Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 149:

Forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold.

Af Marie Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, vi skal sige velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Mange, mange tak. Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at kommende lovforslag om indfødsretsmeddelelse suppleres med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold. Og jeg vil godt starte med sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Jeg tror selv, at det er nemmere at blive integreret i Danmark, hvis man er vokset op med en kultur, der ligner den danske, men det betyder jo ikke, at det er umuligt, at indvandrere med en anden religion end den evangelisk-lutherske kristendom kan blive integreret i Danmark. Tusindvis af indvandrere fra muslimske lande er f.eks. blevet en velfungerende del af vores samfund. Mange af dem er også blevet danske statsborgere. Det afgørende for mig er derfor ikke ansøgernes religion, men deres vilje til at blive en del af vores land og vores folk. Derfor ønsker jeg, at kravene til ansøgerne rettes mod deres forsørgelsesgrundlag, deres danskkundskaber, deres ophold i Danmark, deres straffeattest og vilje til at respektere grundlæggende danske værdier, herunder det danske demokrati. Jeg er ikke tilhænger af et samfund, hvor rettigheder og muligheder er defineret af religiøs baggrund. Derfor er jeg også grundlæggende imod at skele til religion, når vi tildeler statsborgerskab. Det kan ende med, at visse grupper af personer diskrimineres på baggrund af deres religion.

Jeg synes i øvrigt ikke, at myndighederne og staten skal gå og indsamle oplysninger om borgeres religiøse tilhørsforhold. Forslaget vil i øvrigt heller ikke kunne rummes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelse. Det følger af en lang række konventioner, at en stat ikke må diskriminere på baggrund af religion. Men konventioner er nu ikke det afgørende for mig. Det afgørende her er, at vi møder folk som individer og ikke som muslimer, og at de mennesker, der får statsborgerskab, ikke får det på grund af eller på trods af deres religiøse tilhørsforhold. Tak for ordet.

Tak for ministertalen. Der en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg forstår ministeren sådan, at ministeren er imod oplysning. Ministeren ønsker ikke, at politikerne skal vide, hvad det er, de stemmer om, når de stemmer i Indfødsretsudvalget eller i Folketingssalen. Hvordan kan det være forkert at få den oplysning? Der er nogle, der kan lade være med at tillægge den vægt, og så er der andre, der vil tillægge den vægt. Hvordan kan det være forkert at give oplysning? Jeg synes, det er en mærkelig patroniserende holdning at have, altså at det skal være forbudt for os at få yderligere oplysninger om folk, når vi nu ved, at Danmark har en frihedskultur, der bygger på det kristne menneskesyn, og at den islamiske kultur i meget høj grad går imod det, og at det derfor er meget vanskeligere for folk, der kommer fra en islamisk kultur, at blive integreret i Danmark. Det ved vi. Det har vi belæg for igennem meget lang tid. Det må vi ikke vide, når vi skal stemme i Folketingssalen. Hvordan kan det dog være forkert, at vi får den oplysning?

Værsgo til ministeren.

Men skal staten indhente oplysninger om folks religion? Det ville da være et kæmpe nybrud i Danmark. Hvad så, hvis der er et andet partiet, der ønsker at indhente oplysninger om ansøgernes seksualitet, eller hvilket parti de har tænkt sig at stemme på? Jeg synes virkelig, at det er et skråplan at bevæge sig ud på. Og hvis der er et flertal i Folketinget, der ønsker at indhente de oplysninger om ansøgernes religion, så kan de jo aftale det og skrive ind i et cirkulære, at folk skal krydse et felt af, når de ansøger om statsborgerskab. Men det kommer ikke til at være mig som minister, der indhenter de oplysninger. Jeg er virkelig, virkelig skeptisk over for, at vi møder borgere med et ønske om at vide, hvad deres religion er, og at det skal indgå som en del af tildelingen af statsborgerskab. Jeg synes virkelig, det er afgørende, at vi står fast her og siger, at der er stramme krav for at blive dansk statsborger, og det skal der være, for de har været for slappe tidligere, men vi bliver nødt til at insistere på, at uanset hvilken religion folk har, så er udgangspunktet, hvis ellers de lever op til kravene, at folk får tildelt statsborgerskab. Så har vi en sikkerhedsscreening fra PET, men det er en anden historie.

Tak for det. Fru Marie Krarup, værsgo.

Nu beder vi heller ikke ministeren om at ringe til hver enkelt ansøger. Vi forestiller os, at man med lethed kan sætte et kryds, når man bliver bedt om alle de andre ting, man skal opgive, for at indgive en ansøgning om statsborgerskab i Danmark. Hvordan kan det dog være forkert at spørge folk, om man er medlem af en kirke eller et andet trossamfund? Hvorfor skulle det være kriminelt? Vi spørger ikke, hvad folk tror på – det må de selv om – men om de har et medlemskab et sted. Det er en objektiv oplysning, ligesom nationalitet er. Det er der intet forkert i. Nogle tillægger det vægt, andre tillægger det ikke vægt. Og det vil stå de politiske partier, der synes, at det er ligegyldigt, frit for at se bort fra det.

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg siger ikke, det er kriminelt. Vi befinder os i Folketingssalen, og vi kan jo beslutte, hvad der skal stå i lovgivningen. Jeg siger bare, det er et kæmpe skråplan at bevæge sig ud på, at staten, myndighederne, skal begynde at henvende sig til borgerne og indhente religiøse oplysninger med henblik på først sagsbehandling i et ministerium og derefter lovbehandling i et Folketing. Det synes jeg er et helt vildt skråplan, og jeg vil virkelig advare imod, at vi bare sådan skøjter let hen over det og siger, at det bare er, fordi vi indhenter oplysninger, og at det jo bare er for at kvalificere oplysningen og vedtagelsen af et lovforslag i Folketinget.

Jeg synes virkelig, at vi skal være på vagt her og stemme nej til det her beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den første ordfører, vi skal have på talerstolen, er hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet.

Tak. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at supplere lovforslaget om indfødsrets meddelelse med oplysninger om ansøgernes religiøse tilhørsforhold. I Socialdemokratiet mener vi, at de kommende danske statsborgeres religiøse tilhørsforhold er en privatsag. Derudover kolliderer beslutningsforslaget med vores internationale forpligtigelser. Med indvandringen til Danmark fra den islamiske verden er der igennem tiden kommet problematiske værdier hertil, som står i modsætning til vores danske frihedsværdier. Det gælder f.eks. synet på kvinder, homoseksuelle, jøder, religionskritik og ytringsfrihed, og det har skabt massive integrationsproblemer. Der er dog også folk fra lande i Mellemøsten i Danmark, som har integreret sig, og som bidrager positivt.

Hvis man udfører sin pligt og lever op til de stramme betingelser, vi stiller for at kunne opnå dansk statsborgerskab, skal ansøgeren selvfølgelig kunne søge og få et dansk statsborgerskab. Som forslagsstillerne ved, er vi i Socialdemokratiet altid åbne for at tage en drøftelse om, hvorvidt de nuværende betingelser for at opnå dansk statsborgerskab er stramme nok, og vi er også i færd med indfødsretsforhandlinger i øjeblikket. Derfor kan Socialdemokratiet på nuværende tidspunkt ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning, så hr. Lars Aslan Rasmussen skal lige blive på talerstolen. Værsgo til fru Marie Krarup.

Vi synes, at det er fint nok, hvis ansøgerne opgiver deres religiøse tilhørsforhold i fortrolighed, så det kun kommer til indfødsretsudvalgsmedlemmernes vidende. Det har vi ikke noget imod; det behøver ikke at stå direkte på lovgivningen, sådan som vi ellers først skrev i beslutningsforslaget. Men det virker virkelig besynderligt, at man svinger sig op på den helt høje hest, den helt høje konventionsmæssige hest, og siger, at det er diskrimination, og at det, uha, er imod alle mulige hellige konventioner, for hvordan søren kan det være det, hvis man behandler tingene forskelligt? Altså, vi har jo ikke tænkt os at stemme konsekvent imod mænd eller for kvinder, men vi ved jo alligevel, hvilket køn de har. Det skal de jo opgive. De skal også opgive, om de er gift eller ej. De skal også opgive, hvilket land de kommer fra. Er det så også forbudt, og er det så også voldsomt diskriminerende? Det virker virkelig besynderligt, at man ikke bare kan få lov at få den oplysning, som vi synes er vigtig, fordi vi synes, at kultur har meget, meget stor betydning. Andre synes, at det er hamrende lige meget. Hvorfor er det, at den oplysning i sig selv er forkert at få?

Ordføreren.

Jeg mener, at man ret hurtigt kan finde ud af, hvilken religion folk har, ved at kigge på, hvilket land de kommer fra. Det er jo meget objektivt. Altså, hvis vi snakker om irakere, er der måske 10 pct., der vil være kristne – desværre kun 10 pct., fordi de fleste er forfulgte eller er blevet smidt ud, hvilket er et alvorligt problem. Og det er det samme i Egypten. Er det ansøgere fra Marokko, er det måske 100 pct., der har muslimsk baggrund. Sådan kan man jo tage stilling til det. Man kan trække de her oplysninger meget let ud. Det er et spørgsmål om, om man personligt skal spørges om sådan noget, og jeg tænker, at de lande, hvor man specifikt spørger til religionen, f.eks. Libanon, hvor det står i folks pas, ikke er ret rare samfund.

Fru Marie Krarup.

Der er rigtig mange samfund, som virkelig ikke er specielt rare, og Danmark ender jo med at blive sådan et. Det er jo det, der er problemet. Vi ender med at blive sådan et land, der ikke er spor rart at være i, fordi vi giver statsborgerskab til personer, som ikke kan leve op til den frihed, vi har i Danmark, og som ikke ønsker at bevare den.

Derudover er det jo ikke rigtigt, at religion altid følger landegrænser. Det er jo netop for at give mulighed for at give en individuel behandling, at vi ønsker at få den her oplysning. For man kan jo faktisk godt være fuldt kristen og fra Iran, selv om Iran er et muslimsk land. Og jeg hørte jo også, at ordføreren havde stor sympati for vores forslag i begyndelsen, indtil man måske blev banket på plads.

Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det, jeg sagde, var, at når vi forhandler, er vi selvfølgelig åbne for at høre på alle partier. Det har jeg også sagt, når Radikale Venstre er kommet med noget, jeg har syntes var lidt anderledes, eller hvad man kalder det – så har vi sagt, at vi kigger på det. Men jeg har hele tiden sagt, at det selvfølgelig skal være lovligt. Og nu kan man jo trække sådan nogle oplysninger på mange måder; det er det, jeg siger. Jeg synes, at når man kan se, hvilket land ansøgeren kommer fra, kan man drage sine egne konklusioner. Ja, man kan være en forfulgt kristen fra Iran eller den der lille jødiske minoritet, de har, men man kan jo også have muslimsk baggrund og være forfulgt af mullahstyret i Iran.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er dog det laveste, jeg har været med til endnu, hvad angår skridt hen imod et totalitært samfund, hvis man nu også skal til at registreres for sin tro. Tænk, hvis man også skal til at registreres for det, man siger, det, man mener politisk, og det, man ellers tænker helt privat. Det bliver da et fantastisk samfund at leve i, hvis det er Dansk Folkepartis model.

Jeg vil gerne høre: Når ordføreren siger, at Socialdemokraterne ikke på nuværende tidspunkt kan stemme for forslaget, er det så, fordi ordføreren godt kunne forestille sig, at man gjorde det en anden gang? Eller kunne vi få så klar en melding fra ordføreren, som vi fik fra ministeren, om, at det i hvert fald ikke blev med ham som minister, at den slags ting blev gennemført, uanset om Folketinget ville gennemføre det?

Ordføreren.

Nej, jeg er enig med ministeren i, at vi ikke kommer til at støtte, at man sidder og udspørger folk. Det var derfor, jeg forklarede fru Marie Krarup, at man jo sagtens kan danne sig sine egne indtryk. For man kan jo finde ud af, hvor folk kommer fra, så hvis man har et problem med, at der er mange irakere i Danmark, så må man jo stemme nej til dem. Lige nu er briter, så vidt jeg ved, den største gruppe, som har fået dansk statsborgerskab.

Hr. Christian Juhl.

Det var nu ikke lige det, jeg spurgte om. Jeg spurgte til ordførerens ordførertale, hvor han sluttede af med at sige, at Socialdemokratiet ikke på nuværende tidspunkt kan stemme for sådan et lovforslag. Det tirrede mig lidt i den trælse retning, for så var det, ligesom man åbnede op for en bagdør, med hensyn til at man måske kunne gøre det i en særlig situation. Altså, jeg vil gerne have ret klare svar fra den regering, jeg er parlamentarisk grundlag for, på så afgørende et spørgsmål om, om man vil gå et skridt i retningen af et totalitært samfund.

Ordføreren.

Jeg har svaret hr. Christian Juhl. Jeg har også sagt meget tydeligt, synes jeg, at Socialdemokratiet ikke kommer til at spørge ind til folks religiøse overbevisning.

Tak til Socialdemokratiets ordfører – der er ikke flere korte bemærkninger. Herefter skal vi sige velkommen til Venstres ordfører hr. Morten Dahlin.

Der er kun ét Danmark. Og selv om Danmark ikke skal stå stille, bliver vi nødt til at passe på det, der gør vores land unikt. Derfor er det at tildele statsborgerskab ikke noget, vi skal tage let på. Vi skal gøre os umage, vi skal tænke os grundigt om, vi skal også tænke os mere grundigt om, end vi gør i dag. Vi skal turde stille nogle strengere krav, både til at folk forsørger sig selv, at de kan dansk, at de holder sig på dydens smalle sti, men også at de, som Grundtvig sagde, har ild for fædrelandet. De skal have et ønske om at blive danske, og de skal have taget Danmark til sig. For hvis man som udlænding kommer til Danmark for at blive dansk statsborger, skal det ikke være for at ændre Danmark; så skal det være for at blive dansk.

Derfor har vi i Venstre foreslået, at man skal have en langt mere værdibaseret tilgang med fokus på danske værdier til det at tildele dansk statsborgerskab. Vi skal forlange, at man har taget Danmark til sig, hvis man vil have dansk pas. Det er Venstres politik, og den kæmper vi for at få gennemført i de politiske forhandlinger, der lige nu foregår, om nye regler for tildeling af statsborgerskab.

Men det, der ikke er Venstres politik, er at registrere folks tro på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, og det er heller ikke vores politik at tildele statsborgerskab efter religion. Vi vil gerne sige, at hvis man insisterer på at følge sin religion så meget, at når den konflikter med dansk lovgivning, vælger man religionen til og dansk lovgivning fra, så skal man selvfølgelig ikke have dansk pas. Men det betyder ikke, at man skal udelukke folk fra lovforslaget om indfødsrets meddelelse på baggrund af deres religion – det synes vi er forkert. Vi synes grundlæggende ikke, at staten skal opbygge et religionskartotek over dem, der bor i Danmark.

For det, der skal afgøre, om du får tildelt den gave, det er at blive dansk statsborger, skal ikke være din private tro; det skal være, om du har taget Danmark til dig, og om du lever op til de krav, vi som samfund stiller til dem, vi lukker ind i vores fællesskab. Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, der var nogle misforståelser af forslaget her, som jeg godt lige vil rette. Vi taler jo ikke om, at man skal registrere folks tro; vi siger, at når man ansøger om statsborgerskab, skal man opgive, om man er medlem af et trossamfund, og hvilket trossamfund det så er. Vi er åbne over for, at det bliver givet i fortrolighed og kun til Indfødsretsudvalgets medlemmer, som så kan give det anonymiseret videre til andre i deres partier, så man ikke stemmer i blinde hernede.

I Dansk Folkeparti mener vi, at kultur betyder noget, og vi mener, at religion er den afgørende ingrediens i kultur. Derfor er vi ikke overrasket over de store integrationsproblemer, der er med muslimer – dem forudsagde vi faktisk. Derfor mener vi, at det er ret klogt at være forsigtig med at give mange muslimer statsborgerskab, for har man en stor muslimsk gruppe, kommer der ghettodannelser og alle de problemer, som vi ser i dag.

Hvorfor er det, at vi ikke må stemme efter den overbevisning? Hvorfor er det, at vi ikke må få disse oplysninger, så vi kan føre den politik ud i livet?

Hr. Morten Dahlin.

Analysen fra Dansk Folkeparti, som lyder på, at vi har nogle massive udfordringer med parallelsamfund, kriminalitet og andet, som kan henføres til de grupper, der er indvandret fra muslimske lande, deler jeg. Det er også derfor, det er vigtigt, at vi fører en udlændingepolitik, der gør, at vi begrænser tilstrømningen fra de dele af verden. Men at gå derfra og til, at vi som stat skal indsamle oplysninger om folks religion, går vi ikke ind for, det vil vi ikke være med til.

Vi er jo grundlæggende skeptiske over for, at staten opbygger kartoteker med alle mulige data om borgerne. Det er sådan lidt imod vores værdisæt, så det er vi skeptiske over for, og derfor kommer vi ikke til at støtte det her forslag. Vi mener ikke, der skal opbygges et religionskartotek. Vi mener, at man skal stille strammere krav til at få dansk statsborgerskab, men vi skal ikke tildele statsborgerskab på baggrund af folks religion.

Fru Marie Krarup, værsgo.

Nu skal der ikke opbygges nogen kartoteker, altså – det er også helt misforstået. Der skal ikke indsamles oplysninger. Man skal afkrydse, ligesom man gør, når man skal krydse af, om man er mand eller kvinde og hvilket land, man kommer fra. Og vi kan destruere oplysningerne umiddelbart efter afstemningerne. Der skal ikke indsamles oplysninger. Og ordføreren kan stemme helt uden at se på de oplysninger; det er bare os, der tillægger dem vægt. Vi synes, det er vigtigt.

Jeg kan jo høre, at ordføreren også gør det, men ordføreren er bare ikke kommet så langt i sin udvikling, at han tør indrømme det. Muslimsk kultur, muslimske lande, men da ikke islam, uh, nej, nej, nej – men det er jo det, det drejer sig om.

Ordføreren.

Jeg skal afholde mig fra at diskutere fru Marie Krarups og mine udviklingsstadier fra Folketingets talerstol. Til den første del, der sådan handler om sådan generel tillid til myndighederne behandling af borgernes data, så vil jeg sige, at der anlægger Venstre ganske givet nok en lidt mere skeptisk linje over for myndighedernes evne til det, end man oplever i nogle andre partier. Vi er ikke nødvendigvis glade for, at statsmagten har en masse oplysninger om borgerne.

I forhold til det andet er det helt centrale spørgsmål her, om man skal tildele folk statsborgerskab på baggrund af en religion. Det synes vi ikke man skal.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu har jeg hørt ordføreren tale mange gange, og jeg synes godt at nogle af de ting, som ordføreren siger, kan kaldes floskler, når han siger: Vi skal turde stille strenge krav, de skal ikke komme til Danmark for at ændre Danmark, og de skal tage Danmark til sig og sådan nogle ting. Så jeg vil gerne spørge: Er ordføreren ikke klar over, at det her land stort set er bygget op af folk, der er kommet her og har hjulpet med at forandre det, forandre vores samfund? Hvert eneste år forandrer vi det her samfund. Nogle i Folketingssalen vil forandre det i den ene retning, og andre vil forandre det i den anden retning, nogle vil blive stående, og så er der nogle få stykker, der vil gå baglæns.

Jeg mener: Det er jo én stor forandringsproces, vi har været igennem i hvert fald i min tid. Måske min oldefar ville føle, at det næsten var det samme at blive født på husmandsstedet og dø på husmandsstedet og gøre det samme hver eneste dag. Men det er jo ikke det, Danmark overlever på i dag; det er jo forandring og inspiration fra en masse kulturer, så vi kan blive dygtigere og klogere og bedre til at skabe et godt samfund.

Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Hr. Christian Juhl startede med at sige, at han havde hørt mig sige nogle af de ord, jeg sagde i dag, mange gange. Jeg vil så anbefale, at hr. Christian Juhl næste gang hører lidt bedre efter, for det, jeg indledte med at sige, var: Der er kun ét Danmark, og selv om Danmark ikke skal stå stille, bliver vi nødt til at passe på det, der gør vores land unikt. Derfor er det i min optik fuldstændig forfejlet, hvis man ønsker at føre en politik, hvor der kommer nogle mennesker hertil fra nogle lande og nogle samfund, som har nogle værdier, som er mange gange dårligere end de danske, altså hvis man får dem her til Danmark og så accepterer, at nogen ønsker at omforme Danmark efter de værdier. Det ville være dumt. Det betyder jo ikke, at man ikke skal udvikle Danmark. Vi går meget ind for udviklingen af Danmark.

Tak. Hr. Christian Juhl, værsgo.

