Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om, at bandekriminelle fratages retten til offentlige ydelser.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet, og også tak til Dansk Folkeparti og hr. Peter Skaarup for at sætte fokus på det her meget, meget vigtige spørgsmål. For jeg vil nemlig meget gerne starte med at slå fast, at jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at bandekriminalitet er et stort problem. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at der er boligområder, hvor det er utrygt at gå efter mørkets frembrud, og det er helt og aldeles uacceptabelt, at der i perioder har været hele bydele, som har været ofre for både bandekriminalitet og bandernes indbyrdes konflikter. Og det går over min forstand, at der i dagens Danmark er bander, som skyder i gaderne, og uskyldige, der bliver ramt. Alle skal kunne færdes trygt på gaden. Vi skal som forældre ikke være nervøse, når vores børn går hjem fra skole, og vi skal som samfund tage klart afstand og sige fra over for de bandekriminelle.

Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at forslagsstillerne sætter problemet på dagsordenen. Der er dog et grundlæggende problem ved det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Vi kan ikke inden for grundlovens rammer helt fratage borgere deres ret til offentlig forsørgelse, hvis de ikke har et forsørgelsesgrundlag. Det gælder, uanset hvilke forbrydelser de pågældende borgere har begået eller er mistænkt for. Vi kan sætte ydelser ned for udvalgte grupper af borgere ud fra rimelige og objektive kriterier, f.eks. personer, der ved domstolene er dømt for at være fremmedkrigere eller dømt efter de skærpede straffebestemmelser relateret til bandekriminalitet i straffeloven. Men helt at lukke kassen er ikke en mulighed.

Ifølge beslutningsforslaget skal retten til offentlige ydelser suspenderes, hvis man er registreret som bandemedlem i politiets Efterforskningsstøtte Database, i daglig tale PED. Det vil imidlertid være forbundet med en række betænkeligheder, hvis man skulle anvende oplysninger i politiets Efterforskningsstøtte Database som grundlag for at fratage retten til offentlige ydelser. Det skyldes bl.a., at politiets Efterforskningsstøtte Database er et internt arbejdsredskab for politiet, der bl.a. indeholder relevante oplysninger om personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at have begået eller ville begå et strafbart forhold. En mistanke er som bekendt ikke ensbetydende med, at der er begået et strafbart forhold – det afgøres af domstolene.

Men jeg vil gerne minde om, at det allerede i dag har konsekvenser for retten til ydelser, hvis man bliver straffet for bandekriminalitet. Der er indført en karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle, der medfører, at den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser på integrationsydelsesniveau. Personer, der er dømt for bandekriminalitet, bliver desuden udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge og visse andre ydelser i en karantæneperiode på 3 år. Og hvis den dømte ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, vil der ikke kunne medregnes bopælstid for en periode på 3 år i forhold til optjening af ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der er to helt centrale forskelle på den eksisterende karantæneordning og beslutningsforslaget. For det første er karantæneordningen betinget af, at der er begået en lovovertrædelse, som er prøvet ved domstolene, og at der er faldet endelig dom. For det andet fjerner karantæneordningen ikke det grundlovssikrede forsørgelsesgrundlag, men medfører en nedsættelse i en begrænset periode.

Jeg mener derfor, at den eksisterende karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle har den rette balance. Ydelsen bliver sat ned til det lavest mulige niveau, men vi smækker ikke kassen i, for det er ikke muligt efter grundloven. Det sender et klart signal om, at bandekriminalitet har konsekvenser, også i ydelsessystemet.

Når det er sagt, er jeg enig i, at vi for ofte ser bandekriminelle, som lever på en måde, som ikke harmonerer med, at de er på overførselsindkomst, og det er, uanset hvilket niveau deres ydelser ligger på. Jeg finder det dybt stødende, når der er bandemedlemmer med et kæmpe privatforbrug, som samtidig modtager offentlige ydelser; så er der noget, som ikke hænger sammen. Derfor er der igennem det såkaldte Al Capone-samarbejde etableret en række taskforces i landets politikredse. Der er tale om et samarbejde mellem politiet, skattemyndighederne og de relevante kommuner, som håndterer konkrete sager, hvor der er bandemedlemmer, der giver grund til mistanke om, at den pågældende f.eks. uretmæssigt modtager offentlige ydelser.

