Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om Mette Frederiksen for Rigsretten nu (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 23.02.2021).

Dette beslutningsforslag er netop udsprunget af et borgerforslag, og der er som bekendt ingen minister på dette område. Det er Folketingets eget ansvar, og jeg vil derfor lytte opmærksomt til debatten om forslaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Vi skal nu behandle et borgerforslag, der handler om minksagen. Man må forstå på overskriften, hvori der står »Mette Frederiksen for en rigsret nu«, at det, som forslagsstillerne ønsker, er, at statsministeren skal for en rigsret på baggrund af sagen. Jeg skal ikke trække spændingen unødigt ud: Det forslag kan Socialdemokratiet ikke støtte.

Det er lidt småt med begrundelsen for forslaget. Den lyder: »Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til at aflive sunde og raske mink, inklusive avlsdyr.« Og videre lyder det: »Der er mange misvisende forhold, der er foregået med hensyn til forsvaret, politiet og beredskabsstyrelsen samt vognmænd og minkavlere.«

Der er redegjort for forløbet og beslutningsprocessen, efter at regeringen i starten af november 2020 på baggrund af en risikovurdering fra sundhedsmyndighederne besluttede, at alle mink i Danmark skulle slås ned. Og det er beklaget, at der blev begået fejl i beslutningsprocessen. Der var øjensynlig ikke hjemmel til at slå alle mink i Danmark ned, men kun de minkbesætninger, der befandt sig inden for smittezonerne.

Det ændrer ikke ved, at beslutningen om at slå minkene ned var den rigtige. Den 3. november 2020 var der 255 smittede minkbesætninger i Danmark, og SSI skriver i en risikovurdering samme dag, »at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden. Herunder for mulighederne for optimalt at forebygge COVID-19 med vacciner.«

Det hedder videre fra SSI:

»Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme. Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighedernes side mhp. at begrænse smitten. Samtidig ses smitte med nye typer SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink (minkvarianter) i lokalbefolkningen, og der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker. Mink med SARS-CoV-2 udgør et stort reservoir af virus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede områder, og det er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til det omgivende samfund.«

Jeg citerer videre:

»Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.«

Hvorfor citerer jeg nu alt det? Det er jo, fordi det er på baggrund af den risikovurdering, at jeg stadig væk den dag i dag mener, at det er meget vanskeligt at forstå, at der kan være partier her i Folketinget, der ædrueligt mener, at man ikke skulle træffe beslutningen om at slå minkene ned. Betyder det så, at en regering i lyset af den risikovurdering kan træffe en beslutning, der ikke er lovhjemmel til? Nej, det betyder det naturligvis ikke. Det siger sig selv.

Derfor bliver der reageret, så snart det går op for den ansvarlige minister, at der er udfordringer i hjemmelsgrundlaget – ikke ved at forsøge at skjule fejlen, men ved at offentliggøre, at der er sket en fejl, både over for Folketinget og over for offentligheden, og faktisk inden nogen udefra gør opmærksom på, at hjemmelen skulle mangle. Der bliver også taget ansvar for fejlen, hvilket jo bl.a. har medført, at den ansvarlige minister måtte forlade posten. Derudover er fejlen blevet beklaget, jo ikke mindst over for de danske minkavlere.

Ud over de redegørelser, der allerede er fremlagt om forløbet, bliver sagen også underkastet en række uafhængige undersøgelser, hvilket vi støtter fra Socialdemokratiets side, fordi det er det rigtige at gøre. Et af de emner, der skal undersøges i den kommende granskningskommission er jo, hvorvidt der rent faktisk var hjemmel til beslutningen. Det har der efterfølgende været forskellige udlægninger af. Dermed får vi også det, som forslagsstillerne bag dette borgerforslag ønsker, nemlig en uafhængig redegørelse for sagen, herunder hjemmelsgrundlaget for beslutningen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Mai Mercado.

Tak. Vi taler om, at et helt erhverv blev udslettet, og det stiller ordføreren sig så op og kalder for en fejl. Det var simpelt hen en fejl. Altså, det, som på socialdemokratisk betyder fejl, betyder jo hos rigtig mange andre partier lovbrud og også grundlovsbrud. Så jeg vil egentlig bare spørge hr. Jeppe Bruus om noget. Hvis vi kommer til at se det samme forløb som med Instrukskommissionen, hvor der først kommer en kommissionsundersøgelse, som viser, at der var begået et lovbrud, og der efterfølgende måtte komme en advokatvurdering, som viser, at der potentielt vil kunne falde dom, hvordan vil Socialdemokraterne så stille sig?

Der er mange hvis'er i det der. Vi har jo lige her debatteret den rigsret, som skal til at gå i gang, og hr. Morten Messerschmidt refererede jo også til forsæt og grov uagtsomhed. Altså, der er mange facetter i, hvorfor vi endte med en rigsretssag, som jeg mener overhovedet ikke kan sammenlignes med det her. Men alt det her forudsætter jo også, at man faktisk har en kommission, og at man, som vi også siger her, selvfølgelig underkaster det en uafhængig undersøgelse. Men vi har ikke noget at frygte, og det er også derfor, at vi hele vejen igennem har støttet en kommission.

Fru Mai Mercado.

Så prøver vi lige en gang til. Hr. Jeppe Bruus siger, at der er mange facetter og hvis og hvis, og at det er svært lige at tage stilling til. Hvis vi nu antager, at præmissen er således, at der kommer en granskningskommission, som er færdig til næste forår, og som siger, at der blev begået lovbrud – det kan godt være, at det skete med nogle gode intentioner, men der blev begået et lovbrud – og der samtidig kommer en advokatvurdering, som siger, at der kan falde dom, hvad agter Socialdemokratiet så at gøre, ifald det sker?

Det her borgerforslag handler om Mette Frederiksen for en rigsret nu. Ikke Mette Frederiksen for en rigsret efter en kommission. Og jeg har næsten ikke fantasi til at forestille mig, at hæderkronede ansvarlige partier her i Folketinget kunne støtte et forslag om en rigsretssag på baggrund af et borgerforslag, når man samtidig har nedsat en kommission. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den kommission ender med en rigsret, det tror jeg simpelt hen ikke den gør. Og der er grundlæggende stor forskel på de sager. Det første her er jo, at når man opdager en fejl, så gør man opmærksom på det selv. Man lægger det åbent frem, man redegør for det, og man beklager.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Statsministeren traf en hovsabeslutning og fjernede et helt erhverv nærmest med et fingerknips. Så bliver det bekendtgjort, at der er tale om en fejl – man kører videre alligevel. Det er jo nærmest en tilståelsessag. Man burde jo i stedet for have stoppet det. I alle mulige andre sammenhænge ville man selvfølgelig sige, at det skulle have nogle konsekvenser. Er det ikke kun rimeligt, at det også får konsekvenser i en sådan situation som den her? Det kan da ikke være anderledes, når der ikke var et lovgrundlag og vi lever i et retssamfund.

Ordføreren.

Jamen det har jo også haft en konsekvens. Altså, den ansvarlige minister er jo ikke minister på området længere, til trods for at jeg jo sådan set mener, at han blev rigtig dårligt hjulpet af sit embedsværk. Det var en alvorlig fejl, det er der ingen tvivl om, og derfor er der også blevet redegjort for det, og vi har også støttet, at der bliver en uafhængig undersøgelse af det. Det ændrer jo bare ikke ved, hvordan man reagerer, når man opdager, at der er sket noget, og at der formentlig ikke er lovhjemmel til at træffe den beslutning, som man har gjort. Putter man det så ind under gulvtæppet? Forsøger man at skjule det? Forsøger man at bruge et flertal af støttepartier til at dække over det? Nej, det gør man ikke. Man tager selv knoglen og ringer til Folketinget. Man offentliggør det for pressen. Og det er jo en væsensforskellig måde at håndtere sådan en fejl på, i forhold til det, man har set i tidligere regeringer.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen ordføreren har jo selv lige stået på talerstolen nu og indrømmet tilståelsessagen. Der var tale om en fejl. Det blev sagt meget hurtigt efter, inden man gik ud og gennemførte fjernelsen af hele minkerhvervet. Burde man i sådan en situation ikke stoppe? Altså, bare for at tage et eksempel, hvis man i trafikken kører alt for stærkt og opdager, at man kører for stærkt, vil man selvfølgelig få sænket hastigheden i en fart – det vil da være helt normalt. Og det vil det da også være i alle mulige andre situationer, hvis man får at vide, at man har handlet ulovligt – så vil man da stoppe det. Så det bør da have konsekvenser, når man bare fortsætter.

Ordføreren.

Jamen man stoppede jo sådan set også. Nu kommer vi jo ned i diskussionen af dage her. Men det er jo ikke sådan, at man ikke stoppede; det er jo ikke sådan, at man ikke sagde: Prøv at høre, vi har lavet en fejl. Og man skriver over til Folketinget, og man gør ordførerne opmærksom på, at her har man truffet en beslutning, som der øjensynligt ikke er hjemmel til. Og det er man selvfølgelig nødt til at rette op på.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Mogens Jensen var som fødevareminister medansvarlig, men den mest ansvarlige minister for minkskandalen var statsministeren. Beslutningen om at gå i gang med at udrydde erhvervet blev taget i regeringens koordinationsudvalg, hvor statsministeren sad for bordenden. Vi ved også fra den historiefortælling, som Socialdemokratiet selv laver om coronahåndteringen i Danmark, og fra hele Socialdemokratiets måde at være regeringsparti på med fru Mette Frederiksen som statsminister, at det er statsministeren, der styrer denne regering. Den ansvarlige var statsministeren.

Vi har tilsluttet os det folketingsflertal, som siger: Lad os først få en undersøgelse af det. Men hvis det kun havde stået til os – sagen er jo så belyst ved det forhold, at selv Socialdemokratiets ordfører erkender, at der ikke var nogen lovhjemmel – kunne vi godt skride direkte til Rigsretten, for vi ved, at der er begået ulovligheder. Der var ikke lovhjemmel til det her.

