Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om hurtigere udsættelse af kriminelle lejere.

Af Heidi Bank (V) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Først vil jeg gerne sige velkommen til boligministeren.

Men mens boligministeren lige kommer op, vil jeg gøre opmærksom på, at uret her på Folketingets talerstol er i stykker. Det er derfor, jeg rejser mig op, lige et par sekunder før ordførertalen eller bemærkningerne er færdige.

Men allerførst er det boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Man kan jo næsten tillade sig at fortolke uret, der er i stykker, som en mulighed for at snakke så længe, som man har lyst. Men jeg har nu ikke tænkt mig at bruge al taletiden her.

Men jeg vil egentlig gerne sige tak til Venstre for at melde sig ind i diskussionen omkring de initiativer for at stoppe utryghedsskabende adfærd, som regeringen præsenterede tidligere i efteråret. Det her beslutningsforslag pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der etablerer en fast track-ordning i boligretten i sager om ophævelse af lejeforbud på grund af ubetinget fængselsstraf for bl.a. vold, således at en anke i boligrettens dom ikke har opsættende virkning. Alternativt pålægges regeringen at sikre, at påstand om ophævelse af lejemål bliver en integreret del af selve straffesagen.

Som vi annoncerede på regeringens pressemøde den 8. oktober, vil regeringen fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår, der har til hensigt at sikre, at kriminelle, der har begået grov kriminalitet, hurtigere kan udsættes af deres bolig, så de ikke på helt uacceptabel vis skaber utryghed i det område, de bor i. Konkret har regeringen foreslået at indføre en ordning, hvor spørgsmålet om ophævelse af lejemålet kan afgøres i umiddelbar forlængelse af straffesagen. Ordningen er en del af en række regeringsinitiativer, som har til formål at sætte hårdt ind over for utryghedsskabende adfærd.

Jeg synes ikke, at man kan være bekendt over for alle de lovlydige borgere, at folk, der har begået grov kriminalitet, kan blive boende i et almennyttigt boligområde. Den slags typer skal ikke fortsætte med at gøre et helt område utrygt, mens en sag trækkes i langdrag gennem retssystemet. Som et væsentligt element i det nuværende arbejdede vil det naturligvis afsøges og sikres, at det lovforslag, der fremsættes, vurderes at være foreneligt med menneskerettighederne. Endvidere vil der være proportionalitet mellem myndighedernes og domstolenes forventede øgede ressourceforbrug og ordningens anvendelse og virkning. Det er dog regeringens forventning, at der skabes en effektiv ordning, som stadig opretholder de principper, der kendetegner en retsstat.

Da regeringen som allerede nævnt har barslet med et lovforslag som det beskrevne i indeværende samling, forestiller jeg mig, at forslagsstillerne vil se med stor velvilje på det lovforslag, som regeringen kommer til at fremsætte. Derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget, som det ligger, men vi ser frem til også at høre mere om beslutningsforslagsstillernes og ordførernes tanker i den kommende debat her i salen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Som jeg har talt med ministeren om tidligere, er der jo desværre mange steder rundtomkring i Danmark, hvor der er chikane. Jeg har over for ministeren nævnt et konkret eksempel fra Helsingør med et ældre ægtepar, som oplever chikane og vold fra deres udenlandske overbo. Mener ministeren, at lovgivningen er god nok, som den er i dag, eller mener ministeren, at der skal ske nogle reelle stramninger, eksempelvis hvad angår det her med, om man skulle kunne bo dør om dør med en, som er dømt for vold imod en?

Boligministeren.

Nej, jeg mener ikke, at lovgivningen er stram nok, som den er i dag. Der er for mig at se behov for opstramninger på en lang række felter. Et af dem er, hvor lang tid der går, fra man bliver dømt, til man ryger ud. Og et andet spørgsmål – som jeg også har inviteret til drøftelser omkring – er, hvad afstanden fra ens bolig gør i forhold til den straf, som man står over for. Det er klart, at jeg også kender den sag, og jeg er orienteret om den. Det er en meget ulykkelig sag, for det skal jo ikke være sådan, at man på grund af de juridiske omstændigheder, der er, og den lovgivning, der er, ikke kan smide folk ud, som har chikaneret i et sådant omfang, at der er bestilt ekstraordinær rengøring i, jeg tror det er 31 tilfælde. Det burde jo ikke kunne lade sig gøre. Det er jeg sådan set enig i.