Der er også andre muligheder i ydelsessystemet. Københavns Kommune fuldtidsaktiverer f.eks. borgere med banderelationer. Bandemedlemmer bliver mødt med et krav om at bidrage for deres ydelse. Der er tale om en konsekvent aktivering af bandekriminelle, der modtager offentlige forsørgelsesydelser. Formålet er at få dem i job eller uddannelse, så de kan komme væk fra den kriminelle løbebane. Det er en systematisk indsats med hyppige samtaler, aktivering og sanktionering, når de ikke står til rådighed eller vil samarbejde. Herved bliver der sendt et klart signal til bandekriminelle om, at hvis det offentlige skal forsørge dem, skal de yde noget til gengæld.

Så for at samle op: Jeg deler forslagsstillernes opfattelse af, at bandekriminalitet er et stort problem, og at vi skal sætte markant ind for at bekæmpe det. Der eksisterer allerede en karantæneordning, som betyder, at bandekriminelle efter udstået straf i en periode på 3 år højst kan få ydelser på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelse. Det vil altså sige: den laveste sats i ydelsessystemet. Men det er ikke muligt helt at fratage bandemedlemmer deres ret til offentlige ydelser inden for rammerne af grundloven. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup.

Tak, og tak for de pæne ord om intentionen i det her beslutningsforslag. Så er det jo, man siger: Så langt, så godt. Men hvis man nu ikke støtter forslaget og ikke vil gøre noget ved det, har vi jo et problem, regering og hr. minister. For jeg tror, det er meget krænkende for retsbevidstheden ude blandt danskerne at se på, at halvdelen af bandemedlemmerne i 2020 fik offentlige ydelser, samtidig med at de bedrev undergravende virksomhed i det danske samfund, ja, nogle vil sige, at de faktisk har meldt sig helt ud af samfundet ved at gå med i en bande og stå bag afpresning, narkokriminalitet, trusler og alt det, man nu gør som medlem af en bande.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om regeringen bare vil lade stå til her? For det eneste, man beskriver her i dag, er jo nogle eksisterende ordninger, som vi kan se ikke virker, for i 2020 var det som sagt igen halvdelen af bandemedlemmerne, der modtog offentlige ydelser, samtidig med de havde deres andet erhverv. Så regering, kan vi ikke få nogle løsninger her, der retter op på det problem, vi står med?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg starte med at gentage mine indledende ord om, at vi jo er meget, meget enige om intentionen bag det her forslag. Både jeg personligt, men jo også regeringen som helhed væmmes, tror jeg, lige så meget som hr. Peter Skaarup og heldigvis også meget brede dele af Folketinget – det er mit indtryk – ved den adfærd, som mange bandemedlemmer har udvist i løbet af de sidste mange år og stadig væk udviser.

Når det er sagt, mener vi jo først og fremmest, at vi i hvert fald på ydelsesområdet har nogle meget gode værktøjer. Dem kan vi sikkert blive endnu bedre til at bruge, men vi har nogle meget gode værktøjer i hvert fald inden for de rammer, som grundloven tillader. Derudover – og det er jeg overbevist om at hr. Peter Skaarup sammen med bl.a. mit eget partis retsordfører og justitsministeren er optaget af – er der spørgemålet: Hvordan kan man inden for straffelovens område også blive ved med at skærpe sanktioner og straffe m.v. over for folk, der er i bandekriminalitet?

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det er vi bestemt optaget af, og vi kæmper en hård kamp, nogle gange sammen, for at rette op på nogle af de her ting – senest i en politiaftale. Men når det så er sagt, må vi bare konstatere, at det jo er en kamp mod vejrmøller, hvis beskæftigelsesministeren siger: Vi må ikke gøre mere, end vi gør her, og end vi gør i dag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen: Er det virkelig rigtigt, at regeringen slet ikke har nogen nye initiativer på vej, der sikrer, at vi stopper den her trafik, hvor halvdelen af alle bandemedlemmer får offentlige ydelser, som de fik i 2020?

Ministeren.

En af de ting, som vi jo bl.a. har sat i gang – og det skete i forbindelse med den aftale, som mit eget parti bl.a. også har indgået med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, nemlig en aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger – er, at man undersøger, om kriminalforsorgen eller Udbetaling Danmark kan få mulighed for at samkøre oplysninger om indsættelse i og løsladelse fra fængsler med f.eks. oplysninger om ydelsesmodtagere med henblik på en mere automatiseret sanktion. Og det er jo en af de ting, vi selvfølgelig afventer resultatet af.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og ministeren får lige gjort klar til Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for den meget grundige rengøring af talerpulten, det er fornemt. De bandekriminelle er meget kreative, og derfor er vi som politikere og som myndighed også nødt til at være kreative i forhold til at stække dem så meget, som vi overhovedet kan, og vi har meget få begrænsninger i forhold til den kreativitet.