Ordføreren.

Vi har åbent redegjort for forløbet, og vi havde også sidste år en forespørgselsdebat i Folketinget om det. Beslutningsprocessen er jo den, at der er en ansvarlig ressortminister, som i sidste ende har ansvaret. Selv om jeg mener, at han er blevet rigtig dårligt hjulpet af sit system, ændrer det ikke ved, at der i sidste ende selvfølgelig er et politisk ansvar, og det har jo også haft en politisk konsekvens.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo mange af regeringens ministre, der er involveret i det her, og over dem alle svæver statsministeren som den person, der bestemmer det hele. Det er jo ikke fødevareministeren, der kan udpeges som skurken. Det er jo hele regeringen, der har gjort det, og hele regeringen er ledet af statsministeren, og statsministeren har været en central person i den her beslutning. Derfor må der komme en rigsretssag mod statsministeren i den her sag, fordi ulovligheden er erkendt, og fordi vi alle ved, også fra den socialdemokratiske historiefortælling, at det er statsministeren, der styrer alt i den her regering.

Ordføreren.

Man kan lave alle de historiefortællinger, man vil. Der er jo et ministerstyre i Danmark, som baserer sig på et kollegium, og hvor den enkelte minister er ansvarlig for det ressort, som han eller hun har ansvaret for. Det kan man så godt bøje og lave om på i sine fortællinger, men det er trods alt sådan, reglerne er.

Tak. Så er det hr. Per Larsen.

Tak for det, og tak til ordføreren for hans tale. Der er jo ingen tvivl om, at den her sag har været nærmest mørklagt. Vi har jo set, at der næsten er gået halve år, inden dygtige journalister har haft mulighed for at få aktindsigt. Men noget af det er blevet klarlagt, bl.a. at statsminister Mette Frederiksen, fødevareminister Mogens Jensen, justitsminister Nick Hækkerup, erhvervsminister Simon Kollerup, finansminister Nicolai Wammen på et møde den 1. oktober fik overbragt bilag, hvor det klart fremgik, at hvis alle mink i Danmark skulle slås ihjel, skulle der et lovgrundlag til. Mener ordføreren ikke, at det er ganske skærpende ansvarspådragende, når man så lige godt udstikker en ordre om, at alle mink i Danmark skal slås ihjel, når man ved, at der intet lovgrundlag er for det?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i den udlægning. Det, vi nu kommer til at referere til, er så bilag til det møde, der er 1. oktober, og jeg tænker, at det er det, hr. Per Larsen henviser til, og der er jo ikke dér skitseret scenarier for, at den beslutning, man træffer den 3. november, i givet fald skulle være ulovlig.

Hr. Per Larsen.

Det forstår jeg ikke. Men lad mig så prøve noget andet. Man undskylder sig med, at man ikke vidste, hvad det var, man havde med at gøre, og at der ikke var noget lovgrundlag, men da man så den 7. november bliver opmærksom på, at der intet lovgrundlag er – og jeg ved det, for fødevareministeren ringede til mig den 8. november og sagde, at han gerne ville have, at vi hjalp med at tilvejebringe noget lovgivning – men fortsætter den ulovlige aktion med politiet, med hæren, med Fødevarestyrelsen ude på ejendommene, er det så ikke en yderligere skærpelse af det lovbrud, man er i gang med?

Ordføreren.

Hæren og Beredskabsstyrelsen opererer jo inden for zonerne, og der har så været tvivl om nogle af de her action cards i forhold til politiets vejledning vedrørende det osv., og det er jo noget af det, vi nu har sat en advokatundersøgelse i gang af. Men jeg er ikke enig i den udlægning, at der har været en aktion, der er foregået uden for zonerne.

Tak. Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Det var et spørgsmål, som min gode kollega fra De Konservative stillede, men som jeg ikke synes hr. Jeppe Bruus svarede på. Derfor vil jeg gerne spørge igen. Kan man forvente, hvis man er minkavler og borger i det her land, berørt af den meget, meget voldsomme beslutning, som statsministeren og regeringen træffer uden at have lovhjemmel, og hvis den kommission, der lige om lidt bliver nedsat, kommer frem til, at ja, her er der handlet ulovligt, og hvis der er uvildige advokater, der indstiller til Folketinget, at her skal være en rigsret, at regeringen og Socialdemokratiet så vil støtte det, ligesom de støttede en rigsretssag mod Inger Støjberg?

Ordføreren.

Det bliver jo spekulativt, og som jeg har redegjort for, har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, at det ender der. Men jeg må da gå ud fra, at man som borger i det her land, at man som minkavler, at man som den, der er berørt af det, kan forvente, at Folketinget behandler den her sag seriøst. Det betyder bl.a., at når vi har sådan et borgerforslag her om en rigsret nu og man samtidig har været med til at lave en kommissionsundersøgelse, så støtter man selvfølgelig ikke bare et borgerforslag. Det ville jo sådan set undergrave det undersøgelsesarbejde, der er i gang.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jo, men fair nok, man kan jo ikke tvinge et svar ud af hr. Jeppe Bruus, hvis hr. Jeppe Bruus ikke ønsker at give det. Men spørgsmålet, som jeg egentlig synes er rimelig simpelt, handlede om det system, vi har, og nu er der nedsat en kommission, og hvis den når frem til, at her er der ministre, måske statsministeren, der ikke overholder loven – ikke fordi der er mangel på ofre og konsekvenser af den beslutning, man traf – og hvis to uvildige advokater, som i Instrukskommissionen laver en vurdering, der viser, at her er der grundlag for en rigsretssag, ville man så støtte det fra Socialdemokratiets side? Det er et ret simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

Jamen jeg har sådan set svaret, og tak for muligheden for at svare for fjerde gang. Jeg er ikke sikker på, at jeg med mit svar kan tilfredsstille det, som spørgeren ønsker. Jeg har ingen problemer med den undersøgelse. Vi har selv støttet den. Modsat den daværende regering, der gjorde alt, hvad de kunne, for at forhindre, at der faktisk kom en undersøgelse af Instrukssagen, har vi sådan set støttet det her, fordi vi synes, det er rimeligt, når der er begået en så alvorlig fejl, at vi selv fremlægger, hvad der er foregået, og at man så også får det efterprøvet af eksterne kræfter. Det har vi ikke nogen problemer med.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Jeg må sige, at det overrasker mig lidt at høre fra ordførerens side, at vi har ministerstyre her i landet – altså, sidst jeg tjekkede det, troede jeg faktisk vi havde folkestyre – men det noterer jeg mig selvfølgelig. Det, jeg vil spørge til, er den kredsen om, at man som minister nødvendigvis skal have gjort noget ulovligt for at kunne dømmes ved en rigsretssag, og at man som statsministeren nødvendigvis skulle have forbrudt sig mod loven for at kunne dømmes ved en rigsretssag. Vil hr. Jeppe Bruus fastholde det? Og i givet fald vil jeg gerne høre, hvad det var for en lov, hr. Sigurd Berg havde forbrudt sig mod, da han blev dømt ved Rigsretten.

Ordføreren.

Vi har jo lige haft behandlingen af et beslutningsforslag fra hr. Morten Messerschmidt, hvor jeg jo sagde – og det vil jeg da gerne bekræfte – at Folketinget jo sådan set kan beslutte at rejse en rigsretssag på baggrund af en serviet eller på baggrund af et borgerforslag med en enkelt overskrift, det kan man sådan set godt, og der vil formentlig også være partier her i Folketinget, der vil støtte. Jeg vil bare stille mig meget undrende over for, hvis der var hæderkronede partier, der stort set altid har siddet i Folketinget, som forfaldt til at støtte en rigsretssag på baggrund af en enkelt linje; det ville jeg synes var meget, meget mærkværdigt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det, jeg egentlig spurgte til, var, om ikke hr. Jeppe Bruus godt vil bekræfte, at man som minister jo har en tilsynspligt og selvfølgelig som statsminister har en tilsynspligt i forhold til andre ministre, og at det jo i særlig grad nok vil være det, der er det relevante. Jeg tror ikke, at der er nogen, der forestiller sig, at statsministeren sådan var aktivt involveret i processen, men de tænker formodentlig – og det er jo der, hvor katten virkelig ligger begravet, eller hunden, altså hvor noget ligger begravet, hvor minken ligger begravet – at vi skal have undersøgt, om ikke statsministeren burde have grebet ind over for sine ministre.

Ordføreren.

Den udlægning står jo lidt i kontrast til udlægningen fra hr. Ole Birk Olesen lidt tidligere, men jeg er da enig med hr. Morten Messerschmidt i, at statsministeren har en oplysningspligt, det er sådan set det, der er rollen, og derfor er mit svar også, som det var til hr. Ole Birk Olesen, nemlig at man ikke kan slutte, at statsministeren så er eneansvarlig for alle beslutninger, der er truffet af ressortministre. Sådan fungerer tingene trods alt ikke.

Tak for det. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Mens vi lige får sprittet talerstolen af, kan jeg sige, at den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Karsten Lauritzen. Værsgo.

Mange tak. Vi behandler her et borgerforslag om, at Mette Frederiksen skal stilles for en rigsret nu. Som den foregående ordfører har været inde på, er der jo ikke meget tekst, men der står, at Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflivning af sunde og raske mink, inklusive avlsdyr.

Jeg tror, det var et borgerforslag, der fik hurtig tilslutning fra de 50.000, der skal til, for at vi behandler et borgerforslag, og jeg tror, det fik hurtig tilslutning, fordi der er rigtig mange mennesker, som er blevet ramt af den beslutning, regeringen traf. Jeg tror personligt, at man traf beslutningen på et grundlag, der vil vise sig at være yderst mangelfuldt. Man traf beslutningen i en situation, hvor man skulle have sat sig ned og tænkt sig om, med hensyn til om det var det rigtige at gøre. Man traf en hurtig beslutning i panik, om man vil, men med meget, meget store menneskelige og økonomiske omkostninger for folk, der arbejder i minkerhvervet, og som i årtier har drevet virksomhed. Fra det ene øjeblik til det andet måtte de så lukke, og dyrene skulle aflives.

