Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 157:

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af jernbanesektoren.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Niels Flemming Hansen (KF).

(Fremsættelse 23.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og med papirerne på plads er det transportministeren.

Det er altid en fordel, at man husker at få de rigtige papirer til sagen med op, og det har jeg nu sikret mig. Tak, formand, og tak for ordet, og tak for fremsættelsen af beslutningsforslaget. Det beslutningsforslag, vi behandler nu, B 157, pålægger regeringen at nedsætte en taskforce inden udgangen af maj 2021. Den foreslåede taskforce skal inden udgangen af året kulegrave jernbanesektoren og komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af den danske jernbanesektor. Forslagsstillerne begrunder beslutningsforslaget med, at udviklingen i passagertallet på jernbanen ikke har kunnet måle sig med vores nabolandes, og at banen trods store investeringer ikke står for en større del af transportarbejdet, og så ikke mindst med forsinkelsen af signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg heller ikke er tilfreds med udviklingen i passagertallet på jernbanen i Danmark, og det tror jeg ikke der vil være nogen der kan erklære sig uenig i. Jeg så i allerhøjeste grad gerne, at passagertallet var højere, da det ville afhjælpe trængselsproblemer på vejene og mindske CO2-udledningen i transportsektoren, hvis flere tog tog i stedet for bil. Især kan det selvfølgelig på de lange strækninger have en rigtig stor betydning, og vi skal derfor gøre jernbanen til en mere attraktiv transportform.

Et vigtigt redskab i det arbejde er udrulningen af lige præcis det, som er nævnt i beslutningsforslaget, nemlig signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet, da disse bl.a. skal gøre det muligt at indsætte DSB's nye eltog til Aarhus og Aalborg, bare for at nævne nogle destinationer. Disse projekter skrider for nuværende godt fremad. I hvert fald skrider de væsentlig bedre fremad nu, end de har gjort tidligere. En omorganisering af jernbanesektoren på nuværende tidspunkt risikerer derfor at forsinke netop disse projekter og mange af de andre igangværende jernbaneprojekter. En forsinkelse vil således netop betyde, at vi risikerer, at udviklingen vil være, at passagertallet fortsat vil ligge under vores nabolande, og det har jeg svært ved at se at vi har brug for her og nu. En omorganisering ville være ressourcekrævende, og mens den pågår, vil gode kræfter skulle bruges på omorganiseringen i stedet for det, som er den faktiske arbejdsopgave, altså udrulningen af de store projekter. I en tid med meget stor aktivitet på jernbanen mener jeg derfor, at det er vigtigt, at vi sørger for, at der er ro om sektoren, så der er fuld fokus på at gennemføre de mange projekter.

Med det sagt synes jeg, det er vigtigt, at vi kigger ud i verden for at høste erfaringer, da der altid er plads til forbedringer. Lige nu står vi midt i forhandlingerne om en ny infrastrukturplan, hvor vi skal blive enige om mange af de opgaver, som sektoren skal udføre over de kommende 15 år. Min tilgang til selve forslaget er således, at en drøftelse af sektorens organisering mere meningsfuldt kan tages, når vi ved, hvordan opgaverne ser ud for sektoren med en kommende infrastrukturaftale. Nu står det så heller ikke klart ud fra det fremsatte beslutningsforslag, hvilke tanker forslagsstillerne selv gør sig om organiseringen af jernbanen, men henvisningen til Norge og Sverige peger jo i retning af, at forslagsstillerne ønsker sig en yderligere opsplitning, en yderligere udlicitering og en yderligere privatisering af sektoren.

Det tror jeg ikke er den rigtige vej. Vi har tværtimod behov for en konsolidering på de mest centrale områder. Der er eksempelvis problemet med validatorerne – noget, som forslagsstillerne også selv nævner. Det er sådan set et meget godt udtryk for en af de udfordringer, vi har på banen. Det er i høj grad privatiseringen og udliciteringen på netop validatorområdet, der er skyld i, at vi ikke har haft de nødvendige ressourcer, og at der ikke er nogen, der har haft ansvar for at sikre, at de nødvendige validatorressourcer var til rådighed. Det ansvar har Banedanmark nu taget på sig, men det er svært at løfte ansvaret, når det er en privat rådgivervirksomhed, der sidder på de fleste af ressourcerne.

Så for at opsummere er det ikke regeringens politik, at vi skal splitte jernbanesektoren yderligere op, men det er klart, at vi selvfølgelig altid gerne vil drøfte med Folketingets partier, hvordan vi kan sikre en styrket jernbane. Det er klart, at vi aktuelt også har forhandlinger om infrastruktur, hvor man altid kan rejse givne spørgsmål. Men på baggrund af dette kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren for talen. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for en forholdsvis venlig modtagelse af beslutningsforslaget. Jeg er glad for, at ministeren deler opfattelsen af, at vi ikke er tilfredse med jernbanen. Der er en lang række udfordringer og problemer. På driftssiden bruger vi rigtig mange penge på at køre tog, og opfattelsen hos mange passagerer er jo, at de ikke får verdens bedste service. På anlægssiden har vi oplevet, at rigtig mange projekter bliver fordyret og forsinket. Så der er jo plads til forbedring og behov for at gøre noget.

Derfor vil jeg spørge ministeren lidt ind til – jeg fornemmede en fremstrakt hånd – om man er villig til at se på noget organisering, og der tænker vi ikke på en total opsplitning, måske tværtimod. En af udfordringerne er jo at få Banedanmark op på samme høje standard, som Vejdirektoratet jo har præsteret med hensyn til at overholde anlægsbudgetter og få projekterne færdige til tiden. Så, minister, er regeringen klar til at imødekomme os på, at vi er nødt til at få en bedre sammenhæng mellem det pengeforbrug, jernbanen har, og så den service, passagererne oplever?

Ministeren, værsgo.

Det er klart, at hvis man kunne sikre, at Banedanmark fik det samme høje niveau, som Vejdirektoratet har opnået, for det er jo ganske imponerende resultater, de har opnået over de forgangne år – det kommer man ikke uden om: budgetoverholdelse, levering til tiden osv. – så må man sige, at det er en tårnhøj ambition at have, men jeg synes da også, at det er en spændende ambition at lancere. Det er lidt noget andet end det, der står i beslutningsforslaget, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan drøfte det i forbindelse med de infrastrukturforhandlinger, som foregår nu. Det synes jeg da at Venstre og øvrige partier, som måtte have det synspunkt, skal prøve at konkretisere og tage med ind til drøftelserne, for så vil vi bestemt gerne lytte til det. Det vil jeg ikke afvise på forhånd.

