Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 15 Bilag 2
Offentligt
2307164_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 15
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 00. december 2020
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om hurtigere udsættelse af kriminelle lejere
[af Heidi Bank (V) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐
tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af
udvalget konstaterer med ærgrelse, at regeringen ikke på nu‐
værende tidspunkt ønsker at støtte den fasttrackordning ved
boligretten eller alternativt sikre, at påstand om ophævelse
af lejemålet bliver en integreret del af selve straffesagen,
som der lægges op til i beslutningsforslaget.
Der går i dag al for lang tid fra en kriminel beboer bliver
dømt for en overtrædelse, til at vedkommende sættes ud af
sin bolig. Der er brug for, at vi gør mere for at sikre alle
borgere en rolig og fredelig hverdag, hvor beboerne trygt
kan bevæge sig rundt i nærområdet. Det kan ikke accepte‐
res, at ganske almindelige lovlydige mennesker chikaneres
i deres hjemmemiljø – i deres allernærmeste miljø. Boligfor‐
eningerne skal kunne gøre kort proces og sætte en kriminel
beboer ud hurtigt. Kriminelle, der ødelægger det for andre
i et område, skal ikke have ro. De få skal ikke have lov at
terrorisere de mange.
V, DF, KF, NB og LA ønsker med forslaget at speede
processen for udsættelse af kriminelle lejere op. Det gøres
ved fremsættelse af beslutningsforslaget i første del af sam‐
lingen. V, DF, KF, NB og LA ærgrer sig over, at den social‐
demokratiske regering med afvisning af nærværende forslag
ikke viser velvilje i forhold til at sikre utrygge borgere så
hurtigt som muligt. V, DF, KF, NB og LA har noteret sig, at
regeringen ønsker at fremsætte sit eget forslag i indeværen‐
de folketingssamling, det ser partierne frem til.
Samtidig er V, DF, KF, NB og LA bekymrede for, at
kommer det til at gå for langsomt med at levere en løsning
fra regeringens side, vil det yderligere bidrage til at skabe en
ubalance i de almene boligområder, når flere ressourcestær‐
ke familier helt vælger de almene boligområder fra.
V, DF, KF, NB og LA opfordrer derfor kraftigt regerin‐
gen til at levere på de løfter, som regeringen under stor
mediebevågenhed har givet de beboere i de almene boliger,
der oplever utrygheden og terrorisering i deres hverdag.
Enhedslisten
Beslutningsforslaget rummer efter Enhedslistens med‐
lemmer af udvalgets opfattelse en række retssikkerhedsmæs‐
sige problemer. Beslutningsforslaget relaterer sig til den del
af ghettoaftalen, som giver mulighed for at opsige lejemål,
hvis et medlem af husstanden dømmes for bestemte overtræ‐
delser af straffeloven og lov om euforiserende stoffer, hvis
kriminaliteten er foregået inden for en radius af 1 km fra bo‐
pælen. Beslutningsforslaget skal ændre denne del af loven,
således at en retssag, som skal afgøre om den anklagede
har begået en kriminel handling, ikke kan have opsættende
virkning for så vidt angår en opsigelse af lejemålet. Dette
finder EL problematisk, da en anklaget herved får en form
for afledt straf i form af en opsigelse af sin bolig, inden der
er faldet dom i en verserende sag. EL finder det ydermere
kritisabelt, at dette samtidig får konsekvenser for hele hus‐
standen.
DokumentId
Journalnummer
B 15 - 2020-21 - Bilag 2: 1. udkast til betænkning
2307164_0002.png
2
EL konstaterer, at der i visse boligområder kan være
sværere problemer med kriminalitet. Men denne form for
sanktioner, som ligger i den gældende lov og stramningerne,
der foreslås i beslutningsforslaget, er efter EL’s opfattelse
ikke den rigtige vej at gå. EL peger i stedet på, at der i
højere grad bør fokuseres på boligsociale indsatser, herunder
bl.a. SSP og jobskabelse i områder, frem for straf.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og
var til 1. behandling den 17. november 2020. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Boligudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <> spørgsmål
til <>ministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
Jane Heitmann (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) René Christensen (DF) Egil Hulgaard (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5