Det er jo rigtigt, at der var en vurdering fra Statens Serum Institut om, at der kunne være en risiko, men det er jo en vurdering, der af andre eksperter fra bl.a. Københavns Universitet er blevet voldsomt udfordret. Og ja, der er en risiko for smitte blandt mink, men det er ikke noget – og det er jeg helt overbevist om – der tilsiger, at den eneste måde at håndtere den smitterisiko er at aflive alle mink på et splitsekund på et pressemøde. Men det var den beslutning, regeringen og statsministeren traf, og det viser sig jo også, ud fra hvad vi ved i øjeblikket – det er i hvert fald vores klare indtryk i Venstre – at det var en beslutning, man traf uden at have lovhjemmel, altså at det var en ulovlig beslutning med meget, meget voldsomme konsekvenser.

Det skal regeringen stå til ansvar for – sådan må det være – og derfor beslutter det granskningsudvalg, som Folketinget har nedsat, i morgen at gå i gang med en granskningskommission, og når den granskningskommission er færdig, vil der jo være en indstilling fra den, og så skal Folketinget agere på den indstilling. Og hvis det viser sig – og det tror jeg det gør – at regeringen har handlet ulovligt, så skal det naturligvis have konsekvenser, og den naturlige konsekvens af det kunne være at rejse en rigsretssag. Det ville kun være rimeligt over for de mennesker, som er ramt af den her meget, meget voldsomme beslutning, som regeringen traf meget hurtigt og på et meget, meget usikkert grundlag – muligvis i den bedste mening, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, men det gør det ikke til den rigtige beslutning, og det ændrer ikke på noget. Og uanset hvor gode intentioner man har, så kan man ikke som regering træffe beslutninger på et ikkelovligt grundlag. Man kan ikke træffe ulovlige beslutninger – det kan vi forhåbentlig alle sammen blive enige om.

Så af de grunde skal jeg sige, at Venstre kan støtte borgerforslaget, som det ligger her. Det er jo ikke juridisk bindende. Der er et flertal i Folketinget – forhåbentlig er det alle Folketingets partier – der har besluttet at nedsætte en granskningskommission, så det bliver jo nok ikke vedtaget. Men jeg synes, vi skylder de mennesker, der bliver berørt af den her meget, meget voldsomme beslutning, at vise, at vi tager det her meget, meget alvorligt. Det er Venstres holdning til den her sag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Anders Kronborg.

Tak til Venstres ordfører. Jeg må sige, at jeg bliver en smule forvirret, når jeg hører ordføreren stå her på Folketingets talerstol og fortælle om systematikken i Granskningsudvalget og senere granskningskommissionen for efterfølgende at fortælle, at man støtter et forslag, som nævner en rigsret nu, altså ikke i morgen, ikke i overmorgen, ikke om 3 uger, men en rigsret nu.

Jeg havde forstået det sådan, at Venstres ledelse, Venstres folketingsgruppe, sådan set havde i sinde at følge granskningsarbejdet grundigt og således ikke kunne støtte det her beslutningsforslag, så hvad er der egentlig sket i Venstre, siden man lige pludselig, som jeg forstår det, er vendt 180 grader?

Ordføreren.

Jamen vi støtter skam også den proces, der er aftalt, men den er jo udtryk for et politisk flertal. Altså, der er heller ikke nogen tvivl om, at vi i Venstre gerne ville have nedsat en kommission hurtigere, og vi ville måske også have gjort det anderledes end det, der står beskrevet i granskningskommissionen og lovarbejdet. Det var Det Radikale Venstre, som vi skulle have overtalt til det, og vi er rigtig glade for, at vi har fået lavet en god aftale, men det betyder jo ikke, at vi ikke nødvendigvis ville, hvis vi havde haft flertallet, men det har vi jo så desværre ikke, have håndteret den sag anderledes.

Så vi står fuldstændig ved den proces, der er, og det er jo sådan med et borgerforslag, og det er også svagheden ved borgerforslagene, at når der er 50.000, der har skrevet under, kommer det til debat i Folketingssalen, men det er ikke juridisk bindende, og jeg kan sige, at vi havde lavet det anderledes i Venstre, hvis vi havde fremsat forslaget, men af respekt for de mange mennesker, som blev berørt af den beslutning, som vi er overbevist om ikke var lovlig, støtter vi forslaget.

Hr. Anders Kronborg.

Men, hr. Karsten Lauritzen, I siger, at I står ved den proces, som er fastlagt, men det gør I jo ikke. Altså, I stemmer for et beslutningsforslag, hvori der står »Mette Frederiksen for Rigsretten nu«. Så er man jo ikke for den proces, man har været med til at forhandle på plads blandt en række partier. Venstre er jo et parti, der bejler til regeringsmagten i det her land. Er det virkelig, efter hr. Karsten Lauritzens mening, et ansvarligt parti, der faktisk ønsker, hvis der var flertal, at skrotte alt det, man er blevet enige om, og så nedsætte en rigsret nu?

Ordføreren.

Altså, jeg forstår godt hr. Anders Kronborgs ønske om at beskytte sit partis statsminister og regeringen, men vi har ikke aftalt med Socialdemokratiet, at vi ikke ville forfølge regeringen i den her sag. Vi har ikke lovet at beskytte statsministeren. Tværtimod vil vi forfølge den her sag til den bitre ende, og når man træffer en så voldsom beslutning på et ikkelovligt grundlag med så voldsomme konsekvenser, skal man naturligvis stilles til regnskab for det. Det, der er flertal for i Folketinget, er jo så en granskningskommission, og forhåbentlig, når den er færdig og når frem til, at der er begået ulovligheder – det tror vi – vil der være et flertal, der vil indlede en rigsretssag. Det håber vi.

Tak. Så er det hr. Jeppe Bruus.

Jeg er også noget målløs over, at Venstre vil stemme for det her beslutningsforslag. Vi har lige, også før under behandlingen af hr. Morten Messerschmidts forslag, gennemgået en række af de sager, der har været, og hvorfor de ikke førte til en rigsret. Fælles er jo, at det har været udtryk for, at det har været underlagt undersøgelser osv. Kan Venstres ordfører ikke bare sådan forklare, hvorfor man nu ønsker, at der skal være en rigsret uden forudgående undersøgelser af, hvad der er sket? For man må forstå, at hvis man vedtager det her, og hvis der var flertal for det, så ville vi jo stoppe alt arbejdet med kommissionen – det er jo faktuelt sådan, det er – og så ville vi skride til en rigsret med det samme.

Ordføreren.

Der bliver jeg nødt til at korrekse ordføreren. Det er ikke konsekvensen af beslutningsforslaget. Det er jo et borgerforslag, og det er også svagheden ved borgerforslag. Vi stemmer om en meningstilkendegivelse, som ikke er juridisk bindende, og det vil, hvis forslaget måtte blive vedtaget, betyde det, der står, altså at »Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til at aflive sunde og raske mink, inklusive avlsdyr«. Det vil i første omgang ske i granskningskommissionen. Hvis granskningskommissionen kommer frem til, at der er grundlag for en rigsret, så er der forhåbentlig et flertal i Folketinget, der bistået af uvildige advokater vil indlede den rigsret. Og så skal statsministeren for en rigsret. Derfor mener jeg sagtens, at man, hvis man ønsker at forfølge den her sag, parallelt med den proces, der er aftalt, kan stemme for det her beslutningsforslag. Det er det, vi har besluttet i Venstre.

Hr. Jeppe Bruus.

Så Venstre vil stemme for, fordi det ikke er bindende? Hvis der er et flertal i Folketinget, så går jeg ud fra, at det er ret bindende, uanset hvordan man udlægger teksten, for ellers ville det være et mærkeligt Folketing. Det er det ene.

Det andet er, at overskriften jo er »Mette Frederiksen for Rigsretten nu«. Så er jeg med på, at hr. Karsten Lauritzen læser op fra underrubrikken. Der er jo kun en enkelt. Hr. Karsten Lauritzen må hjælpe mig med det. Han argumenterer jo for, at man hele tiden har ønsket, at der skulle være en rigsret, også før man nedsatte kommissionen. Det kan jeg ikke mindes Venstre har givet udtryk for. Men det kan være, at jeg hørte det forkert.

Ordføreren.

Nu ved den socialdemokratiske ordfører heldigvis ikke, hvilke drøftelser vi har haft med andre partier forud for den proces, det blev besluttet, og som der var flertal for. Det var at lave en granskningslov og lave en granskningskommission på minkområdet. Hvis vi havde absolut flertal – det har vi jo så ikke – havde vi gjort det anderledes. Og jeg kan godt se den pointe, som hr. Jeppe Bruus har, men omvendt, af respekt for de 50.000 mennesker, der har skrevet under, og de mennesker, der er berørt af beslutningen, ville det være mærkeligt, hvis jeg stod her på Venstres vegne og sagde, at vi bare vil holde hånden over regeringen. Det vil vi ikke i denne vigtige sag.

Tak. Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak. Vi må jo forstå, at Venstre nu på den ene side bakker op om et borgerforslag, hvor overskriften er rigsret nu, og på den anden side bakker op om en granskningskommission, som skal afdække det forløb, der ledte op til beslutningen omkring minkene. Skal man forstå det sådan, at uagtet hvad kommissionen måtte komme frem til, vil Venstre stå ved den beslutning, som man stemmer for i dag, og at man altså vil indlede en rigsret, uagtet hvad den granskningskommission, som man selv har været med til at nedsætte, måtte nå frem til?