Tak for det. Jeg skal lige bede ministeren om at tale en lille smule højere. Vi har meget larm herude foran (Boligministeren (Kaare Dybvad): Det vil jeg gøre).

Værsgo til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg kunne heldigvis godt høre ministerens svar, og tusind tak for det. Jeg er enig i rigtig meget af det, ministeren siger, og vi er også klar til, at der skal strammes op på det her. I den konkrete sag, som jeg beskrev, er det jo helt grotesk. Den her udenlandske overbo er sådan set dømt for vold imod manden i det ældre ægtepar i den her sag, Erik hedder han, men han har også begået vold mod Esther, og han har netop, som ministeren også selv siger, chikaneret i sådan en grad, at de lever i utryghed. Så jeg er egentlig bare glad for, at ministeren er enig i, at der virkelig skal strammes op på det her, så vi får ryddet op.

Ministeren.

Tak. Det er jeg, og jeg vil også bare sige som en helt generel ting i den her debat, når man kommer derud: Jeg var selv sammen med to af mine kollegaer på Motalavej i Korsør tidligere på efteråret, hvor der var et møde med beboerne – dem, som repræsenterede dem, der nu bor der – og der var et entydigt krav fra beboerne om strammere politik på det område her, hårdere straffe, mere kontrol fra politiets side, bedre mulighed for at slå ned på dem, der kører vanvidskørsel, truer folk og gør områderne utrygge. Så jeg mener også, det er et krav, der egentlig mest af alt kommer fra beboerne derude.

Der er en kort bemærkning til, og det er fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Og tak for det, jeg opfatter som et positivt skridt af vejen i forhold til det forslag, Venstre har fremsat. Det kommer jo i forlængelse af de tiltag, der allerede blev lavet i 2018 under den borgerlige regering, og jeg står lidt og undrer mig over, hvorfor ministeren ikke ønsker at speede den proces op, og hvorfor man ikke kan tilslutte sig Venstres forslag.

Ministeren.

Jeg har egentlig ikke meget lyst til at gå ned i polemik om, hvad for nogle forslag der har virket og ikke har virket. Jeg var enig i det forslag, som den daværende regering fremsatte, og som blev gennemført dengang, om at kunne udsætte folk fra deres boliger, hvis de laver kriminalitet.

Men vi må også bare sige, at det forslag, der blev vedtaget dengang, så ikke har haft den effekt i forhold til hastigheden af de sager. Og det vil jeg jo ikke klandre den daværende borgerlige regering for – som man måske kunne, hvis man ville bedrive polemik omkring det – men bare konstatere, at vi nu står et sted, hvor der skal laves en ny lovgivning, som virker hurtigere. Og det er det, der er hovedformålet i den her sag, altså at sørge for, at vi får en så kort sagsgang som muligt, når vi i øvrigt skal overholde, selvfølgelig, de retstatsprincipper og andre hensyn, som der ligger juridisk. Og det er det, som vi sidder og arbejder på nu i regeringen. Og jeg ved også, at Venstre sådan set er enige i, at det er det, der er opgaven nu her.

Tak. Fru Heidi Bank.

Tak for det. Der er jo slet ingen tvivl om, at der er en enighed om, at det, der blev vedtaget i 2018, var et skridt på vejen, at det var et stykke ad den vej, vi gerne ville gå, men at det bare ikke er tilstrækkeligt. Det har vist sig ikke at fungere godt nok.

Nu kan man så sige, at det, vi står og diskuterer i dag, jo er, at der skal ske noget yderligere; at vi skal gøre det nemmere for de her boligforeninger at sætte de lejere ud, som er kriminelle, som chikanerer i boligområdet, og som gør livet utrygt for de mennesker, der er beboere der. Og jeg undrer mig bare over, at man fra ministerens side ikke kan stemme for det her forslag, når ministeren bebuder, at der på et senere tidspunkt kommer noget. For det, vi jo ønsker her, er at speede processen op.

Værsgo.

Med al respekt for min kollegaordfører synes jeg, det er en lidt påtaget undren, fordi vi jo fra regeringens side har spillet ud med, at vi ville lave den her lovgivning, og så kommer Venstre, som det også før er set, med et beslutningsforslag i mellemtiden for så at stå som ophavsparti til det.