Tak for det. Jeg glemte også at sige, at jeg da var glad for, at der var en lille smule liberalisme tilbage, og at det her totalitære samfund, som DF abonnerer på, ikke er Venstres ønske. Det er jeg rigtig, rigtig lykkelig over. Ordføreren sagde i hvert fald, at han var lidt skeptisk over for staten – lidt skeptisk. Jeg er meget skeptisk over for at indsamle den slags oplysninger. Og når jeg tager fat i det der med ikke at forandre Danmark, mener jeg faktisk, at jeg forventer, at alle borgere vil tage del i den store forandringsproces, vi også har brug for i de tre store kriser, vi i øjeblikket står i. Hvis ikke vi bruger den samlede kapacitet af intellektuel kraft, vi har, så er vi da nødt til at sige, at så når vi ikke målet. Derfor har vi brug for alle i den her proces, og derfor skal de skabe forandring.

Ordføreren, værsgo.

Tak til hr. Christian Juhl for hr. Christian Juhls filosofiske overvejelser om liberalisme, og hvad det vil sige at være liberal. Jeg vil sige, at den dag, jeg lader en kommunist definere, hvad det vil sige at være liberal, er den dag, der er to torsdage i en uge.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Morten Dahlin skal lige spritte af, og så kan vi sige velkommen til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det. I virkeligheden vil jeg sige noget, som jeg synes jeg har sagt tidligere på dagen, da vi behandlede det foregående beslutningsforslag om, at man ligesom skal kunne kategorisere lovforslag efter, hvor folk kommer fra i verden, hvilket land man kommer fra. Og der sagde jeg, at vi ikke synes, man skal kunne beslutte, om folk skal have statsborgerskab, på baggrund af hvor de kommer fra, når nu det ikke er en del af de kriterier, vi bruger til at tildele folk statsborgerskab. Og det er der en god grund til, for man kan jo godt komme fra et land, som nogle andre også kommer fra, som ikke er gode samfundsborgere, og stadig selv være en god samfundsborger.

På samme måde vil jeg sige til det her, at man jo godt kan være muslim eller ortodoks kristen og stadig være en god samfundsborger og stadig sætte loven over sin religiøse overbevisning og stadig være godt integreret. Og derfor kan jeg ikke se formålet med det her. Jeg kan høre, at forslagsstillerne går meget op i, at man fra Dansk Folkepartis side skal kunne stemme imod nogle bestemte karakteristika, men vi mener i SF, det er forkert, at man de facto skal kunne forhindre folk i at få statsborgerskab, når det ikke er en del af de kriterier, vi opstiller, når folk skal ansøge. Og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Endnu en gang kan jeg jo høre, at SF ønsker at minimere demokratiet. Altså, den politiske holdning, som vi har, er åbenbart ikke gyldig, den må ligesom ikke komme til udtryk i en politisk afgørelse. Vi mener, at kultur betyder noget, vi mener, at det er afgørende, hvilken kultur der foreligger, når vi kan se på, hvor høj en grad af frihed, man har. Den frihed, vi har i Danmark, afhænger af den protestantisk-kristne kultur, som vi har i Danmark. Det er helt afgørende. Hvis der kommer et flertal af muslimer, er den kultur væk, så er friheden væk.

Derfor er det afgørende, at der ikke kommer en meget stor gruppe af muslimer i Danmark, der får f.eks. stemmeret. Vi skal ikke kunne tiltrække muslimske indvandrere i en stor mængde, og det ville vi gøre, hvis vi bare giver statsborgerskab. Vi ønsker at stemme imod. SF kan jo lade være, men hvordan kan SF være imod, at vi får den oplysning? Hvordan kan man være imod, at vi effektuerer det demokrati, som vi har, hvor det er en politisk beslutning, at man stemmer om, hvem der skal have indfødsret? Hvordan kan man så være imod, at man har et informeret grundlag for sin politiske beslutning?

Tak. Værsgo.

Det er, fordi vi ikke kan se, hvilken relevans det har for beslutningen. Vi synes ikke, at man kan skære alle mennesker med en bestemt religion over den samme kam. Det er så i orden, at fru Marie Krarup synes det, og jeg synes, at fru Marie Krarup får afløb for den holdning her i Folketingssalen netop nu, og det er jo så demokratiet. Men en del af demokratiet er jo også den form for politik, som jeg bedriver lige nu, og det er at sige, at jeg ikke synes, at fru Marie Krarups holdning skal være definerende for menneskers skæbne, når de skal opnå statsborgerskab, og det er jo så demokratiet i sin reneste form.

Fru Marie Krarup.

Jeg kan så forestille mig, at SF gerne vil tage stemmeretten fra en del mennesker, som har de holdninger, som SF så er imod. Er det sådan, man skal forstå det? For hvad kan der være galt i, at man får oplysninger, som kan ligge til grund for, hvordan man stemmer i Folketingssalen? SF forstår ikke, at kultur har stor betydning. Nej, men så se dog bort fra det. Vi får også at vide, hvilket køn de har. Det er der ikke nogen der stemmer i forlængelse af. Vi får at vide, hvilken nationalitet de kommer fra. Det er der også mange der er ligeglade med. Hvorfor må man ikke få at vide, hvilket religiøst fællesskab de er medlem af? Det virker fuldstændig barokt, at man modsætter sig, at der kommer ekstra oplysninger om de folk, der søger statsborgerskab i Danmark.

Værsgo, ordføreren.

Nej, SF har ikke tænkt sig at tage stemmeretten fra folk, der mener det samme som fru Marie Krarup. Det er også derfor, SF er troppet op på talerstolen her og diskuterer med fru Marie Krarup. For ordføreren, der står her, anerkender fru Marie Krarups synspunkter, og det vil jeg gerne slå fast, for det skal der ikke være nogen tvivl om. Men vi synes ikke, at din religiøse overbevisning har nogen relevans for, om du må få statsborgerskab, og hvis fru Marie Krarup mener, at den bør have relevans, så synes vi, at fru Marie Krarup skal få det ind i de forhandlinger, som hun stadig sidder i, med ministeren. Der er SF trods alt ikke til stede længere.

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og der skal også lige sprittes af her. Tak for det.

Så skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordfører, fru Susan Kronborg. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Radikale Venstre er imod beslutningsforslaget, og det skyldes for det første, at forslaget om, at man anfører religion og religiøst tilhørsforhold i bemærkningerne til lovforslaget om indfødsretsmeddelelse, strider mod statsborgerretskonventionen, hvor man ikke må forskelsbehandle på grund af køn, religion, national eller etnisk oprindelse. Det vil sige, at det ikke er muligt at stemme for det her beslutningsforslag, hvis det er sådan, at vi vil holde os inden for de rammer, som er dannet af de internationale aftaler, Danmark har indgået, og det er et godt princip, at man holder de aftaler, man har indgået.

For det andet har ministeriet fundet frem til, at det vil være ansvarspådragende for staten, hvis det er sådan, at man ender med at afvise statsborgerskabsansøgere på grund af MENAPT-lande-ansøgningsopdelinger, og det samme vil jo så også parallelt gælde her, hvis man anfører religion og man så ender med at stemme nej til de statsborgerskabsansøgere. Så det giver rigtig dårlig mening for Radikale Venstre, at vi på den måde ender med at skulle betale erstatning til en hel række ansøgere. Det er jo skatteyderne, som skal betale det, og det synes jeg ikke ville være i orden.

Derudover vil jeg lige tilføje, at det her med at anføre religion i bemærkningerne til lovforslaget om indfødsretsmeddelelse, jo så ikke er et kriterie, som er vedtaget af Folketinget, og derfor vil det heller ikke give nogen mening at medtage en sådan oplysning i lovforslaget om indfødsretsmeddelelse. Tak for ordet.

Tak til fru Susan Kronborg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indlede med et citat:

»Det kan ende med, at visse grupper af personer diskrimineres på baggrund af deres religion, og at vi på den måde i virkeligheden skubber de forkerte fra os, og det vil være et skridt baglæns i den frihedskamp for de demokratiske værdier, som jeg mener er så helt afgørende ikke bare for Danmark, men for hele Europa.«

Det svarede hr. Mattias Tesfaye til fru Marie Krarup, da der i 2019 blev spurgt ind til, om man burde angive religiøst tilhørsforhold på indfødsretsansøgninger, og jeg kunne sådan set ikke være mere enig. Det sker ikke ofte, at vi i denne sal er enige om præcis det her emne, hr. Mattias Tesfaye og jeg, men det er vi i det her tilfælde.

Jeg vil gerne pointere absurditeten i, at der i bemærkningerne til dette beslutningsforslag henvises til grundloven som argument for, at det skal gennemføres. Ja, vi kan godt blive enige om, at grundloven foreskriver, at indfødsret til udlændinge tildeles ved lov og dermed af os politikere, og at vi politikere også kan stemme efter vores egen overbevisning. Men grundloven indeholder nogle endnu mere relevante bestemmelser om det her spørgsmål. Grundloven sikrer os nemlig religionsfrihed i Danmark. Grundloven sikrer en adskillelse mellem kirke og stat.

Vi har en udbredt frihed i Danmark, og den er bl.a. sikret ved vores forsamlingsfrihed, vores ytringsfrihed og vores religionsfrihed. Det er fundamentet for at have et demokratisk samfund, nemlig at vi ikke har sindelagskontrol med borgerne. Man skal følge landets love, men man må tro på, præcis hvad man vil.

I dag behandler vi så det her forslag, der er et direkte angreb på vores demokrati. Det er et eksempel på, hvordan udlændingedebatten er kørt så meget af sporet, at den danskhed, der bliver talt om, faktisk bliver fuldstændig glemt. Vi skal her i den her sal værne om vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Hvis ikke vi gør det, men derimod modarbejder alt det, vi har kæmpet for siden grundlovens indførelse, nærmer vi os en tilstand, som er sammenlignelig med tilstanden i lande, vi ellers helst ikke vil sammenligne os med, hvor regeringer dikterer, hvilke borgere der har hvilke rettigheder, hvor religiøse mindretal bliver forfulgt, og hvor man ikke offentligt kan ytre sine holdninger, da det i så fald ville kunne ramme ens borgerrettigheder senere.

Hvis man lever op til de meget stramme betingelser for at opnå indfødsret, skal man også have det. Man har bevist, at man er integreret, man kan sproget, man kan forsørge sig selv, man har ikke begået alvorlig kriminalitet. Derfor er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken religion man har. Man er mere dansk end rigtig mange mennesker, der er født med dansk statsborgerskab, i hvert fald hvis man køber ind på hele retorikken om, at der er endegyldigt sande danskhedskriterier, for det er jo kriterier, man skal leve op til for at få indfødsret.