Tak for det. Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for den fremstrakte hånd. For os er det jo sådan set lige meget, hvordan vi griber det an, for det er proces. Nu har vi talt om en taskforce, men kan vi finde ud af nogle pejlemærker i de her forhandlinger, der går i den rigtige retning? For fakta er jo eksempelvis i 2021, at der er afsat 10 mia. kr. på finansloven til jernbanedrift inklusive trafikkøb, hvorimod der er afsat en fjerdedel, dvs. 2,5 mia. kr., til statsvejnettet, og det er jo i skærende kontrast til, at 90 pct. af trafikken foregår på statsvejene. Så enhver kan se, at der er nødt til at ske en genopretning, og at vi er nødt til at have fokus på økonomien. Tak.

Værsgo, ministeren.

Men der er jo ingen tvivl om, at jernbane er dyrt, og derfor er det også relevant at få så mange ind i togene som muligt; når der er ledige sæder i togene, er det jo bedst, at de bliver fyldt op med nogle passagerer – ingen tvivl om det. Det må også være noget af det, vi skal kigge nærmere på. Men det er også klart, at det ikke alene handler om organisering – men det kan vi jo tage i det videre forløb.

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af, inden ministeren går ned. Tak for det.

Og så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Thomas Jensen.

Med dette beslutningsforslag foreslås, at regeringen skal pålægges at nedsætte en taskforce, der inden den 31. december 2021 skal kulegrave jernbanesektoren og komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af den danske jernbanesektor med henblik på at skabe effektivisering og produktivitetsforbedringer for pendlere og øvrige brugere af jernbanen. Begrundelsen er, at Danmark komparativt set har klaret sig dårligt i forhold til vores nabolande, når man ser på udviklingen i antal passagerer, der bruger jernbanen.

Til det vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet er helt enige med forslagsstillerne i, at jernbanen og tog som transportform skal være meget mere attraktivt. Flere skal vælge toget til – og det skal der slet ikke herske nogen tvivl om er vores ambition. Tog som transportform har nemlig mange positive gevinster, både i forhold til trængsel på vejene og i forhold til klimaregnskabet. Vi skal derfor styrke togtrafikken på tværs af landet og regionerne, sikre en reduceret rejsetid mellem de største byer og et løft af den kollektive transport, hvilket regeringen i øvrigt har lagt op til i sit udspil til en ny infrastrukturplan.

Et vigtigt element i denne proces er udrulningen af nye signaler og elektrificering af jernbanen, som bl.a. gør det muligt at indsætte nye elektriske togsæt. Det skal skabe mærkbare forbedringer for passagererne med højere hastigheder, færre forsinkelser, flere afgange. Og udrulningen er godt i gang trods forsinkelser.

Derfor mener vi også, at det er vigtigt, at der er ro om jernbanesektoren, så de igangsatte projekter kan blive gennemført. Der er ikke brug for ustabilitet og omorganisering. Det vil ikke være den rigtige brug af vores ressourcer, og det vil også medføre for stor risiko for, at vigtige projekter bliver forsinket mere, end de allerede er, hvis energien skal bruges på at ændre i stedet for at færdiggøre projekterne.

Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget her i Folketingssalen, men vi er altså villige til at se på muligheden for, at vi kan lande en fælles beretning eller tekst til beretning i Transportudvalget. Derfor håber jeg, at vi også kan finde sammen hen over midten af Folketingssalen, for det skylder vi nemlig jernbanen. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er også denne gang en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det. Tak for den forholdsvis venlige modtagelse og for, at vi har den fælles erkendelse, at jernbanen stander i våde, og at vi er nødt til at gøre den mere attraktiv. Vi er sikkert også enige om, at der er et meget stort pengeforbrug i dag, det er jo fakta, kan vi se på tallene, og når der ligesom er noget, der fungerer dårligt, er der jo sådan to grundlæggende muligheder. Man kan bevilge endnu flere penge og fylde endnu flere penge i, det er jo den ene af løsningsmodellerne, men man kan også prøve at skifte spor og se på det med friske øjne for at se, om der er nogle andre måder at organisere det på, om der er nogen af de processer i vores jernbanesektor imellem de forskellige myndigheder, der skal være bedre, om der er noget internt i Banedanmark, der skal være bedre osv. Altså, vi ser på det med friske øjne.

Derfor vil jeg spørge, om Socialdemokratiet er villig til at prøve at kigge på det og røre i gryden og skifte spor, hvis det er det, der er brug for, i stedet for at vi nu blot bevilger nogle ekstra milliarder hvert år til det sorte hul.

Thomas Jensen, værsgo.

Jeg synes rent faktisk, at vi i Transportudvalget har haft en rigtig god proces i den her valgperiode. Altså, transportministeren lagde ud med at gennemføre et serviceeftersyn af jernbanen, og vi har jo på tværs af partierne, der interesserer sig for jernbanen, haft rigtig gode møder med Banedanmark – der er i øvrigt kommet ny ledelse i Banedanmark, som også har præsenteret sine strategier – og vi har haft rigtig mange møder om det nye signalsystem, som er ved at blive rullet ud, og som er meget forsinket, vi har haft møder om elektrificeringen og samspillet mellem elektrificeringen og signalsystemet, og på den måde har vi jo alle sammen vist, at vi vil jernbanen. Men vi er også blevet gjort kraftigt opmærksom på, at de store projekter, som er sat i gang, altså kræver mere tid, og dem må vi vente på bliver gennemført og udrullet, og vi må skabe ro omkring det, sådan at de kan blive udrullet; samtidig er vi også gået med til, at der indkøbes nye tog og lokomotiver, og så kan vi jo i de infrastrukturforhandlinger, vi har nu, gå ind og sætte ekstra turbo på, hvad det er, vi vil for jernbanen.

Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Det vil vi så satse på, men det er jo bemærkelsesværdigt, at vores nabolande er lykkedes med at sikre langt flere passagerer i deres tog, samtidig med at de bruger færre penge, end vi gør i Danmark. Det kunne jo sige et eller andet om, vi måske kan tage ved lære af dem, det tror jeg vi kan, og ikke mindst af Norge. Derfor glæder jeg mig til en nærmere forhandling omkring det her. For det kan jo ikke være sådan, at vi siger, at nu skal der være fuldstændig ro på i 15 år, hvis vi kan se, at der er en situation med, at vi har et enormt pengeforbrug og får for lidt ud af det.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der skal være ro om de projekter, vi har sat i gang. Altså, vi kan ikke stoppe elektrificeringen, det skal vi ikke, det vil Socialdemokratiet ikke; vi kan ikke stoppe signaludrulningen, den skal rulles ud. Og så skal vi jo forberede os på også at høste de gevinster, der kommer, ved at vi får elektrificeret, og ved at vi får signalsystemet til at fungere, og der synes jeg da, det er godt, hvis vi kan få inspiration udefra. Ordføreren og jeg selv har jo været i Oslo og fået inspiration, så det, som er gavnligt for den danske jernbane, synes jeg da bare vi skal bringe ind i forhandlingerne.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører. Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo muligt, at transportministeren og den socialdemokratiske ordfører måske syntes, det var lidt underligt at vi skulle vælge at have den her debat i Folketinget, samtidig med at vi jo, som det også blev nævnt af ministeren, endelig, langt om længe efter utallige tilløb er lykkedes med at komme i gang med nogle indledende drøftelser skråstreg forhandlinger om hele transportområdet i forhold til statslig infrastruktur, investeringer, 15-årsplaner og alt muligt andet. Alligevel har vi tre partier i hvert fald fundet det fornuftigt og også forstandigt at gå ind i en politisk aftale, hvor vi vil få det her til behandling her i Folketinget i dag.

Det har været lidt længe undervejs, og derfor er det selvfølgelig også fair nok, at regeringen får lidt længere tid til at komme i gang med at nedsætte et udvalg osv. til at kulegrave det. Det er vi sådan set helt med på. Men det ændrer ikke på, selv om vi kommer frem til at få en infrastrukturaftale om basale investeringer, som ikke alle sammen er rettidige – vi har været inde på elektrificeringen af jernbanelinjer osv., og der er Danmark i hvert fald ikke i førertrøjen – at det måske trods alt heldigvis går den rigtige vej, og når det går den rigtige vej, skal man selvfølgelig også huske at rose det. Og det gør det absolut også på det område.

Men i forhold til den samlede jernbanesektor er der jo altså, hvis man kigger på tilfredshedsanalyser, effektivitetsmålinger, produktivitetsforbedringer osv., for at sige det sådan pænt stadig væk rum og plads til en vis grad af forbedring. Det er jo underligt, at vi bruger flere og flere penge på den kollektive trafik – især på jernbanedelen – og vi kan se, at kunderne suser ud af togkupéerne og hellere vil bruge deres private biler eller andre transportformer til at komme til og fra arbejde.

Fra 2009 til 2019 er der investeret 132 mia. kr. i hele området. De 124 mia. kr. er brugt. Af dem er de 68 mia. kr. brugt på anlæg, og resten er brugt på drift og reduktioner i taxameterpriser, billetpriser osv. Vi har også forsøgt os med en større grad af udlicitering. Der er flere linjer, Arriva har overtaget, osv. Og vi har også et fornuftigt samarbejde mellem Banedanmark og DSB og de andre aktører osv., men det ændrer ikke på, at hvis man kigger på den samlede serviceoplevelse – det, som den enkelte forbruger oplever, når han eller hun skal med toget fra Struer til København en gang hvert halve år eller hver tredje måned, eller hvad det nu er, de skal det – så er servicen blevet dårligere. Det er et dårligere produkt, de har fået kvalitativt. Mange steder har man også haft problemer med alt for mange tog, der allerede var aflyst, inden de overhovedet var sat til at køre. Og det viste sig jo bl.a. på Kystbanen, at hvis man aflyser togene i god tid, kommer de ikke med i statistikken som aflyste tog. Sådan er der mange måder at gøre statistikken anderledes på.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne hejse flaget for den her dagsorden for at sikre, at vi får taget favntag med oplevelsen af, hvad det egentlig er, der skal til, for at give kunderne en bedre oplevelse. Hvad er det så, vi oplever nu? Vi oplever, at på Kokkedal Station har man fjernet glasoverdækningen, så fru Jensen skal stå i regnvejr og bidende frost for at komme med toget eller S-toget, eller hvad hun nu skal med, fordi nogle kriminelle indvandrerdrenge har haft lyst til at smadre butikken og gøre området utrygt. Hvad er så medicinen? Ja, det er, at man bare fjerner overdækningen. Så tror man ikke, at de kriminelle har lyst til at stå og gøre området utrygt for folk, der har behov for at komme med toget.

Samme problem har vi haft med toiletterne, adgangen til faciliteter på togstationerne. Der var der problemer med misbrugere og andre, som brugte og frekventerede toiletterne. Så lukkede man dem da bare og satte et låsesystem på, måske tilmed med en sms-ordning, så fru Hansen på 80 år til sidst må tage en taxa for at køre hjem, fordi hun skal på toilettet. Det er bare et eksempel, jeg har fået i min indbakke.

Det er jo ikke en måde at yde service på. Det er det heller ikke, når man kigger på alle de steder, hvor man har indskrænket bemandingen. Og det giver alt sammen et dårligt billede. Mange af de oplevelser, vi får besked om, er også, at der er dårligere rengøring, der lugter mere af det, der helst ikke skal lugte af på vores toge. Er det noget, der gør, at folk vælger den kollektive trafik til? Nej, det er det desværre ikke. Det er faktisk noget, der gør lige nøjagtig det omvendte.

Så vi forventer os i hvert fald meget af de forhandlinger, som ministeren har indkaldt til, og vi håber selvfølgelig også på, at vi i den nære service vil opleve en markant forbedring. Tak.

Tak til DF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det. Tak til forslagsstillerne for det her beslutningsforslag. Jeg synes faktisk, det giver anledning til en rigtig, rigtig god debat – en tiltrængt debat, for vi er jo i SF fuldstændig enige i, at jernbanen godt kunne have det bedre, både hvad angår passagertallet, men sådan set også hvad angår den samlede mængde af transportarbejde, som bliver fremhævet i det her beslutningsforslag.

