Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 146:

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer, der sikrer, at coronaheltene ikke rammes af et skattesmæk på 70 pct. under coronapandemien.

Af Hans Andersen (V) m.fl.

(Fremsættelse 04.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er lige med at huske, at når det er beslutningsforslag, er det selvfølgelig ministeren, der har ordet først. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag om modregning i pensioner, når ens partner tager ekstra vagter under coronapandemien. Først og fremmest vil jeg gerne takke Venstre og hr. Hans Andersen for at fremsætte beslutningsforslaget. Det rejser nemlig en yderst relevant problemstilling om de mange mennesker, som gør en kæmpe forskel midt i den her globale, omfattende pandemi ved at tage ekstra coronavagter som led i den krise. Det er en indsats, som jeg tror vi alle her i salen og i resten af Danmark er dybt taknemlige for. Vi har allerede afholdt to møder med alle Folketingets partier om at finde en brugbar løsning på den rejste problemstilling, og regeringen er indstillet på, at vi skal fortsætte de her drøftelser, så vi hurtigt kan blive enige om en løsning.

Danmark har det seneste år kæmpet mod en verdensomspændende pandemi. Det har haft store konsekvenser – for vores sundhedsvæsen, for vores økonomi, for vores arbejdsmarked og for alle danskere, unge som gamle. Vi har som samfund stået sammen i en svær tid, og alle har udvist et enormt og beundringsværdigt stort samfundssind. Kombinationen af et stort samfundssind, en aktiv finanspolitik med massive hjælpepakker og aktive tiltag, der har dæmpet smitten, har betydet, at Danmark indtil nu er kommet væsentlig bedre gennem krisen end de fleste andre lande. Det gælder både sundhedsmæssigt og økonomisk. Målet er fortsat at holde hånden under danske lønmodtagere og virksomheder og sikre, at vi kommer så godt igennem den her pandemi som muligt. Vi er derfor dybt afhængige af, at alle fortsætter kampen mod corona.

Medarbejdere i velfærdssamfundets frontlinje har knoklet dag ud og dag ind på sygehuse, plejehjem og institutioner med fare for selv at blive smittet. Mange har taget ekstra vagter i kampen mod corona, og det har gjort en vigtig forskel. Derfor kan det også virke unfair, at ens familie bliver straffet økonomisk for de ekstra vagter, man har måttet tage. Har man f.eks. en partner, som er førtidspensionist eller folkepensionist, og man tager ekstra vagter, kan man blive ramt af en sammensat marginalskat eller, som det også fremgår af beslutningsforslaget, skattesmæk på op til 70 pct. Når vi taler om et skattesmæk på 70 pct., er det, fordi den arbejdende ægtefælle betaler almindelig indkomstskat, samtidig med at indkomsten kan føre til modregning på 30 pct. i den anden ægtefælles pension.

Modregningen i pensionen på 30 pct. udspringer af reglerne om ægtefælle- og indkomstafhængighed i pensionssystemet. I over 100 år har vores udgangspunkt været, at der er fordele ved at være to om husholdningen, og at ydelserne i vores velfærdssamfund udmåles efter behov. En ægtefælles eller samlevers indtægt har derfor betydning for, hvor meget velfærdssamfundet yder i forsørgelsesydelse, og jeg kan fortsat godt se fornuften i det princip. For vores samfundsmodel afhænger af, at alle, der kan og har evnerne, bidrager, og den bygger på et princip om, at vores ydelser er målrettet dem med størst behov. På den måde kan vi have råd til et stærkt socialt sikkerhedsnet, hvor vi tager hånd om mennesker, der ikke kan forsørge sig selv.

Men der er jo heller ikke nogen tvivl om, at vi befinder os i en ekstraordinær tid, hvor der er brug for, at nogle påtager sig ekstra vagter for at få enderne til at mødes. I medierne har der den seneste tid været eksempler fremme, som viser, hvordan familier er blevet straffet økonomisk for, at en har taget de ekstra vagter. Det skal selvfølgelig ikke være helt urimeligt for f.eks. sundhedspersonalet, der står i frontlinjen på plejehjem og sygehuse, når de vælger at gøre en ekstra indsats. Derfor er regeringen i gang med at undersøge, hvilke muligheder der er for at undgå, at modregningen medfører negative konsekvenser. Parallelt har vi som nævnt indledt politiske drøftelser med Folketingets partier. Vi mødtes for første gang før vinterferien, vi mødtes igen i går, og vi skal mødes igen i morgen, hvor vi meget gerne skal komme tættere på en løsning. For regeringen er det afgørende, at vi tager diskussionen på et grundigt og oplyst grundlag. Vi søger en løsning, som er midlertidig og målrettet den helt ekstraordinære situation, vi står i lige nu.