Men der er mange måder, man kan gøre livet besværligt på for mennesker med en anden religion end den kristne, og det har Dansk Folkeparti da også været bannerfører for i mange år: Håndtryksceremonier og indfødsretsprøver, der ingen gavn gør, er allerede målrettet personer af bestemte kulturer og religioner for at gøre det svært for dem at opnå dansk statsborgerskab. Hvad bliver det næste? At man skal stå og synge: »Slabbadubadelle, jeg elsker frikadelle« og æde en skovsnegl for at opnå dansk statsborgerskab? Ja, det er lige før, det ikke skulle undre mig. Så er vi da også helt sikre på, at vi sørger for, at så få som overhovedet muligt opnår dansk statsborgerskab.

Det er absolut ikke danskhed at udøve sindelagskontrol med borgerne; det er ikke demokratisk, at man fra Folketingets side skal have mulighed for at forskelsbehandle borgerne på baggrund af deres lovlige religiøse overbevisning; og det er absolut ikke et forslag, som Enhedslisten kan støtte.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Med det her forslag ønsker vi lige præcis at udbygge demokratiet. Vi ønsker, at politikerne kan stemme om ting, som de faktisk ved noget om, i stedet for som det er nu, hvor de gør det med bind for øjnene. Vi ønsker at forsvare religionsfriheden, fordi det, der sker, hvis der kommer for stor en mængde af folk med islamisk overbevisning, er, at religionsfriheden vil forsvinde.

Vi burde have gjort sådan, som de østeuropæiske lande gør lige nu. De siger nej til muslimsk indvandring. De ved, hvordan det er at leve i ufrihed. Det har de prøvet, dengang de var lydstater til Sovjetunionen. De ønsker ikke mere ufrihed. De siger nej til islam. Det skulle vi også have gjort. Vi har desværre fået en stor andel af muslimer i Danmark. Vi skal sørge for, at de ikke får statsborgerskab, så de ikke får arveret til vores hus. Selvfølgelig er der nogle af dem, der vil kunne leve op til de ting og kunne acceptere vores frihed, men vi ser gang på gang, at mange af dem ikke kan, fordi det er en indbygget del af islam, at man ikke accepterer individuel frihed.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Allerførst kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, om der slet ikke er nogen grænser for, hvad fru Marie Krarup mener hun har ret til at vide, når hun skal stemme? Er der ikke nogen grænser i forhold til individets frihed og at kunne have en personlig integritet? For med den argumentation kan man jo spørge, hvilken religion folk har, hvad deres bedstemor hed, og hvis det var en bedstemor, der hed Sofie, så kan det få en konsekvens. Hvor langt skal vi gå, for at fru Marie Krarup føler sig tilfredsstillet, i forhold til hvilken viden man skal have for at kunne tildele statsborgerskab? Det er jo det, der ligger i det her forslag. Der spørger vi efter noget, som ingen relevans har, nemlig hvad man tror på. Det er jo noget, man helt selv må bestemme, og ikke noget, man har pligt til at oplyse til andre, heller ikke, hvis man skal søge om statsborgerskab.

Den anden ting er de helt urimelige og generaliserende betragtninger om, hvilke karakteristika der præger folk med en muslimsk tro. Jeg synes, det er anstødeligt, at man skal høre på den slags bemærkninger, fordi det jo er generaliseringer, som ingen steder hører hjemme.

Fru Marie Krarup.

Det ville nok være en fordel, hvis ordføreren satte sig ind i, hvad islam går ud på, og prøvede at forstå, at den i sin kerne er frihedsdræbende; det er det, der er problemet, og at vores kultur er det modsatte.

Men hvilke grænser der er for, hvad vi ønsker at vide som politikere, når vi skal stemme om, om en person skal have statsborgerskab, synes jeg skal være op til de enkelte politikere. Det er derfor, vi går ind for, at man skal have en individuel behandling af hver enkelt ansøger, og så må det være op til den enkelte politiker, hvor meget man ønsker at vide, ligesom det må være op til den enkelte person, der ønsker at indgå ægteskab og dermed indlemme en anden person i sin familie, at bedømme, hvor meget viden vedkommende vil have om den person.

Ordføreren.

Men der er jo forskel på at være borger i et samfund med fulde rettigheder som f.eks. at kunne være med til at bestemme om de love, man skal leve under, og så det at indgå et ægteskab.

Det er jo fuldstændig rigtigt: Fru Marie Krarup har retten til at fremsætte det her beslutningsforslag og stille det her krav, og jeg har så retten til at sige, at jeg synes, det er et tåbeligt forslag, og argumentere for det. Det er jo sådan set det, jeg synes jeg har gjort her.

Så vil jeg bare sige, at der ikke er specielle karakteristika ved folk, der har en bestemt religion. Det er simpelt hen ikke rimeligt at blive ved med at fremføre det synspunkt.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Vi står jo som sagt midt i forhandlingerne om nye regler for dansk statsborgerskab, og det, som Dansk Folkeparti foreslår her, har vi allerede diskuteret i forhandlingerne. Som jeg forstår det, er forslaget bl.a. blevet afvist af regeringen, fordi det ikke kan lade sig gøre inden for de nuværende juridiske rammer, men vi anerkender selvfølgelig, at det er et ønske, som Dansk Folkeparti har. Vi har jo alle sammen forskellige ønsker.

Fra os Konservative kan jeg sige, at vi ikke har et ønske om at dele ansøgere til dansk statsborgerskab op i grupper efter lande eller efter religion. Vi ønsker derimod en individuel behandling af ansøgerne, hvor vi kan danne os et helhedsindtryk, og hvis det så viser sig, at en ansøger er glødende islamist og ønsker at erstatte Danmark med et kalifat som Islamisk Stats, så skal vi Konservative nok sige nej til det. Vi ønsker som sagt en individuel samtale. Det er også det, man har, når man skal til samtale i en virksomhed, og det er også det, man har, når man skal til session i forsvaret. Så kan det godt være, at hr. Christian Juhl synes, at det er bindegalt at skulle til en individuel samtale, men jeg har svært ved at se, at der i hvert fald er særlig mange virksomheder, der ansætter folk uden at have det. Derfor synes jeg ikke, det er helt skørt at bede om det, når mennesker skal være en del af det danske fællesskab.

Så vi Konservative ønsker ikke at sige ja eller nej til statsborgerskab på forhånd alene på baggrund af land eller religion. Det er vi faktisk helt grundlæggende imod. Men vi anerkender selvfølgelig, at forskellige partier har forskellige måder at se tingene på, og det er jo netop derfor, vi foreslår, at vi hver især skal have mulighed for at stemme efter vores overbevisning i udvalget, hvis det er sådan, at vi i udvalget laver en individuel behandling af hver ansøger. Det er det, vi håber bliver et af de mange resultater af de igangværende forhandlinger.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Vi synes jo, det er rigtig fornuftigt med en individuel behandling. Det har vi jo hele tiden gået ind for. Men må man så i den individuelle behandling vide, hvilket religiøst tilhørsforhold den enkelte person har, eller må man ikke det ifølge De Konservative? Det er mit ene spørgsmål.

Det andet er: Hvis man beder om at få den oplysning, om folk tilhører et religiøst fællesskab eller har et religiøst tilhørsforhold, er det så sådan, at man som politiker er nødt til at stemme på en bestemt måde i forhold til det? Hvorfor er det, at det er nødvendigt for De Konservative at sige: Vi vil ikke på forhånd sige nej til nogen, fordi de tilhører en bestemt religion? Det er jo ikke det, der bliver bedt om her i forslaget. Det, der bliver bedt om, er, at vi kan få det oplyst. Det er jo ikke andet end det. For nogle gange kan det være, at det gør, at man vil lade det religiøse tilhørsforhold hælde til den negative side, og andre gange kan det være, at man vil lade det hælde til den positive side. Hvorfor er det, at ordføreren med det samme er sikker på, at man så på forhånd udelukkende vil stemme efter det? Det er en mærkelig generalisering, som jeg ikke forstår.

Hr. Marcus Knuth.

Prøv at høre. Det er ikke, fordi vi Konservative ikke anerkender, at der er store problemer med islam i Danmark, for at sige det lige ud, og det er jo også noget, vi igen og igen har adresseret, og vi er kommet med forslag til, hvordan man kan imødegå det. Men når det kommer til lige præcis ansøgning om dansk statsborgerskab, vil jeg give ordføreren et eksempel: Vi ser jo allerede nu i nogle tilfælde, at folk, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, konverterer til f.eks. kristendom i håbet om, at de så ikke kan blive sendt tilbage til deres land. Lad os sige, at man som ansøger er bange for at blive afvist, f.eks. hvis man er muslim. Men religion er jo ikke noget, man skriver ned på et stykke papir, og så kan man bare skrive, hvad man vil. Det er derfor, jeg ikke synes, at det er den rigtige måde at gøre det her på.

Fru Marie Krarup.

Men det er jo ikke det, det drejer sig om. Det er jo ikke et forslag om, at man skal stemme på en bestemt måde afhængigt af folks religion. Det her er et forslag om, at man får det som en ekstra oplysning. For det er jo rigtigt, at der vil være en masse snydekonvertitter. Det er der da ingen tvivl om, så derfor er det jo ikke altid, at den oplysning er noget som helst værd. Men hvorfor skal det være forbudt at få den oplysning? Det er det, som jeg synes er forkert. Det må da være en fordel for demokratiet, at folk stemmer på et oplyst grundlag.

Ordføreren.

Jamen hvis logikken er, at det ikke skal have indflydelse på den måde, man stemmer på, og at man ikke kategorisk vil sige nej til folk, der har en bestemt religion, hvorfor er det så vigtigt? Folk kan være meget troende, og folk kan være lidt troende, folk kan tro på det ene, og folk kan tro på det andet, og folk kan konvertere. Jeg anerkender, at det er en prioritet for Dansk Folkeparti, men det er det bare ikke for os Konservative. Vi vil hellere danne os et helhedsindtryk gennem en samtale og have en individuel behandling i udvalget.

Tak for det. Så skal jeg spørge, om hr. Christian Juhl vil have en kort bemærkning. Det vil han. Værsgo.

Tak. For det første vil jeg sige til ordføreren, at der da trods alt, selv om man skal langt ud, er en smule borgerlig anstændighed en gang imellem i forhold til det totalitære samfund, og det vil jeg gerne kvittere for.