Det samarbejde har vi bl.a. haft med Dansk Folkeparti med de bandepakker, der er blevet gennemført, som jo har resulteret i, at flere og flere bandemedlemmer sidder i fængslerne og bliver straffet i meget længere tid. Vi har senest lige før jul lavet politiaftalen, hvor vi jo omstrukturerer politiet til at blive endnu skarpere til at presse banderne og holde øje med dem. Vi har lagt pakker frem om øget overvågning af de her typer. Vi har lavet en aftale om vanvidskørsel, der handler om at tage bilerne fra de her typer, for det er jo de mennesker, vi snakker om. Så kreativiteten er meget stor, for de vil gøre alt, hvad de kan, for at snyde, om det så er med en offentlig ydelse eller det er med økonomisk kriminalitet, røveri eller narkosalg, eller hvad det er. Det er vi godt klar over. Derfor er det jo en indsats, der handler om at bruge hele paletten af værktøjer.

Der er dog den enkle ramme, der hedder grundloven. Normalt diskuterer vi jo de internationale konventioner med Dansk Folkeparti. Der kan vi have en uenighed. Men det plejer faktisk at være sådan, at Dansk Folkeparti henviser til grundloven. Her har vi jo så den udfordring, at den kreativitet, som Dansk Folkeparti udviser med det her forslag, støder på grundloven. Vi har i hvert fald lidt svært ved bare at kaste grundloven til side og sige, at der er fuldt stop for offentlige ydelser. Det er så bare et tillæg til det, som beskæftigelsesministeren også har været inde på. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Hr. Jeppe Bruus siger, at det, som vi vil i Dansk Folkeparti, ikke kan lade sig gøre, fordi det støder ind i grundloven. Det, der vel – men det vil jeg godt bede om at få uddybet – er argumentationen her, er, at man så ikke har noget at leve for som bandemedlem, hvis man ikke får den her offentlige ydelse. Men der vil jeg bare lige sige, og det tror jeg godt hr. Jeppe Bruus er klar over, at de fleste bandemedlemmer har rigtig meget at leve for, for de tjener jo penge ved hjælp af narkohandel, ved hjælp af at true andre mennesker, ved hjælp af afpresning og lignende. Det vil sige, at den indkomst, som de fleste bandemedlemmer har, er ret stor, og de har formentlig også et meget stort privatforbrug. Man har råd til relativt store biler. Hvis man ikke selv ejer, så leaser man rigtig dyre biler. Det kender vi alle sammen til. Derfor er det, jeg lige prøver at vende tilbage til, at det vel ikke er forbudt for det offentlige at kigge på, om en person har et meget stort privatforbrug og derfor har tilstrækkelige midler til rådighed til dagen og vejen ad den vej, sådan at man ikke behøver ovenikøbet at betale offentlige ydelser den vej til den enkelte.

Ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke forbudt for det offentlige. Jeg vil nærmest sige, at det er en pligt. Derfor er jeg også glad for, at vi i politiaftalen jo faktisk havde et helt afsnit om socialt bedrageri, som også netop går på at banke til nogle af de her typer, der laver socialt bedrageri. Så det er absolut en pligt, og vi skal skærpe indsatsen, også mod socialt bedrageri, og derfor var jeg glad for den fælles aftale, vi lavede.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det er godt. Men så lad mig bare lige gentage: Hvis vi nu er enige om, at det er en opgave for kommunerne at sikre, at man ikke udbetaler offentlige ydelser til personer, der har et meget stort privatforbrug og derfor jo altså har nok til dagen og vejen, så er vi vel også enige om, at det må slutte med, at halvdelen af bandemedlemmerne får offentlige ydelser, og at vi dermed får gjort noget ved det, sådan at borgerne ikke længere skal se på, at de betaler en høj skat ind til, at nogle bandemedlemmer, der ikke gider det danske samfund, får høje ydelser.

Ordføreren.

Jeg var også overrasket over det der tal. Derfor er det selvfølgelig også helt fair at bringe det frem her. Jeg synes, det er et alt for højt tal. Jeg synes, det virker helt på Månen, når man tænker på, at vi jo godt ved, hvad de her bandemedlemmer bedriver som deres levebrød.