Dansk Folkeparti har i drøftelserne fremlagt et forslag til en model, som lever op til de kriterier, og vi er derfor ved at se nærmere på forslaget, som helt overordnet går ud på, at den enkelte skal kunne indberette den ekstra indkomst, der er forbundet med coronarelateret merarbejde, sådan at indtægten ikke fører til nedsættelse af pensionen. På den måde vil pensionisterne kunne få de penge tilbage, som svarer til den reduktion i pensionen, deres ægtefælles eller samlevers ekstra indkomster har medført. Det lyder måske meget enkelt, men jeg kan afsløre, og det tror jeg de fleste ordførere vil give mig ret i, at det er det ikke. For hvornår er der egentlig tale om coronarelateret arbejde, og hvornår er der tale om merarbejde? Men jeg er omvendt fortrøstningsfuld; vi skal nok finde en vej i de her drøftelser.

Her til sidst vil jeg bare lige kort samle op. Regeringen er meget optaget af, at vores ydelser er målrettet efter behov, men vi anerkender også, at vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor vi har brug for alle gode kræfter i kampen mod corona. Derfor giver det ikke mening, at modregningsreglerne kan blokere for, at vigtigt frontpersonale i f.eks. sundhedssektoren påtager sig ekstra vagter. Regeringen er derfor enige i en række af de hensyn, der ligger til grund for beslutningsforslaget, men vi kan ikke støtte forslaget i sin nuværende form. Det skyldes, at den konkrete formulering i beslutningsforslaget er bredere end den problemstilling, der er blevet rejst. Ifølge beslutningsforslaget skal familier ikke kunne rammes af en marginalskat på op til 70 pct., hvis partneren til enten en førtidspensionist eller en folkepensionist tager ekstra vagter under coronapandemien. Problemstillingen med en marginalskat på 70 pct. er således ikke relateret til merindtægter for coronarelateret arbejde, men vedrører alle indtægter i familier, hvor ens partner tager ekstra vagter.

Regeringen kan derfor ikke stemme for beslutningsforslaget i sin nuværende udformning, men vi bakker op om hensigten med forslaget og arbejder videre sammen med Folketingets partier om at finde en løsning, som jeg håber hele Folketinget vil bakke op om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Torsten Gejl.

Tak for talen. Vi har jo diskuteret det før her i Folketingssalen, bl.a. i en debat med statsministeren, hvor jeg var den første til at referere til Ekstra Bladets artikler om coronaheltene, og hvor uretfærdigt det var, at deres partneres indkomst ikke bliver modregnet normalt, når de tjener penge. Jeg spurgte statsministeren, hvad hun mente om den situation, og jeg syntes faktisk, at hun kom med et rigtig, rigtig godt svar, da hun sagde, at hun ikke, som jeg opfattede det, syntes, at det var optimalt at lave politik ud fra enkeltsager, og jeg gik faktisk derfra og syntes, at det var et godt svar.

Nu er det sådan, at man i regeringen åbenbart alligevel vil lave politik ud fra enkeltsager. Det er jo en ganske lille gruppe, de såkaldte helte, som vi har udnævnt dem til. Hvad er det, der gør, at regeringen pludselig har skiftet mening om det her?

Ministeren.

Først vil jeg jo give statsministeren ret i, at man altid som både regering og lovgivende forsamling skal være meget, meget varsom med at lave politik ud fra enkeltsager. Omvendt må man også sige – og det har også været en del af de drøftelser, vi har haft internt i regeringen – at de mange historier om rigtig mange bl.a. blandt frontpersonalet i sundhedssektoren, hvad enten det er sosu'er, sygeplejersker eller andre, der står forrest i forbindelse med coronahåndteringen, som har en ægtefælle, hvis indtægt bliver modregnet, jo selvfølgelig har gjort indtryk. Men det er selvfølgelig også sådan, henset til de bemærkninger, statsministeren kom med til hr. Torsten Gejl, at regeringen har lagt vægt på, at den løsning, vi så laver i fællesskab, skal være målrettet og midlertidig.