Hvad angår individuelle samtaler, vil jeg sige, at ordføreren må holde alle de individuelle samtaler, han vil. Jeg holder også mange individuelle samtaler selv med konservative ude fra bibelbæltet, men jeg holder også individuelle samtaler, når jeg er arbejdsgiver, og når nogen i vores ansættelsesudvalg så spørger, om vedkommende er socialdemokrat eller DF'er, bryder jeg selv ind og siger, at det spørger vi ikke om her, for det er uvedkommende for den her sag, og det er i øvrigt i strid med den frihedsrettighed, vi har i Danmark med at tænke, tro og tale frit. Vi vurderer folk på deres kvalifikationer.

Det er fint med alle de individuelle samtaler, I kan nå at holde, det har jeg ingen problemer med, bare vi ikke skal stemme om 2.000 individuelle lovforslag i Folketingssalen. Det har vi et særligt dygtigt udvalg til og rigtig mange embedsfolk som kan hjælpe med.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Christian Juhl har flyttet sig i den lille times tid, siden jeg stod heroppe sidst, for da kaldte hr. Christian Juhl det for sindelagskontrol, at vi ville have samtaler med folk, men nu siger hr. Christian Juhl, at det gør man da også, når man skal ansætte folk. Ja, det er sund fornuft, og det sker også i forbindelse med session, og derfor giver det da ingen mening at synes, at det er bindegalt at gøre det, når mennesker gerne vil have det danske pas. Så jeg er da glad for, at Enhedslisten langt om længe bakker op om vores konservative forslag om individuelle samtaler som en del af processen for at få det danske pas.

Hr. Christian Juhl.

Nu må ordføreren være lidt ordentlig i debatten. Jeg sagde, at jeg ikke ønsker individuelle samtaler om sindelag, for det er jeg inderligt imod, og jeg er også inderligt imod, at nogen i en ansættelsessamtale spørger, om jeg er socialdemokrat eller medlem af Dansk Folkeparti, eller hvad pokker jeg kan være, og om jeg i øvrigt går i kirke om søndagen, for det er uvedkommende for sagen. Jeg sagde, at jeg ikke ønsker samtaler om sindelagskontrol. Nu prøver jeg at sige det to gange, og jeg vil også gerne sige det en tredje gang, hvis det er. Samtaler er jo ganske udmærkede til at blive klogere, men der er en grænse for, hvad man kan tillade sig at bede om at få at vide.

Værsgo.

Jo, men der må jeg så også lige bede om lidt anstændighed fra hr. Christian Juhls side, for vi har jo slet ikke engang nået det punkt, hvor vi er begyndt at strukturere, hvordan de her samtaler skal afholdes. Vi har sagt: Lad os kigge på Østrig, lad os kigge på Schweiz og så se, hvad der rent faktisk giver mening her.

Hr. Christian Juhl lægger jo en masse ord i min mund om, hvordan de her samtaler skal gennemføres. Vi er ikke engang begyndt at diskutere det endnu. Så skal vi ikke tage diskussionen om, hvordan de her samtaler skal gennemføres, når det er sådan, at vi forhåbentlig lige om lidt har vedtaget, at de skal være en del af processen?

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Nu begynder den her diskussion at stikke lidt af og omhandle et helt andet tema, nemlig spørgsmålet om at have samtaler i forhold til indfødsret. Jeg vil da bare godt lige spørge ordføreren om det, jeg også spurgte Venstres ordfører om tidligere: om ordføreren ikke er enig i, at det optimale er, at der er nogle helt objektive kriterier for, hvad der skal til for at kunne opnå dansk indfødsret, i sammenligning med hvis man f.eks. skal ind på en uddannelse eller andre ting, altså hvor man kan sige, at der er nogle objektive kriterier, folk skal opfylde, og at hvis de opfylder dem, så har de mulighed for netop at få dansk indfødsret.

Marcus Knuth.

Det er jo så nok der, hvor vi helt grundlæggende ser forskelligt på tingene. For vi mener ikke, at det danske statsborgerskab er en ret, man har, altså noget, man har ret til, hvis man lever op til nogle firkantede kriterier, i forhold til hvor længe man har boet i Danmark, i forhold til hvor længe man har arbejdet her, i forhold til om man har begået kriminalitet på et bestemt niveau. Vi mener, at der skal det individuelle skøn ind over, præcis ligesom Grundtvig gjorde det i de første samtaler, der åbenbart fandt sted i 1850. Det er det, vi vil tilbage til.

Altså, det danske statsborgerskab er ikke en ret, men en gave, man får, hvis man virkelig gør sig fortjent til det. Og derfor synes vi, at det at have en samtale, sådan som hr. Christian Juhl også vil som arbejdsgiver, er en naturlig del af det.

Peder Hvelplund.

Men så taler vi jo ikke længere om objektive kriterier, for så ved man ikke, hvad det er, man skal kunne til en samtale. Nu bliver der tit rejst det der med, at man skal være dansk i hjertet, og jeg ved ikke, hvordan man lige under en samtale finder ud af, om folk er danske i hjertet, og hvad det i øvrigt har af relevans i forhold til det.

Det var derfor, jeg spurgte efter, om ordføreren var enig i, at man skulle basere det på objektive kriterier, altså målbare kriterier, man kunne se, og derfor så ikke på en samtale.

Ordføreren, værsgo.

Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan hele det danske samfund skulle kunne fungere, hvis det var sådan, at man kun kunne ansætte folk i virksomheder uden en samtale. Jeg tror godt nok, det ville være et interessant samfund. Og hvis det er sådan, at man skal til en samtale som en del af det at søge ind i en virksomhed, så har jeg svært ved at se, at det skulle være noget problem overhovedet også at inkludere det, når man gerne vil have det danske statsborgerskab.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste, vi skal sige velkommen til, er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

I alt for mange år har politikerne smidt om sig med det danske statsborgerskab til rigtig mange, der aldrig burde have haft det. Derfor er tildelingen af statsborgerskaber og fratagelse af det samme også en vigtig del af det at få løst udlændingepolitikken fra bunden. Det danske statsborgerskab er en gave, den fineste, kongeriget Danmark kan give, og derfor skal reglerne for tildeling selvfølgelig også være langt hårdere, end de er i dag.

Statsborgerskab skal udelukkende være de ganske få forundt, nemlig de, der er til gavn for Danmark. Ingen kriminelle udlændinge skal have statsborgerskab; de skal derimod udvises konsekvent og efter første dom. De, der har fået tildelt statsborgerskab, skal have det frataget, hvis de idømmes en ubetinget frihedsstraf. De, der kommer fra muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at de og deres efterkommere er mere kriminelle, når de kommer hertil, skal selvfølgelig heller ikke tildeles dansk statsborgerskab. Hver eneste ansøger mener vi bør gennemgå en grundig behandling hos Indfødsretsudvalget, en så grundig behandling, at antallet af behandlede sager helt naturligt ikke vil kunne ligge meget højere end 200-400 årligt. Vi skal som folkevalgte have god ro i maven, når vi tildeler dansk indfødsret til de ganske få, der fortjener det. Det er sund fornuft, og det er vel også den egentlige intention med vores grundlovsbestemmelse om tildeling af indfødsret.

Men vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt med en tro og love-erklæring på folks religion, som forslaget her går ud på. For det første vil vedkommende jo kunne lyve eller konvertere midlertidigt. For det andet mener vi grundlæggende, at hvad man tænker og tror, er ens egen sag – men islam skal ingen indflydelse have i samfundet.

Forslaget, vi behandler her, vil kunne undgås ved at stemme nej til dem fra de lande, som vi har dårlige erfaringer med, og det er det, vi gør i Nye Borgerlige. Vi ønsker også at kunne behandle hver enkelt ansøger grundigt i stedet for den massetildeling, som den generelle ligegyldighed og dovenskab hos Folketingets partier desværre i årtier har afstedkommet. Men vi har hverken behov for at høre om folks politiske overbevisning, deres religiøse overbevisning eller deres seksualitet; det må være en privat sag. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det forekommer mig meget mærkeligt, at Nye Borgerlige ikke vil støtte, at vi som politikere får den viden, vi har behov for, når vi skal stemme om folk. Det har fru Mette Thiesen lige stået og støttet under det tidligere forslag. Så det virker dybt besynderligt, at man ikke vil støtte det nu.

Selvfølgelig er religion en privatsag. Det er jo det, den skal blive ved med at være. Det er lige præcis det, det drejer sig om. Vi risikerer at få islamiske tilstande, hvor tro bliver afgørende for ens status i samfundet, sådan som det er i mange muslimske lande, hvis vi får for meget islam i Danmark. Det skal vi undgå, og derfor gælder det om, at de, der ønsker, at der skal være mindre islam i Danmark, får mulighed for at stemme nej til dem, som bringer islam ind i landet, altså at stemme nej til muslimer.

Så må man selvfølgelig tage højde for, at det kan være, at folk lyver. Ja, det kan det, og derfor kan det være, at det er en god idé at få nogle ekstra samtaler. Det kan også være, at det er en god idé ikke kun at tillægge den her oplysning vægt. Man skal måske også tillægge andre oplysninger vægt. Men at være imod, at man får den oplysning, synes jeg godt nok er mærkeligt, når man tænker på, hvordan der blev argumenteret ved det tidligere beslutningsforslag.

Værsgo til fru Mette Thiesen.

Nej, for som jeg sagde i min ordførertale, er det ikke nødvendigt, for med vores politik kan vi sådan set komme uden om det her ved bare at stemme nej til de lande, som vi har dårlige erfaringer med, altså til dem, som kommer fra muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at både de og deres efterkommere er mere kriminelle, når de kommer hertil. Så nej, det mener vi sådan set ikke.

I øvrigt vil jeg sige, at med det kan man så også begynde at diskutere, hvem der synes, det er relevant, at man drøfter politisk overbevisning i den her forbindelse osv. Vi har ikke behov for det her, og vi mener, at det ikke er nødvendigt.

Fru Marie Krarup. Værsgo.

Det er altså noget tegneseriepolitik, helt ærligt. Der er selvfølgelig forskel på folk. Det er så barnagtigt at påstå, at man kan være hundrede procent sikker på, hvordan folk er, når de kommer fra de forskellige lande. Det kan man jo ikke. Det er da en vigtig oplysning, om man er en forfulgt kristen, når man kommer fra et muslimsk land, eller om man f.eks. er islamist. Og det kan godt være, at der så vil være nogle falske konvertitter. Man skal helt klart tage den slags oplysninger med et meget stort gran salt og også se på andre ting. Men at sige, at man ikke skal have oplysningen, synes jeg er grotesk.

Fru Mette Thiesen.

