Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 155:

Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Oprettelse af Epidemiudvalget som nyt stående udvalg).

(Forslag som fremsat (i betænkning) 10.02.2021. Anmeldelse (i salen) 10.02.2021).

Der er som bekendt ingen minister på dette område, da det er Folketingets ansvar, og derfor vil jeg lytte opmærksomt til debatten om forslaget.

Hermed er forhandlingen åbnet, og den første ordfører er hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Tak for det. Med forslaget om at oprette et nyt stående epidemiudvalg udmønter vi en del af aftalen om en ny epidemilov. For fremtiden skal beslutninger om at kategorisere en sygdom som en samfundskritisk sygdom og om at indføre en række restriktioner forelægges det nye Epidemiudvalg, samtidig med at der foreligger en indstilling fra den nationale Epidemikommission.

Som jeg også sagde, da vi for et par uger siden førstebehandlede epidemiloven, handler det om at finde en god og fornuftig balance mellem hensynet til at kunne sætte hurtigt og effektivt ind over for en epidemi og samtidig sikre, at der er bred politisk opbakning. Den balance mener jeg vi har fundet med den her model, som vi nu er i gang med implementere – en model, som ikke kun skal holde til den fortsatte kamp mod coronaen, men også skal kunne håndtere de epidemier og pandemier, som måtte true vores folkesundhed i fremtiden.

Vores epidemilov skal være den værktøjskasse, både nuværende og fremtidige regeringer kan gøre brug af i kampen mod alvorlig sygdom, så vi er godt rustet og ikke igen ved udbrud af en epidemi skal starte med forhandlinger og hastelovgivning, men forhåbentlig kan sætte hurtigt og resolut ind mod en epidemi, samtidig med at vi fastholder, at vidtgående beslutninger om at lukke store dele af vores samfund ned skal træffes af demokratisk valgte politikere og med grundig rådgivning fra sundhedsmyndighederne.

Vi kan derfor bakke op om, at der oprettes et nyt udvalg, og vi kan også bakke op om, at udvalget får 21 medlemmer, som det fremgår af indstillingen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører, der har bedt om ordet under denne behandling, er hr. Martin Geertsen fra Venstre.

Tak for det. Vi støtter dette nye Epidemiudvalg i Folketinget. Og som jeg redegjorde for før under anden behandling af L 134, er det sådan set en af hovedhjørnestenene i den nye epidemilov. Den ene del er Epidemikommissionen, som vi nu får nedsat, og den anden del, som jo også handler om at kontrollere den til enhver tid siddende regering, er det nye Epidemiudvalg, hvor den til enhver tid siddende regering i forbindelse med en epidemisk krise ikke må have et flertal imod sig i forbindelse med indførelse af en lang række restriktioner. Det synes vi er rigtig godt.

Det handler jo dybest set om, at vi får genindført folkestyret, også i forbindelse med håndtering af en epidemi – det kan være corona eller andre fremtidige epidemier – så Folketinget har mere hånd i hanke med, hvad en regering foretager sig. Så vi støtter det her helhjertet og meget, meget varmt – også lidt, fordi det er noget, vi selv har foreslået.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Kan jeg få ordføreren til at gøre talerstolen klar til den næste ordfører?

Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Liselott Blixt.

Mange tak. I Dansk Folkeparti er vi jo enige i, at der skal oprettes et folketingsudvalg, og derfor støtter vi det selvfølgelig, selv om vi ønskede, at det skulle have været sammensat på en anden måde – ikke med hensyn til antallet, men at to femtedele af Folketinget, dvs. mindst 72 medlemmer, skulle kunne modsige en ministers forslag om udmøntning af en bemyndigelse. Samtidig havde vi også gerne set, at der var flere ting, der skulle til parlamentarisk kontrol. Men når et flertal har vedtaget det på den her måde, respekterer vi det demokrati, vi har, og derfor er vi enige i, at vi selvfølgelig skal have et nyt udvalg, som bliver sammensat her hurtigst muligt, til at tage de ting op, der kan være. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg kan også gøre det kort. I SF synes vi, det er vigtigt, at vi har et stående udvalg, som kan være med til at drøfte de alvorlige beslutninger, der skal træffes i forløbet omkring en epidemi. Det er en konsekvens af den epidemilov, som vi netop har andenbehandlet, og vi glæder os til at drøfte de nærmere omstændigheder i et kommende udvalgsarbejde.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen.

