkeligheden er det, vi har brug for, jo respekt for vores medmennesker, når der kommunikeres. Desværre ser vi alt for ofte eksempler på manglende respekt. Det bør vi være endog meget opmærksomme på, og vi bør ovenikøbet opstille regelsæt hertil.

Behovet for respektfuld kommunikation er et emne, som vi bør vie rigtig meget interesse, og heldigvis er vi i den situation, som ministeren har gjort rede for, at regeringen har taget initiativ til at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som åbenbart også er tæt på at levere eller har leveret det første indspil til, hvad der skal kunne handles på i dette minefyldte farvand. Fra vores side, i Socialdemokratiet, har vi is i maven til at afvente det udspil fra regeringen, mest fordi det er vigtigt at få nuancerne med i forhold til at fremme respektfuld kommunikation. For der er mange nuancer, som det også er fremgået af den diskussion, som der på nuværende tidspunkt har været med ministeren.

Beslutningsforslaget fokuserer i høj grad på retslige forhold, men behovet for regulering er bredere. Dertil kommer en måske lakonisk konstatering af, at Danmark er en lille aktør i forhold til at lægge arm med de store techgiganter, og her bør vi samarbejde internationalt, ikke mindst gennem EU, som har anslået fornuftige toner i forhold til at sikre god adfærd hos techgiganterne. Så vi imødeser med glæde det udspil, som regeringen møder med i løbet af sommeren, og vi afviser dette beslutningsforslag, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak for ordet, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på det, der er en meget væsentlig problemstilling. For i takt med at sociale medier indtager en stadig mere betydningsfuld rolle i vores samfund og i vores samfundsdebat, bliver det nok også tydeligt for de fleste af os, at de gør det på både godt og ondt. Altså, på den ene side har de sociale medier jo gjort det muligt at komme i kontakt med mennesker, som det før var svært at komme i kontakt med. Det har også givet mange flere mennesker en stemme i den offentlige debat. De har også på lange stræk gjort afstanden mellem eksempelvis helt almindelige borgere og de folkevalgte kortere. Og det er jo sådan set positivt.

På den anden side ved vi jo også, at sociale medier kan bruges, eller jeg skulle måske sige misbruges til at sprede alt fra fake news over terrorpropaganda til børneporno og anden form for ulovligt materiale, som vi jo gerne skulle være foruden. Af den grund er det jo væsentligt, at vi herinde fra Folketinget er opmærksomme på de problemstillinger, som den mere dominerende rolle, sociale medier har, rejser. Og jeg vil gerne sige, at vi fra Venstres side ikke bare er åbne over for, men er aktivt søgende, i forhold til hvordan vi skaber en bedre ramme end det, der er i dag. Det er både en diskussion, vi skal have her i Folketinget, og det er også en diskussion, vi skal have i EU, som også har nogle direktiver på vej. For det her er ikke bare et nationalt problem; det er et internationalt problem.