Nej, jeg synes sådan set, det er ganske sund fornuft. Vi har klart og tydeligt sagt, at vi ikke ønsker at give statsborgerskab til dem, der kommer fra de her muslimske lande. Punktum. Vi begynder ikke lige pludselig at skulle ud i, at man skal have oplyst religion. I øvrigt, som jeg startede med at sige i min ordførertale, er der også et begreb, der hedder taqiya. Man kan sagtens lyve, man kan konvertere midlertidigt. Det her vil ikke gøre nogen som helst forskel på den grund, så derfor holder vi os til vores politik, som er den, vi mener er ganske sund fornuft, og det er at stemme nej til dem, der kommer fra de muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at de er mere kriminelle, når de kommer hertil.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Jeg hiver lige fat i Nye Borgerliges iranske kandidat igen. Hvorfor er det, man overhovedet ikke kan få et statsborgerskab, hvis man kommer fra et muslimsk land, men man kan godt sidde herinde og lovgive for Nye Borgerlige? Nu står Nye Borgerlige til et ret godt valg. Det vil sige, at vi kan få en ind fra et muslimsk land her, som jo principielt kunne sidde og lyve og have en skjult agenda. Det er jo sådan, jeg skal forstå det. Det er jo netop et eksempel på, at der er nuancer, også hos Nye Borgerlige, og at man faktisk godt kan være en god samfundsborger og komme fra et muslimsk land. Ellers er det jo mærkeligt at opstille folk.

Fru Mette Thiesen.

Hun er heller ikke opstillet for os. Jeg ved ikke, hvad det er, hr. Lars Aslan Rasmussen mener. Men jeg indrømmer da fuldstændig – meget, meget gerne – at med vores politik var hun ikke blevet dansk statsborger.

Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Men det er da korrekt, at Nye Borgerlige ved sidste valg, så vidt jeg husker i Københavns Omegns Storkreds, havde opstillet en kandidat, der havde iransk baggrund. Og så vil jeg bare sige, at det da er lidt mærkeligt, at man ikke engang kan få et statsborgerskab, når man er iraner, men man kan godt repræsentere Nye Borgerlige herinde. Kan ordføreren slet ikke se, at der er et eller andet hykleri i det? Ordføreren understreger netop, at man kan være en god samfundsborger og komme fra Iran, og at det ikke kun handler om, hvor man kommer fra, for ellers ville man jo ikke opstille folk til Folketinget.

Fru Mette Thiesen.

Jeg er simpelt hen nødt til lige at gå i rette med ordføreren, for det her handler jo netop om at kigge på, hvor det er, vi har dårlige erfaringer. Lad os lade være med at massetildele statsborgerskaber til folk, der kommer fra de lande, hvor vi har dårlige erfaringer. Det er netop det, hele det her går ud på.

Vi havde mange forskellige opstillet ved sidste valg. Vi havde en mand med jødisk baggrund; vi havde en homoseksuel mand; vi havde den her kandidat, som havde muslimsk baggrund. Vi havde mange forskellige. Nu skal jeg lade være at sige det her fra talerstolen, men de omtalte sig selv i nogle ret kradsbørstige vendinger, hvilket var rigtig morsomt, fordi vi netop godt kan lide at tage lidt let på tingene. Så det står jeg fuldstændig ved. Men vedkommende er ikke opstillet den her gang. Men det havde vi sidste gang, selvfølgelig, det er fint.

Tak for det. Hr. Christian Juhl, værsgo.

Nye Borgerlige kan godt lide at tage lidt let på tingene. Det kommer bare an på, hvad det er for nogle ting.

Nu kom vi tilbage til den debat, vi havde før, om landene. Der mener ordføreren – og nu citerer jeg ordføreren – at dem fra de lande er mere kriminelle end de fleste. Det sagde ordføreren. Vi kan jo prøve at spole tilbage bagefter. De er mere kriminelle end de fleste. Okay, det betyder, at de alle sammen er kriminelle på et eller andet niveau. Det tror jeg ikke på, for det første. Og for det andet: Når man tager et land som udgangspunkt, kommer der også en forfulgt kristen, der bare bliver afvist. Sådan er det jo. Hvis det er prisen, er det en høj pris at betale. Det kan også være en forfulgt, der ikke tror på noget, eller en forfulgt, der tror på en helt syvende religion. Det betyder så, at Danmark bliver udansk, ved at vi ikke tager os af dem, der er forfulgte, og som vi synes skal have en hånd rakt ud for at blive beskyttet.

Fru Mette Thiesen.

Som det første er jeg nødt til at sige, at ordføreren simpelt hen ikke kan finde ud af at citere. For det, jeg sagde, var, at dem, der kommer fra de muslimske lande, har vi et statistisk belæg for er mere kriminelle end danskere, når de kommer hertil – og det er både dem og deres efterkommere. Det var det, jeg sagde, og det gentager jeg gerne. Tro mig, jeg har sagt det rigtig mange gange, og jeg ved nogenlunde – som regel i hvert fald – hvad det er, jeg siger.

Den anden ting, som jeg egentlig gerne vil anfægte med det her, er, at ordføreren jo også blander nogle ting sammen. For det, ordføreren taler om der, er asyl, og vi vil have et fuldt asylstop. Så det handler slet ikke om, at der er nogle flere, der skal ind i landet overhovedet. Det her handler om statsborgerskab, og ja, der anerkender vi fuldt ud, at vi har nogle lande, som vi kan se statistisk at vi har dårlige erfaringer med. Selvfølgelig skal de ikke have statsborgerskab.

Hr. Christian Juhl.

Nu kan jeg ikke bruge erfaring til noget som helst, for jeg har også nogle erfaringer, men de er nok noget anderledes end ordførerens. Nu prøver jeg så at citere en gang til: Der er statistisk sikkerhed for, at de er mere kriminelle end andre. Nu sagde jeg så den sætning. Jeg tror, at jeg næsten ramte den. (Mette Thiesen (NB): Statistisk belæg for, at de og deres efterkommere er mere kriminelle end danskere, når de kommer hertil). Men sætningen skulle jo, hvis man var nuanceret og ordentlig, hedde, at der er flere af dem, der kommer fra det land, der er kriminelle, end danskerne. De andre er det ikke. Og det er dem, ordføreren diskriminerer, og det synes jeg er ganske, ganske uanstændigt og ganske udansk.

Tak til hr. Christian Juhl.

Man skal lige huske at vente med at svare, indtil man får ordet. Og det får ordføreren nu.

Tak for det. Men jeg vil sige, at der da også er rigtig mange dele af Enhedslistens politik, som jeg også synes er helt hen i vejret, sådan er det. Vi kan konstatere, at der er blevet ført en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik, der har gjort stor skade på vores samfund. Vi kan også konstatere, at der er blevet delt statsborgerskaber ud til så mange mennesker, der aldrig burde have haft det, at det også har gjort skade på vores samfund. Og vi vil bare gerne redde Danmark, punktum.

Med de ord er der ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Mette Thiesen, som lige skal spritte af. Det er fornemt, tak for det.

Så skal vi sige velkommen til hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne.

Tak for ordet. Så er vi der igen – igen skal vi debattere, hvordan vi bedst udpeger, udskammer og stigmatiserer muslimer. Denne debat begynder at blive trættende og uden noget konstruktivt formål. Jeg kan mærke, at jeg ligesom dele af befolkningen er ved at få nok af politisk stigmatisering og udskamning af udvalgte religioner, af islamofobien og specifikt racismen. Selv coronaen skal muslimer og minoriteter have skyld for.

Der er mange i vores medmenneskelige og inkluderende samfund, der ligesom jeg har fået nok af, at muslimer og minoriteter bliver udsat for anklager og islamofobi. Det er ikke alene i den offentlige debat, men endda af politiske kollegaer her i demokratiets ypperste højborg. Bør vi ikke holde os for gode til det? Bør vi ikke holde os for gode til at adskille grupper i befolkningen, særlig når det er vores job at samle befolkningen, ikke mindst når landet er i krise?

Det er trist, at så mange muslimske medborgere udsættes for hadforbrydelser, mens regeringen vender det blinde øje til, og trist er et forslag som dette fra Dansk Folkeparti, hvor alene det, at et menneske er muslim, er nok til, at vedkommende skal mistænkeliggøres. En religion og en muslim er i sig selv ikke en trussel, ligesom alle andre religioner ikke er det. Jeg kommer ikke til at forholde mig nærmere til forslaget ud over at komme med et rungende nej.

Sådan et forslag fortjener dog en klar og tydelig kritik. Ønsket om at registrere folks religion og vurdere dem ud fra den er uhyggeligt. Vi har i verdenshistorien alt for ofte set religiøse mindretal blive forfulgt og slået ihjel på grund af deres religion, ligesom vi ser det i Kina, hvor de muslimske uighurer forfølges og interneres i arbejdslejre for at blive gjort til rigtige kinesere og i nogle tilfælde også bliver slået ihjel. Sådan er det ikke, og sådan skal det aldrig blive her i Danmark.

Havde nogen fortalt mig for 20 år siden, at vi i Danmark ville komme til at diskutere forslag ud fra Dansk Folkepartis antimuslimske præmis, havde jeg ikke troet dem. Hvis vi ikke vender denne udvikling nu, tør jeg slet ikke tænke på, hvor vi står om 20 år. Derfor er vi nødt til at sige klart og tydeligt nej: Nej til stigmatisering, nej til udskamning og nej til diskrimination på baggrund af hudfarve, religion og seksualitet, nej til lovgivning om påklædning, nej til lovgivning om at tage værdigenstande fra flygtninge, nej til udrejsecentre, der minder om fængsler, nej til at lade børn i stikken, fordi staten ikke bryder sig om deres forældre, nej til dobbelt straf, nej til islamofobi og nej til racisme – og afslutningsvis nej til dette skammelige forslag om at registrere menneskers religion med det slet skjulte formål at frasortere muslimer i statsborgerskabsprocessen. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup. Værsgo.

Jeg ved ikke, om det var Folketinget, som hr. Sikandar Siddique talte til, eller en eller anden menighed ude bag skærmene eller på Facebook. Det virkede ikke, som om det var henvendt direkte til os, der sidder hernede, men mere til et kamera.

Men derfor vil jeg alligevel sige noget, for jeg synes, det er mærkeligt, at man svinger sig helt op i de her hysteriske højder og taler om racisme, islamofobi, folkedrab og alle mulige forbrydelser – halløj, det drejer sig om, at vi skal stemme om, hvem der skal have statsborgerskab, og så må vi ikke få oplysninger om dem. Det er absurd. Når jeg sidder med de her store dynger af ansøgninger i Indfødsretsudvalget, kan jeg få alt at vide – alle oplysninger ligger der; der er hele levnedsbeskrivelser, og jeg ved ikke hvad – men jeg kan ikke få at vide, om de er medlem af en kirke, en moské eller noget andet. Det er fuldstændig absurd. Der er nogle, der vil bruge den oplysning, og der er nogle, der ikke vil bruge den oplysning, men hvorfor skal det være hemmeligt? Det mener jeg er udemokratisk og ligeud tåbeligt.