Også for mit vedkommende bliver det ganske kort. Vi bakker fra radikal side varmt op om at nedsætte Epidemiudvalget. Vi synes, det er en fin måde at sikre demokratisk kontrol i tilfælde af fremtidige epidemier, og nu har vi simpelt hen hermed besluttet, hvordan vi vil håndtere noget sådant. Det manglede bare, og vi er meget glade for forslaget.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Hernæst kan jeg give ordet til ordføreren fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg vil også bare gerne tilkendegive, at vi i Enhedslisten selvfølgelig bakker op omkring det her. Det er fuldstændig afgørende, som jeg også var inde på tidligere, at vi får den klare opdeling mellem et sundhedsfagligt niveau, som kommer med anbefalinger, og et politisk niveau, som bliver dem, der kommer til at træffe beslutningerne, når vi snakker om en samfundskritisk sygdom.

Jeg vil også gerne kvittere for, at det forslag, vi havde i forhandlingerne omkring, at vi fik sikret, at udvalget blev udvidet fra 17 til 21 medlemmer, som netop kunne sikre, at der blev parlamentarisk repræsentation fra alle partigrupper, har mødt bred opbakning, så det også bliver en del af det. For det er fuldstændig afgørende, når vi står i situationer, hvor vi skal træffe så vidtgående og drastiske beslutninger, som vi kan komme til under en epidemi, at det så er noget, der har bred politisk opbakning i Folketinget eller i hvert fald har været undergivet en bred politisk behandling, og at alle partigrupper kan bidrage til de beslutninger.

Så vi kommer også fra Enhedslistens side til at bakke op om det forslag her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Vi bakker selvfølgelig også op om, at man får nedsat det her udvalg, som jo er det, der ligesom skal udfolde demokratiet, så magten kommer tilbage til Folketinget, hvor det vitterlig hører hjemme. Det er et af de elementer, som vi glæder os til: at man får demokratiet tilbage i forhold til administration af epidemiloven.

Så vi støtter op om forslaget om at nedsætte udvalget.

Tak til den konservative ordfører, og jeg kan se, at ordføreren fra Nye Borgerlige står klar. Så hermed velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen.

Når man nu har hørt en lang række partier lovprise det her udvalg og sige magten tilbage til Folketinget, så synes jeg, vi lige skal have et par kendsgerninger på plads omkring det her udvalg. Det er jo ikke magten, der kommer tilbage, for så skulle magten jo blive lagt ned i Folketinget. Det bliver det ikke. Det bliver lagt i et udvalg, hvor det parlamentariske flertal kan køre det igennem, som de ønsker. Det vil sige, at der ingen mindretalsbeskyttelse er – ingen mindretalsbeskyttelse! Det ville der have været, hvis man havde lagt beslutningerne ned i Folketingssalen, hvor det burde ligge. Så vil der være den parlamentariske mindretalsbeskyttelse i det, men det er der ikke i det her udvalg.

Derudover er det altså et lukket udvalg, og det vil sige, at medierne ikke har samme mulighed for at følge med i, hvad der foregår, i dialogen, i debatten. Borgerne har ikke samme mulighed for at følge med i de ting. Derfor er vi ikke vanvittig positive. Det er en forbedring i forhold til det nuværende; det erkender vi til fulde. Der skal heller ikke meget til. Men lovprisningen af, at nu har vi den parlamentariske demokratiske kontrol tilbage, deler vi ganske enkelt ikke i Nye Borgerlige, for vi mener ikke, at det er det, der er kendsgerningen omkring det, der ligger der.

Det har givet anledning til et par korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev bare nysgerrig efter at høre, hvad det er for en form for parlamentarisk kontrol, som ikke er til stede. Nu siger ordføreren, at et politisk flertal jo bare kan træffe en beslutning i Epidemiudvalget, men sådan er det jo mig bekendt også i Folketingssalen. Så hvad er det præcis for en form for mindretalsbeskyttelse, vi har her i Folketingssalen? Der plejer det også at være sådan, når vi stemmer, at hvis der er et flertal, bliver det vedtaget, og det samme vil jo gøre sig gældende i et udvalg. Så derfor skal jeg bare lige høre, hvor det præcis er, ordføreren ser forskellen ligger.

Ordføreren.