Så har jeg egentlig skrevet ned, at jeg skal sige, at vi noterer os, at regeringen har sat et tværministerielt arbejde i gang, og vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af det arbejde. Jeg forstår så, at det arbejde nu er færdigt. Ministeren har set, hvad der er kommet ud af det. Ministeren vil ikke helt fortælle os andre det, men ministeren lover, at i løbet af sommeren kommer der noget fra regeringen. Og det er selvfølgelig blevet forsinket, og det er det på grund af corona. Man kunne jo måske så sige, at coronaepidemien bare har gjort det endnu mere centralt, hvad der sker på sociale medier, eftersom mange af os har siddet derhjemme og har haft sociale medier nærmest som vores eneste kommunikationskanal til andre levende væsener.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at regeringen fremlægger deres bud på, hvordan man håndterer nogle af de her problemstillinger hurtigst muligt. Og det, som Dansk Folkeparti foreslår her, ønsker vi også at høre både arbejdsgruppens og regeringens overvejelser omkring, for der er nogle problemstillinger i det, som gør, at selv om vi sådan set bakker fuldstændig op om den intention, der ligger i det her forslag, kan vi ikke stemme for det i dag. Og vi ønsker at afvente både arbejdsgruppens afrapportering, som vi godt kunne tænke os at se, og også det politiske arbejde, som regeringen lægger bagefter. Så når vi har det, glæder vi os til at deltage yderligere i den her meget vigtige debat, og vi ser frem til at se regeringens udspil. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Det ligger jo i umiddelbar forlængelse af og minder rigtig meget om det forslag, som SF fremsatte sidste år, som netop gik på at fjerne åbenlyst ulovligt indhold. Selv om jeg kan have meget sympati for forslaget, kommer vi desværre ikke til at stemme for det, for vi er jo allerede blevet enige om, at der skal findes en model for at fjerne ulovligt indhold fra nettet. Hvis jeg ikke husker meget forkert, var Dansk Folkeparti lige præcis også en del af det forslag til vedtagelse, som fulgte ugen efter behandlingen af SF's forslag. Jeg kan sådan set godt forstå, at Dansk Folkeparti har tabt tålmodigheden en lille smule og gerne vil skubbe lidt på i debatten. Vi har ventet rigtig længe og har haft mange diskussioner om behovet for at fjerne ulovligt indhold fra nettet.

I SF er vi jo meget optagede af at hjælpe de ofre, der f.eks. får delt sexvideoer uden samtykke. Det er videoer og billeder, som er ekstremt svære at stoppe, hvis de først en gang er blevet delt og cirkulerer vildt på nettet. Vi ved også, at det har rigtig store psykiske konsekvenser for ofrene, og at det efterfølgende digitale oprydningsarbejde bare er enormt kompliceret. Vi ved også, at tid er en enormt vigtig faktor i de her sager. Det er jo helt centralt, at ulovligt materiale pilles ned rigtig hurtigt. Det er et krav, som jeg synes vi bliver nødt til at stille til de sociale medieplatforme, hvilket de jo også allerede gør i Tyskland.

Jeg synes, de sociale medier skal mødes med krav, der afspejler den betydning, de har i samfundet i dag. I SF er vi faktisk tilhængere af, at vi gør noget selvstændigt i Danmark. Vi er en lille smule trætte af at vente på EU, og vi kan også være bekymrede for, at det måske heller ikke bliver så ambitiøst, som vi gerne vil have det. Men siden vi diskuterede sagen sidst, altså for næsten et år siden, er der faktisk kommet gang i arbejdet med at lave et oplæg til at regulere de her ting på europæisk niveau. Det er selvfølgelig også relevant for diskussionen her. Der er jo ingen tvivl om, at hvis vi har stærke fælles europæiske regler, vil vi komme længere.

Vi synes som sagt, at forslaget er rigtig godt, og vi er også meget positivt indstillede i forhold til den ambition, det har, men jeg tror desværre ikke rigtigt, at vi får noget ud af at vedtage det her forslag, for som jeg lytter mig frem til det, er regeringen tæt på at have en model på trapperne. Der er måske også nogle enkelte småting i forslaget, jeg ville have ønsket mig en lille smule anderledes, hvis det var mig, der skulle bestemme. Så jeg tror, at vi alle sammen står os bedst ved at afvente, hvad der kommer ud af regeringens arbejde. Så kan det jo være, at både Dansk Folkepartis og SF's forslag igen bliver aktuelle, hvis vi ikke er tilfredse med det resultat, der kommer ud af det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Facebook, Twitter, Instagram og andre platforme er hurtigt blevet en central del af menneskers hverdag. Og der, hvor der er mennesker, er der debat og aktivitet. Sociale medier har givet flere muligheder for at ytre sig på alle tidspunkter af døgnet. Det sker vitterlig på alle tider af døgnet, og der er ingen tvivl om, at sociale medier er kommet for at blive. Det er en del af vores hverdag.