Jeg er ikke stødt på nogen kommuner, der synes, det er behageligt at skulle sidde og udbetale ydelser til de her personer. Men det er jo også en start at hjælpe kommunerne lidt. Derfor er jeg glad for den aftalte, vi lavede, på politiområdet, som netop handler om at give nogle skærpede værktøjer i forhold til socialt bedrageri. Det kommer vi til at arbejde videre med i fællesskab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Bandemedlemmers organiserede kriminalitet og manglende respekt for andre mennesker bryder jo med vores grundlæggende værdier. Deres hensynsløse opførsel skaber utryghed i det omkringliggende samfund, og det skal vi og vil vi ikke acceptere. Derfor lavede vi også en bandepakke tilbage i 2017, hvor vi med 35 forskellige initiativer satte en fod ned over for bandekriminalitet. Vi indførte bl.a. hårdere straffe og introducerede også et opholdsforbud.

Derfor bakker Venstre også op om intentionerne i det forslag, som er fremsat her af Dansk Folkeparti, altså at bandemedlemmer, der direkte modarbejder samfundets interesser, bør mødes med hårde og kontante konsekvenser, og ikke mindst, at deres kriminalitet skaber et voldsomt problem for os alle sammen – vores samfund, politiet, kriminalforsorgen samt retssystemet.

I Venstre vil vi heller ikke acceptere, at kriminelle går rundt og begår kriminalitet, mens de modtager den ene offentlige ydelse efter den anden. Derfor har vi også været med til, også i et samarbejde med Dansk Folkeparti, at indføre en 3-årig karantæneordning i ydelsesdelen for dømte bandekriminelle, som beskæftigelsesministeren på udmærket vis har redegjort for.

Men Venstre vil gerne drøfte, hvordan vi på forskellig vis kan stramme reglerne over for bandekriminelle. Vi ser da frem til, at vi i udvalgsbehandlingen kan afklare, hvilke tiltag vi kan tage – og det handler jo både om ydelser, og det handler om retssystemet – på en sådan måde, at vi også overholder gældende lovgivning, vores grundlov m.v. Så vi ser frem til, at vi kan drøfte i udvalget og i udvalgsbehandlingen, hvordan vi kan tage hårdt fat om de bandekriminelle, som vi ikke ønsker på nogen måde får ro og lejlighed, og de skal heller ikke have offentlige ydelser, hvis de ikke er berettiget til det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det sker tit, når vi diskuterer bandekriminalitet, at der opstår en konkurrence om, hvem der kan sige mest grimt om banderne og lægge mest afstand til dem. Det synes jeg sjældent giver nogen mening, for der er vist ikke så meget forskel på, hvor meget vi afskyr banderne og deres kriminalitet. Jeg er nøjagtig lige så hardcore i at bekæmpe banderne, som jeg er hardcore i at forsvare retssikkerhed og lighed for loven. For nok er vi rigtig trætte af de her typer i banderne, men der findes jo kriminelle i mange udgaver – der er bandemedlemmer; der er bankbander med tilhørende hangarounds, der har ribbet samfundet for værdier; der findes andre typer alvorlige kriminelle, mordere, voldtægtsmænd for ikke at sige de klamme pædofile.

Men skal vi gå ind her og lave en vurdering af, hvornår de må modtage offentlige ydelser, synes jeg, det er at blande nogle ting sammen – altså skal man på jobcentrene eller i a-kasserne lægge et særligt vurderingssystem ned over mennesker, som man har en formodning om er medlemmer af bander, eller skulle vi ikke holde fast i grundprincippet i retssamfundet om lighed for loven. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg blev helt forbavset over, at ordførertalen sluttede så hurtigt, men tak til hr. Karsten Hønge under alle omstændigheder. Altså, jeg har bare svært ved lige helt at kapere den tilgang til det, som SF har her, for det virker lidt, som om det her egentlig bare er et udslag af en eller anden konkurrence om at være mest muligt ond ved banderne og at fremstå bedst muligt eller sådan noget. Men det kunne jo også godt være, at der er danskere og politikere herinde, herunder i Dansk Folkeparti, som siger, at det simpelt hen er forargeligt, at man som medlem af en bande, hvor man står bag alle de ulykker, som hr. Karsten Hønge jo godt ved man står bag, samtidig får ydelser fra skatteborgerne – altså samtidig tager ydelser ud af den pulje, som ellers skal gå til dårligt stillede her i Danmark. Og de mennesker er jo ikke dårligt stillede. Det er jo nogle, der forbryder sig mod alle samfundets regler og tjener mange penge gennem narkokriminalitet og den slags.