Sikandar Siddique.

Fru Marie Krarup, det, der er udemokratisk, er at registrere folks religion. Det, der er udemokratisk, er at gå efter en bestemt gruppe på baggrund af deres religion. Det, der er udemokratisk, er at stille forslag, som vil sende Danmark et skridt hen imod at blive et totalitært samfund.

Det her forslag minder mig om det Tyskland, hvor man registrerede jødernes religion. Det her er udansk. Det her er udemokratisk. Det overrasker mig ikke, at fru Marie Krarup ikke kan se det, for det er det, Dansk Folkeparti har stået for i 20 år, nemlig at udskamme vores muslimske minoriteter, men det her er en glidebane, vi er på vej ud ad, fru Marie Krarup, og derfor er det et klart og rungende nej herfra.

Fru Marie Krarup, værsgo.

Ja, hr. Sikandar Siddique kan jo stemme, hvad han vil, men jeg registrerer blot, at hr. Sikandar Siddique ønsker at indskrænke demokratiet og ønsker at indskrænke de oplysninger, som folk kan få, når de skal stemme. Vi ønsker at forsvare demokratiet, vi ønsker at forsvare friheden, for er der noget, der er ødelæggende for friheden og demokratiet, så er det jo lige præcis, hvis islam bliver en stærkt tilstedeværende kraft i Danmark. Så er det, vi får et totalitært regime; så er det, der bliver forskel på folk; så er det, der bliver over- og underborgere. Det skal vi da undgå.

Tak. Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor fru Marie Krarup har gået i skole, men jeg vil gerne fortælle fru Marie Krarup, nu, hvor vi snakker så meget om islam, at der er forskel på en troende muslim og en truende muslim – det ene staves med o, og det andet staves med u. Der er en kæmpe forskel. Og når man går ind og vil lave en registrering af folks religion, er vi simpelt hen ude på en glidebane, hvor Frie Grønne under ingen omstændigheder vil være med.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen. Nu kom der jo et internationalt tilsnit til det, hvor ordføreren nævnte uighurerne i Kina. Når nu vi snakker om hele verden og om diskrimination, vil ordføreren for Frie Grønne så medgive, at den mest forfulgte minoritet faktisk er kristne i Mellemøsten på grund af politisk islam – så kan vi kalde det, hvad vi nu gerne vil kalde det?

Hr. Sikandar Siddique.

Det ved jeg ikke. Men jeg kan fortælle ordføreren én ting, og det er, at uanset om det er kristne, jøder eller muslimer, der er forfulgt, så tager Frie Grønne utvetydigt afstand fra forfølgelsen. Så hvis det forholder sig sådan, at det er kristne, der er forfulgt, så er vores holdning fuldstændig klar: at det er uacceptabelt.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det var jeg heller ikke i tvivl om. Jeg ville bare gerne have, at ordføreren også nogle gange satte fokus på den del af diskriminationen og forfølgelsen. Når det er sagt, kan ordføreren så definere, hvad islamofobi er? For jeg er med på det, i forhold til at man forskelsbehandler på grund af religion, men jeg oplever også, at ordet bliver brugt sådan lidt skamløst nogle gange, altså hvis man kritiserer en imam, eller hvis man kritiserer religiøse særregler. Det mener jeg sådan set ikke er islamofobi; jeg mener, at det er sundt, at man også kan kritisere religion, herunder også islam, uden at man lider af en sygdom.

Hr. Sikandar Siddique.

I et oplyst samfund skal der være religionskritik – det skal der være. Islamofobi er, når man f.eks. på baggrund af folks religion siger, at nu skal vi lave en særlovgivning, fordi vores slet skjulte formål er, at muslimer ikke skal have dansk pas, som vi bl.a. har hørt fra Nye Borgerlige, og som vi også har hørt fru Marie Krarup tale om flere gange i dag. Det er islamofobi, når man står heroppe på Folketingets talerstol og siger, at islam ikke skal fylde mere i samfundet – eller hvilken formulering der nu bliver brugt.

Tiden er desværre gået. Tak til hr. Sikandar Siddique – der er ikke flere korte bemærkninger. Men vi skal lige have sprittet af. Fornemt, tak for det.

Til sidst er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Siden 1983 har man givet samlet ca. 250.000 statsborgerskaber i Danmark. Det svarer til et årligt gennemsnit på næsten 7.000 statsborgerskaber. Det mener vi i Dansk Folkeparti er alt for mange, også selv om man heldigvis og på Dansk Folkepartis foranledning har skærpet kravene til at få statsborgerskab.

Men vi ønsker også, at ansøgerne til statsborgerskab skal give oplysninger om deres religiøse tilhørsforhold, eventuelt på lovforslagene om statsborgerskab. Det er nemlig en illusion at påstå, at kultur og religion ikke betyder noget – alt tyder på det modsatte. Ikke bare i Danmark, men faktisk i hele verden ser vi, hvordan integrationen af muslimer er slået fejl, mens indvandringen fra den vestlige kulturkreds typisk foregår rimelig problemfrit. Den virkelighed bør selvsagt afspejles i indfødsretsloven. Derfor bør vi vide, hvad vi stemmer ja og nej til.

I dette forslag har vi foreslået, at oplysningen om religiøst tilhørsforhold skal stå på selve lovforslaget, men man kan sagtens nøjes med at give oplysningen i fortrolighed til Indfødsretsudvalget. Vi håndterer jo i forvejen en række fortrolige oplysninger om ansøgerne. Men som med B 147, som vi lige har debatteret, altså forslaget om at dele lovforslaget op efter landegrupper, så er det altså mærkeligt at have et politisk område, hvor vi partout skal handle i blinde.

Vi i Dansk Folkeparti er nationalkonservative. Vi ønsker at bevare Danmark som en særlig kristen, protestantisk kultur med en høj grad af frihed. Det er vores politik. Og vi mener ikke, at det kan lade sig gøre at beholde og beskytte denne frihedskultur, hvis vi giver statsborgerskab til en stor gruppe personer med en kultur, der står i modsætning til vores, med en kultur, der er imod frihed. Og den muslimske kultur er i modsætning til vores frihed. Derfor ønsker vi at stemme nej til de fleste med muslimsk kulturel baggrund. Det er efter vores mening en saglig betragtning baseret på historiske data.

Globalister vil – som sagt tidligere – ikke tillægge dette faktum vægt, men de kan så blot se bort fra oplysningen og ikke handle på baggrund af den. Men det virker virkelig besynderligt at modsætte sig oplysning, især hvis informationen gives i fortrolighed. Vi har et demokrati, hvor vi stemmer om at give indfødsret til personer, der skal have statsborgerskab; hvorfor må vi så ikke som politikere vide, hvad vi stemmer om?

Der er ikke tale om en krænkelse af religionsfriheden. Folk må tro, hvad de vil, og det er en privatsag, hvad man vil tro på. Men når man søger om at få arveret til Danmarks hus, som er det, man får, når man bliver statsborger, så er det ikke urimeligt at spørge, hvilken religiøs forening man er medlem af. Vi forsvarer religionsfriheden; vi forsvarer friheden i Danmark ved at sørge for, at der bliver mindst muligt islam i Danmark, og på den måde, at vi giver færrest mulige statsborgerskaber til muslimer. For vi ser ikke frihed i muslimske lande. Islam er en religion, der giver nærmest ingen plads til frihed.

Der er ikke tale om en registrering af muslimer – det er ikke det, det drejer sig om. Der er ikke tale om en udskamning af muslimer – det er ikke det, det drejer sig om. Det er en konstatering af, at kultur og religion er stort set det samme, at der er forskel på kulturer, og at den islamiske kultur ikke er så frihedselskende som den danske.

Vi har set det over hele verden, vi ser det hver eneste dag – i Frankrig, i Tyskland, i masser af lande, hvor man har integrationsproblemer. Der er man nødt til at handle på baggrund af den viden i stedet for med en eller anden blind tro på internationale konventioner at føre landet i ulykke, sådan som man førte landet i ulykke med den vanvittige udlændingelovgivning i 1983. Det må da have en ende. Vi skal prøve at lappe sammen på tingene, og en af de måder, vi kan gøre det på, er ved at være meget mere restriktive og grundige, når vi tildeler statsborgerskab.

Som sagt: Globalisterne og dem, der tror på de hellige konventioner i stedet for på sund fornuft, kan se bort fra oplysningen. Vi beder i Dansk Folkeparti bare om, at vi får oplysningen, så dem, som er tilhængere af sund fornuft og ønsker at redde Danmark, kan stemme efter det.

Ja, vi får åbenbart ikke meget opbakning til beslutningsforslaget her, må vi jo nok erkende. Men jeg vil godt takke for debatten, og jeg vil sige, at det er en fuldstændig misforståelse, hvis folk tror, at vi ønsker at registrere borgere på baggrund af religion – det gør vi ikke. Det er en fortrolig oplysning, der skal gives; det er ikke en oplysning, der skal gemmes eller bruges til noget. For når man bliver statsborger i Danmark, skal der jo lige præcis ikke være forskel på folk. Det skal ikke være som i muslimske lande, hvor der er nogle, der har særlige rettigheder, og så er der nogen, der er uden rettigheder, f.eks. dem, der er ikkemuslimer, og hvor mænd og kvinder har forskellige rettigheder, fordi kvinder er mindre værd ifølge islam. Det er lige præcis det, vi skal undgå.

Vi skal have den fulde frihed i Danmark, og den forsvarer vi ved at sørge for, at der er en fornuftig udlændingelovgivning, at det er vanskeligt at komme ind i Danmark, og at det er meget vanskeligt at blive dansk statsborger. Det er en politisk beslutning, hvor der skal være rigtig mange danskere, der virkelig ønsker, at den enkelte person bliver statsborger.

Ja, men jeg vil bare endnu en gang konstatere, at det er virkelig mærkeligt med et demokratisk Folketing, der ikke ønsker at tilvejebringe oplysninger om, hvad det er, vi skal stemme om, når vi stemmer om at tildele indfødsret. Det er virkelig, virkelig besynderligt.

Men tak for debatten.