Derfor var det glædeligt, at vi i forbindelse med sidste års politiforlig fik aftalt, at netop en styrket indsats mod digitale krænkelser skulle igangsættes. Derfor er der flere ressourcer til politiets arbejde med netop digitale krænkelser, og vi har aftalt, at der skal ske et eftersyn af straffeloven, sådan at vi går ind i den digitale tidsalder, også når det kommer til indholdet i vores lovgivning.

Danmark er allerede nu bagud i forhold til mange andre lande. Nogle har i dag det, der foreslås med beslutningsforslaget her, nemlig slettefrister. For Radikale Venstre er det afgørende, at den slags bliver centreret til at handle om billeder og videoer med ulovligt indhold og ikke eksempelvis, som man kender det i andre lande, at det også gælder tekstbeskeder og andre ting, fordi det, f.eks. i Tyskland, betyder, at man fjerner en del indhold for en sikkerheds skyld, uden at det nødvendigvis er ulovligt. Og så rammer det ind i nogle andre frihedsrettigheder, der også er interessante at huske på.

Grunden til, at det er vigtigt at tage et opgør med den her ulovlige billeddeling, der desværre forekommer, er jo for det første de mange grelle sager, vi ser i pressen og i vores indbakke på mail, ofte ugentligt. Det, der normalt blev delt i klassen i frikvarteret om mandagen, bliver nu allerede til festen delt på de sociale medier med hurtig videodeling. Og når først det er delt, jamen så ligger det et sted ude i skyen og er ikke til at stoppe, spredt for alle vinde.

Derfor foreslog Radikale Venstre også i et beslutningsforslag for ikke så længe siden, at når der sker en ny større billeddeling, skal det betragtes som en ny forbrydelse, sådan at et offer igen kan søge om erstatning. Det svarer til, at man slår benet, og hvis man så gør det igen 2-3 år senere, så bør man også kunne få erstatning for det, bare fordi man slår benet det samme sted.

Hver eneste gang vi har haft den her debat om nye forfærdelige sager, vi har været vidner til i pressen, er der ofte blevet henvist til en såkaldt tværministeriel arbejdsgruppe, og den har da også i dag allerede været fremme i debatten. Men jeg må bare sige, at indtil videre har det lidt mest virket som en tværministeriel syltekrukke.

For først var det meningen, at der skulle komme nogle forslag i efteråret sidste år. Så blev det forår, og så blev det sommeren nu her, og jeg må bare sige, at med den opbygning af spænding, der er i forhold til det, der kommer, så glæder jeg mig rigtig meget til at se det.

Derfor er Radikale Venstre sådan set i udgangspunktet positive over for indholdet i det her beslutningsforslag, men da der bl.a. står, at der skal fremsættes noget inden for indeværende folketingsår, så er der 1½ uge til det. Det er nok ikke så realistisk at gøre det, og derfor ser vi både frem til det udspil, der snart – endelig – kommer fra regeringen, og så kan vi forhåbentlig tage en samlet drøftelse af det.

For der skal først og fremmest sættes større fokus på digitale ofre, og der skal handling til, for det er simpelt hen forfærdeligt at være vidne til de mange forbrydelser, der er i den forbindelse. Og derfor skal vi omstille vores indsats til den digitale tidsalder.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige tak til Radikales ordfører. Og så siger jeg velkommen til Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund. Værsgo.

Sociale medier er kommet for at blive, og heldigvis for det, kan man sige, for på mange måder har sociale medier skabt meget bedre betingelser for ytringsfriheden og for den offentlige debat. Sociale medier har givet stemmer til rigtig mange, som ikke før blev hørt i radioen eller læst i avisernes debatspalter. Vores frie og lige adgang til den offentlige samtale er helt grundlæggende og en vigtig del af vores demokrati, og det mener jeg faktisk at sociale medier på mange måder har bidraget til.