Ordføreren.

Nu ved jeg jo ikke, hvad granskningskommissionen kommer frem til, men jeg har meget, meget svært ved at forestille sig, at den kommer frem til en fuldstændig frikendelse af regeringen og statsministeren. Det har jeg meget, meget svært ved at forestille mig, men det ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke, hvad en rigsret vil komme frem til, hverken i den her eller i andre sager, men jeg kan sige – og det er det politiske budskab, som jeg på Venstres vegne vil aflevere her – at vi ikke ønsker at holde hånden over regeringen i den her sag. Vi ønsker, at de ansvarlige for en meget, meget voldsom beslutning skal holdes ansvarlige; det bliver de jo af vælgerne.

Men hvis loven er blevet brudt, skal de også ansvarliggøres af en granskningskommission og en efterfølgende rigsret.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Jamen jeg beder på ingen måde Venstre eller ordføreren om at holde hånden over regeringen. Jeg undrer mig såre over, at et parti, der indtil for ganske nylig var statsministerbærende, nu vælger at tilkendegive, at man er for en rigsretssag mod landets statsminister, inden granskningskommissionen, som man selv har nedsat, er kommet med sin konklusion. Kan ordføreren forstå, hvis der sidder folk derude, som synes, at det her er et lavpunkt i Venstres tid som oppositionsparti, siden man besad statsministerposten?

Ordføreren.

Jeg kan komme i tanke om en lang række andre lavpunkter, kan jeg sige til ordføreren. Det her er ikke et af dem.

Tak. Den næste er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Allerførst vil jeg godt lige høre ordføreren, om det ikke er Venstres opfattelse og ordførerens opfattelse, at borgerforslag skal behandles med præcis den samme respekt og alvor som alle andre forslag her i Folketingssalen, nemlig at man ser på forslaget, og man vurderer det, og derefter tager man stilling til, om man vil stemme for eller imod. Det undrer mig nemlig lidt, når ordføreren bruger argumentet, at det jo ligesom ikke betyder noget, fordi det formentlig ikke bliver vedtaget alligevel. Det synes jeg jo ikke er en særlig respektfuld måde at behandle et borgerforslag på. Og det undrer mig lidt, når nu der faktisk er lavet en bred aftale om at få nedsat en granskningskommission. Men lad nu det være.

Jeg ville egentlig godt spørge ordføreren om håndteringen. Ordføreren sagde i sin ordførertale, at det kunne have været håndteret anderledes, og det undrer mig lidt, når vi ved, at den faglige vurdering, både fra Københavns Universitet og fra Statens Serum Institut, sagde, at ved at have minkavl, samtidig med at der raserede en epidemi, hvor virus kunne smitte mellem mink og mennesker, ville det smittereservoir medføre en betydelig risiko, samtidig med at der også kunne opstå ukendte mutationer. Er det stadig væk Venstres opfattelse, at det kunne have været håndteret anderledes end ved, at man blev nødt til at aflive syge besætninger?

Ordføreren.

Ja, det er det, og mig bekendt findes der mink en række steder i resten af verden, og det illustrerer jo, at hvis det eneste rigtige var at slå alle mink ned, var det måske sket i hele verden og ikke blot i Danmark. Derfor var det en voldsom overreaktion. Det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke skulle gøre noget. Det må man ikke misforstå. Det er ikke det samme. Men vi mener ikke, at det var den rigtige beslutning at aflive alle mink for rullende tv-kameraer på et pressemøde. Men det er ikke det samme, som at man ikke skulle gøre noget.

Hr. Peder Hvelplund.

Men der var den klare vurdering fra Statens Serum Institut og også fra Københavns Universitet jo, at det var nødvendigt set i forhold til den udbredte smitte, der var mellem mink og mennesker. Og det er jo normalt sådan, når vi står med veterinærsygdomme i Danmark, at hvis man oplever syge minkbesætninger, slår man minkene ned, og man har også en radius, inden for hvilken man slår minkene ned. Og der tror jeg da, det kan være, at ordføreren og Enhedslisten så kan være enige om, at man burde have fastholdt den strategi meget tidligere i forløbet, så vi havde undgået at stå i en situation, hvor vi så skulle handle så dramatisk på et tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, vi er helt enige, men Enhedslisten har jo en pointe i kritikken af strategiskiftet. Det er ikke noget, vi har været så optaget af tidligere, men i lyset af de ting, der er kommet frem i Berlingske, bliver der jo sat spørgsmålstegn ved mange ting i regeringens håndtering af den her sag. Derfor er vi også af den holdning, at hvis regeringen ikke kan forklare sig, og hvis sundhedsministeren ikke kan forklare sig – og jeg tror, at sundhedsministeren skal i samråd i morgen i Epidemiudvalget – så må man jo få undersøgt det. Det er jo så et fagligt spørgsmål. Det egner sig måske hverken til en kommission eller en rigsret. Men at det var det rigtige, regeringen gjorde, og det var nødvendigt at aflive alle mink, er jeg ganske overbevist om vil vise sig ikke at være tilfældet. Hvad man så skulle have gjort, må vi jo diskutere og drøfte.

Tak. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak til Venstres ordfører. Vi er jo fra radikal side aldeles enige i, at det er nødvendigt at undersøge de forhold, der har været, omkring aflivningen af minkene. Det er også derfor, at vi deltager i det her arbejde med at få nedsat en granskningskommission. Det er en politisk aftale, vi har indgået, bl.a. med Venstre, om at nedsætte den her granskningskommission, og vi synes selvfølgelig, at det er den måde, vi skal behandle den her sag på.

Venstre vil nu igangsætte et andet arbejde end den granskningskommission – er det ikke at undergrave en politisk aftale? Gør det det ikke mindre troværdigt at indgå politiske aftaler med Venstre?

Ordføreren.

Det mener jeg ikke. Vores stemmeafgivning til den her sag handler om at sende et signal om, at vi mener, at den her sag er af en sådan vigtighed, at når den granskningskommission er afsluttet, forventer vi, at det ender i en rigsret, hvor nogle må stilles til ansvar. Så kan det selvfølgelig være, at granskningskommissionen når frem til, at alle er rene som sne – det kan jeg simpelt hen ikke forestille mig – men så må vi krydse den bro, når vi kommer til det.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at den aftale, der er indgået om en granskningskommission, er jo ikke sådan en aftale, hvor vi så har lovet at frede regeringen – det har vi ikke. Det kan jeg forsikre både dem, der lytter med, og mine gode kollegaer her i Folketinget om. Den meget voldsomme og forkerte beslutning, som regeringen traf på et ikkelovligt grundlag, altså ulovligt, skal de selvfølgelig stå til ansvar for – både over for vælgerne og juridisk.

Hr. Rasmus Helveg Petersen.

Jeg opfatter den politiske aftale, vi har med Venstre, som en, hvor vi nedsætter en granskningskommission, og deraf følger selvfølgelig også, at man har en hel proces foran sig, hvor man selvfølgelig ser, hvad granskningskommissionen kommer frem til, før man drager en konklusion om at nedsætte en rigsret. Derfor er jeg rigtig skuffet over Venstres stemmeafgivning – kan Venstres ordfører forstå det?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg sådan set ikke forstå, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Men jeg lever med, at Det Radikale Venstre er skuffet over Venstre; ja, det har jeg det sådan set fint med i denne og andre sager.

Tak. Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg kan ikke lade være med alligevel at stille nogle spørgsmål, for hvis jeg skal være ærlig, har jeg jo egentlig i mange år tit set Venstre som et ret seriøst parti. Jeg vidste jo, at når man lavede aftaler med Venstre, satte de sig ned og undersøgte nogle ting og gjorde sig nogle betragtninger og sørgede for at lave deres arbejde ordentligt. Så det her er jo lidt en historisk dag, og derfor er jeg nødt til at spørge ordføreren: Hvornår har Venstre sidst i historien egentlig stemt for noget, man overhovedet ikke har undersøgt, altså stemt for noget, som man egentlig ikke har sat sig ind i, på sådan et grundlag som det her? Hvornår er det før sket?

Ordføreren.

Altså, det her illustrerer jo udfordringen ved borgerforslag. Venstre er et af de få partier, der faktisk ikke er for borgerforslag; det er alle andre af Folketingets partier. For et borgerforslag er jo ikke juridisk bindende; det er en politisk tilkendegivelse. En regering kan ignorere et flertal i Folketinget, og så er Folketingets eneste sanktion at sige, at man vil have et folketingsvalg eller en ny regering. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi havde formuleret det anderledes. Forslaget er jo en meningstilkendegivelse, og det er ikke særlig detaljeret, og jeg ville da have ønsket, at det var udspecificeret med en række flere ting. Men det er det ikke, og derfor må vi jo træffe valget, om vi vil stemme imod og holde hånden over regeringen, eller vil vi stemme for og sige, at den her sag har vi tænkt os at forfølge, og det håber vi også et flertal i Folketinget vil. Vi har så valgt det sidste, og det synes jeg ikke er useriøst.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Jamen jeg sagde også, at det her er historisk. Altså, normalt har vi et Venstre, der sætter sig ind i tingene, men lige nu hører jeg faktisk, at Venstre helt historisk siger: Jamen hvis der er et flertal for det, så kan vi da lige så godt stemme for, eller vi kan stemme imod, og det vil sige, at hvis der alligevel er et flertal, kan vi gøre, som det passer os. Det vil sige, at vi er gået fra et Venstre, der rent faktisk normalt tager ansvar, til et Venstre, der nu kører på fribillet. Det er jo det, vi hører Venstre sige, og kan ordføreren ikke give mig ret i, at det klinger lidt hult?

Ordføreren.