Så kan hr. Karsten Hønge ikke se, at der faktisk er et problem her, som forarger mange mennesker, og at vi skal gøre noget ved det?

Ordføreren.

Jo, men altså, jeg kunne ikke finde på at beklikke Dansk Folkepartis eller hr. Peter Skaarups sådan oprigtige holdninger og meninger om det her, for det er jo forargeligt. Så jeg er helt sikker på, at det, der driver hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti, er deres oprigtige interesse, i forhold til at her foregår der et – kan vi se nogle gange – fuldstændig uforståeligt træk på offentlige ydelser til nogle, mens de samtidig er kriminelle. Den holdning anerkender og respekterer jeg fuldstændig.

Grunden til, at jeg snakker om konkurrencen om at tale hårdt om banderne, er mere, at det er det, som jeg tror de unge kalder en disclaimer – det er sådan et moderne udtryk, de har fundet. Altså, grunden til, at vi ender med at være imod, er ikke, at jeg på nogen måde har noget som helst pænt at sige om banderne, for jeg er lige så hardcore i mine holdninger til bander, som jeg tror hr. Peter Skaarup er, men jeg synes bare ikke, at man her ligesom skal have et dobbeltsystem med mulighed for dobbelt straf, uanset hvor meget vi foragter de kriminelle.

Hr. Peter Skaarup.

Der er vi så uenige, altså i forhold til det sidste. For vi tror på i Dansk Folkeparti, at hvis man skal sende nogle signaler til banderne om, at de skal lade være med det, de gør, og hvis vi vil sende nogle signaler til nærmiljøet til banderne om, at de skal lade være med at gå ind i banderne, så er vi nødt til at skære det ud i pap. Signalerne skal være tydelige og klare. Og de er ikke særlig tydelige og klare, hvis man på den ene side giver sociale ydelser samtidig med at man godt ved, at de pågældende er ude i noget rigtig skidt og begår kriminalitet. Kan hr. Karsten Hønge ikke se, at den er gal?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg jo sagtens, og derfor sagde jeg også, at jeg anerkender og respekterer udgangspunktet for Peter Skaarup og Dansk Folkeparti i det her. For det er jo dybt forargeligt, når vi ser, at bandekriminelle samtidig får offentlige ydelser. Det er jo mere det her med, om man skulle skille bandemedlemmerne ud, som vi på alle mulige måder foragter. Men der er da godt nok mange, vi ikke ret godt kan lide; der er da mange kedelige typer, pædofile, mordere og andre. Og hvis man kan finde veje til, at man i den konkrete vurdering i kommunerne kan blive skarpere til at adskille de her ting, så vil vi da være positive over for det, men ikke på den måde, det står på her i forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Værsgo til fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Mange tak. Det er forargeligt, når nogen melder sig ud af samfundet, vender ryggen til samfundet, og bandekriminelle er bestemt nogle af dem. Det er der også andre kriminelle, der er. Det kunne være rockere, det kunne være mordere, det kunne være mennesker, der misbruger børn osv.

Det nemmeste og rareste ville i det her tilfælde, hvor vi taler om bandekriminalitet, måske egentlig bare være at forbyde bander eller, som forslaget her lægger op til, at tage retten til ydelserne fra dem. Det kunne jeg også godt have lyst til, men det kan vi ikke bare sådan lige gøre. Som andre kollegaer har påpeget, er der jo altid grundloven at tage hensyn til. Og den vil jeg i hvert fald også stå vagt om.

At forbyde bander eller at fratage dem retten til ydelser fjerner jo heller ikke problemets rod. Der tror jeg, at vi er nødt til at gå langt mere grundlæggende til værks, og det ved jeg at mine kollegaer fra Radikale Venstre gør på socialområdet og på retsområdet. Altså, man går ind og ser på børn og unge og hele fødekæden ind i bandemiljøerne.

Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg er glad for, at Det Radikale Venstre priser grundloven. Det gør vi også i Dansk Folkeparti. Selvfølgelig skal vi overholde grundloven. Men når det så er sagt, er der vel ikke noget grundlovsstridigt i, at vi tjekker, om en person har et så stort privatforbrug ved siden af til f.eks. at lease biler eller købe store biler, samtidig med at vedkommende modtager sociale ydelser, for så er der jo noget, der ikke hænger sammen. Er Det Radikale Venstre ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg forstår godt, at der i nogle tilfælde kan være et mismatch mellem, hvad det er for en indkomst, man har, og hvad det er for et forbrug, man har. Det er ofte blevet set i relation til bandekriminelle. Det er klart. Og nej, der, hvor jeg nævner grundloven, er i forbindelse med det forslag om helt at fratage dem retten til ydelser. Det er, sådan som jeg læser forslaget, det, det går ud på.

Hr. Peter Skaarup.

Så må jeg spørge: Hvad kan Det Radikale Venstre så foreslå? Vejen er jo ikke besmykket med initiativer fra De Radikales side til bekæmpelse af bandekriminalitet. Det er faktisk tit sådan, at man skal trække jer i Det Radikale Venstre til truget, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Så hvad har Det Radikale Venstre af forslag til at bekæmpe banderne?

Ordføreren.

Jeg er da egentlig lidt ked af, at hr. Peter Skaarup tegner sådan et billede af Radikale Venstre, for det, jeg godt kunne tænke mig der stod meget klart hos hr. Peter Skaarup og alle andre, er vores foragt over for mennesker, som i det hele taget involverer sig i kriminalitet, men også i bandekriminalitet. Noget af det, man har taget initiativ til fra radikal side, bl.a. i Københavns Kommune, er det, som ministeren var inde på, nemlig den her fuldtidsaktivering for bandekriminelle, sådan at de hele tiden laver noget for ydelserne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Mads Andersen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for et super spændende forslag, et forslag, som jo peger ned i noget, som jeg tror vi alle sammen har rigtig svært ved at forstå, nemlig at halvdelen af alle registrede bandekriminelle i Danmark får en eller anden form for offentlig ydelse. Det er i øvrigt ikke noget helt nyt fænomen. Helt tilbage i 1990'ernes rockerkrig var en stor del af de organiserede kriminelle samtidig på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Jeg er også godt klar over, at når de kan det, hænger det måske sammen med, at de ikke lige helt får opgjort til skattevæsenet, hvad de tjener ved siden af.

Men det er selvfølgelig dybt forkert, at man kan bedrive hård organiseret kriminalitet med risiko for at ramme uskyldige mennesker, samtidig med at man får noget af det fineste, som vores fællesskab i Danmark kan tilbyde, nemlig økonomisk hjælp i form af offentlig forsørgelse. Det er selvfølgelig forkasteligt. Jeg kommer selv fra Køge, som jo desværre i lange perioder har været tilholdssted for nogle af de mest kriminelle organiserede bander i Danmark. Så sent som natten til i går var der endnu en gang ballade i et af vores boligområder. Vi skal simpelt hen fortsætte med en hård, streng og fair linje over for de bandekriminelle, vi har i Danmark. Antallet af mennesker er jo egentlig ikke ret stort, men den skade, de gør, er enorm. Ude i kommunerne og i politikredsene ved de jo udmærket, hvem det er, så lad os da se på, hvordan vi kan gøre det endnu sværere at bedrive bandekriminalitet i det her skønne kongerige.

Vi bakker fuldt ud op om intentionen i forslaget, men vi er samtidig opmærksomme på det her med grundloven. Den er vi trods alt ikke villige til at gå på kompromis med, men jeg vil godt love hr. Peter Skaarup, at hvis hr. Peter Skaarup tager det med i Retsudvalget, er jeg lige i hælene på hr. Peter Skaarup. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke indtegnet nogen til korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Skaarup som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg ventede jo på, at der var flere ordførere, fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige og sådan nogle, der ville komme herop og bakke forslaget helhjertet op, men det kommer så til at være en anden dag.

I hvert fald kan jeg sige, at vi har fremsat det her forslag – og jeg er glad for behandlingen her i dag og også partiernes vurderinger – fordi et svar, vi har fået i Folketinget, viser, at knap 50 pct. af bandemedlemmerne har modtaget en eller anden form for offentlig ydelse i mindst 1 måned i 2020. Og mange af dem har jo formentlig meget mere i indkomst end normalt set i den danske befolkning. Derfor synes vi jo, det er meget svært at se, at det skal harmonere med at være hårdkogt bandemedlem, at man også modtager sociale ydelser fra det offentlige og fra de skatteborgere, som i forvejen for rigtig manges vedkommende betaler en forholdsvis høj skat i Danmark.