Men medaljen har også en bagside. For samtidig er internettet og de sociale medier blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsættes for had, for chikane og for trusler. Og jeg skal spare jer for de beskeder, som ligger i min egen facebookindbakke – jeg tror, de fleste herinde kan nikke genkendende til, at de sociale medier også er blevet en platform for meget hadefuld tale. Det skaber problemer for præcis den samme ytringsfrihed, som de sociale medier har været med til at give os, for had på nettet leder til en form for selvcensur. Og det had og de trusler er altså med til at afholde nogle fra at deltage i den offentlige debat og samtale, og det er et problem for ytringsfriheden, mener jeg.

Digital vold og digital chikane har alvorlige konsekvenser, både for mennesker og for ytringsfriheden. Og på nettet har det desværre frit spil lige nu. Deling af krænkende indhold, deling af krænkende billeder og krænkende videoer har frit spil, og der er vi i Enhedslisten fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i, at techgiganterne og de sociale medier skal pålægges et langt større ansvar for at stoppe den digitale vold og fjerne det ulovlige indhold, der er på nettet.

Vi mener, at det bør gøres på en måde, så det ikke får konsekvenser for ytringsfriheden eller for vores færden på nettet, og uden at vi giver techgiganterne mere magt, for de har for meget magt i dag; så vi vil gerne fjerne noget magt fra techgiganterne, ikke give dem mere magt. Det skal ikke være op til techgiganterne og f.eks. Facebook at vurdere, hvornår indhold på deres platforme strider mod dansk lovgivning og dermed skal fjernes. Det mener vi er en opgave for danske myndigheder.

Enhedslisten mener heller ikke, at det er tilstrækkeligt at pålægge de sociale medier et ansvar for at fjerne ulovligt eller krænkende indhold, hvis de blot selv opdager det eller en bruger opdager det og gør opmærksom på, at det florerer, for al erfaring viser indtil nu, at det er åbenlyst både belejligt og rentabelt for techgiganterne bare at vende det blinde øje til, mens der foregår de her ulovlige ting på deres platforme.

Forslagsstillerne skriver selv i bemærkningerne, at det bør være myndighederne, der kontakter de sociale medier og gør opmærksom på det, hvis noget skal slettes inden for en bestemt tidsfrist. Det er vi i Enhedslisten helt enige i. Vi skal finde et system til at håndtere det her, for det er ikke helt åbenlyst, hvilken myndighed der skulle kunne administrere så stor en sagsbyrde lige nu og samtidig leve op til alle forvaltningsretlige regler. Vi skal også sikre, at der er en lettere tilgængelig mulighed for domstolskontrol, hvis man har fået fjernet sit indhold og dermed begrænset sin ytringsfrihed, ligesom man skal kunne klage. Noget af det, vi i Enhedslisten faktisk vil foreslå på bagkant af det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, er, at vi laver et digitalt rettighedsnævn i Danmark, og det kunne ligge under domstolene.

Som det ligger for nuværende, kan vi ikke stemme for Dansk Folkepartis forslag, selv om vi støtter mange af intentionerne i det, og det er bl.a., fordi det minder lidt for meget om den tyske model, som vi i Enhedslisten mener er lidt ytringsfrihedsindskrænkende, og som vi har lagt mærke til at Institut for Menneskerettigheder også har nogle bekymringer omkring. Men jeg vil sige, at når jeg læser forslaget og hører, hvad Dansk Folkeparti ellers siger om sociale medier, tror jeg faktisk ikke, vi er så langt fra hinanden, så jeg vil overhovedet ikke være afvisende over for, at Enhedslisten kunne lave en fælles beretningstekst sammen med Dansk Folkeparti, som vi forhåbentlig kan få hele udvalget med på. Så det vil være Enhedslistens forslag til, hvordan vi lander det her beslutningsforslag. Men tak for at rejse debatten – den er yderst vigtig.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Mads Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Meget apropos havde vi jo i sidste uge en forespørgselsdebat her i salen, som også handlede om sociale medier, og vi har også tidligere haft adskillige beslutningsforslag omkring identitetstyveri, og hvad sociale medier har af påvirkning på vores samfund. I virkeligheden er de sociale medier mere og mere dominerende i vores samfund, og vi skal sørge for, at vi i samfundet er rustet til den digitale udvikling og de ting, der følger med.