Altså, jeg er glad for de pæne ord fra hr. Leif Lahn Jensen om, hvordan han oplever Venstre som parti. Vi er et seriøst parti, og vi tænker grundigt over tingene, og efter grundige overvejelser og drøftelser har vi besluttet at støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, så tak til hr. Karsten Lauritzen. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Da jeg i tidernes morgen blev indskrevet på Københavns Universitet, var et af mine absolut yndlingsfag forfatningsretten. Jeg tror ikke, at jeg røber for meget ved at sige, at der var mange, der betragtede mig som lidt af en nørd, når jeg dag efter dag kunne sidde på tilhørerpladserne og læse op på forfatningsret, samtidig med at jeg med et halvt øre fulgte forhandlingerne her i Folketinget. Der er det jo altså en fornøjelse at opleve, hvordan grundloven, forfatningsretten, ministeransvarlighedsloven, Rigsretten osv. i dag er blevet hver mands eje, altså noget, man simpelt hen drøfter hjemme over middagsbordet og diskuterer lige så naturligt som de seneste sportsresultater. Det er glædeligt. Derfor synes jeg også, det må være på sin plads til en indledning at takke fru Bente Dahl Pedersen, hr. Claus Stenrevle, hr. Jan Sand og hr. Steen Højdal for at tage grundloven og Rigsretten alvorligt og derved foranledige den her debat.

Som det har været nævnt tidligere, rummer ministeransvarlighedsloven meget vide rammer for, hvornår man kan straffe en minister. Vi ved ikke præcis, hvor bundgrænsen ligger, for et flertal i Folketinget har i den foregående debat tilkendegivet, at det ønsker man egentlig heller ikke at vide. Det kommer så i hvert fald det røde flertal til ugunst i den her sag, for når man ikke ved, hvor bundgrænsen ligger, er der en vis sandsynlighed for med hele den misere, som regeringen har været igennem i forhold til aflivning af mink, at man befinder sig ikke bare i en gråzone, men et sted under bundgrænsen.

Vi synes, det er en alvorlig sag. Derfor er vi også gået aktivt ind – jeg vil ikke sige positivt – i det arbejde, der har været nævnt i forbindelse med granskningsundersøgelsen, og er glade for, at der nu er kommet det her instrument, hvor Folketinget uafhængigt af regeringen kan få undersøgt en række forhold.

Det er for så vidt rigtigt, som hr. Jeppe Bruus siger, at man i den praktiske udførsel gjorde noget, da man fandt ud af, at der var noget galt. Men rent juridisk gik der jo ganske lang tid, før man fik L 77 og hele grundlaget på plads, og det rummer altså en række alvorlige dilemmaer. Vi havde i sidste uge på min og Dansk Folkepartis foranledning en debat om, hvorvidt vi ikke burde undersøge, hvad det egentlig er for en bestemmelse i grundloven, som regering overtrådte. Det er vist erkendt, at der var en, der blev overtrådt, og det tror jeg også at hr. Jeppe Bruus sagde, men er det § 3, den almindelige lovgivningsbestemmelse, eller er det § 73, ekspropriationsbestemmelsen? Det ønsker man stadig ikke at få belyst.

Vi i Dansk Folkeparti ville gerne have, at Kammeradvokaten kunne se på de enkelte minkavlere og vurdere, om det var ekspropriativt eller ej. Det er jo ret væsentligt ikke bare for den enkelte minkavler, for nu har man så lavet en erstatningsordning, så de bliver stillet, som om der var ekspropriation, men faktisk også for os i Folketinget, fordi det jo er sådan, at når der eksproprieres, træder der nogle særlige retsmekanismer som følge af grundlovens § 73, stk. 1-3, i kraft, og ved ikke at vide, om det her indgreb er ekspropriativt eller ej, ved vi heller ikke, om de retsmekanismer, minoritetsbeskyttelsesregler, vil gælde ved fremtidige sager.

Derfor er det rigtigt at få det her på dagsordenen, og jeg vil som sagt kvittere over for de borgere, der har bakket op om forslaget – ikke bare de fire, der har taget initiativet, men også de 50.000, der har skrevet under på forslaget. Jeg har med det bundniveau, Folketinget har lagt i forhold til rigsretssager, senest eksemplificeret ved sagen, som man har ønsket at rejse over for fru Inger Støjberg, meget vanskeligt ved at forestille mig, at der ikke også skulle være grundlag for at rejse en rigsretssag over for den nuværende regering og selvfølgelig også statsministeren. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg skal læse en tale op for hr. Jacob Mark, som desværre ikke kan være her i dag. Den starter sådan her:

Borgerforslaget, som vi behandler her, er et af de kortere af slagsen. I al sin enkelhed går det ud på, at statsministeren skal for en rigsret, og at statsministeren skal redegøre for den manglende hjemmel til at aflive sunde og raske mink inklusive avlsdyr. Det er et tema, som vi har diskuteret mange gange i Folketingssalen, i udvalgslokalerne og i medierne. Siden beslutningen om at aflive mink blev truffet, har der været lavet en redegørelse for dele af hændelsesforløbet op til beslutningen, og redegørelsen viste med al tydelighed, at der både op til beslutningen om at aflive alle mink i Danmark, men også efterfølgende blev begået meget store fejl i embedsværket, ligesom den daværende fødevareminister i vores optik for sent fik orienteret ordførerne om den manglende hjemmel og for sent fik rettet op på nogle af de fejl, som førte til, at man påbegyndte aflivningen af mink uden at have hjemmel til det.

I dag er Miljø- og Fødevareministeriet splittet op. Der er kommet en ny departementschef, og der er også kommet en ny minister. Det er et resultat af de fejl, der er blevet begået, og SF mener sådan set, at det både var kritisabelt, at der gik så lang tid, før man tog risikoen ved at have minkfarme og -produktion alvorligt, men det gælder selvfølgelig også det efterfølgende forløb, hvor man endte med at påbegynde aflivning uden lovhjemmel. Det var uacceptabelt.

Hvad angår statsministerens rolle, som det her borgerforslag vedrører, mener vi, at statsministeren allerede ad flere omgange har redegjort for forløbet både her i salen og i medierne, så den del af borgerforslaget mener vi sådan set er imødekommet. Dertil kommer jo så, at et enigt Folketing har besluttet at lave et granskningsudvalg. Et granskningsudvalg er jo en ny politisk opfindelse inspireret af de politiske undersøgelseskommissioner, som i sager, hvor der er brug for at undersøge hændelser og forløb dybere, kan tage forskellige værktøjer i brug. Der kan indkaldes i lukkede samråd, der kan etableres advokatundersøgelser, og i de mest alvorlige tilfælde, hvor der er brug for et mere grundigt arbejde, kan der laves en undersøgelseskommission.

I går har UFO, altså Udvalget for Forretningsordenen, besluttet at gå videre med Granskningsudvalgets indstillinger om dels at lave to advokatundersøgelser – en om politiets brug af actioncards og en om nedgravning af mink – dels at der skal laves en kommissionsundersøgelse af forløbet op til og efter beslutningen om at aflive mink. Vi er glade for at have fået etableret sådan et granskningsudvalg, for det har været et SF-ønske i mange år at have et undersøgelsesværktøj, som er hurtigere og mere effektivt end de klassiske kommissionsundersøgelser. Nu skal Granskningsudvalget så til at arbejde videre med kommissionsundersøgelsen, og vi ser frem til at få klarhed over forløbet, så man kan lære af det, og så man kan komme godt videre. SF kan ikke støtte dette forslag, fordi det vil kortslutte den gode proces med en undersøgelse, som er sat i gang. Tak for ordet.

Tak for det. Den første korte bemærkning er fra hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt for at holde en tale, som jeg kan forstå er på vikarbasis, men som i øvrigt var en god tale, synes jeg. Jeg har også respekt for, at man ikke synes, at man vil støtte det her forslag lige umiddelbart, men vil afvente granskningskommissionen og tage den derfra.

Men vi er jo valgt til Folketinget; det er statsministeren også. Når vi sådan skal føle efter, vil jeg gerne spørge ordføreren, for vi har jo begge to skrevet under på at ville overholde grundloven: Hvad mener ordføreren om, at man sætter sådan en proces her i gang og samtidig overtræder grundloven? Er det ikke ret åbenlyst, at det er ganske forkert?

Ordføreren.

Jamen vi har jo netop sat en undersøgelse i gang for at belyse, hvad det er, vi kan udlede om den her proces, og derfor tror jeg, at man skal være varsom med at sige, at grundloven er overtrådt, endnu. Jeg har i hvert fald set både eksperter, der har sagt, at den er overtrådt, men også andre eksperter, som har sagt, at den ikke er overtrådt nødvendigvis. Derfor tror jeg egentlig, at det bedste, vi kan gøre, er at afvente den her undersøgelse, og så må vi jo se, hvad den når frem til. Men det er klart, at forløbet ikke har været kønt, og derfor har vi også støttet, at det her forløb skal undersøges, og det mener jeg er det helt rigtige at gøre.

Hr. Per Larsen.

Grunden til, at jeg spørger, er jo selvfølgelig også, at det har haft ufattelig store konsekvenser for rigtig, rigtig mange mennesker, som sad rundtomkring i Danmark og jo fra den ene dag til den anden fik deres liv fuldstændig vendt rundt og kom ud i en usikkerhed, der næsten ikke var til at overskue. Sådan bare for retsfølelsen skyld kan vi så ikke være enige om, at det er ganske, ganske alvorligt, når man sætter nogle ting i værk fra statsministerens side, som der ikke er lovhjemmel til?

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at det her forløb ikke har været kønt, og jeg har sådan set rigtig stor forståelse for de mennesker, som har set deres livsværk synke i grus – det anerkender jeg bestemt ikke må være en rar situation. Derfor synes jeg også, at det er bedst for alle parter, at vi nu får undersøgt det her i en kommission og får klarhed over, hvad der er sket. Og så håber jeg også snart, at der er nogle udbetalinger på vej til de mennesker, som er berørt af det her, for det er klart, at det skal man jo også kompenseres for.