Jeg noterer mig, at ministeren har henvist til de forhandlinger, der er indkaldt til lige nu – det synes jeg er fornuftigt – men jeg synes stadig, at vi skal gøre os nogle overvejelser om, hvad det er, der er kuren i forhold til de udfordringer, som vi ser for jernbanen lige nu. For os i SF er den her jernbane jo lidt af et smertensbarn. Vi har en vision og et ønske om, at den kollektive trafik skal være langt mere at foretrække for danskerne og for de mennesker, som hver dag bevæger sig til arbejde, til skole og bruger den i fritiden, end den er lige nu. Og det kræver jo mange forskellige ting. Jeg tror, det i den sammenhæng er vigtigt lige at notere sig, at vi jo i Danmark er kommet alt, alt for sent i gang med moderniseringen af jernbanen. Det tog simpelt hen for lang tid at finde ud af, at vi skulle elektrificere, at vi skulle have et it-baseret signalsystem, og da man så endelig kom i gang med det arbejde, tog man munden for fuld og lavede en planlægning, som er meget nem at forsinke og fordyre. Den er for indviklet, for afhængig af de enkelte delelementer. Og det er jo noget af det, som vi har oplevet i løbet af de sidste mange år til stor frustration for især passagererne, men sådan set også os transportordførere og medlemmer af Transportudvalget i Folketinget, altså at man gang på gang har måttet forsinke dele af udrulningen af signalprogrammet og elektrificeringen, som er supersupervigtigt, for at vi kan få jernbanen i Danmark op til en standard, som kan tiltrække nogle flere passagerer.

Der fremhæver man i det her beslutningsforslag jo bl.a. validatormanglen, som vi i SF også er meget bekymrede over. Jeg vil dog sige, at jeg ikke tror, at kuren i den sammenhæng er at udlicitere og effektivisere. Tværtimod synes jeg faktisk, at vi har knap så gode erfaringer med det, især hvad angår mangelen på validatorer og andre sådan ret kritiske fagpersoner i jernbanearbejdet. Jeg tror, at vi skal give jernbanen ro; vi skal finde ud af, hvad det har betydet med den her meget omfattende brug af eksterne konsulenter og det, som det har medført af udfordringer for jernbanen. Og så skal vi forsøge at gøre det simplere i den resterende del af udrulningen af signalprogrammet og den resterende del af elektrificeringen.

Så kan vi forhåbentlig, når vi kommer ud på den anden side af det arbejde, få jernbanen til at blomstre. Og der er Togfonden DK for SF jo afgørende; timemodellen er afgørende. Jeg ved godt, at forslagsstillerne ikke nødvendigvis er så varme på timemodellen, men det, som den kan, og det, den gør, er jo, at den forkorter rejsetiden så meget, at det bliver superattraktivt for passagererne at vælge jernbanen til. Det er ikke det eneste element – det er klart. Kvalitet og rettidighed – komfort blev sågar også fremhævet i debatten – er også utrolig vigtige elementer. Men rejsetid og pålidelighed er noget af det, som jeg tror vi skal se på først. Og det kan vi jo passende tage hul på i de forhandlinger, som der er indkaldt til nu. Det vil vi i SF i hvert fald bakke meget hjerteligt op om.

Så har vi jo også en opgave efter den her coronaperiode, hvor vi måske skal bruge lidt kræfter på at finde ud af, hvordan vi får passagererne til at vende tilbage til den kollektive trafik, som jo er blevet en my mere vanskeligt, efter at vi i et år har bedt dem om at holde sig væk. Det håber jeg vi kan gøre sammen; det vil vi i SF i hvert fald vældig gerne. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen for en god tale. Jeg glæder mig over, at vi deler visionen om, at jernbanen skal være mere attraktiv. Men sådan grundlæggende er det jo op ad bakke, for det er sådan en generel ting ved kollektiv transport, at det er kendetegnet ved at være en transportform, der bringer os fra et sted, hvor vi ikke er, til et sted, hvor vi ikke skal hen, i modsætning til individuel transport, altså cyklisme, bilisme, der bringer os fra, præcis hvor vi er, til, præcis hvor vi skal hen. Derfor er det sådan grundlæggende op ad bakke for den kollektive transport. Så der skal noget til for at lokke folk ind i den. Det skal være attraktivt. Der nævner fru Anne Valentina Berthelsen, at kort rejsetid er helt afgørende. Jeg vil jo pege på, at sådan noget som tog til tiden er helt afgørende – at man kan stole på køreplanen. Det synes jeg vi kunne samles om og nå frem til.

En anden ting, vi måske kan samles om, er at skabe mere sammenhæng set fra passagerernes synspunkt, for hvis vi vil have folk til at springe fra bilen ind i et tog, skal der nok være en p-plads ved togstationen. Der skal nok også være en plads til cykler og sådan noget. Så der er nogle ting der, jeg tror vi kan samles om, for at gøre toget mere attraktivt.

Tak for det. Værsgo, ordføreren.

Jamen jeg er jo rørende enig med ordføreren fra Venstre i det, der bliver sagt her. Så må vi se, om vi kan blive enige helt ned i detaljen inde i forhandlingslokalet. Det synes jeg skal afprøves.

Men jeg er fuldstændig på bølgelængde med Venstres ordfører, når der bliver sagt, at pålidelighed er vigtig, at togene skal komme til tiden. Allerede der har vi jo et problem i Danmark i dag. Altså, det er jo som et uland.

Jeg er også fuldstændig enig i, at sammenhængen mellem forskellige transportformer kommer til at være rigtig vigtig. Det ved jeg også er noget, ministeren interesserer sig for, og det synes jeg da vi skal bruge mere energi på at tænke ind: Hvordan kan cyklen spille en rolle derhjemmefra og op til busstoppestedet eller op til stationen? Hvordan kan vi måske holde bilerne ude af de mest trængselsplagede områder inde omkring storbyerne og sørge for, at folk har lyst til at stille dem fra sig og tage toget ind i stedet?

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Jeg tænker måske mere på tryghed på stationerne og en grundlæggende service, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på, f.eks. at man kan forrette sin nødtørft. Det synes jeg er ret grundlæggende.

