Indfødsretsudvalget 2020-21
B 149
Offentligt
2381870_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. april 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Bo Ruby Nilsson
Sagsnr.: 2021-0038-0030
Dok.:
1950229
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med
oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold (B 149), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
B 149 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at det ikke er i strid med de internationale konventioner, såfremt et mindretal i Folketinget afviser indfødsret til en ansøger som følge af religion, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om, at lov-
forslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansø-
gernes religiøse tilhørsforhold (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg:
”Vil ministeren som opfølgning på B 149
- svar på spm. 1 og 3
bekræfte, at det ikke er i strid med de internationale konventio-
ner, såfremt et mindretal i Folketinget afviser indfødsret til en
ansøger som følge af religion, idet de internationale konventio-
ner alene forholder sig til den endelige afgørelse for eller imod
indfødsret, og vil ministeren bekræfte, at følgende scenarier ikke
krænker de internationale konventioner:
1) ansøger får indfødsret, idet et flertal stemmer imod på grund
af religion,
2) ansøger får ikke indfødsret, idet et flertal stemmer imod, men
kun en mindre del af dette flertal anfører religion som årsag,
3) ansøger får ikke indfødsret og begrundelse for Folketingets
afstemning kendes ikke?”
Svar
:
Som det fremgår af mine besvarelser af 25. marts 2021 og 15. april 2021 af
henholdsvis spørgsmål nr. 1 og 3 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-
valg, er det Justitsministeriets vurdering, at der ikke inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK), vil kunne lægges vægt på oplysninger
om en ansøgers religiøse overbevisning i forbindelse med behandlingen af
en ansøgning om dansk indfødsret.
Det kan supplerende oplyses, at det efter Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention, jf. navnlig konventionens artikel 1, er Danmark som stat,
der er pligtsubjekt i henhold til konventionen. Det kan endvidere oplyses, at
konventionen som udgangspunkt ikke stiller bestemte krav med hensyn til
den måde, hvorpå medlemsstaterne skal sikre rettigheder og friheder efter
konventionen, jf. bl.a. J.F. Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
for praktikere (5. udgave, 2020), side 47.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det afgørende for,
om der i forhold til en konkret ansøger om indfødsret sker en tilsidesættelse
af Danmarks internationale forpligtelser, herunder forbuddet mod forskels-
behandling på grundlag af bl.a. religion, jf. EMRK artikel 14 sammenholdt
med artikel 8, er, om ansøgeren gives afslag på indfødsret med henvisning
til den pågældendes religiøse overbevisning. Det er således ikke i denne
Side 2/3
B 149 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at det ikke er i strid med de internationale konventioner, såfremt et mindretal i Folketinget afviser indfødsret til en ansøger som følge af religion, til justitsministeren
sammenhæng afgørende, hvordan det enkelte medlem af Folketinget stem-
mer i forbindelse med beslutningen om tildeling af indfødsret.
Det bemærkes, at det bl.a. følger af Højesterets dom af 13. september 2013
(optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 3328 ff.), at Danmark har på-
taget sig en række folkeretlige pligter, som også i forarbejder til indfødsrets-
loven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets udø-
velse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger, og at
en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, derfor ved
domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om
ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse.
Det vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvorvidt et
afslag i det enkelte tilfælde må anses for at være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser. Den endelige afgørelse af en tvist herom henhører
under domstolene.
Side 3/3