Tak for det. Må jeg bede om ro på tilhørerpladserne.

Den næste er fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare gerne have, at SF bekræfter, at man står på præcis de samme principper, som man forfægtede i forbindelse med Instrukskommissionen. Dengang var der jo ingen tvivl om det, altså da Instrukskommissionen kom med en klar vurdering af, at der var foregået lovbrud, og da en efterfølgende advokatundersøgelse vurderede, at det ville kunne føre til dom, så var SF klare i mælet og sagde, at det selvfølgelig må betyde en rigsret.

Så skal jeg bare høre fru Karina Lorentzen Dehnhardt bekræfte, at det samme vil gøre sig gældende med en statsminister, og at retssikkerhed i SF's optik ikke handler om partifarven.

Ordføreren.

Nej, retssikkerhed handler bestemt ikke om partifarve, og jeg synes, det er bedst, at vi kigger på kommissionsundersøgelsen, og så kommer vi til at vurdere, hvilken reaktion det så skal afføde. Men jeg kommer ikke til her i dag at sige, at vi gør det ene, det andet eller det tredje. Det tænker jeg at vi bliver nødt til at læse kommissionsundersøgelsen for at vide.

Vi var sådan set også ret tilbageholdende med at kræve en rigsret i forbindelse med Inger Støjberg-sagen. Den tog vi faktisk først stilling til, da vi havde resultatet af undersøgelsen.

Fru Mai Mercado.

Jeg vidste ikke lige, om jeg nåede at trykke mig ind – det gjorde jeg så, tusind tak. Men jeg synes, det er rigtig dejligt, at SF's forhold til rigsret ikke handler om partifarve, for det må jo så også betyde, at hvis der foreligger en kommissionsundersøgelse og et resultat, hvor det viser sig, at der er begået lovbrud, og hvis det samtidig også viser sig, at et lovbrud vil kunne føre til dom i en retssag, så er SF også indstillet på at sende statsministeren for en rigsret.

Ordføreren.

Det, jeg kan forsikre fru Mai Mercado om i dag, er, at SF mener, at loven skal overholdes, og derfor må vi jo se, hvad resultatet af kommissionsundersøgelsen bliver, og vi kommer ikke til at tage stilling til noget, før den foreligger.

Så har jeg ikke flere korte bemærkninger tegnet ind, så vi siger tak til ordføreren.

Den næste ordfører er Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler her et borgerforslag, der har overskriften: Statsministeren for Rigsretten nu. Det kan vi fra radikal side ikke støtte af følgende grund: Det forløb, der har været omkring aflivningen af mink, har afsløret, at der er sket nogle ting, som jo altså senere er blevet undskyldt. Det har ikke været i orden med de ting, vi vil gerne have dem undersøgt, og vi er glade for, at der på radikalt initiativ er blevet nedsat et nyt organ til den slags, og det bliver en granskningskommission. Vi har bredt sammen med Folketinget nedsat den, og den skal selvfølgelig undersøge hele sagen. Det vil sige, at vi får Mette Frederiksens, statsministerens, rolle kulegravet, og det er selvfølgelig det, der fortsat er vores politik, altså at vi har nedsat en granskningskommission, der skal undersøge statsministerens rolle i det forløb, der har været.

Jeg kan tilføje, at vi fortsat støtter selve beslutningen om at aflive de danske mink, for det var på det tidspunkt den klare faglige anbefaling, at minkene skulle aflives under corona, og den står vi selvfølgelig også ved. Men vi er ikke parat til at tage det næste spring og sige, at statsministeren skal for Rigsretten nu, som borgerforslaget lægger op til, for vi vil gerne gennemføre granskningskommissionen, som vi har lagt op til. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Mai Mercado. Værsgo.

Det bliver samme spørgsmål, som jeg stillede SF, men med den tilføjelse, at De Radikale jo faktisk var vældig aktive i forhold til nedsættelse af en granskningskommission, i øvrigt ros for det, så jeg vil bare stille spørgsmålet: Hvis det viser sig med en granskningskommission, at man kommer frem til, at der er begået lovbrud, og advokater efterfølgende vurderer, at der også vil falde dom, er Radikale så indstillet på at sende statsminister fru Mette Frederiksen for en rigsret, eller vil Radikales holdning til en rigsret afhænge af, hvilken partifarve der er tale om?

Ordføreren.

Nej, vi tager granskningskommissionen meget alvorligt. Vi vil kigge på, hvad den kommer frem til, og så vil vi danne os vores holdning på basis af det, og det er, kan jeg forstå, i modsætning til Det Konservative Folkeparti, der ikke tager granskningskommissionen særlig alvorligt og hellere vil kortslutte processen og have en rigsret nu, hvilket jeg faktisk er noget skuffet over.

Fru Mai Mercado.

Det er jo et klart svar: Ja – det kan jo bare klares med et ja her til allersidst – Det Radikale Venstre vil være parate til at sende statsministeren for en rigsret, hvis det altså er, at der er evidens, eller det viser sig, at der er et beslutningsgrundlag herfor.

Ordføreren.

Det er klart, at hvis sagen er alvorlig nok, er vi parate til at tage en hvilken som helst konsekvens, og hvis den ikke er, gør vi ikke det. Men vi tager også granskningskommissionen alvorligt, tydeligvis i modsætning til De Konservative, der nu er i gang med at gå baglæns fra den beslutning, hvilket skuffer os noget.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så giver vi ordet til næste ordfører, som er Enhedslistens ordfører. Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Tak for det, formand. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg siger, at der nok er mange i den her sal, der synes, at Enhedslisten nogle gange er rigtig træls, i hvert fald hvis man har prøvet at sidde i regering, for i mangel af at andre gør det, har vi i Enhedslisten altid fået den rolle, at vi skulle være den parlamentariske grundkontrol med alt, hvad forskellige regeringer gør, og det er ikke så lidt, vi har skullet bruge tid på de seneste år. Det med, at magt korrumperer, er ikke bare noget, man siger. Det har vi i hvert fald kunnet se ved de seneste mange regeringer. Det er åbenbart noget meget menneskeligt, at magt stiger en til hovedet, og desværre er det et vilkår, vi bliver nødt til også at håndtere i et demokrati. Vi har gang på gang og gennem skiftende regeringer oplevet misbrug af magt, vildledning af Folketinget, regler udstukket i modstrid med lovgivningen, og jeg kunne sådan set blive ved, og hver gang Enhedslisten får en formodning om, at der foregår noget, der ikke er i orden, gør vi, hvad vi kan for at få belyst sagen, og det er nogle gange lidt trættende.

I sidste valgperiode skulle vi stille flere hundrede spørgsmål til tidligere minister fru Inger Støjberg for at finde ud af, hvad der var foregået i sagen omkring den ulovlige instruks. Dengang var der ikke megen hjælp at hente fra partier, der i dag har set lyset og nu går meget op i, om en minister overholder lovgivningen. Næh, dengang stod vi faktisk ret alene. Men med de her famøse mink står vi dog så ikke alene. Der har heldigvis været flertal for at få nedsat en granskningskommission til at undersøge sagen, og jeg håber virkelig, at de partier, der har stemt med os dér, også fremadrettet og ved et eventuelt regeringsskifte vil huske at gå lige så meget op i de demokratiske spilleregler til den tid som i den her sag. For mængden af sager, hvor ministre synes at have svært ved at vide, hvor grænsen for deres magt går, har i mange år været tiltagende, og man har desværre ikke kunnet sige, at den nuværende regering i den sammenhæng har klaret det væsentlig meget bedre. Hvis det ikke havde været for den dygtige danske presse, var der rigtig mange oplysninger, som vi folkevalgte ikke havde fået af regeringen i de mange sager, der verserer lige nu. Vi ville være blevet spist af med myndighedsgrupper, der aldrig mødes og kigger på sagerne, eller bare, at ministre ikke er orienteret om, hvad der foregår af væsentlige aktiviteter i deres egne ministerier.

Det er naturligvis ikke godt nok. Det her burde være et af de bedste demokratier i verden, men det kan åbenbart være svært at håndtere den magt, der følger med hvervet som minister, og så er det jo godt, at vi i Enhedslisten sørger for at holde ministrene i ørerne. Uanset om en minister er rød eller blå eller lilla, gælder der de samme regler, og de gælder for alle, og vi vil i Enhedslisten fortsat bruge al den energi, vi har, på at sikre vores demokrati. Da vi i den her sag har nedsat en granskningskommission til at undersøge sagen vedrørende mink, kan vi ikke støtte det her borgerforslag; vi vil afvente konklusionen på rapporten fra granskningskommissionen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak, formand. Beslutningsforslaget, vi behandler i dag, er et borgerforslag, hvor overskriften er: »Mette Frederiksen for Rigsretten nu«. Der står så i selve oplægget til beslutningsforslaget, at statsministeren skal redegøre for den manglende hjemmel til at aflive sunde og raske mink inklusive avlsdyr. Regeringen har allerede lavet en redegørelse – en redegørelse, der i bedste fald må betegnes som mangelfuld. Til gengæld får vi en mere tilbundsgående undersøgelse, når granskningskommissionen om et års tid bliver færdig med sin kommissionsundersøgelse. Her får vi syn for sagen.

Brød statsministeren loven, da hun beordrede alle mink slået ned, og blev loven også brudt i de efterfølgende dage, hvor ordren om at slå alle mink ned stod ved magt, også selv om der ikke var lovhjemmel til ordren? Her må det være sådan, at hvis det viser sig, at statsministeren brød loven, skal det have konsekvenser på tilsvarende vis, som det også har haft konsekvenser, at Instrukskommissionen så klart vurderede, at daværende minister fru Inger Støjberg brød loven med den ulovlige instruks. Derfor må man også antage, at alle de partier fra venstrefløjen, som dengang gav udtryk for, at fru Inger Støjberg skulle stå til ansvar i en rigsretssag, har det på tilsvarende vis med statsministeren. For man kan vel ikke forestille sig, at det er partifarven, der afgør, hvorvidt man stilles for en rigsret.