Men så lige et par ord om det der med at udlicitere: Det er, som om det sådan er et skræmmebillede for nogen. I Venstre er det bare sund fornuft. Når engang man er blevet færdig med de store arbejder, der er, er det naturligt for os at definere, hvilken trafik borgerne skal have, og så spørge til prisen, ligesom når man køber en ny bil. Det er ikke ideologi, det er sund fornuft.

Med hensyn til validatorer er vi enige i, at det er en knap ressource, og den er man nødt til at råde over, for at det hele ikke skrider, og der er jo forskel på togdrift og så det, at man skal råde over validatorer.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Der begynder uenighederne jo så nok at træde frem. Jeg synes, al den udlicitering, man har lavet i den danske jernbanesektor, har været en stor del af problemet, som vi står med i dag. Der er nogle, både i Banedanmark og måske også i Transportministeriet, der skal have smæk med en våd avis, for det her er man altså flere gange blevet advaret om var en dårlig idé. Det kunne måske være noget, vi kunne finde sammen med Venstre om at gøre på sigt.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi have fat i Radikale Venstres ordfører. Værsgo til hr. Rasmus Helveg Petersen. Velkommen.

Tak til forslagsstillerne. Vi fra Radikale Venstre vil også meget gerne jernbanen, så det er altid en god idé at have noget politisk omhu omkring jernbanearbejdet og -debatten.

Det er jo oplagt, at vi står midt i at indhente et efterslæb i investeringer og et stort fejlkøb. Vi har haft en årrække, hvor vi har underinvesteret i jernbanen og ikke haft den nødvendige politiske omhu. Men det, vi står i nu, er kæmpe projekter med signalsystemer, elektrificering og togindkøb. Det er sat i gang alt for sent og oven i en kæmpe fejlsatsning på IC4. Men det er sat i gang. Det, vi ser, er jo også, at der drypvis kommer resultater ud af de massive investeringer, vi foretager i jernbanen i disse år. Jeg synes, det er skægt og interessant selv at køre på det nye spor mod Ringsted og så senere på tilbageturen at køre på det andet spor, der kører via Roskilde, og mærke kvalitetsforskellen, der kommer af den her store investering i et nyt spor.

Der er ingen tvivl om, at når de her høns kommer hjem – når vi har lavet signalsystemerne, elektrificeringen og togindkøbene, som er sat i gang, men som vi ikke har set resultatet af endnu – så vil vi opleve en markant forbedring af jernbanen. Det er altså investeringer, der er undervejs. Jeg synes også, når man snakker med både Banedanmark og DSB, at det virker, som om de er bedre, end de var for år siden – at man har lært meget. Jeg er sikker på, at banen med det, vi har sat i gang, kommer til at fremstå langt mere attraktiv om få år, end den gør i dag.

Vi vil i de infrastrukturforhandlinger, der er i gang lige nu, gå efter, ikke bare de mekaniske jernbanestrækninger, men også forstærkninger i sammenhængen i trafikken, nemlig det, som hr. Kristian Pihl Lorentzen før snakkede om, at man jo også skal til jernbanen og fra jernbanen. Det er vigtigt at se på trafikken og mobiliteten som helhed. Det er noget af det, vi har mulighed for at gøre i de infrastrukturforhandlinger, der netop er gået i gang. Det vil vi også altid gerne kigge konstruktivt på.

Vi bakker op om ønsket om at lande en fælles beretning i dag – hellere det end at nedsætte en kommission, der inden et givent tidspunkt skal gøre det ene eller det andet. Men det er ikke, fordi vi ikke er enige i den omhu for jernbanen, der udvises her. Vi ønsker som redskab at vælge en beretning her.

Tak til ordføreren. Der kom lige en kort bemærkning. Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen for en venlig modtagelse af beslutningsforslaget og det, at vi har debatten, som jo er væsentligt – at vi kerer os om jernbanen og forholder os til de udfordringer, der er.

Der vil jeg godt dvæle lidt ved det, som ordføreren nævnte om sammenhængen. Har Det Radikale Venstre nogen bud på, hvordan vi kan sikre bedre sammenhæng? F.eks. her i hovedstadsområdet er det jo forholdsvis fragmenteret, når vi ser på det samlede kollektive transportbillede, og der sker nogle suboptimeringer inden for de forskellige dele af den kollektive transport. Har De Radikale nogen bud på, hvordan vi kunne sikre bedre sammenhæng i hovedstaden, så det egentlig kommer til at spille som et symfoniorkester i stedet for sådan lidt mere spredt fægtning?

Værsgo.

Tak. På den ene side er der brug for noget reformarbejde, på den anden side er der brug for noget modernisering, altså noget teknologi. Med reformarbejdet mener jeg, at vi burde sætte gang i en fusion af alle de københavnske trafikselskaber, og på moderniseringssiden mener jeg vi skal se på, hvordan man får teknologien til at spille ind som en god hjælper, ikke bare i forhold til hvornår toget går, men hvordan de forskellige transportformer spiller sammen. Det er alt sammen noget, som vi har taget med ind i de forhandlinger, der er gået i gang nu i regi af Trafikministeriet.

Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Det er meget spændende tanker, som jeg gerne vil kvittere for, og som flugter meget fint med det, vi har arbejdet med i Venstre igennem en længere periode. Så det glæder vi os til at drøfte nærmere ved de kommende forhandlinger.

Det gør vi også, og hvis vi alle lægger vores hoveder i blød, kan det være, at vi får en bedre løsning, så det kvitterer jeg for.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til endnu en Rasmus, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Forslagsstillernes præmis og bevæggrund for dette forslag er beskrevet i allerførste linje i bemærkningerne. Der står: »Den danske jernbane er ineffektiv og dyr i drift.« At jernbanen er dyr, er der nok ikke nogen tvivl om, men ineffektiv er vi altså ikke enige i i Enhedslisten. Hensigten med dette beslutningsforslag er at anvise effektiviseringer og produktivitetsforbedringer af den danske jernbanesektor. Med andre ord er hensigten altså at spare endnu mere på en i forvejen forarmet jernbane. Der er i dag et kæmpe efterslæb på renoveringer og reinvesteringer, og derudover halser det basale vedligehold af jernbanen efter. I Enhedslisten er vi sådan set ikke imod at gå jernbanen efter i sømmene, og vi kom jo ærlig talt ikke helt omkring opgaven ved det såkaldte serviceeftersyn af jernbanen. Der mangler en gennemgående redegørelse over, hvad der mangler af renoveringer, og hvad de efter Enhedslistens opfattelse manglende midler til vedligehold betyder for oparbejdningen af behovet for renoveringer og reinvesteringer. Sådan en undersøgelse vil vi egentlig gerne støtte.

