Til beslutningsforslag nr.
B 161
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 27. maj 2021
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk mulighed for digitale
beboerafstemninger i almene boligafdelinger
[af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og
Sikandar Siddique (UFG)
I forlængelse af behandlingen af beslutningsforslaget om
obligatorisk mulighed for digitale beboerafstemninger i al‐
mene boligafdelinger bakker et flertal i udvalget (S, V, DF,
SF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG)) op om intentionen
om at styrke beboerdemokratiet i den almene boligsektor.
S, V, DF, SF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG) er
enige om, at det er nødvendigt at undersøge beslutningsfor‐
slagets konsekvenser for det almene beboerdemokrati nær‐
mere, herunder særlig de økonomiske konsekvenser for bo‐
ligafdelingerne. S, V, DF, SF, RV, KD og Sikandar Siddique
(UFG) imødeser derfor resultatet af den igangsatte undersø‐
gelse, som gennemføres af Bolig- og Planstyrelsen, inden
der igen kan tages stilling til emnet for beslutningsforslaget.
Undersøgelsen skal fokusere på de beboerdemokratiske
processer på afdelingsmøderne i almene boligafdelinger,
men erfaringer fra de almene boligorganisationers bestyrel‐
ses- og repræsentantskabsmøder kan også inddrages.
Flertallet imødeser en screening af undersøgelser hos
f.eks. BL og VIVE om udbredelsen af og erfaringer med
digitale værktøjer i beboerdemokratiet i den almene bolig‐
sektor, herunder eventuelle interviews af nøglepersoner på
området.
S, V, DF, SF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG) ser
derudover frem til, at der indhentes erfaringer fra de forsøg
med anvendelse af digitale værktøjer i det almene beboerde‐
mokrati, der blev gennemført i perioden 2012-2016 op til
den lovændring i 2016, som muliggjorde brug af digitale
værktøjer, og påskønner, at de implicerede boligorganisatio‐
ner eventuelt kontaktes med henblik på at indhente deres
nyeste erfaringer på området.
S, V, DF, SF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG) finder
det hensigtsmæssigt, at der efter behov og ud fra den ind‐
hentede viden designes en undersøgelse af et relevant udsnit
af almene boligorganisationer med henblik på at indsamle
opdateret viden om udbredelse og erfaring med digitale be‐
boerafstemningerne i den almene boligsektor.
Desuden finder S, V, DF, SF, RV, KD og Sikandar Sid‐
dique (UFG) det ligeledes hensigtsmæssigt, at der indhen‐
tes eventuelle udtalelser fra relevante interesseorganisationer
om anvendelsen af digitale værktøjer til de beboerdemokra‐
tiske processer i den almene boligsektor – og om nødvendigt
at der indhentes erfaringer fra andre organisationer, der har
erfaringer med brug af digitale afstemningssystemer.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ik‐
ke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. februar 2021
og var til 1. behandling den 29. april 2021. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Indenrigs- og Boligudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
AX026552