Der er to elementer i det. Det første er, at jeg nu gentagne gange, både til møder og over for sekretærer og også under behandlingen her, har bedt om at få en liste over, hvad det er for love og bekendtgørelser, som fortsætter uden at skulle i det her udvalg. Jeg har ikke fået listen endnu. Hvad er det af de ting, som er blevet vedtaget under den midlertidige epidemilov, som rent faktisk skal i det her udvalg? Er det alle de ting, som er vedtaget nu, eller er der rent faktisk ting, der kan fortsætte? Nogle ting skal måske lige præcis den 1. marts skæres til, nogle har den her 6-ugersfrist, og nogle kan fortsætte, uden at de skal i udvalget. Jamen så er det jo ikke en parlamentarisk kontrol i forhold til de beføjelser, som er blevet lagt i den midlertidige epidemilov til regeringen, hvis I kan føre lovgivning og bekendtgørelser videre uden om det her udvalg. Og de ting synes jeg skulle i Folketingssalen, hvor der grundlæggende er en mindretalsbeskyttelse – man kan begære folkeafstemning, man kan begære, at beslutninger indtil næste valg ikke skal træde i kraft og alt muligt andet. Der er en mindretalsbeskyttelse i Folketingssalen, som ikke er der i de her udvalg.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu svarede ordføreren på noget andet end det, jeg spurgte om, men nu skal jeg nok spørge om det, ordføreren svarede på. Men jeg vil godt lige gentage mit spørgsmål: Hvad er det for en form for flertalsafgørelse, som vil kunne foregå i et udvalg, men som ikke vil kunne foregå i Folketingssalen? Altså, i Folketingssalen træffer vi også beslutninger med et kvalificeret flertal – det er mig bekendt den måde, vi agerer på her.

I forhold til hvad det er for nogle ting, der er underlagt den parlamentariske kontrol, vil jeg sige, at det jo står klart oplistet i loven. Det forstår jeg ikke hvorfor der skulle være en uklarhed omkring – det står ganske tydeligt, hvad det er for nogle elementer, der er underlagt den parlamentariske kontrol, og dermed også hvad der ikke er.

Men måske ordføreren lige ville svare på det der med, hvad det er for en form for flertalsafgørelse, som ville kunne foregå i et udvalg, men som ikke ville kunne foregå i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg synes, man skal være meget varsom med at sige, at ting fremgår klart. Altså, Enhedslisten og andre har for ganske få minutter siden erkendt, at der var ting, de ikke lige var helt klar over stod på den og den måde – Patientstyrelsens mulighed for at tvangsindlægge og alt muligt andet, som flere ordførere sagde at de ikke lige var klar over stod der. Så jeg synes, man skal være meget varsom med at sige, at der er fuldstændig klarhed over, hvad der står i epidemiloven, og at der ikke er ting, som man bliver opmærksom på er anderledes end sådan, som man hele tiden har ment de var.

Så svarede jeg faktisk i de sidste 10 sekunder af min første besvarelse på det spørgsmål, som Enhedslisten stillede.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke ordføreren mener, at det her er en kæmpe forbedring, både hvad angår demokrati og retssikkerhed i forhold til det, vi har levet under i efterhånden rigtig lang tid. Altså, nu bliver der jo nedsat en Epidemikommission, som skal fremlægge sine indstillinger åbent for offentligheden. Der bliver nedsat det her udvalg, som alt andet lige afspejler Folketingets sammensætning på nøjagtig samme måde som Udvalget for Forretningsordenen, som vi jo kender i dag, og der bliver en indstilling om, at ministeren ikke må have lov til at handle imod et flertal i udvalgets holdning til tingene. Mener ordføreren ikke, at det er en kæmpe forbedring i forhold til det, vi har i øjeblikket?

Ordføreren.

Jeg undrer mig over spørgsmålet, for jeg sagde jo lige præcis i min ordførertale, at det var en forbedring i forhold til den midlertidige epidemilov, der har været. Jeg har lige stået og sagt, at jeg syntes, at det var en forbedring i forhold til den midlertidige epidemilov, så jeg forstår simpelt hen ikke spørgsmålet. Jeg har jo netop redegjort for, at jeg synes, det er en forbedring. Jeg synes ikke, det er godt nok.

Hr. Per Larsen.