Over mange år er der foregået, jeg vil kalde det et langsomt snigmord på jernbanen. Det betyder, at Banedanmark er blevet udsultet, og at der mangler penge til renovering og vedligehold. For ja, det koster penge at vedligeholde en god bane, også mere, end det koster at vedligeholde en vej, selv om de udgifter, der er til private og kommunale veje, jo normalvis ikke medregnes i de opgørelser, vi ser. Men du får også efter min mening et langt bedre transportmiddel og et transportmiddel, som ville være endnu bedre, hvis det ikke havde været udsat for skiftende regeringers nærmest systematiske nedprioritering af jernbanen.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning – det var lige i sidste sekund. Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for ordet, og tak for kommentaren til beslutningsforslaget. Jeg er glad for, at vi deler behovet for, at der følges op på regeringens serviceeftersyn, som jo var en klog ting, man gjorde, men der skal følges op på det.

Så deler vi også det faktum, at banen er dyr, men så er det, at Enhedslisten ikke køber, at den er ineffektiv. Når vi laver et nabotjek, kan vi se, hvad nabolandene formår at præstere for langt færre penge, end vi bruger i Danmark. Det er derfor, vi kalder den ineffektiv, og det er jo ikke møntet på den enkelte medarbejder i jernbanen. Vi har jo i tusindvis af dygtige mennesker, der arbejder i jernbanen og knokler for, at det skal fungere, men det, der er problemet, er jo nogle gange, at det er organiseret forkert, og det er derfor, vi tror, der er noget at hente, hvis vi skeler lidt til, om vores nabolande har fundet nogle smartere måder. Det er derfor, vi tillader os at kalde den ineffektiv. Det er, fordi man simpelt hen bruger mange flere penge og får mindre ud af det end i nabolandene.

Rasmus Vestergaard Madsen, værsgo.

Det var jo den tidligere smalle Venstreregering, som bl.a. indførte den grønthøsterbesparelse, som er på Banedanmark på omkring 125 mio. kr. årligt. Når det er den måde, man behandler Banedanmark på, så bliver kvaliteten jo også derefter. Det kræver jo, at de har de nødvendige midler både til dem, der skal sidde og styre det i organisationen, men jo også til de konkrete anlæg ude på banen.

Jeg håber, at vi kan få fjernet den besparelse hurtigst muligt, og så kan det sagtens være, at der skal være nogle brikker, vi skal have rykket rundt på, men det afgørende er jo, at der er penge til, at vi faktisk kan have en bane, som fungerer effektivt, og at vi får Banedanmark op på et niveau, som vi kender det fra ... hvad hedder det? Nu har jeg glemt det. (Transportministeren (Benny Engelbrecht): Vejdirektoratet). Tak!

Tak til ministeren for lige at være sufflør.

Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Nu skal vi ikke skændes om tal, men faktum er jo, at Banedanmark har enorme ressourcer, altså knap 2.700 årsværk plus en masse konsulenter, og når vi ser på økonomien, er der fire gange så mange penge til jernbanen som til veje. Det er jo ikke sådan, at jernbanen er udsultet. Der søges malet sådan et billede op af, at jernbanen ingen penge får. Faktum er, at de får rigtig, rigtig mange penge.

Ordføreren, værsgo.

Jeg håber da, at ordføreren og jeg kan blive enige om, at der er et efterslæb både på investeringer og reinvesteringer og vedligehold af banen, og så er der jo ikke masser af penge. Det er klart, at når man så kommer bagud og får et efterslæb på de nødvendige investeringer for at have en bane i topform, så presser det os jo i den anden ende. Det går ud over punktligheden. Det går ud over det produkt, som kunderne skal købe, og det har vi en kæmpe opgave i at skulle levere på, og det håber jeg da også vi kan i de infrastrukturforhandlinger, som jo stille og roligt er i gang.

Tak til Rasmus Vestergaard Madsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Merete Scheelsbeck. Værsgo.

Tak for ordet. Vores nabolande synes jo at have knækket koden til et velfungerende og anvendt banenet. I Sverige er antallet af passagerkilometer steget med 29 pct., og antallet af passagerer er steget med 48 pct., og det tilsvarende gør sig gældende i Norge. I Tyskland er antallet af passagerkilometer steget med 23 pct., og antallet af passagerer er steget med 26 pct. I både Sverige og Tyskland er jernbanens andel af det samlede persontransportarbejde nu større end i Danmark, hvilket ikke var tilfældet i 2009. Stigningen i vores nabolande svarer stort set til det fald, der er sket i Danmark.

Problemet i Danmark er for så vidt ikke hastigheden – med al respekt for timemodellen, som også har været nævnt flere gange på talerstolen – men udfordringen er, at der er et manglende netværk. Hvis man vælger at køre tog, ønsker man så få omstigninger som muligt. Man vil gerne sætte sig ind i toget i Hirtshals og køre hele vejen til København eller måske Hamborg uden nogen skift. Det er de lange seje træk, der bringer kunderne frem. Og så vil folk overraskende nok også gerne have tog til tiden. Som det står i bemærkningerne til vores forslag, kom Transportministeriet i maj 2020 med et serviceeftersyn af jernbanen, men der er nok mest tale om en gennemgang af alle problemerne og en konstatering af, at det har været nødvendigt at sænke kravet til DSB's rettigheder fra 86 pct. til 78 pct. for 2020, og at problemerne måske først kan løses efter 2030.

Så ser vi 10 år frem, er det tvingende nødvendigt at ændre kurs, altså så vi ikke om 10 år står med endnu større problemer end dem, vi er udfordret af allerede i dag. Derfor forestiller vi os i Det Konservative Folkeparti, at vi nedsætter en taskforce, som er repræsenteret af industrien, Banedanmark og de private aktører og eksperter, så vi kan finde ud af, hvordan vi skaber en jernbane i verdensklasse, et produkt, som folk vil bruge – ikke af nød, men af lyst.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak for det. Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at vi i Nye Borgerlige prioriterer veje over skinner. Det gør vi også i de infrastrukturforhandlinger, som vi er i fuld gang med på nuværende tidspunkt.