I forhold til borgerforslaget, vi behandler aktuelt her i dag, har vi konservative sympati for forslaget. Vi forstår både vreden og forbitrelsen over, at man har slået et helt erhverv ihjel. Med det kendskab, vi fra politisk hold har til hele minksagen, må det forventes, at der vitterlig er begået lovbrud og grundlovsbrud. Søndag den 8. november 2020 – sidste år – blev vi mødt med oplysninger fra regeringen om, at der ikke var lovhjemmel til at beordre alle mink slået ihjel. Og på trods af at der ikke var lovhjemmel, fortsatte regeringen den ulovlige aflivning, og statsministeren standsede ikke aflivningerne.

Det var et lovbrud, som senere viste sig at være helt unødvendigt, hvor statsministeren og regeringen handlede i noget, der vel nærmest kan betegnes som panik, og helt atypisk uden at inddrage Folketinget i den her voldsomme beslutning, der som bekendt kom til at koste et helt erhverv livet, og som beløber sig til over 19 mia. kr. i kompensation til minkerhvervet. For der viste sig jo ikke at være den smitterisiko fra minkene, som udgjorde hele grundlaget for panikhandlingen. Sundhedsministeren fik ikke efterprøvet Statens Serum Instituts opsigtsvækkende risikovurdering, som påpegede en risiko for, at Danmark potentielt kunne udvikle sig til et helt nyt Wuhan.

Det er siden kommet frem, at Københavns Universitet inden pressemødet den 4. november havde undsagt SSI's dystre konklusion og altså var uenige i det skrækscenarie, der blev tegnet. Men regeringen undlod – antagelig helt bevidst – at få efterprøvet SSI's konklusion, og siden har regeringen også været uhyre sparsomme med oplysninger og dokumenter, så journalister har måttet vente i månedsvis på aktindsigt.

Når vi nu vælger at støtte beslutningsforslaget, skyldes det, at vi politisk har en helt klar forventning om, at der om et år ligger et klokkeklart juridisk grundlag, der viser, at der er begået et lovbrud. Og derfor vil det jo være decideret mærkværdigt at stemme imod sådan et beslutningsforslag. Vi er valgt til at føre politik ud fra vores overbevisning, og dette er vores overbevisning.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Jeg må sige, som jeg sagde til Venstre, at jeg er noget målløs over, at det nu kommer frem, at Venstre og nu også Konservative vil støtte det her borgerforslag. Vi har igennem det seneste stykke tid brugt rigtig meget tid sammen også på det granskningsarbejde osv., og alle de argumenter falder jo bort nu, alt det arbejde er ligegyldigt, når nu man vil støtte en rigsret på baggrund af et borgerforslag. Jeg forstår simpelt hen ikke argumentet med, at det ikke er juridisk bindende. Hvis der er flertal i Folketinget for en rigsret, er det jo fuldstændig ligegyldigt, om det er et borgerforslag, eller om det står på en serviet, der er fløjet ned fra tilhørerrækkerne, eller hvad det er, for så kommer der en rigsret.

Så kan Konservative ikke lige prøve at uddybe, om der er nogen historisk parallel til, at Konservative har støttet noget så stort uden at undersøge tingene til bunds først?

Ordføreren.

Jamen hr. Jeppe Bruus har jo ad flere omgange sagt, også til Venstres ordfører, at man går ind i det her uden at have et kendskab og uden at undersøge tingene til bunds. Det er jo fuldstændig klokkeklart kommet frem, at der ikke var nogen lovhjemmel, at der ikke var noget grundlag for at beordre aflivning af alle minkene, ligeså vel som at man opretholdt den ulovlige ordre i dagene derefter. Derfor er der jo i vores optik og rent politisk, og det er det, vi forholder os til, allerede nu et klokkeklart grundlag, og som politikere er vi valgt til at træffe beslutning og udøve og vise og demonstrere vores politiske holdninger, og det her er vores politiske holdning, nemlig at vi er overbevist om, at der er sket et lovbrud, og at vi ønsker, at statsminister Mette Frederiksen skal stå til ansvar for det lovbrud.

Hr. Jeppe Bruus.

Det er rigtigt, at her i Folketinget kommer vi med vores holdninger og vores politiske tilkendegivelser, og i sidste ende stemmer vi jo som lovgivere, og i det øjeblik, vi stemmer, bliver de politiske tilkendegivelser jo bindende. Og hvis der er et flertal her, der vil stemme for en rigsret, og det er det, man må forstå Venstre og Konservative er klar til på baggrund af et borgerforslag uden nogen forudgående kommissionsundersøgelser eller noget som helst andet, vil alt det der, som i virkeligheden har været en hel del af hele fundamentet for det også at lave en ny parlamentarisk undersøgelse og alt muligt andet, jo falde bort nu. Jeg må sige, at jeg er meget målløs over, at Konservative er skiftet på det her.

Ordføreren.

Men der er ikke skyggen af tvivl i vores sind om, at der er sket lovbrud og grundlovsbrud. Det er jo ret alvorlige sager, vi taler om. Og når vi for bare få måneder siden jo traf den beslutning at lave en rigsretssag på baggrund af en kommissionsundersøgelse med en efterfølgende advokatvurdering, havde vi jo haft behov for at afvente og se, hvad den kommissionsundersøgelse fandt frem til. Og den fandt frem til, at der var sket lovbrud. Nu her står vi altså på det synspunkt, at vi klokkeklart har den politiske opfattelse, at der er foregået lovbrud, og dermed synes det jo mærkværdigt at stemme imod et sådant politisk beslutningsforslag.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nu er jeg ikke selv troende, men jeg har dog læst i en gammel bog, at der står et sted, at det nogle gange kan være lettere at se splinten i broderens øje end bjælken i ens eget. Og derfor vil jeg godt spørge ordføreren, om det ikke er lidt paradoksalt, at man nu har rejst en rigsretssag mod en minister, som i øvrigt tilhørte en regering, som Det Konservative Folkeparti deltog i. Det gjorde Det Konservative Folkeparti ikke noget ved, da man sad i regering, mens udåden, om man så må sige, foregik. Men nu er man villig til at rejse en rigsretssag, selv om vi har nedsat en granskningskommission, som et bredt flertal i Folketinget har stemt for – altså både partier fra oppositionen og partier, som er støttepartier for regeringen. Altså, det virker da lidt paradoksalt, og man kunne så sige: Hvorfor skal vi rejse en rigsretssag nu, når vi netop har en granskningskommission, der er i gang med at undersøge det forløb?

Ordføreren.

Jeg må bare lige korrigere hr. Peder Hvelplunds historiske hukommelse. For det er ikke korrekt, at Konservative sad i regering, mens lovbruddet fandt sted; Konservative kom i regering efterfølgende. Og vi troede på og accepterede den daværende ministers forklaring. Og da det så viser sig, efter en kommissionsundersøgelse er færdig, at der er et grundlag, og at der er begået et lovbrud, jamen så tager vi jo den naturlige konsekvens. Så med det kan man jo faktisk sige, at der er en fuldstændig enestående sammenhæng mellem det, vi gjorde i regering, og det, vi gjorde efterfølgende nu her i opposition, både med Instrukskommissionen og også med minksagen.

Hr. Peder Hvelplund.

Jamen så bliver jeg nødt til at spørge, hvad det var for en af forklaringerne, som Det Konservative Folkeparti troede på. For der kom jo mange forskellige forklaringer fra fru Inger Støjberg, og det var bl.a. det, der var årsagen til, at vi måtte igennem utallige samråd, og hvor det også blev klarlagt gang på gang, at alle de forskellige forklaringer jo ikke alle sammen kunne være rigtige. Og det er jo også det, man er nået frem til, i forhold til at der nu bliver rejst en rigsretssag. Så det kommer til at klinge lidt hult, hvis det er sådan, at man på daværende tidspunkt, hvor man kunne se, at der var mange forskellige forklaringer, sagde: Der er ikke behov for at lave yderligere undersøgelser, for vi er støtteparti for den regering, som ministeren sidder i. Og så i dag siger man: Nu er vi ikke engang villige til at afvente en granskningskommissions undersøgelse. Og jeg er helt med på, at når vi får resultatet af den, må vi vurdere, hvad der så efterfølgende skal ske.

Ordføreren.

Og det bliver jo lige præcis interessant at følge, om Enhedslisten så rent faktisk følger sine egne principper, eller om man igen bliver banket på plads og ender med at følge det, som regeringen foreskriver. Men det er altså – fuldstændig som jeg beskrev i en tidligere sag her i dag – sådan, at vi spurgte daværende minister fru Inger Støjberg, om der var noget at komme efter, og vi fik det meget klare svar, at det var der ikke. Og det tog vi for gode varer. Nu kan vi jo se, at hele mediebilledet har oprullet, hvordan der er sket lovbrud, og hvordan der ikke var lovhjemmel. Derfor er der ikke i vores sind tvivl om, at det her må føre til en rigsretssag.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er vi klar til at gå videre til næste ordfører, og det er Nye Borgerliges ordfører, hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet. Der er nedsat en granskningskommission relateret til minkskandalen i efteråret. I Nye Borgerlige så vi ellers gerne, at statsministeren blev stillet for en rigsret nu, men et flertal i Folketinget ville det anderledes. I Nye Borgerlige ser vi nu frem til, at kommissionen kommer med en vurdering af dette mulige grundlovsbrud i forbindelse med udslettelsen af et helt minkerhverv.

Men hvordan og hvorfor er det kommet hertil? Hvordan kunne det lade sig gøre at vi kom hertil, hvor magten muligvis sætter en lov for sig selv og en anden lov for alle andre? En fødevareminister er gået af på baggrund af minkskandalen, og en ny er udnævnt, der skal rydde op, eller grave op, kan man fristes til at sige, for de dræbte mink er jo efterfølgende blevet nedgravet, ja, ulovligt til potentiel skade for det omkringliggende miljø.