Det, jeg hørte ordføreren sige, var, at der ikke var parlamentarisk kontrol, og at man ikke kunne begære folkeafstemning, hvis det var sådan, at det kom ned i Folketingssalen. Det er sandsynligvis ikke særlig hensigtsmæssigt med en folkeafstemning midt i en pandemi. Den demokratiske kontrol og den parlamentariske kontrol sikres netop af et flertal i udvalget, og det er jo det samme, der gør sig gældende i Folketinget. Så jeg kan ikke forstå, hvor tanken om, at der er den her udemokratiske tilgang til det, opstår. For udvalget vil jo fuldstændig afspejle Folketingets sammensætning. Hvis man ser på Udvalget for Forretningsordenen, sidder der jo også nogle af dem, der er uden for grupperne, så der er en fin repræsentation der.

Ordføreren.

Jo, men det har jeg så sandelig også anerkendt. Når jeg kritiserer det, er det jo, fordi det er et lukket udvalg. Nu har jeg godt nok kun siddet i Folketinget i halvandet år, men der er godt nok gevaldig forskel på, hvad folk siger på et lukket udvalgsmøde, og hvad de går ud og siger til befolkningen og til journalisterne. Det er ikke altid en til en. Derfor synes jeg, det ville være en kæmpefordel for demokratiet og for borgerne derude, der kan følge med, hvis tingene foregik åbent hernede i Folketingssalen, så de kunne få at vide, fuldstændig hvad de forskellige partier sagde.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, at vi og Nye Borgerlige ser meget ens på epidemiloven, og vi synes bestemt ikke, at det her er en god lov. Spørgsmålet er jo altid, om det går i den rigtige retning eller det går i den forkerte retning. Og der forstår jeg på hr. Lars Boje Mathiesen, at alt andet lige er det her trods alt bedre end det, der var tidligere. Det var det, som jeg hørte hr. Lars Boje Mathiesen sige over for hr. Per Larsen. Betyder det så, at Nye Borgerlige stemmer for det her forslag eller imod? Det fremgik nemlig ikke fuldstændig klart af den ordførertale, vi hørte, altså om det var en tordentale, i retning af at man gerne vil have den forbedring, der trods alt er, eller om man overhovedet ikke vil have nogen forbedring, medmindre man kan få hele pakken. Så hvor er Nye Borgerlige? Er det en lappeløsning, som man stemmer nej til, selv om man synes, at det sådan set er en god lappeløsning, men bare ikke lige så god, som hvis man havde 90 mandater, eller hvor er man henne?

Ordføreren.

Nej, jeg tror nu ikke, at jeg vil betegne det, jeg stod og sagde, som en tordentale – jeg tror nok, at jeg har holdt nogle taler, som ville blive betegnet mere som tordentaler end den her. Jeg redegjorde sådan set bare for, hvad jeg synes, og jeg synes, at det her er en forbedring, i forhold til hvad der ligger i den midlertidige epidemilov. Jeg synes, at den kunne være bedre indrettet; jeg synes, at der skulle have ligget nogle ting i den. Men derfor anerkender vi da, at det er en forbedring; det har vi gjort igennem hele processen. Nu er ordføreren selvfølgelig undskyldt, for han har ikke siddet med til covid-19-følgegruppemøderne, når vi har diskuteret de her ting. Men vi har tilkendegivet over for ministeren gentagne gange – og også over for de andre partier – at vi synes, det her er en forbedring, i forhold til hvad der ligger i den midlertidige epidemilov.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det lyder altså umiskendeligt som et politikersvar, hr. Lars Boje Mathiesen. For hr. Lars Boje Mathiesen siger jo ikke, om man stemmer ja eller nej. Man siger, at det er en forbedring, men det kunne være dejligt at vide, om det er sådan med Nye Borgerlige, at man stemmer ja, hvis tingene går i den rigtige retning, eller om det er sådan, at hvis man ikke kan få det helt derover, hvor man gerne vil have det, så er man bare imod. Og nu har vi altså hørt hr. Lars Boje Mathiesen – hvor mange gange har han haft ordet, seks eller syv gange? – og vi sidder stadig her i dirrende spænding over, hvad det er for en knap, som hr. Lars Boje Mathiesen ender med at trykke på.

Kunne vi ikke få at vide: Er det her en lappeløsning, som man derfor stemmer nej til, selv om det dog er bedre end det tidligere, eller er det et forslag, som man stemmer ja til, fordi man erkender, at sådan er det parlamentariske spil nu engang og man ikke altid kan få det hele, og at et skridt i den rigtige retning dog er et skridt i den rigtige retning? Vi må da vide, hvor Nye Borgerlige står.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Morten Messerschmidt mangler lidt kognitive evner. Jeg synes, det fremgår ret tydeligt, at selvfølgelig stemmer vi for det her. Altså, det har jeg også redegjort for gentagne gange, også over for udvalget og andet, altså at det er vores holdning til det, men at vi ikke er enige i alt det, man gør. Men derfor er det da en forbedring i forhold til det, vi har på nuværende tidspunkt. Det har vi sagt hele tiden, så det er der ikke noget odiøst i.