Det her beslutningsforslag handler jo om en kulegravning af hele jernbanen. Der står rigtig mange ting, vi godt kan være enige i. Jeg har brug for at få besvaret nogle spørgsmål i forbindelse med det her. Ligger der egentlig allerede nu et grundlag, som er tilstrækkeligt? Altså, vi må jo erkende, at der er nogle strækninger, hvor der er problemer. Det gælder eksempelvis Kystbanen – for at nævne noget helt konkret – hvor rettidigheden har haltet igennem mange år.

Men igen vil jeg sige, at det jo er et spørgsmål om prioriteringer. Jernbanen er ikke prioriteret lige så højt på vores liste som vejnettet, og derfor kommer vi til lige at skulle have opklaret nogle spørgsmål, før vi kan komme med vores endelige stillingtagen, med hensyn til om vi støtter det her beslutningsforslag eller ej.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Liberal Alliance, så derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jernbanen er nedslidt, umoderne og udfordret. Sådan står der i konklusionen på det serviceeftersyn, som ministeren igangsatte i kølvandet på folketingsvalget, og det er jo desværre rigtigt, selv om det er barske ord. Til gengæld kan vi sige, at billetterne er dyrere, hvis man skal køre mellem landsdelene – så er der godt nok nogle røde billetter, som er relativt billige, men generelt er billetterne jo dyre i Danmark. Passagertallet har været faldende i stærk modsætning til vores nabolande, hvor det har været stigende. Så det er jo et enormt paradoks, vi står med her: Vi har en jernbane, der får enorme bevillinger sammenlignet med det antal passagerer, vi har, og alligevel føles det, som om det hele går tilbage, og at man ikke får den service, man fortjener som passager.

Med beslutningsforslaget her vil vi gerne sætte fokus på den situation, der er i jernbanen. Vi vil gerne lægge an til, at vi får fulgt op på serviceeftersynet, for det er jo fint, at vi har fået afdækket udfordringerne, men der skal også følges op på det. Derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at vi har haft den her debat i dag, og jeg synes faktisk, det har været en god debat, hvor de forskellige partier er kommet med gode input til, hvordan vi kommer videre.

Den danske jernbane er ineffektiv og dyr i drift, og det kan jeg belyse med nogle tal, uden at det skal blive en form for talmagi. Hvis vi ser på finansloven for 2021, altså indeværende år, så har Banedanmark fået bevilget 2.651 årsværk – til sammenligning har Vejdirektoratet fået bevilget 737 årsværk. Der er dog en vis forskel. Hvis vi omregner til kroner og øre, så har jernbanen fået bevilget i alt 10 mia. kr. i år, inklusive trafikkøb – den betaling, DSB, Arriva osv. får for at køre på urentable strækninger – og til sammenligning har det statslige vejområde fået bevilget 2,5 mia. kr. Er det så sådan, at langt hovedparten af danskerne kører med jernbanen? Nej, det er det jo ikke. Det er jo desværre et lavt antal passagerer, vi bruger de rigtig, rigtig mange penge på. Og 90 pct. af trafikarbejdet foregår på vejene.

Så i Venstre køber vi ikke den der med, at jernbanen er udsultet, og at vi ikke giver nogen penge til jernbanen, og at det er det, der er skyld i det. Nej, der må være andre forklaringer, hviket vi særligt kan se, når vi skeler til vores nabolande, hvor man for færre penge, altså mindre bevillinger, har opnået at få flere passagerer – så der må altså være rum til at gøre noget bedre og anderledes, rum til at skifte spor.

Hvis vi kigger på udgiften pr. personlig kilometer, altså hvad det koster at transportere en dansker 1 km – det er også et interessant tal – så koster det 6 øre for samfundet, hvis man tager bilen, mens det, hvis man tager toget, koster 1 kr. og 10 øre. Det er altså en meget, meget dyr transportform, og det kan der godt være argumenter for, for vi ønsker jo et land, der hænger sammen, og jernbanen bidrager til at binde vores land sammen på kryds og tværs. Det er ikke det, vi anfægter. Vi anfægter bare, at udgifterne er blevet så høje, og vi anfægter, at standardsvar nr. 1 fra nogle er: Så bevilger vi bare nogle flere penge. Men hvor skal de penge komme fra? Dem skal vi jo tage fra noget andet, som f.eks. de mange cykelstier, jeg tror vi er enige om vi gerne vil rulle ud, så vi virkelig giver den gas på cykelområdet i de kommende år, og f.eks. fra de vejforbedringer, der er brug for landet over. Så i stedet for at føre en jernbanepolitik, hvor vi bare siger, at vi må konstatere, at der er store problemer, og at vi så må finde nogle flere penge, vil vi gerne prøve det spor af, hvor vi forsøger at finde nogle måder at lære af vores nabolande på, sådan at vi får mere for pengene. Det synes vi er en god tilgang.

Er der så ikke noget positivt at sige om jernbanen? Jo, det er der, og det er også blevet fremhævet. Det er meget positivt, at det lige er blevet besluttet at købe nye eltog, og når de kommer og er ved at være på plads i 2030, er der da udsigt til markante driftsforbedringer med flere tog til tiden og også en bedre økonomi i jernbanen. Det er positivt. Det er positivt, at vi allerede tilbage i 2009 bevilgede et enormt beløb til et signalprogram, der er ved at blive udrullet – det negative er bare, at det er blevet forsinket mange, mange år, således at det bliver meget dyrere, og at vi får gavn af det meget senere. Men det er positivt, at det er på vej, og det skal selvfølgelig i mål. Det også positivt, at vi sammen har iværksat en lang række jernbaneprojekter, som er ved at blive rullet ud rundtomkring i landet, og der er noget af det, der generer passagererne, togbusser osv., for man kan ikke køre med tog, samtidig med at man bygger på skinner.