Statsministeren siger, at hun ikke vidste noget om noget som helst. Det må granskningskommissionen så tage stilling til, altså om det også er sandheden. Et muligt grundlovsbrud af en statsminister og hendes regering kategoriseres af dem selv som en fejl. Den fikser vi da bare med en ny lov i næste måned, måske. Er det demokrati? Er det respekt for folkestyret? Det mener vi ikke i Nye Borgerlige, for så har vi ikke folkestyre længere – så bliver lov og ret sat ud af spil.

Danskernes frihed bygger på tillid, tillid til loven, tillid til politikerne, tillid til myndighederne. Derfor har det også været et enormt hårdt slag at opleve minkskandalen på tætteste hold. Med ét slag blev magt vigtigere end lov. Fra den ene dag til den anden tog magtens elite, regeringen, brødet ud af munden på tusindvis af familier.

Husk på: Minkavlere er ikke bare tal i et excelark; de er ikke bare gode skatteborgere; det er rigtige mennesker, der nu har mistet deres livsværk. Generationers opbygning af værdier og viden om minkavl går nu tabt. Når jeg står her i dag og læser borgerforslaget om en rigsretssag for landets statsminister nu, forstår jeg godt vreden. Jeg mærker den uret, som forslagsstillerne føler er blevet begået imod dem af statsministeren tilbage i november.

Vi kan ikke genoplive de aflivede avlsdyr hos minkavlerne, men forslagsstillernes stemmer skal høres i dag. Det produktive Danmarks stemmer repræsenterer vi i Nye Borgerlige således i dag. Det skabende Danmarks stemmer skal høres og respekteres i dag, og Nye Borgerlige kan derfor støtte beslutningsforslag B 162. Tak for ordet.

Tak for det. (Bifaldsytringer på tilhørerpladserne). Må jeg bede om ro på tilhørerpladserne! Tak for det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter borgerforslaget om at indklage statsministeren for en rigsret på grund af hendes håndtering af minkerhvervet i Danmark. Vi er også med i det flertal, der vil sætte en granskningsundersøgelse i gang, fordi det var det, der var flertal for i Folketinget. Men hvis det havde stået til os, var vi gået direkte til Rigsretten, for der er ikke behov for at undersøge så meget i den her sag. Lovbruddet er erkendt.

Så sent som da ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Jeppe Bruus, stod her på talerstolen, sagde han: Ja, vi kom til at slå et erhverv ihjel, uden at der var lov til det. Det, som statsministeren kalder lovhjemmel, er et andet ord for, at det simpelt hen er ulovligt, hvad man gør, for en regering må ikke gå ud at gøre den slags ting, uden at Folketinget har bevilget en lov til at gøre det.

Det er ikke regeringen, der bestemmer i Danmark – det er Folketinget, der bestemmer i Danmark. Regeringen regerer på baggrund af de love, som Folketinget giver, og der er ingen lov, der tillader regeringen at slå minkerhvervet ned. Derfor var der tale om en ulovlighed. Regeringen har erkendt det ved flere lejligheder, og derfor er det sådan set ret overflødigt, at vi laver en undersøgelse af, om der er sket lovbrud – det er der! Det har hr. Jeppe Bruus bekræftet så sent som for en times tid siden her fra talerstolen. Der er sket ulovligheder. Hr. Jeppe Bruus kalder det en fejl.

Når man kigger ned i papirerne, kan man se, at det var helt bevidst. Der er papirer, der viser, at regeringens centrale ministre vidste, at der ikke var lov til at gøre det her. Det har været drøftet i regeringens udvalg, hvor flere ministre har siddet med – også flere af de ministre, som senere sidder i Koordinationsudvalget og træffer beslutningen der.

Når en minister får sådan et papir forud for et møde et regeringsudvalg, bliver ministeren bedt om at tilkendegive, at ministeren har set papiret og godkendt papiret forud for mødet. Jeg har selv prøvet det. Alle papirer, som er relevante for det møde, som ministeren skal deltage i, kommer op til ministerens godkendelse, og så trykker ministeren godkendt på papiret, og så går man til møde.

Så ministrene har trykket godkendt på papirer, hvori der står, at der ikke er noget lovgrundlag for at slå hele minkbranchen ned. Og efterfølgende har de så alligevel påstået, at de, da de sad i Koordinationsudvalget og traf den beslutning med statsministeren for bordenden om, at alle mink skulle slås ned, ikke vidste det, da de sad der. Det var en fejl. Papirerne viser, at det ikke er sandt.

Det, vi også ved, er, at da det så på et tidspunkt går op for regeringen, at der ikke er lovhjemmel til det – at der ikke er en lov til det, at det er ulovligt at slå minkene ihjel – så træffer regeringen ikke beslutning om at stoppe, indtil loven, som regeringen søger, kommer på plads, men man fortsætter. Hvis ikke det gælder det forløb, hvor man med statsministeren for bordenden træffer beslutning om at gøre det her, selv om der ikke er lovhjemmel til det, så er i hvert fald det forløb, hvor man også offentligt erkender, at man ikke har lovhjemmel, men alligevel fortsætter med at slå minkene ned, jo om noget beviset for, at statsministeren ikke gør det, som statsministeren skal gøre, nemlig her at stoppe den ulovlige nedslagtning af minkerhvervet.

Regeringen erkender i pressen, at der ikke er nogen lovhjemmel. Regeringen siger til ordførerne, at der ikke er nogen lovhjemmel. Regeringen søger lovhjemmel, søger opbakning til at få lovhjemmel, og alligevel fortsætter regeringen med at slå minkene ned. Det sker på statsministerens vagt. Der er ingen som helst tvivl om, at statsministeren har et ansvar for, at det fortsætter på det tidspunkt.

Derfor er det også for os helt indlysende, at statsministeren skal stilles for en rigsret. Og derfor kan vi også støtte det her beslutningsforslag, for vi ved, at regeringen har begået ulovligheder, og vi ved, at statsministeren har et hovedansvar for det.

Et flertal i Folketinget ønsker at afvente granskningsundersøgelsen, og det kan vi også godt gøre, men vi kan også bare beslutte nu, at det, vi ved, skal føre til en rigsret, og at det er statsministeren, der er en af de ministre, der skal sidde på anklagebænken. Derfor stemmer vi for borgerforslaget.

Tak for det. (Uro på tilhørerpladserne). Jeg må på det bestemteste bede om ro på tilhørerpladserne. Ellers må jeg bede de pågældende om at forlade lokalet. Nu er det sagt!

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Der bliver sagt mange ting, og jeg bliver også citeret for nogle ting osv. Men hvis jeg bare skal fokusere på en af de ting, som hr. Ole Birk Olesen siger, så er det udsagnet om, at der er papirer, der viser, at ministeren vidste, at det var ulovligt. Hvad er det for nogle papirer, hr. Ole Birk Olesen?

Ordføreren.

Det er papirer fra regeringens covid-19-udvalg. På et tidligt tidspunkt sidder man i regeringens covid-19-udvalg. Så vidt jeg husker, er det op til et halvt år, før man træffer den endelige beslutning, eller også er det et par måneder før; det er i hvert fald, inden man træffer den endelige beslutning om at gennemføre nedslagtningen af minkene. Der sidder udenrigsministeren, justitsministeren, fødevareministeren og finansministeren, og der får man de her papirer udleveret, hvori der står, at man ikke har noget lovgrundlag for at slå minkene ned. Man giver så, så vidt jeg husker, justitsministeren og fødevareministeren den opgave at gå i gang med at undersøge, hvordan dette kan tilvejebringes. Det står i papirerne. Men der sker jo ingen tilvejebringelse af lovgrundlaget, og alligevel sidder de selv samme ministre senere i koordinationsudvalget og beslutter, at minkene skal slås ned, selv om de ikke har løst den opgave at skaffe et lovgrundlag.

Hr. Jeppe Bruus.

Men det er jo ikke rigtigt. Altså, så må du jo fremlægge det, for det er simpelt hen ikke korrekt. På det møde, der er den 1. oktober, som jeg tror er det, hr. Ole Birk Olesen refererer til, er det slet ikke på dagsordenen. Så er det rigtigt, at der i nogle bilag til det står, at der skal afklares nogle ting, men den udlægning, der gives, er jo simpelt hen ikke korrekt. Det tjener måske lidt til at belyse hele pointen med den her debat, vi har i dag, at hr. Ole Birk Olesen nu står og siger: Vi vil selvfølgelig støtte en rigsretssag, for det hele er fuldt belyst, og jeg ved, at det ser sådan her ud nu. Og så står man og kommer med den ene fejlagtige påstand efter den anden. Det er jo derfor, det er hovedløst og useriøst, at der er en række partier, der bare vil stemme for en rigsretssag på baggrund af et borgerforslag, og det gør det ikke mindre useriøst og hovedløst, at det bakkes op af Venstre og Konservative.

Så er det ordføreren.

Vi ved jo ikke, hvad der bliver sagt på selve mødet. Der føres jo ikke referat, så vi kan se, hvad der bliver sagt på selve mødet i covid-19-udvalget, men vi kan se af papirerne, som godkendes af ministrene forud for mødet i covid-19-udvalget, at der er en opmærksomhed om, at der ikke er et lovgrundlag, som kan føre til, at man kan slå minkene ned, og at nogle af ministrene får den opgave at igangsætte et arbejde for at tilvejebringe et lovgrundlag. Det sker jo så ikke, og alligevel træffer de selv samme ministre senere beslutningen om at slå minkene ned, selv om de ikke har tilvejebragt lovgrundlaget for, at det kan ske.

Tak. Så har jeg ikke flere tegnet ind til korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.