Tak for ordførertalen. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det til hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for debatten. Jeg er jo altså meget enig i, at der er problemer med islamisme. Man ser det her i Danmark, og jeg har selv set det i Tyrkiet, hvor man er gået fra noget supersekulært til et islamisk diktatur. Så der er store problemer. Ordføreren nævner også Frankrig og andre steder. Men jeg savner bare nogle gange nuancerne, også når Dansk Folkeparti selv opstiller en kandidat fra Afghanistan til folketingsvalget. Det har jeg lige siddet og googlet mig frem til og fundet på ditoverblik.dk, tror jeg det hedder, som er DF's svar på piopio.dk eller noget i den retning. Så er det bare, jeg tænker: Hvorfor kan man blive opstillet til Folketinget? Det er vel netop, fordi der igen er nogle nuancer, ligesom i Nye Borgerlige. Det synes jeg jeg savner man nævner, altså at det ikke er alle folk fra muslimske lande, der er potentielt farlige for Danmark. Og jeg tænker, at når man endda kan blive opstillet til Folketinget, er der vel ret mange gode imellem.

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo derfor, vi siger, at Nye Borgerliges politik er en tegneseriepolitik, fordi de netop ønsker at generalisere på den her helt groteske måde. Det ønsker vi jo ikke. Som jeg sagde, kan vi netop give dispensation i Indfødsretsudvalget. Vi ønsker, at det her skal være en oplysning, som man kan handle på, hvis man ønsker at gøre det, og som man kan lade være med at handle på, hvis man ikke ønsker at gøre det. Man kan gå ind og vurdere, om man tror, den er sand eller falsk, for der kan også være løgn i det. Men der kan også være folk, som er muslimer, og som sagtens kan leve efter de danske normer, for det er trods alt forskelligt.

Så vi har masser af nuancer med, men vi synes, det er grotesk, at vi ikke kan få den oplysning.

Tak. Lars Aslan Rasmussen.

Jeg forstod bare på ordføreren før – det blev der sagt i nogle af de indlæg, ordføreren holdt – at folk, der har muslimsk baggrund, ikke skulle have dansk statsborgerskab, og at de ikke skulle kunne stemme. Men de kan så godt stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti. Det undrer mig, og jeg undrer mig også over, om man så bliver stillet de spørgsmål, altså hvis man er kandidat for Dansk Folkeparti. For de oplysninger må man gå ud fra man skal opgive og så gå igennem en eller anden test; man må jo gå foran med et godt eksempel. Jeg savner bare de der nuancer nogle gange, også med hensyn til folk, som kommer fra muslimske lande.

Fru Marie Krarup.

Men jeg tror bare aldrig nogen sinde, du har hørt mig sige, at det er sådan, at der ikke er nogen muslimer, der kan få statsborgerskab. Altså, det siger vi aldrig. Vi siger bare, at vi skal vide det og vi skal være forsigtige med at give en stor gruppe af muslimer statsborgerskab. Men det udelukker da ikke, at der selvfølgelig er nogle, der godt kan, og som allerede har statsborgerskab, og som ikke er et problem.

Så vi har masser af den slags nuancer med; vi generaliserer ikke fuldstændig. Men jeg vil sige, at det at have en meget stor gruppe af en bestemt religion, især selvfølgelig den islamiske religion, i Danmark er et problem i sig selv. Det er der ingen tvivl om.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om det slet ikke gør indtryk, at et stort set samlet Folketing har forstået Dansk Folkepartis forslag, men afviser det. Det er et Folketing, der kan skelne mellem, hvad der er objektive og relevante oplysninger for at få statsborgerskab, og hvad der er ganske irrelevante oplysninger. Det er også et Folketing, der kan skelne mellem dansk og udansk, og et Folketing, der kan gennemskue et angreb på at tænke, tro og tale frit – eller i hvert fald retten til at tænke, tro og tale frit – selv om ordføreren så bruger frihedsbegreber for at begrænse den ret, vi har, den frihed, vi har. Og det er et Folketing, der tager afstand fra totalitære tendenser, for jeg kan ikke se, at der er andet end totalitære tendenser i den tankegang, der bygger på, at vi kristne er en slags overmennesker. Nu er jeg personligt ikke kristen, så jeg hører sikkert til den anden gruppe, (Den fg. formand (Annette Lind): Ja tak!) men jeg forstår ikke ...

Tak! Værsgo.

Jamen det var nok meget godt, at spørgeren blev stoppet af formanden her, for der var det altså virkelig ved at ryge ud i en omgang digt om totalitære tendenser og over- og undermennesker – hvad er det for noget sludder! For det er jo ikke det, det drejer sig om.

Altså, det gør indtryk på Dansk Folkeparti, at vi står alene her, ja, men det gjorde vi jo også i 1995, dengang vi sagde, at vi skulle have en stram udlændingepolitik – da blev vi jo også kaldet nazister og racister, og jeg ved ikke hvad. Og nu er der en stor mængde partier, som selvfølgelig har overtaget vores politik, fordi det var sund fornuft. Det havde intet med nazisme og racisme og alt det pjat at gøre. Det var sund fornuft – det er sund fornuft. Og det her er et af de forslag, som også om 10 år vil være sund fornuft for alle og enhver.

Hr. Christian Juhl, værsgo.

Det er jo helt fantastisk. Jeg synes selv, at det, jeg sagde, i høj grad var sund fornuft. Og jeg mener, at noget af det mest udanske er at gå til angreb på og ville registrere, hvad man tænker, og hvad man tror, og hvad man siger, og hvilken seksualitet man har osv. osv. Og jeg vil til min død kæmpe for, at de begreber ikke bliver antastet, heller ikke selv om det så er i DF's hellige navn i kampen mod muslimerne, for det er en grim og udansk tendens. Vi registrerer ikke noget, der ligger inden for det område der, for det har været et grundlæggende princip i vores demokrati i alle de år, jeg har levet, og det bliver det ved med at være.

Tak. Fru Marie Krarup, værsgo.

Men nu bliver der jo heller ikke talt om nogen registrering, så måske har hr. Christian Juhl simpelt hen ikke sat sig ind i, hvad det drejer sig om her. Det drejer sig om, at folk, når de søger statsborgerskab, skal opgive deres religiøse tilhørsforhold, ligesom de skal opgive en lang række andre oplysninger, og de oplysninger skal ikke bruges til noget efterfølgende. Så der er ikke tale om registrering. Der er tale om at tilvejebringe et fornuftigt beslutningsgrundlag for en politisk beslutning, og at tildele indfødsret er en politisk beslutning ifølge vores grundlov. Så hr. Christian Juhl går ind for en indskrænkning af demokratiet, en indskrænkning af information og oplysning. Det synes jeg er grotesk.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, også fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en tale, som jeg synes nogle gange fik helt orwellske dimensioner, i forhold til at individuel frihed er krav om oplysninger. Jeg vil godt starte med at sige, at man ikke får arveret til Danmarks hus, hvis man bliver statsborger; man får stemmeret, så man kan stemme til et folketingsvalg i det samfund, man bor i. Længere er den sådan set ikke – det er en basal borgerret. Der er ikke nogen grund til at gøre det mere svulstigt, end det er. Og det er jo faktisk sådan, at der nu er en langt større del af borgere, som har permanent ophold i Danmark, men som ikke har den demokratiske rettighed, at man kan stemme til et folketingsvalg.

Derfor skal jeg bare høre, om det slet ikke bekymrer ordføreren nu, vi taler om demokratiske rettigheder, at der er en større del af de borgere, der bor her i Danmark, som faktisk ikke kan stemme til den lovgivende forsamling, som de selv er underlagt lovene fra, altså hvis love de også skal overholde.

Det andet spørgsmål vedrører, at ordføreren siger, at det ikke skal registreres, men ligger der ikke en totalitær tendens i det med, at man beder om noget så privat som folks tro, altså at det er noget, de skal oplyse for at kunne opnå den ret?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, det er godt, at de folk, der er kommet hertil på grund af en for svag udlændingepolitik, ikke har stemmeret i Danmark. Det synes jeg er virkelig godt, og jeg synes, at vi skal forhindre, at de får det. Jeg synes, at vi skal forhindre, at de får arveret til Danmarks hus, for det er jo det, de får, når de bliver statsborgere; for så kan de ikke udvises af landet, og deres børn får lov til at være her for altid. De får de samme rettigheder som os, der er statsborgere i forvejen. Så det er virkelig godt, at vi er meget, meget restriktive på det her område, for ellers bliver vi jo løbet over ende. Så det bekymrer mig ikke; det bekymrer mig omvendt, hvis de alle sammen får statsborgerskab.

Det er ikke en totalitær tænkning at sige, at vi skal være påpasselige med at give statsborgerskab til folk, der kommer fra en islamisk kultur eller er muslimer. For det er jo en overbevisning, som er udtryk for antifrihed. Det er et problem, at man der skelner mellem kristne og muslimer og giver rettigheder, i forhold til at man synes, at kvinder er mindre værd. Al den slags går præcis imod den frihed, vi har i Danmark, og som jeg sætter meget stor pris på, og som jeg vil forsvare.

Tak for det. Peder Hvelplund.

Jeg har stadig væk svært ved at forstå, hvordan man kan tale om demokratiske rettigheder og så samtidig have som målsætning, at så stor en gruppe af dem, der bor i Danmark, ikke har stemmeret, altså at man mener, at det er godt, eller at den gruppe skal blive større.

Men der er noget, jeg ikke helt forstår. Nu siger ordføreren, at det er det, at de kommer fra en islamisk kultur eller har en islamisk baggrund, der er et problem, men jeg synes jo, at ordføreren lige før sagde, at der var masser af mennesker, som var muslimer, men som klarede sig fint i Danmark. Og derfor kunne den oplysning om, hvilken religion de har, jo sådan set være underordnet.

Marie Krarup, værsgo.

Jamen det er sådan med alle livets forhold, at man ikke bare kan generalisere ud fra et enkelt træk hos et menneske. Men det er vigtigt for os som politikere at vide noget om det, at vide mest muligt. Og en af de ting, som vi i hvert fald ved, er, at jo flere muslimer der er i Danmark, jo sværere er det for folk at blive integreret. For jo stærkere et modsamfund der er; jo større en muslimsk minoritet der er, jo mere vil der være parallelsamfund. Så det er selvfølgelig en form for lovmæssighed, så vidt som der overhovedet kan være lovmæssigheder i samfundsforhold. Men det er noget, som erfaringen viser giver større og større problemer. Så alene af den årsag skal man være påpasselig. Men derfor er der da enkeltmennesker, der godt kan handle anderledes, og som ikke lever deres religion ud.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så der må gerne sprittes af.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og da ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.