Til beslutningsforslag nr.
B 163
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 19. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning om ret til pasning af
sygt barn ved almen sygdom (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL),
Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, KF, NB og LA) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behand‐
ling.
Et
mindretal
i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller beslut‐
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand‐
ling.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget har fuld forståelse for,
at der er rigtig mange mennesker, der ønsker en bedre mu‐
lighed for at kunne være der for deres barn, hvis det er
blevet sygt. For alle med børn ved, hvor svært det kan være
i hverdagen at få tingene til at hænge sammen, og især i en
helt ekstraordinær situation med covid-19.
Venstre efterspurgte derfor også i sommeren 2020, at
arbejdsmarkedets parter og partierne fandt en løsning under
pandemien ved at give forældre til børn, der er konstateret
smittet med covid-19 eller hjemsendt på grund af udbrud af
smitte i daginstitutionen, ret til dagpenge. Folketingets parti‐
er fandt en løsning i denne helt ekstraordinære situation, og
senest har vi i Folketinget forlænget denne ret frem til den 1.
juli.
Normalt er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler
løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, herunder
også mulighederne for pasning af børn ved sygdom. Gen‐
nem tiden har overenskomstforhandlingerne sikret, at vi har
en lang række goder og ordninger på plads for at gøre det
muligt for forældre at være hjemme, når de har syge børn.
Den danske model har gennem årtier håndteret sådanne
ønsker på arbejdsmarkedet. Venstres medlemmer af udval‐
get mener derfor også, at hvis der er et ønske blandt danske
lønmodtagere om at forbedre vilkårene i forbindelse med
sygdom hos børnene, så må det være et ønske, de rejser i
forbindelse med overenskomstforhandlingerne, og så må det
være op til arbejdsmarkedets parter at nå en fælles forståelse
i overenskomstforhandlingerne.
Sådan har den danske model fungeret i rigtig lang tid, og
sådan ønsker vi i Venstre også at det skal være fremadrettet.
Venstre kan derfor ikke støtte borgerforslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at pas‐
ning af syge børn er et dilemma, som mange forældre står
i. Det er efter Dansk Folkepartis mening vigtigt at se på,
hvordan forældre kan hjælpes, så de kan passe deres arbejde
og det syge barn, og at ministeren tager det alvorligt og ser
på, om der er nogle muligheder for, at vi kan få noget ændret
i den måde, som vi har indrettet os på arbejdsmarkedet,
og så få taget en snak med arbejdsmarkedets parter om,
hvorvidt der kan ændres noget på det her.
Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man bare kan
tage 30, 40, 50 sygedage hjemme. Det er heller ikke det,
som borgerforslaget ønsker. Men hvis man har en, der er
syg – det kan være influenza, barnet har fået, eller det kan
være andre sygdomme, det har fået – er ønsket, at man har
mulighed for at være hjemme og passe barnet. DF synes,
AX026391