Vi er jo enige om det. Vi var også enige, da den tidligere regering lavede det. Vi syntes, det var et godt forslag, uanset at der også var mange, der dengang var bekymrede. Så lad os dog stå sammen om at få gennemført det i stedet for at diskutere, hvem der fandt på det, og hvem der ikke gjorde.

Tak for det. Der er yderligere en kort bemærkning, så ministeren skal lige blive her. Det er til hr. Egil Hulgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, minister, vi også er enige om intentionen i, hvor vi skal henad, og det er jeg rigtig glad for at høre ministeren udtale sig om. Jeg synes bare, at Venstres forslag er meget klart. Der er to elementer i Venstres forslag. Det ene er, at en appelsag fra boligretten over i landsretten ikke skal have opsættende virkning, og det andet er, at vi skal have en fast track-ordning i boligretten. Er ministeren imod de to forslag?

Ministeren.

Nej, det er jeg sådan set ikke; det kan jeg ikke sige at jeg er, men det er klart, at før jeg siger ja til på en anden ministers område at lave en fast track-ordning, som altså sætter boligsager foran nogle andre sager, så skal jeg jo vide, hvad for nogle sager det er, som man sætter dem foran, og det skal justitsministeren så nok også være enig i, for hvis man kommer i en situation, hvor eksempelvis en boligudsættelsessag kommer foran, lad os sige en voldtægtssag, så ved jeg da ikke, om jeg synes, det er en rigtig prioritering. Men det er klart, at kommer den foran en sag om en, der har kørt over for rødt lys, så kan vi da godt være enige om det. Men det er jo det, man sidder og arbejder på at finde ud af ovre i Justitsministeriet, og det synes jeg vi også skal give dem den tillid at få udredt, før vi vedtager noget.

Jeg skal lige minde om, at man også skal trykke sig ind ved andet spørgsmål. Det er fint.

Værsgo, hr. Egil Hulgaard.

Tak. Det anerkender jeg faktisk, minister. Nu er det jo boligretten, vi snakker om, så der er nok ikke så mange voldtægtssager; det forestiller jeg mig i hvert fald ikke. Men fair nok, jeg glæder mig til at tage den her diskussion og også den næste.

Ministeren, værsgo.

Jeg opfattede det sådan – det er rigtigt nok; det kan godt være, at jeg har læst forkert – dengang forslaget blev fremsat, at det var en fast track-ordning i hele retssystemet, og det vil jeg i hvert fald sige jeg havde nogle forbehold imod: Det kan godt være, at jeg lige har været lidt uvenlig over for læsningen af Venstres forslag. I det tilfælde skal jeg undskylde for det.

Tak til boligministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan jeg se, at hr. Alex Ahrendtsen er klar, men vi skal lige have den socialdemokratiske ordfører først. Værsgo, hr. Henrik Møller.

Tak for det. Det sådan, at vi i Socialdemokratiet jo rent faktisk mener, at vi bør gå rigtig langt i forhold til at sikre trygheden i vores almene boligområder. Og man kan sige, at et af de værktøjer, der kan være med til at gøre det, er at opsige nogle af de kriminelle lejeres lejemål. En af problemstillingerne, som der også er peget på her, er jo, at landets boligselskaber oplever nogle lange sagsbehandlingstider i mange af de her sager, og der er vi sådan set med på præmissen om, at det her skal foregå mere effektivt og hurtigere, end det er tilfældet i dag. For vi vil ikke acceptere asocial eller utryghedsskabende adfærd i de almene boligområder.

Men det er jo også sådan, at vi efter nogle af de her uroligheder, vi så på Motalavej i Korsør, faktisk i oktober præsenterede en trygheds- og sikkerhedspakke for at komme utrygheden og den asociale adfærd til livs. Et af de første initiativer i den her pakke er, at boligselskaberne skal kunne sikre en hurtigere udsættelse af lejere, som har begået kriminalitet, og da statsministeren fremlagde lovkataloget, var et af de initiativer, som lå i lovkataloget, at vi omsætter det her til et lovforslag, så det giver os nogle muligheder i forhold til at komme den utryghedsskabende og asociale adfærd til livs.

