Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 161 Bilag 3
Offentligt
2401247_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 161
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Boligudvalget den 00. maj 2021
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk mulighed for digitale
beboerafstemninger i almene boligafdelinger
[af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Kristendemokraterne og Sikandar Siddique (UFG)
I forlængelse af behandlingen af beslutningsforslaget om
obligatorisk mulighed for digitale beboerafstemninger i al‐
mene boligafdelinger bakker et flertal i udvalget (S, DF, RV,
KD og Sikandar Siddique (UFG)) op om intentionen om at
styrke beboerdemokratiet i den almene boligsektor.
S, DF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG) er enige
om, at det er nødvendigt at undersøge beslutningsforslagets
konsekvenser for det almene beboerdemokrati nærmere,
herunder særligt de økonomiske konsekvenser for boligaf‐
delingerne. S, DF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG)
imødeser derfor resultatet af den igangsatte undersøgelse,
som gennemføres af Bolig- og Planstyrelsen, inden der igen
kan tages stilling til emnet for beslutningsforslaget.
Undersøgelsen skal fokusere på de beboerdemokratiske
processer på afdelingsmøderne i almene boligafdelinger,
men erfaringer fra de almene boligorganisationers bestyrel‐
ses- og repræsentantskabsmøder kan også inddrages.
Flertallet imødeser en screening af undersøgelser hos
f.eks. BL og VIVE om udbredelsen af og erfaringer med
digitale værktøjer i beboerdemokratiet i den almene bolig‐
sektor, herunder eventuelle interviews af nøglepersoner på
området.
S, DF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG) ser derudo‐
ver frem til, at der indhentes erfaringer fra de forsøg med
anvendelse af digitale værktøjer i det almene beboerdemo‐
krati, der blev gennemført i perioden 2012-16 op til den
lovændring i 2016, som muliggjorde brug af digitale værk‐
tøjer, og påskønner, at de implicerede boligorganisationer
eventuelt kontaktes med henblik på at indhente deres nyeste
erfaringer på området.
S, DF, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG) finder det
hensigtsmæssigt, at der efter behov og ud fra den indhen‐
tede viden designes en undersøgelse af et relevant udsnit
af almene boligorganisationer med henblik på at indsamle
opdateret viden om udbredelse og erfaring med digitale be‐
boerafstemningerne i den almene boligsektor.
Desuden finder S, DF, RV, KD og Sikandar Siddique
(UFG) det ligeledes hensigtsmæssigt, at der indhentes even‐
tuelle udtalelser fra relevante interesseorganisationer om an‐
vendelsen af digitale værktøjer til de beboerdemokratiske
processer i den almene boligsektor – og om nødvendigt at
der indhentes erfaringer fra andre organisationer, der har
erfaringer med brug af digitale afstemningssystemer.
<Parti/partier>
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ik‐
ke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. februar 2021
og var til 1. behandling den 29. april 2021. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Indenrigs- og Boligudvalget.
DokumentId
Journalnummer
B 161 - 2020-21 - Bilag 3: 1. udkast til beretning
2401247_0002.png
2
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <2> bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål
til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
P.u.v.
Søren Egge Rasmussen
formand