B 149 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, at det hverken krænker grundloven eller menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kendskab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse, til justitsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
B 149
Offentligt

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

15. april 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Bo Ruby Nilsson

Sagsnr.: 2021-0038-0030

Dok.:

1928776

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med

oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold (B 149), som Folketingets

Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

B 149 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, at det hverken krænker grundloven eller menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kendskab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om, at lov-

forslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansø-

gernes religiøse tilhørsforhold (B 149) fra Folketingets Indfødsretsud-

valg:

”Vil justitsministeren som præcisering af B 149

- svar på

spørgsmål 1 bekræfte, at det hverken krænker grundloven eller

menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kend-

skab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse? Det tidli-

gere givne svar forholder sig til, om det vil være foreneligt med

grundloven/EMK for Folketinget at afvise indfødsret som følge

af religiøse forhold. Dette var ikke spørgsmålet. Den situation

opstår først, såfremt et flertal i Folketinget ønsker at tillægge re-

ligionen betydning. Dette synes ikke at være tilfældet i dag, hvor

det dog er nærliggende, at visse medlemmer vil tillægge en an-

søgers religion betydning

–

ikke mindst ved vurdering af ansø-

gers forhold til demokrati, ligestilling, retsstat - hvilken konfes-

sion ansøger tilhører.

Spørgsmålet må således deles op i adskilte sekvenser:

1) Den ønskede information til rådighed for Folketinget.

2) Det enkelte folketingsmedlems frie ret til at stemme efter sin

overbevisning (Grundlovens § 56).

3) Folketingets eventuelle afslag på en ansøgning

–

altså Folke-

tinget som institution.

Sekvens 1 må ses adskilt fra selve tildelingen ved 3. behandlin-

gen, hvor ethvert medlem kan begrunde sin stemme som

han/hun vil. Traditionelt begrunder hvert enkelt folketingsmed-

lem ikke sin stemme, og det kan således her anses som vanske-

ligt at løfte en bevisbyrde for, at et bestemt hensyn skulle ligge

til grund for, hvad den enkelte har stemt. I den forbindelse er det

værd at nævne i relation til menneskerettighedskonventionens

artikel 14, at denne ikke afholder Folketinget fra at få kendskab

til ansøgeres aktuelle nationalitet selvom også nationalitet er

omfattet af den pågældende artikel. Følgelig må en tilsvarende

oplysning om religion også kunne gives uden at krænke artikel

14. Ydermere skal det nævnes, at Folketinget i dag ikke er af-

skåret fra at nægte en ansøger indfødsret, som han/hun tilkende-

giver modstand mod demokratiet som følge af hans/hendes kon-

fession. Følgelig er det uomtvisteligt lovligt for både det enkelte

folketingsmedlem såvel som for Folketinget som institution at

tillægge en ansøgers religiøse forhold afgørende vægt, når det

kommer til den samlede vurdering af ansøgerens egnethed.”

Side 2/3

Svar

Det er

–

som det fremgår af min besvarelse af 25. marts 2021 af spørgsmål

nr. 1 (B 149) fra Folketingets Indfødsretsudvalg

–

Justitsministeriets vurde-

ring, at en ordning, der går ud på, at Folketinget i forbindelse med behand-

ling af et forslag til en lov om tildeling af indfødsret (naturalisationslov) skal

have adgang til information om ansøgernes religiøse overbevisning, ikke

indebærer berøvelse af adgang til den fulde nydelse af en borgerlig eller

politisk rettighed omfattet af grundlovens § 70. En sådan ordning vil således

efter Justitsministeriets vurdering ikke være i strid med grundloven.

Som det ligeledes fremgår af den nævnte besvarelse, er det Justitsministeri-

ets vurdering, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), vil kunne lægges vægt på oplysninger om en ansøgers religiøse

overbevisning i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om dansk

indfødsret.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet registrerer nationalite-

ten hos ansøgere om dansk indfødsret. Dette sker bl.a. med hen-

blik på at sikre, at ansøgningen vedrører en person, som ikke har

dansk indfødsret. Ministeriet benytter desuden oplysningerne til

at fastslå, om ansøgeren er omfattet af de lempede betingelser for

erhvervelse af dansk indfødsret, som gælder for visse nationali-

tetsgrupper, herunder nordiske statsborgere og statsløse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet registrerer ikke ansøgere

om dansk indfødsrets religiøse tilhørsforhold.”

Som det fremgår ovenfor, vil der ikke inden for rammerne af Danmarks in-

ternationale forpligtelser kunne lægges vægt på ansøgeres religiøse tilhørs-

forhold, og Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet

vurderer derfor ikke, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ind-

hente oplysninger om en ansøgers religiøse overbevisning i forbindelse med

behandlingen af en ansøgning om dansk indfødsret.

Side 3/3