Det er klart, at utrygheden i de her boligområder ikke alene bidrager til, at de ressourcestærke beboere flytter fra boligområderne; det har en dobbelt konsekvens, ved at ressourcestærke borgere sådan set ikke vælger dem til. Det viser flere undersøgelser. Og problemet er, at det har den konsekvens, at vi opretholder og forstærker et socialt udsat område, og det bør vi ikke have nogen interesse i. Vi ønsker ikke et samfund, hvor vi lever adskilt på baggrund af sociale og etniske parametre. Vi synes, det er gift for et samfund som det danske. Vores samfundsmodel er nemlig dybt afhængig af en stærk sammenhængskraft blandt borgerne, og sammenhængskraften er hele grundlaget og derfor helt afgørende.

I Socialdemokratiet ønsker vi et samfund med blandede boligområder, hvor djøf'ernes børn også mødes med kontanthjælpsmodtagernes børn på legepladsen, og hvor de ressourcestærke beboere med deres tilstedeværelse kan være med til at løfte de ressourcesvage, både socialt og kulturelt. På den måde kan vi skabe nogle flere muligheder for børn, der er kommet til verden med minuspoint på kontoen på grund af den negative sociale arv og derfor også har langt sværere ved at realisere deres drømme, fordi de ikke har de samme muligheder som ressourcestærke danskere.

Vi vil selvfølgelig godt fra Socialdemokratiets side takke forslagsstillerne fra Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Vi er sådan set enige i, at kriminelle lejere hurtigere skal kunne få opsagt deres lejemål, men som sagt har vi jo et lovforslag på vej, som bliver fremsat i den her folketingssamling, og som indeholder et lignende initiativ, og på den baggrund kan vi ikke bakke op om Venstres beslutningsforslag. Men vi er sikre på, at vi kan finde hinanden i forhold til det kommende lovforslag, som regeringen fremsætter.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger ... jo, det kom der lige på falderebet. Værsgo, fru Heidi Bank.

Tak for det. Jeg er stadig væk undrende over for, at man, når det, vi gør, sådan set er, at vi pålægger regeringen, at de skal foretage sig noget, så ikke kan bakke op om Venstres forslag. Men det er da positivt, at Socialdemokratiet mener, at der skal gøres noget. I forhold til det, der er blevet lagt frem, som ligesom bliver formuleret, som om der er lagt en kæmpestor forkromet løsning frem, så må jeg bare sige, at vi stadig væk venter på at se, hvad det er, Socialdemokratiet konkret lægger frem på det her område. Men det er rigtigt, at der var et pressemøde, og at der var det ene og det andet, for at vise noget. Det er selvfølgelig en del af den proces, der er, men som sagt mangler vi at se, hvad det er, der kommer konkret.

Ordføreren.

Jeg synes jo et eller andet sted, det er at sparke en åben dør ind, altså forstået på den måde, at vi sådan set i oktober måned til åbningen fremlagde et lovkatalog, som lige præcis viser, at en stor del af det, som man lægger op til nu her, vil komme. Men vi har jo også et grundlag, vi skal have på plads i forbindelse med det her, og der er jeg med forespørgselsdebatten i dag omkring statsministeren og den generelle diskussion sådan set tryg ved, at vi også får kigget det her ordentligt igennem og tidsmæssigt bruger den tid på, at vi også får lavet noget, der juridisk holder, efter vi har vedtaget det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet. Og så skal vi sige velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra DF.

Tak. Dansk Folkeparti har i årevis forsøgt at få skærpet loven, så det er lettere at komme af med lejere, der gør livet surt for beboere i almennyttige boliger. Det har tidligere været svært at finde lydhørhed, fordi store dele af Folketinget og de almennyttige boligselskaber har været drevet af venstreorienteret og misforstået hensyntagen til kriminelle. Det har heldigvis ændret sig i nyere tid. Nu er der bred enighed om, at kriminelle ikke skal have lov til at udnytte loven til at terrorisere andre beboere. De mange sager fra boligafdelinger, der har været beskrevet i medierne, har egentlig kun understreget behovet for, at vi fra lovgiverside griber ind. Det kniber bare med at følge op på de gode hensigter, fordi kriminelle lejere bliver boende i årevis, selv om de egentlig er udsat og skal fraflytte.

Den 16. november, dvs. i mandags, havde Boligudvalget et fint møde med repræsentanter for boligafdelinger i Aarhus. Deres ønske til Folketinget var hurtigere udsættelse af kriminelle lejere. I dag tager det alt for lang tid for dem. Der er desuden bureaukratiske forhindringer, der gør det svært for dem at dæmme op for de kriminelles hærgen. Venstre foreslår derfor med dette beslutningsforslag at indføre en ordning i boligretten, således at kriminelle lejere hurtigere eller endda hurtigt kan blive sat ud af lejligheden. Venstre foreslår også, at en anke til landsretten ikke betyder, at udsættelsen sættes i bero.

