Til beslutningsforslag nr.
B 149
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 00. april 2021
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse
suppleres med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold
[af Marie Krarup (DF) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
<>
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at der skal stil‐
les strengere krav til de udlændinge, der ønsker at opnå
dansk statsborgerskab. Derfor ønsker V at stramme kravene
eksempelvis i forhold til kriminalitet og selvforsørgelse. V
finder det derudover nødvendigt at anlægge en langt mere
værdibaseret tilgang til tildeling af statsborgerskab. V finder
det naturligt at forlange, at udlændinge der ønsker dansk
pas skal tage Danmark til sig og skal respektere de danske
værdier og støtte det danske folkestyre.
Venstre mener dog ikke, at statsmagten skal registrere
folks private tro. Venstre støtter heller ikke, at der skal tilde‐
les statsborgerskab efter religion. Derfor kan Venstre ikke
støtte beslutningsforslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget støtter ikke Dansk
Folkepartis forslag om, at der udformes et lovforslag om
indfødsrets meddelelse således, at der ud over de nuværen‐
de oplysninger også anføres ansøgerens religiøse tilhørsfor‐
hold. Forslagsstillerne ønsker, at oplysninger om ansøgernes
religiøse tilhørsforhold fremadrettet skal indsamles og frem‐
gå af bemærkningerne til lovforslaget.
RV har to betragtninger som gør sig gældende: For det
første strider beslutningsforslaget mod statsborgerretskon‐
ventionen artikel 5 om at statsborgerretsregler ikke må for‐
skelsbehandle på grund af køn, religion, national eller etnisk
oprindelse. Der kan således ikke inden for Danmarks inter‐
nationale forpligtelser lægges vægt på en ansøgers religiøse
overbevisning i forbindelse med en ansøgning om dansk
indfødsret. For det andet vil staten kunne ifalde erstatnings‐
ansvar. Ministeriets jurister vurderer således i forbindelse
med en sammenlignelig situation – opdeling af lovforslag
om indfødsrets meddelelse i flere lovforslag efter lande eller
områder, – at hvis man gør det, og et flertal for eksempel
konsekvent siger nej til lovforslag med ansøgere fra MEN‐
APT-lande, vil disse personer kunne rejse et erstatningskrav
mod Danmark for at handle i strid med Danmarks internati‐
onale forpligtelser, jf. artiklen »Statsborgerskabsforslag kan
føre til erstatningskrav« fra Politiken den 4. marts 2021. Det
giver rigtig dårlig mening for RV, at vi gennemfører en
lovgivning, som medfører, at vi efterfølgende taber sager
ved domstolene. Beslutningsforslaget kan altså betyde, at
staten og hermed skatteyderne ender med at skulle betale
erstatning til hele lister af statsborgerskabs ansøgere.
Endelig kan tilføjes, at når det ikke er et kriterie vedtaget
af Folketinget, er der ingen mening i at medtage oplysnin‐
DokumentId
Journalnummer