Hr. Torsten Gejl.

Altså, nu, når vi er i gang med at udnævne helte, hvad så med alle mulige andre, som udfører samfundskritisk arbejde? Det kan være brandmænd, der i løbet af meget varme somre med masser af brande rykker ud og arbejder over hele sommeren, måske endda for at redde liv; det kan være soldater, der rejser udenlands i krigssituationer og er fredsbevarende styrker og sætter livet på spil. Skal vi nu til at udnævne helte, hver gang Ekstra Bladet finder, at noget er en god historie?

Ministeren.

Nu tror jeg, at mange i forvejen vil mene, at både soldater, brandmænd og for den sags skyld også politifolk er helte, men med hensyn til om vi skal til at lave særlige regler for de grupper i forhold til deres ægtefællers indkomst, så er jeg ikke sikker på, at det er en god idé. I øvrigt tror jeg også, det er indregnet som en del af deres løn i det hele taget, at de skal rykke ud på uforudsigelige tidspunkter.

Men det, det jo selvfølgelig knytter sig an til – og det er jeg jo godt klar over – er, at hr. Torsten Gejl ligesom mange andre er optaget af den bredere problemstilling i forbindelse med ægtefælleafhængighed. Og jeg tror også, jeg ad nogle omgange har forsøgt at sige, at jeg anerkender problemstillingen, men regeringen er ikke så afklaret, at vi nu i denne situation er klar til at konkludere på den.

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge.

Corona har jo været med til at gøre en fuldstændig håbløs og urimelig regel indlysende urimelig for alle. Her har vi eksempler på mennesker, der ikke bare bliver bedt om at tage ekstra vagter, men som bliver pålagt at tage ekstra vagter, hvorefter makkeren derhjemme bliver trukket 30 kr. for hver 100 kr., der bliver tjent ind ekstra. Det er jo åbenlyst urimeligt, og derfor er det godt at se, at regeringen nu vil rykke sig på det her område.

Men hvordan har man dog tænkt sig at gøre det? Hvordan skal man gøre det med en sosu-assistent, der er ansat på én afdeling på et plejehjem, hvor man på grund af den almindelige personalemangel bliver pålagt overarbejde, men som så ikke får lov til at blive fri for modregning, hvorimod kollegaen på en anden afdeling, hvor man tager sig af covid-19-patienter, og som bliver pålagt ekstraarbejde, fordi det er coronarelateret, skal slippe for det? Skal man så dér kunne få lov til at blive fri for modregning? Hvorfor er der dog det her behov for at give karakterer til bestemte fag og bestemte brancher i stedet for at sige: Det er jo indlysende, at nu fjerner vi den her urimelige regel om modregning til og med 2021 eller måske 2022, og så lad os se på undervejs, hvordan vi i øvrigt griber det her an?

Ministeren.

Først og fremmest fordi konsekvensen af det, hr. Karsten Hønge foreslår, ville være, at det vil koste i omegnen af 1 mia. kr. at fjerne princippet om modregning for alle i 2021 og for den sags skyld også i 2022. De to gange i omegnen af 1 mia. kr. skylder hr. Karsten Hønge jo at svare på hvor skal komme fra, samtidig med at han også skylder at være ærlig om, at så rækker det ud over den rejste problemstilling i både beslutningsforslaget, men jo også i pressen om, at her har vi at gøre med nogle borgere, som enten frivilligt – og sådan er det for en stor dels vedkommende – eller ufrivilligt arbejder mange ekstra timer, fordi Danmark står midt i en global sundhedskrise. Det er på den baggrund, at deres ægtefælles indtægt bliver modregnet.

