B 162 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om borgerforslag eller beslutningsforslag, som er blevet vedtaget af et flertal i Folketinget, men de facto ignoreret af den siddende regering.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
B 162
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

19. maj 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen

Sagsnr.: 2021-0038-0038

Dok.:

1983959

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 162) fra Folketingets Udvalg for For-

retningsordenen

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning Mette Frederiksen for Rigsretten nu (borgerforslag). (B

162), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justits-

ministeren den 17. maj 2021.

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

B 162 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om borgerforslag eller beslutningsforslag, som er blevet vedtaget af et flertal i Folketinget, men de facto ignoreret af den siddende regering.

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning Mette Fre-

deriksen for Rigsretten nu (borgerforslag). (B 162), som Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen:

”Ministeren bedes

oplyse, om borgerforslag, som eventuelt

måtte blive vedtaget i Folketinget, er juridisk bindende for Fol-

ketinget eller regeringen.”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at et borgerforslag, som et eller flere fol-

ketingsmedlemmer vælger at fremsætte for Folketinget som et beslutnings-

forslag, juridisk set må sidestilles med øvrige beslutningsforslag. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det bl.a. følger af § 1 i lov nr. 1672 af 26. de-

cember 2017 om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på

behandling i Folketinget, at Folketingets formand kan etablere en it-baseret

ordning, hvorved personer, der har valgret til Folketinget, kan indgive for-

slag med henblik på senere behandling som beslutningsforslag i Folketinget.

Ordningen er etableret ved bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en

ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at regeringen ikke

er retligt forpligtet til at følge folketingsbeslutninger, der pålægger eller op-

fordrer regeringen til f.eks. at fremsætte et lovforslag, eller som uden særlig

hjemmel i grundloven eller den almindelige lovgivning pålægger eller op-

fordrer regeringen til at træffe andre foranstaltninger. Der kan i den forbin-

delse bl.a. henvises til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret I (3. udg. ved Ole

Espersen, 1980), side 313, Lars Busck, Folketingets kontrol med regeringen

(1988), side 119 ff., Jørgen Albæk Jensen, Parlamentarismens statsretlige

betydning (1997), side 117, Peter Germer, Statsforfatningsret (5. udg.,

2012), side 87, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommen-

tarer (2015), side 182 ff.

Det antages dog samtidig i den statsretlige litteratur, at hvis regeringen ikke

agter at efterleve en sådan folketingsbeslutning, påhviler det vedkommende

minister at tilkendegive dette over for Folketinget, jf. Jens Peter Christensen

m.fl., a.st., side 185, Lars Busck, a.st., side 126 f., og Peter Germer, a.st.,

side 87.

Side 2/3

B 162 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om borgerforslag eller beslutningsforslag, som er blevet vedtaget af et flertal i Folketinget, men de facto ignoreret af den siddende regering.

Den nævnte opfattelse er lagt til grund i praksis. Der findes flere eksempler

på, at en minister har tilkendegivet over for Folketinget, at den pågældende

ikke agter at følge et beslutningsforslag.

Der kan eksempelvis henvises til folketingsbeslutning nr. B 101, der blev

vedtaget den 29. maj 2009. Beslutningen pålagde regeringen at arbejde for,

at der i EU indføres et totalt stop for brug af og salg af produkter indehol-

dende stoffet bisfenol-A, og i første omgang at indføre et nationalt forbud

mod, at stoffet bruges i sutteflasker i Danmark. Det fremgår af en orientering

til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2009-10, FLF,

Alm. del

–

bilag 74) og til Miljø- og Planlægningsudvalget (2009-10, MPU,

Alm. del

–

bilag 193) af 4. december 2009, at den daværende minister for

fødevarer, landbrug og fiskeri, Eva Kjer Hansen, under førstebehandlingen

af beslutningsforslaget tilkendegav over for Folketinget, at regeringen ikke

agtede at følge folketingsbeslutningens pålæg om at indføre et nationalt for-

bud mod bisphenol A i sutteflasker.

Der kan endvidere henvises til folketingsbeslutning nr. B 21, der blev ved-

taget af Folketinget den 21. december 2015, hvorved Folketinget pålagde

regeringen at gennemføre for ca. 1.400 mio. kr. af de bremsede udbetalinger

til udviklingsbistand, således at den danske udviklingsbistand kom til at ud-

gøre ca. 0,8 pct. af BNI i 2015. Som det fremgår af daværende udenrigsmi-

nister Kristian Jensens besvarelse af 23. december 2015 af spørgsmål nr. 85

(Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg, tilkendegav udenrigsministeren

på et samråd i udvalget den 21. december 2015, at regeringen ikke agtede at

følge flertallet bag beslutningsforslaget.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at Folketinget (eller regerin-

gen) efter grundlovens § 16, 1. pkt., har kompetence til at tiltale ministrene

for deres embedsførelse. I praksis rejses tiltale ved vedtagelse af et beslut-

ningsforslag, der indeholder tiltalen mod den pågældende minister. En så-

dan folketingsbeslutning vil være retligt bindende i medfør af grundlovens

§ 16.

Side 3/3