Den næste korte bemærkning er til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det ender måske med, at ordføreren til sidst når frem til at bestemme sig for, om man stemmer ja eller nej til det her forslag. Undskyld, hr. Lars Boje Mathiesen, men jeg synes, det minder umiskendeligt om vildledning, når ordføreren står på talerstolen og giver befolkningen det indtryk, at den her aftale på ingen måde sikrer demokratiet i forhold til de indsatser, der skal gøres under en epidemilov, selv om forslaget faktisk handler om, at ministeren ikke kan have et flertal imod sig i forhold til en lang række beslutninger. Det er Folketingets sammensætning, der afgør, om ministeren får et flertal imod sig eller ej.

Så hvor er det helt præcis, ordføreren mener at borgerne bliver ført bag lyset og på ingen måde er sikret demokratisk kontrol med den lovgivning, som kommer til at ligge her?

Ordføreren.

Det er vist kun inde bag de her mure på Christiansborg, man kan synes, det er vildledning. Altså, det svarer til, at vi i Nye Borgerlige ikke skulle være tilhængere af at sænke skatten med 5 pct., fordi vi gerne vil sænke den med 20 pct. Altså, selvfølgelig er vi da det. Og derfor kan vi da godt anerkende, at noget går et skridt i den rigtige retning, selv om vi gerne ville være gået videre.

Men vi synes, der er nogle problemer med den måde, det her udvalg er indrettet på. Og jeg synes, at borgerne har ret til at vide, at der er problemer. Det er en forbedring i forhold til den midlertidige epidemilov – det synes jeg at jeg har redegjort for gentagne gange – men derfor skal borgerne da alligevel vide, at det, der er, ikke er tilstrækkeligt, altså at der ikke er den demokratiske mindretalsbeskyttelse, der burde være. Så vi har i Nye Borgerlige en pragmatisk tilgang til det, så vi selvfølgelig stemmer for noget, når det går i den rigtige retning, men derfor kan vi da sagtens problematisere, at vi ikke mener, at der er en ordentlig beskyttelse i det, der er her.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Altså, alle partier er repræsenteret i udvalget, og det giver jo den demokratiske mindretalsbeskyttelse. Ordføreren står jo på talerstolen og siger, at jeg og mine kolleger siger et til lukkede møder og noget andet ude i offentligheden, og det mener jeg faktisk ikke ordføreren har belæg for.

Jeg vil bare spørge ordføreren til sidst: Mener ordføreren oprigtigt, at der er indsatser i epidemiloven, der hensigtsmæssigt kunne have været sendt til folkeafstemning i stedet for at blive behandlet af et demokratisk valgt Folketing?

Ordføreren.

Det er min helt klare opfattelse, at politikerne siger et til et lukket møde og noget andet udenfor til medierne; det kommer jeg ikke til at ændre på, for det er min helt klare opfattelse af tingene. Men hvis SF har en opfattelse af, at der i det her udvalg ligger en mindretalsbeskyttelse, så undrer jeg mig da over det, for der ligger jo ikke den samme mindretalsbeskyttelse, som der gør normalt i Folketingssalen, hvor 60 mandater eller andre ting gør sig gældende. Så hvis man synes det, havde det ikke været noget problem at lægge den mindretalsbeskyttelse ind i det her udvalg, men det har man valgt ikke at gøre. Det er jo en bevidst politisk handling, man har valgt, nemlig ikke at lægge den her mindretalsbeskyttelse ind, fordi man ikke bryder sig om den. Og det er jo der, humlen ligger. For hvis det ikke var et problem, at der var en mindretalsbeskyttelse, hvorfor har man så ikke lagt det ind i udvalget?

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Og som bekendt er der ikke nogen minister på det her punkt, da det er Folketingets ansvar. Jeg kunne da godt have ønsket mig som formand at kommentere på det her, men der gives der ikke plads til.

Det, jeg til gengæld ikke har hørt, er forslag om yderligere udvalgsbehandling. Derfor foreslår jeg, at det her forslag til folketingsbeslutning går direkte til anden og dermed sidste behandling.

Det er vedtaget.