Men det negative er, at mange af disse projekter er blevet forsinket og meget dyrere, bl.a. fordi validatorer er en mangelvare i Banedanmark som påpeget af fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Validatorer – en gruppe vigtige teknikere – er pludselig blevet en flaskehals, som gør, at vi mister enorme summer og vi mister enorm prestige og goodwill for jernbanen. Så det er jo sådan en konkret ting, vi har fokus på, og som vi også er enige om at tage hårdt fat i, og som jeg også ved at transportministeren er i gang med at finde nogle løsninger på sammen med Banedanmark.

Så der er jo mange forklaringer på, at vi står, hvor vi står, og der er også nogle gode ting på vej, men det ændrer grundlæggende ikke på, at jernbanen er for dyr i forhold til det, som vi får ud af det, og derfor skal vi selvfølgelig skele til vores nabolande, med hensyn til hvordan vi kan gøre det bedre, og det er et fælles ansvar at gøre det. For vi har jo haft skiftende regeringer i de senere år – og det får vi såmænd også i fremtiden – og derfor er det jo et fælles ansvar, at vi løfter den her opgave. Vi kan ikke tage patent på det i nogen af partierne, men vi er jo helt enige om visionen: Jernbanen skal være mere attraktiv, og vi vil gerne have flere til at tage toget. Og det er jo det, vi taler om her.

Så kan det godt være, at man siger, at vi skal have ro på frem til 2030 – ro på, bliver der sagt, vi skal ikke gøre noget. Jo, samtidig med at vi giver ro på for at udrulle signalprogrammet og elektrificeringen og eltoget, kan vi altså godt lave et stykke arbejde, hvor vi skeler til vores gode naboer og lærer af de gode ting, som de har fundet ud af, f.eks. i Norge, hvor man jo virkelig har fået reformeret jernbanen og fået vendt en nedadgående kurve til noget rigtig, rigtig positivt. Så det er jeg glad for, og jeg fornemmer også, at ministeren er åben for, at vi i de kommende forhandlinger kan prøve at lægge nogle spor for, hvordan vi kan se på de her forbedringer. Jeg tror selv på, at en omorganisering er noget af det, at det er en del af svaret, måske internt i Banedanmark – det er man nok i gang med, kunne jeg gætte på – men Banedanmarks samspil med andre udadtil er måske også noget, der skal forbedres, altså at se på jernbanesektoren under et, uden at vi kaster det hele op i luften og fragmenterer det fuldstændig. Det er jo ikke det, vi taler om, og der skal vi selvfølgelig tage ved lære af de ting, der virker i andre lande.

Det, der skal til, for at folk tager toget, som jo har den grundlæggende ulempe, at det kører fra et sted, hvor vi ikke er, til et sted, hvor vi ikke skal hen – der skal noget mere til at lokke folk til toget, fordi der som regel er en transport forbundet med det i hver ende af det, om jeg så må sige – er, at vi kan regne med, at toget kører til tiden. Og det vil være noget, som Venstre forfølger i det kommende år, nemlig at vi skal have tog til tiden, køreplanen skal være et løfte, man kan stole på, og det kan man mange steder ikke i dag i tilstrækkelig grad. Det er helt grundlæggende; vi skal have en bedre service, der skal være tryghed på stationerne, der skal ikke lugte af fækalier og andre ubehagelige ting på stationerne, men der skal være lækkert og rent og indbydende, og der skal være mulighed for at parkere sin cykel og sin bil, så man kan springe ind i toget. Der er mange ting, jeg tror vi kan blive enige om, og noget af det fremgår i øvrigt også af regeringens udspil til trafikforhandlingerne, sådan at det bliver mere attraktivt.

Så er der så nogle, der vil investere rigtig mange penge, f.eks. i en ny bane i Østjylland. Det er vi ikke enige i i Venstre, men fred være med det. Vi har jo lov til at have forskellige prioriteringer som indgang til forhandlingerne. Så er der endelig den her sammenhæng, som er helt afgørende, altså at det bliver nemt og bekvemt at bruge den kollektive transport, springe fra toget til bussen eller over til metroen, eller hvad det nu timer med, og der har vi virkelig noget at arbejde med her i hovedstadsområdet, og der er jeg glad for, at Det Radikale Venstre har givet bolden op til en reform af det her. Det er vi i Venstre helt klar til at gå ind i.

Så sammenfattende synes jeg, at det har været en god debat, en konstruktiv debat, hvor vi ikke har talt os så meget fra hinanden, men måske nærmere har fundet nogle fællesnævnere, og jeg glæder mig til, at vi i udvalgsarbejdet kan lande det her med en beretning, der måske kunne gå på, at vi arbejder videre i transportforhandlingerne ud fra nogle målsætninger, som vi kan blive enige om at gå efter. For én ting er sikkert: Jernbanen fungerer ikke ordentligt, den er for dyr, vi bruger for mange penge, i forhold til hvad vi får ud af det, og det må og skal vi have forbedret. Det forventer passagererne af os, det forventer de ansatte ved jernbanen, og det forventer skatteborgerne. Tak for en god debat.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, så værsgo til hr. Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten.

Tak. Jeg glæder mig til at se, hvad det er for et forslag til en beretningstekst, som ordføreren lægger frem. Jeg har bare lige et spørgsmål, som jeg godt lige kunne tænke mig at få svar på. I den tidligere VLAK-regerings trafikplan lagde man jo op til at ville spare 1,1 mia. kr. på jernbanen mellem 2025 og 2030 gennem effektiviseringer og udliciteringer. Er det fortsat Venstres politik?

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Det hænger jo sammen med, at DSB heldigvis er i gang med en effektivisering, og i takt med at de får introduceret de nye tog, får DSB en langt mere effektiv drift. Så det er jo, i form af at der skal være mindre kontraktbetaling til DSB, og det har DSB jo også selv inde i deres målsætninger, så det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Vi bruger jo ikke bare penge for at bruge dem. Hvis det er sådan, at DSB effektiviserer sig selv og har mindre behov for et statsligt tilskud, er det da kun positivt, og så frigør vi nogle penge, vi kan bruge til fremadrettede investeringer i jernbanen eller andre ting. Så det er jo ikke et mål i sig selv at bruge et bestemt beløb på jernbanen, og har vi effektiviseret, så vi kan spare de penge – og det tror vi vi gør – skal vi selvfølgelig bruge dem på noget andet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi spritter så af.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)