Venstres beslutningsforslag er glimrende, og vi kan i Dansk Folkeparti støtte det.

Hvis jeg til slut her må knytte nogle generelle bemærkninger til det, vil jeg sige: Vi har jo i Dansk Folkeparti altid været i den situation, at ligegyldigt hvilken fløj der har siddet ved regeringsmagten, har vi fremsat beslutningsforslag, som for det meste er blevet afvist, selv om den til enhver tid siddende regering har været enig, og det oplever vi så også her. Regeringen er egentlig enig i beslutningsforslaget, men man afviser det, og jeg synes egentlig, at begge fløje burde begynde at besinde sig, for Venstre gjorde det også i sin tid, Konservative gjorde det i sin tid, Liberal Alliance gjorde det i sin tid, og nu gør Socialdemokraterne det også – man er enig i hensigten, men man vil egentlig ikke sige ja til det. Man kunne have stillet et ændringsforslag, der tog højde for de indvendinger, som regeringen har.

Til gengæld må jeg så også sige til de borgerlige partier, der har siddet i regering, at man jo ikke har kendt sin besøgelsestid – det er jo kun halvandet år siden, at man sad i regering – og at man ikke for alvor har fulgt op på det her. Men vi har jo været i den lykkelige situation, at vi ikke har siddet i regering, og derfor kan man måske også lettere udefra se, hvad problemerne er. Så kære venner, kære regering: Skulle vi ikke se at komme i gang for lejernes og beboernes skyld!

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan jeg ikke umiddelbart se nogen fra Det Radikale Venstre, men jeg kan se, at fru Halime Oguz fra SF er klar. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til Venstre for det her forslag til folketingsbeslutning om hurtigere udsættelse af kriminelle lejere. For SF er det vigtigt, at alle borgere kan sende deres børn trygt ud på legepladsen i deres boligområde uden frygt for vanvidskørsel, masseslagsmål eller anden kriminalitet. Hændelserne som dem på Motolavej er selvfølgelig fuldstændig uacceptable, og det er vigtigt, at kriminelle hurtigt kan blive smidt ud af deres bolig – ingen tvivl om det – så de ikke kan forpeste hverdagen for helt almindelige børnefamilier og ældre beboere.

Det er for SF vigtigt, at vi ikke vægter de kriminelles rettigheder højere end børnefamiliers ret til et trygt familieliv. Derfor skal vi hurtigt kunne smide kriminelle ud af deres lejebolig, så lovlydige borgere ikke føler sig nødsaget til at flytte fra deres bolig af frygt for kriminalitet.

Desværre oplever boligselskaberne gang på gang at støde på en langtrukken bureaukratisk og juridisk proces, som besværliggør udsmidning af de kriminelle. Dette skal vi selvfølgelig lave om på. Men vi har dog erfaret, at boligministeren allerede arbejder på et lovforslag, som skal sikre, at kriminelle, der har begået grov kriminalitet, hurtigt kan udsættes af deres bolig. For SF er det vigtigt, at et så indgribende lovforslag er gennemarbejdet og sendt i høring, og at det juridisk er på plads. Det forventer vi med et forslag fra regeringen.

Med disse bemærkninger vil jeg sige, at SF af ovennævnte årsager ikke støtter beslutningsforslaget. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi byde velkommen til Enhedslistens ordfører. Værsgo, fru Jette Gottlieb.

Tak. Vores sædvanlige ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen, kan desværre ikke være her, så jeg vil fremføre hans synspunkter. Beslutningsforslaget her rummer en lang række retssikkerhedsmæssige problemer. Det relaterer sig til den del af ghettoaftalen, som giver mulighed for at opsige lejemål, hvis et medlem af husstanden dømmes for bestemte overtrædelser af straffeloven og lov om euforiserende stoffer, hvis kriminaliteten er foregået inden for en radius af 1 km fra bopælen. Så vidt så godt.