Som vi tidligere har diskuteret, og som jeg også har stået her på talerstolen og sagt tidligere, er en af vores fornemste opgaver, når det kommer til de sociale medier, at passe på særlig de unge mennesker og børnene og passe på, at de ikke bliver udsat for krænkelser af f.eks. seksuel karakter, for terrorpropaganda osv., og at vi samtidig gør de unge mennesker opmærksom på, at videredeling af ulovligt indhold også kan få vidtrækkende konsekvenser for de unge mennesker selv. Vi skal som samfund forsøge at skærme vores unge mennesker fra den her slags ting, og det skal sikres ved hjælp af en tidlig og konkret indsats.

I Det Konservative Folkeparti må vi indrømme, at vi efterhånden også har lidt svært ved at finde ud af, hvad der er besluttet, og hvad der er sat i gang, men med forslaget her inviterer Dansk Folkeparti jo sådan set også til en bred diskussion omkring hele emnet, og eftersom tiden er ved at løbe fra det her folketingsår, kunne man jo arbejde stærkt på, at det sættes i værk som noget af det første efter sommerferien. Det finder vi i hvert fald i Det Konservative Folkeparti yderst fornuftigt.

Vi har også lidt udfordringer med forslaget her i forhold til at se, hvordan det praktisk skal håndteres, men vi bakker fuldt ud op om intentionen bag det fra Dansk Folkepartis side – i virkeligheden også i forhold til at det hellere skulle være i går end i dag, og at vi skal presse på for, at regeringen efterhånden kommer med det udspil, så vi kan diskutere det her færdigt. Vi ser i hvert fald frem til de videre drøftelser. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Nye Borgerliges ordfører. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror, at mange har sådan et had-kærligheds-forhold til Facebook. Der er masser og masser af gode ting ved det: muligheden for at holde gamle bekendtskaber ved lige og muligheden for at se, hvad der sker i andre menneskers liv, som man ikke ellers ser i en travl hverdag. Jeg synes faktisk også på mange områder, at Facebook og de sociale medier kan være i stand til at bidrage til den offentlige debat. Afstanden mellem folketingspolitikere og borgere er blevet kortere. Jeg har stor gavn af at kunne komme i direkte kontakt med borgerne derude og høre, hvad det er for nogle problemer, de står med, så det ikke altid skal gå igennem lobbyister og foreninger, inden det når helt ind bag de her tykke mure. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig så også, at man oplever alt fra trusler til andre ting, og jeg tror, at man skal være ualmindelig kynisk, hvis man ikke bliver berørt, når der er en, der skriver, at vedkommende håber, at ens børn dør, eller hvis man ikke bliver berørt af, at der er nogen, der mener, at det var godt, at ens forældre døde tidligt af forskellige sygdomme, når man nu er imod at lade afgifterne stige på cigaretter og sådan nogle ting. Jeg tror, man skal være kyniker, hvis man siger, at sådan noget ikke betyder noget. Jeg har i hvert fald en grænse, når det kommer til at handle om mine børn eller min familie; så er det en grænse, der i hvert fald for mig bliver overskredet.

Det er jo der, jeg synes, at debatten om Facebook bliver interessant. For jeg ønsker ikke, til trods for at jeg ikke bryder mig om, at der er nogen, der ønsker, at mine børn skal dø, at begrænse ytringsfriheden på en måde, så det kun bliver en bestemt måde, man må tale på, og nogle bestemte holdninger, man må have. Jeg synes, at den lovgivning, vi har i den fysiske verden, skal vi se om vi kan overføre til den virtuelle verden. Vi har jo gode regler omkring injurier og andre ting, som man ikke må; man må ikke true og alt muligt andet. Men jeg bliver bekymret, når jeg hører ordet krænket i debatten, for ofte, når man bliver krænket, er det jo en subjektiv vurdering. Det, der kan krænke mig, krænker måske ikke nogle andre, og andre kan blive krænket på andre folks vegne. Hvis det begynder at blive styrende for, hvad det er, vi skal tillade, og hvad der skal ske en statslig regulering af, altså at folk muligvis kan blive krænket over, at der er nogen, der siger noget, bliver jeg bekymret, for det er en grundpræmis for at leve i et demokrati, at man kan blive krænket.