Så når bandemedlemmer trods det, at man reelt har meldt sig ud af det etablerede samfund ved at begå den her organiserede kriminalitet, modtager ydelser fra det selv samme samfund, så er det selvfølgelig meget mærkværdigt set med Dansk Folkepartis øjne. Man har jo selv sagt fra, og så bør det sige sig selv, at man ikke skal modtage sociale ydelser. Det er fuldkommen vanvittigt, at man får sociale ydelser i den situation.

De her bandemedlemmer koster jo så ovenikøbet samfundet rigeligt på grund af andre belastninger i form af utryghed, i form af udgifter til politiindsats, anklagemyndighed, domstole, fængselsvæsen, socialvæsen, ambulancer, sygehuse, psykologer, forsikringer – alle mulige omkostninger, som gør det meget, meget dyrt for samfundet, at vi overhovedet har bandemedlemmer. Og at man så ovenikøbet skal have overførselsindkomst fra det offentlige, virker altså rimelig grotesk.

Så vi ønsker i Dansk Folkeparti en hård tilgang til banderne på alle mulige områder, og her er i al fald et af mange af de tiltag, vi har præsenteret her i dag, at vi tager alle ydelser betalt af det offentlige fra bandemedlemmerne. De har selv meldt sig ud af samfundet, og så kan de vel heller ikke forvente sig noget den anden vej.

Så vil vi under udvalgsbehandlingen selvfølgelig gennemgå de vurderinger, der er kommet fra de forskellige partier. Og lad mig lige tage dem i rækkefølge. Regeringen siger, at der skal ske noget, og at det her ikke er så godt og sådan noget. Jeg er lidt bekymret for, at der så ikke sker noget, for man præsenterer jo ikke i dag noget om, at man vil stramme op på de her ting, sådan at vi ikke har 50 pct. af bandemedlemmerne, der modtager offentlige ydelser.

Mange af de kommuner, som udgør problemet her, er jo socialdemokratisk ledede kommuner, hvor borgmesteren eller overborgmesteren, eller hvad det nu er for en titel, vedkommende har, er socialdemokrat. Det gælder København, det gælder Aarhus, det gælder Odense, ja, hvor gælder det næsten ikke i de større byer – det må nogen gøre noget ved ved kommunevalget her i år. Men når det så er sagt, er situationen jo bare, at regeringen er socialdemokratisk og mange af borgmestrene er socialdemokrater, og rigtig mange steder gives der rigtig mange ydelser til bandemedlemmer. Det skal man se at gøre noget ved. Og jeg håber, at det med den her debat trods alt lykkes at komme et lille stykke ad vejen, i retning af at regeringen også vil gøre mere ved det. Vi vil i hvert fald holde regeringen og Socialdemokraterne op på – både her i Folketinget, men også ude i kommunerne – at der sker noget.

Så er jeg glad for, at Venstre og Konservative sådan i store træk bakkede op bag forslaget og vil arbejde positivt for, at vi i udvalgsbehandlingen får rettet op på de her ting, sådan at man ikke giver sociale ydelser til bandemedlemmer. Jeg er knap så glad for, at SF mener, at det er en eller anden positionskrig, mere end det egentlig er et problem – man vil i hvert fald ikke rigtig gøre noget ved det. Men det kan selvfølgelig være, at jeg bare har misforstået hr. Karsten Hønges sådan meget charmerende og hyggelige facon, når han holder ordførertaler, det er muligt. Men jeg opfordrer i hvert fald SF til også at melde sig på holdet, så vi kan få grebet ind over for de her ting.

Det Radikale Venstre havde en meget fin ordførertale, og hvis det, der bliver sagt, står til troende, jamen så er man faktisk indstillet på at gøre noget ved, at banderne spiller kispus med samfundet nu og da, hvis ikke hele tiden. Så vi håber, at vi på en eller anden måde kan komme ind i et samarbejde omkring det her forslag, sådan at De Radikale også kan være med på, at det her bliver stoppet.

Så tror jeg, at jeg har været hele vejen rundt, og så siger jeg tak for en god behandling her i Folketingssalen. Jeg håber, at vi kan få gjort noget ved sagerne, sådan at bandemedlemmer i fremtiden ikke kan modtage store offentlige ydelser fra skatteborgerne.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.