Enhedslisten er og bliver imod denne mulighed for kollektivt at straffe en hel husstand ved at udsætte den fra sin bolig. Det er ærlig talt ikke en retsstat værdigt. I loven er der specifikt den bestemmelse, at der skal være tale om, at personen er dømt og altså ikke blot anklaget, inden der skal ske en opsigelse af lejemålet, og det er det, som beslutningsforslaget vil gøre op med. Forslagsstillerne af beslutningsforslaget vil lade blot en anklage om kriminalitet få væsentlige konsekvenser for ikke blot den anklagede, men også for hele husstanden. Det gøres ved at give mulighed for, at retssagerne, som kan lede til opsigelse af lejemålet, ikke må få opsættende virkning.

Forslagsstillerne ønsker ikke, at retten skal kunne nå at afsige dom, inden den anklagede og dennes familie smides ud af deres hjem. Det betyder jo, at retssikkerheden sættes ud af spil, når man på den måde kan straffes, blot når der foreligger en anklage, og det gør det kun meget værre, at det ikke blot er den anklagede, der bliver smidt ud i et retssikkerhedsmæssigt limbo, men også at hele husstanden må gå fra hus og hjem.

I forhold til den grundlæggende problemstilling, som forslagsstillerne ønsker at forholde sig til, kan jeg sige, at Enhedslisten ikke er blinde for, at der er nogle boligområder, som er plaget af kriminalitet. Her mener Enhedslisten, at den rette medicin er et langt større fokus på den boligsociale indsats, og at SSP-samarbejdet samt jobskabelse i boligområderne vil kunne løse noget af det. Ved at sætte lejere ud af deres boliger vil vi blot flytte problemet til nye boligområder. Det er ikke vejen frem.

For at opsummere er beslutningsforslaget efter Enhedslistens opfattelse stærkt retssikkerhedsmæssigt problematisk, og vi kan derfor på ingen måde støtte det.

Tak til fru Jette Gottlieb. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til De Konservatives ordfører, hr. Egil Hulgaard. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstre for at rejse en vigtig debat. Venstre ønsker at forpligte regeringen til, at i de tilfælde, hvor en beboer ifølge boliglovens § 90 opfylder betingelsen for udsættelse, f.eks. en upåanket straffedom, skal sagen kunne behandles hurtigere i boligretten og effektueres, når boligretten har talt, også selv om udsættelsen ankes til landsretten.

Den tidligere regerings ghettoplan indeholdt 22 aktionspunkter, hvor et af dem var, at kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde, og at lejere og medlemmer af husstanden, der begår kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor de bor, hurtigere og mere effektivt skal kunne udsættes af deres boliger. Vi kan så konstatere fra dagspressen, at der stadig væk går alt, alt for lang tid. Det tror jeg sådan set at Folketingets partier er meget enige om.

Vi skal skabe grundlaget for de trygge boligområder, og vi skal bekæmpe bander og parallelsamfund. Men i dag går der for lang tid, fra en kriminel begår sin kriminalitet, til det enkelte boligselskab har mulighed for at udsætte den kriminelle. Det er det, Venstres forslag forsøger at adressere. Boligretten arbejder for langsomt, domme ankes til landsretten, og de arbejder så også for langsomt.

Når nu boligministeren er enig i, at det er et problem, der skal adresseres, så håber jeg, at boligministeren vil tage det forslag, der kommer her fra Venstre, med i overvejelserne i forbindelse med den kommende lovgivning.

Men der er også andet, der kan hjælpe boligselskaberne. Det er f.eks. et behov for en forbedret aktindsigt hos politiet til at undersøge den enkelte boligansøgers mulige kriminelle fortid – også ved fremleje. Så der er nogle andre ting, der heller ikke er blevet implementeret endnu, og som bør implementeres for at sikre boligselskabernes mulighed for at skabe trygge boligområder. Det vil vi vel alle sammen.

Alt i alt er det et godt forslag fra Venstre, som Det Konservative Folkeparti kan bakke op.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

I dag behandler vi et rigtig godt beslutningsforslag fra Venstre. Kort fortalt handler det om, at man skal kunne udsætte kriminelle lejere hurtigere, end tilfældet er i dag. Det kan Nye Borgerlige selvfølgelig bakke op om.

Jeg vil også bemærke, at lovgivningen, som den er i dag, ikke er effektiv nok – eller i hvert fald ikke bruges efter hensigten. Det kan vi altså se talrige eksempler på, også eksempler på decideret hverdagsterror.