Ofte når vi taler om ting, som virkelig ligger os nært, og som betyder noget for os, er der en stor risiko for, at vi rent faktisk bliver krænket over det. Det går os på. Det ønsker jeg ikke at vi taber, for jeg mener, at Facebook og de sociale medier er blevet det moderne forsamlingshus: Meget af den offentlige debat foregår derpå. Men vi må ikke sørge for, at det bliver en eller anden sky af politisk korrekthed, som bliver styrende for, hvad det er for en debat, vi skal have derpå. Derfor bekymrer det mig også, at det, man ser nogle steder, og det, man hører tanker om fra nogle, altså at det skal være Facebook sådan i sammenhæng med andre, med statsmagten, der skal gå ind at slette med en grønthøster og slette rigeligt, uden at der bliver en mulighed for, at man kan holde Facebook til ansvar for det. Jeg ved, at der er nogle andre lande, f.eks. Polen, som går i den anden retning og siger, at hvis Facebook sletter noget, som gælder inden for polsk ret og ytringsfrihed, kan Facebook blive holdt ansvarlig for, at de har fjernet det. Jeg mener, at det er sådan nogle ting, der også skal medtænkes.

Jeg oplever mange, som skriver mails om, at de har fået fjernet ting, som var fuldstændig inden for ytringsfrihedens rammer at kunne sige, men på grund af at de enten nævner den unævnelige Tommy Robinson eller der er en kritik eller noget af nogle ideologier eller noget andet, får de fjernet det, og der synes jeg, det er begrænsende. Så jeg ser frem til, at vi nu endelig – jeg rejste det jo tilbage i 2019 og har haft ministre i samråd omkring det – kommer i gang med den her debat, og jeg glæder mig, for der er behov for, at vi får adresseret det, og der er behov for, at vi herindefra løfter opgaven med at beskytte ytringsfriheden for borgerne derude.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Kristendemokraternes hr. Jens Rohde. Værsgo.

Tak for det, formand. For 3 år siden udkom der en fuldstændig fantastisk og genial bog, der hedder »Nye perspektiver«. Den er skrevet af Jens Rohde. I den bog står der en række anbefalinger om, hvad man burde gøre i forhold til regulering af nettet. Det er ikke anbefalinger, jeg har fundet på, det er jeg nødt til at sige, det er faktisk forskere, der har anbefalet dem, og jeg har tyvstjålet dem til min bog og ladet mig inspirere af dem, bl.a. Frederik Stjernfelt og Anne Mette Lauritzen, der jo for 3-4 år siden udgav en bog, der hedder »Dit opslag er blevet fjernet – Techgiganter & ytringsfrihed« – en fremragende bog. Og den store rockstar i hele den her diskussion om de store techgiganter er Shoshana Zuboff, der har skrevet bogen »The Age of Surveillance Capitalism: The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power« og en række andre bøger. Det er jo mennesker, der har brugt flere år på at prøve at gennemskue alt det, der er så svært for os andre, der ikke sådan er tekniske nørder. Det har jeg så sådan lavet lidt af en maggieterning ud af, og jeg har en række forslag til regeringen.