For noget tid siden mødte jeg Erik og Esther Warburg. Det er et ældre ægtepar fra Helsingør, der har boet mange år i Vapnagaard, som er et almennyttigt boligområde. Erik og Esther solgte deres hus på Sjælland og flyttede til Vapnagaard, fordi Esther er barnefødt i Helsingør og gerne ville tilbage til byen. Desværre har de i de sidste år oplevet både vold og chikane fra deres udenlandske overbo. Faktisk fik overboen en dom, fordi han sparkede Erik hårdt i maven. Esther har også oplevet at blive skubbet ind i væggen af overboen, så hun måtte være sengeliggende et stykke tid. Og da Erik blev hentet af ambulancen, fordi han havde fået corona, stod overboen i vinduet og gav ham fingeren.

Utallige gange har boligselskabet måtte sende en ud, der kunne rydde op efter overboens gentagne chikanerier på ægteparrets hoveddør. Det har været alt fra spyt, lim og rådne æg på deres hoveddør og dørmåtte til hærværk af deres navneskilt. Deres bil er også blevet udsat for hærværk. Men Boliggården, der ejer området, har ikke smidt overboen ud, på trods af at han er dømt for vold mod Erik, og på trods af at ægteparret nu er tvunget til at leve nærmest dør om dør med deres overfaldsmand.

Vi bakker selvfølgelig op om det her beslutningsforslag, som jo er en stramning af lovgivningen, men vi ønsker også at gå hårdere til værks. Det er bl.a. også derfor, at vi ønsker at løse udlændingeproblemet fra bunden. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, og udlændinge, der får en ubetinget frihedsstraf, skal have frataget deres tildelte danske statsborgerskab og udvises. Det er klart, at almennyttige boligselskaber selvfølgelig ikke skal lade lovlydige danskere bo dør om dør med deres voldsmænd. Vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ingen korte bemærkninger, og der er umiddelbart heller ikke nogen til stede fra Liberal Alliance, så jeg vil gerne sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for opbakningen til Dansk Folkeparti og Konservative og Nye Borgerlige. Forhistorien er jo, som vi er kommet ind på her lidt tidligere, at boligforeningerne i 2018 fik mulighed for at ophæve lejeforholdet, såfremt lejeren eller medlemmer af dennes husstand blev idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer. Og selv om det var et godt første skridt, har det også vist sig, at det ikke er nok til, at boligforeningerne får den hjælp, der skal til, for at de kan komme af med de kriminelle, der ødelægger det for alle andre.

Når vi hører historierne fra Korsør, Odense, København, Aarhus – ja, alle de steder, hvor nogle få terroriserer og ødelægger det for de mange, der bare har et ønske om en rolig og fredelig hverdag, hvor man kan bevæge sig trygt rundt der, hvor man bor – står det klart, at der må og skal gøres mere. I Venstre vil vi ikke acceptere, at ganske almindelige, lovlydige mennesker terroriseres i deres hverdag. Med beslutningsforslaget ønsker vi, at der bliver sat handling bag de gode intentioner fra politisk hold, så vi kommer videre, og gerne lidt hurtigt. Der går i dag alt for lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for en lovovertrædelse, til at vedkommende sættes ud af sin bolig. Boligforeningerne skal kunne gøre kort proces og sætte en kriminel beboer ud af dennes bolig med det samme.

Kriminelle, der ødelægger det for alle andre i et område, skal ikke have ro. De skal rent ud sagt jagtes og vide, at ødelægger de det for alle andre, mister de deres hjem – sådan må det være. Det er ikke rimeligt, at de få kan blive ved og ved, uden at der sker noget, alt imens systemet trækkes rundt i manegen. Så vi havde selvfølgelig håbet på, at også Socialdemokratiet og boligministeren ville bakke op om det her forslag, men vi kommer til at arbejde konstruktivt videre med det her og ønsker jo sådan set bare, at den her proces kommer til at gå så hurtigt som muligt, så vi får skabt mere tryghed for de beboere, der er i de her områder. For selv om jeg selvfølgelig også synes, at man skal vægte, at retssikkerheden er i orden, så må jeg også bare spørge: Hvor er sikkerheden for de mange tusind mennesker, der bliver udsat for de her få mennesker, der terroriserer deres områder, de her få kriminelle, som synes, de skal ødelægge det for alle andre?

Det var ordene herfra.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Heidi Bank. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)