Når jeg lige nævner det her, er det jo, fordi jeg i mit spørgsmål til ministeren før fik nævnt ... Jeg skal lige sige til formanden, at uret her på talerstolen ikke kører, så jeg tænker, at jeg har ubegrænset taletid, og den vil jeg udnytte (Den fungerende formand (Annette Lind): Der er 3 minutter og 14 sekunder tilbage), for det er jo sådan, at hvis man giver en politiker en mikrofon, bruger vedkommende den jo til at tale i. (Den fungerende formand (Annette Lind): Der er 3 minutter igen). Tak for det. Jeg fik nævnt det med, at vi er flere år bagefter. Det er jo et faktum. Og det, jeg synes er lidt skammeligt, og som jo falder tilbage på os alle sammen – det har ikke noget med regeringen at gøre – er, at der i årevis er kommet forslag og i årevis er kommet advarsler om, at tiden er inde til at handle. Derfor kan jeg kun opfordre til, at vi får speedet en lille smule op på den her proces, for den har godt nok været længe undervejs.

Så ved jeg ikke, om det er erhvervsministeren eller kulturministeren eller justitsministeren, der egentlig sidder og skal være og er tovholder på det, men jeg kan bare konstatere, at forskellige ministre har udtalt sig om, at der kommer en løsning lige om lidt og der kommer noget lige om lidt. Men det har vi gjort alt for længe. Jeg har fuld forståelse – fuld forståelse – for, at erhvervsministeren måske af alle er den, der har været hårdest spændt for af den her coronakrise. Der skal ikke falde nogen kritik af eller et ondt ord om, at der ad den vej ikke er kommet noget. Men problemet er jo bare, at selv om der er corona, står verden ikke stille. Så noget skal der ske.

De forslag, jeg vil have lov til at liste op her, er netop, at vores techgiganter skal forpligtes af regelsæt til at have oplyste standarder, og de skal omfattes af princippet om, at ytringsfrihedens grænser går ved opfordringer til ulovligheder, sådan at vi netop ikke privatiserer censuren, som tilfældet er i dag, hvor der sidder nogle indiske kontrollanter derude, som ikke kender noget til vores lovgivning, og som i øvrigt er dårligt lønnede, og er sat til at kontrollere, hvad der foregår på Facebook. Det er en uholdbar situation. Der skal veluddannede og ordentligt lønnede kontrollører til at påse overholdelsen at de fælles spilleregler. Der skal offentlighed og klarhed i alle fjernelsesprocessens aspekter og faser, og vi skal sikre transparens i afgørelser over for de ramte borgere. Så skal der ske en deling af indtjeningen med eksterne indholdsleverandører, der er med til at generere reklametrafik.

Endelig – og det bliver så et mere internationalt, europæisk anliggende – var der jo en gang, hvor man i USA havde modet til med tvang at bryde virksomheder op i flere forskellige virksomheder, hvis de fik for stor magt. Det gjorde man med American Oil. Og nu bruger jeg USA som eksempel, for der er ingen, der kunne drømme om at sige, at amerikanerne er socialister. Men man bør på europæisk plan få diskuteret, om ikke der enten skal være en særlig infrastrukturel forpligtelse for disse, eller at disse store techgiganter skal opbrydes i mindre virksomheder. Det er i hvert fald en diskussion, der trænger sig på. Og med disse ord tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, men nu duer uret igen. Hvis jeg opdager, at uret ikke virker, vil jeg rejse mig, når der er ½ minut igen, sådan at I har nogenlunde tid til at finde ud af, at taletiden er ved at være brugt. Nu regner vi med, at det duer igen, men ellers kan man lige kigge herover til højre.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl fra DF. Værsgo.

Tak for det. Forslaget handler jo om at pålægge sociale medier og andre digitale platforme en frist for sletning af ulovlige billeder og ulovligt materiale. Vi vil gerne pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, som netop skal pålægge en slettefrist på maksimalt 24 timer for sletning af ulovlige billeder og materiale af seksuel karakter, f.eks. om børn, samt nøgenbilleder og andet materiale, som er delt uden samtykke. Jeg vil godt sige tak for den fine debat, vi har haft her, og modtagelsen af forslaget. I Dansk Folkeparti er vi meget utålmodige. Vi synes, at man har talt længe om at gøre noget på det her område, men handlingen har ligesom ladet vente på sig.

Sociale mediers udbredelse giver en stor mulighed for at kommunikere med hinanden, og bruges de sociale medier fornuftigt, er de jo et stort aktiv i vores moderne samfund, for her kan man hurtigt og nemt kommunikere, dele og påvirke. Men lige så smarte og hurtige de sociale medier kan være, lige så smarte og hurtige burde de være til at få de billeder og opslag, der tydeligvis overtræder lovgivningen, fjernet. Desværre halter det gevaldigt med det. For det viser sig i alt for mange tilfælde at være nærmest umuligt at få fjernet indhold, som overtræder lovgivningen.

Sociale medier skal ikke bruges til at distribuere ulovligt og kompromitterende materiale. Der er jo også flere eksempler på, at borgere her i landet har bedt sociale medier slette nøgenbilleder eller billeder, hvor man skærer i sig selv, men uden at de pågældende sociale medier har reageret – eller i bedste fald har de først reageret efter mange måneders ventetid, hvilket selvsagt er meget utilfredsstillende.

Derfor foreslår vi jo i Dansk Folkeparti, at der skal være en skarp frist på maksimalt 24 timer, fra man er blevet informeret om, at det opslag, billede eller lignende, der er lagt op på en platform, skal fjernes, til det bliver fjernet. Da der ingen grund er til at opfinde den dybe tallerken, kan man kigge på erfaringerne fra Tyskland. For desto hurtigere et opslag bliver fjernet, desto mindre skade forvolder det – og selvfølgelig også omvendt. Desto længere det ligger der, desto mere risikerer det at blive delt og dermed komme i fleres besiddelse, ofte til stor skade for dem, det handler om.

Efter debatten i dag er jeg jo helt enig i, at vi skal finde den rette balancegang. Vi mener – eller det gør jeg i hvert fald – her i Folketinget, at ytringsfriheden er utrolig vigtig, og jeg tænker også, at vi alle sammen mener, at nøgenbilleder og seksuelt krænkende billeder eller billeder af unge mennesker, som skærer i sig selv eller andet, tilhører en anden kontekst. Derfor tænker jeg meget på, at det nu har taget så lang tid for regeringen, og ministeren siger, at der åbenbart ligger noget færdig afrapportering. Det har jeg i hvert fald ikke modtaget som folketingsmedlem, men jeg vil godt opfordre erhvervsministeren til at sende det til Folketingets medlemmer, i hvert fald til Erhvervsudvalget og de ordførere, der er på i dag her i Folketinget, så man ligesom har mulighed for at kigge på det. Jeg synes jo ikke, at det er rimeligt, at man som folketingsmedlem ikke har de samme oplysninger eller får de samme oplysninger som ministeren, hvis det er, man skal lovgive om nogle ting og der ligger noget fra en arbejdsgruppe, som man så ikke har adgang til.

Men jeg synes jo, at der har været nogle fine taler og også et godt reklameindspark fra hr. Jens Rohde vedrørende en bog. Det kan være, at du skal sende den til ministeren med henblik på de kommende forhandlinger, vi forhåbentlig får på et eller andet tidspunkt. Jeg håber da ikke, at vi skal stå her igen om 2 år, og at der så stadig væk ikke er sket noget. Men jeg vil gerne sige tak for debatten i dag og tak for ordet, og så ser jeg frem til, at vi i hvert fald modtager et eller andet fra erhvervsministeren på det her område. Det bliver også spændende at se, for emnet går jo meget på tværs og rækker også ind over Justitsministeriet. Jeg tænkte faktisk, at det først og fremmest var justitsministeren, der skulle være her i dag, fordi det handler om ulovlige billeder, men så er der blevet flyttet om på ressortområderne, så det nu er erhvervsministeren, og det er jo ganske fint. Men tak for debatten, og tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.