Jeg synes, at de partier, der har synspunktet om, at man skal afskaffe ægtefælleafhængighed, har gode argumenter, og jeg har respekt for dem, men jeg synes også, at man skal anerkende, at det er to principper, der støder mod hinanden. Der er på den ene side hensynet til, at vi jo gerne vil have, at det skal være retfærdigt, og at ydelserne skal målrettes efter behov, og på den anden side, at vi også gerne vil have, at folk, der har lyst til og mulighed for at bestille mere, også kan bestille mere, uden at de bliver straffet for det i deres familieøkonomi. Og hvad angår hensynet til de to principper, der støder sammen, er vi i regeringen ikke afklaret på nuværende tidspunkt.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg har svært ved at forstå, hvordan det som socialdemokrat kan være så svært at blive afklaret i det her spørgsmål, hvor ganske almindelige lønarbejdere derude oplever, at de kommer til at have en fuldstændig urimelig ekstra omkostning, fordi deres partner er på førtidspension, hvorimod de mennesker, der er så heldige, om jeg så må sige – jeg ved ikke, om de er mere eller mindre heldige end andre – at have en rask partner derhjemme, ikke oplever det. Det er jo en fuldstændig urimelig forskelsbehandling. Men kunne ministeren her komme med bare en antydning af, hvilket monster af vejledning og kontrol der skal etableres, hvis man kun skal have en coronarelateret undtagelse?

Ministeren.

Jeg kan jo svare tilbage ved at sige, at jeg har mindst lige så svært ved at forstå, hvordan en folkesocialist kan mene, at det er rimeligt, at eksempelvis en millionær på Strandvejen, der har en ægtefælle, som er folkepensionist, skal kunne tjene alle de penge, som han eller hun gerne vil, uden at det har nogen som helst betydning for, hvordan ægtefællens folkepension ser ud. Jeg synes jo grundlæggende, at det er et sundt princip, at vi målretter vores ydelser dér, hvor behovene er størst. I forhold til det konkrete spørgsmål vil jeg sige, at det jo er drøftelser, vi er i gang med for nuværende, og jeg håber, at Karsten Hønge vil deltage lige så aktivt, som han plejer, på mødet, der er indkaldt til i morgen tidlig.

Tak. Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak. Bare for lige at være sikker på, at jeg ikke går glip af noget, så mener jeg, at det er torsdag morgen, der er indkaldt til møde. Det er vist ikke onsdag morgen. Ellers har jeg fået en forkert mail. Det vil jeg gerne lige have ministeren til at afklare i den forbindelse her. (Karsten Hønge (SF) og flere andre fra salen: Det er i morgen). Jeg har det på torsdag, det er onsdag i morgen. Okay. Det er rart lige at få det afklaret.

Jeg skal lige høre ministeren om det her i forbindelse med modregning, som vi snakkede om – og det var pænt af ministeren at nævne det forslag, som Dansk Folkeparti har sendt ind. Kan alle enlige folkepensionister, der tager ekstravagter, undgå at få modregnet i deres pensionstillæg på grund af bundfradrag? Der er vel også nogle af dem, der kan komme over det, hvis nu de har nogle andre indtægter ved siden af. De er vel også omfattet af det, hvis de er enlige. Det er ikke bare ægtefæller, det er vel også enlige folkepensionister.

Ministeren.

Det er klart, at det jo indgår i de drøftelser, vi skal have med hinanden. Men jeg tror, at i det oplæg, som vi kom med på det sidste møde – nu rækker det jo lidt ud over selve diskussionen om beslutningsforslaget – var det omkring enlige inkluderet.

På hr. Bent Bøgsteds første spørgsmål kan jeg bekræfte, at det er i morgen, der er indkaldt til et nyt møde.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er min fejl. Jeg havde plottet det ind torsdag. Det var godt, vi kom til at snakke om det, ellers havde jeg ikke logget på i morgen tidlig. Det er datoforvirring. Jeg er måske ikke så langt fremme i kalenderen, som ministeren var her, på grund af ferien.

Det er helt fint. Vi skal jo arbejde videre, og jeg håber, vi så får en aftale om en ny ordning i morgen. For ellers har vi jo det i baghånden, som Venstre har fremsat her i beslutningsforslaget. Men mon ikke vi får fundet en rimelig løsning til gavn for dem, der yder ekstra, også andre end bare sundhedspersonale, så det er alle dem, der har ydet en ekstra indsats i forhold til covid-19. Så har vi et tilbagevendende problem med samspilsreglerne generelt, som vi skal have gjort noget ved. Det kan vi så ikke få gjort i det her tilfælde.

Så er det ministerens tur nu, når vi også har fået styr på kalenderne. Værsgo, minister.

Hr. Bent Bøgsted siger jo helt korrekt, at vi skal drøfte videre i morgen. Som det også har været kendetegnende for debatten indtil videre, både i pressen, men jo også her i dag, er der flere forskellige diskussioner. Der er den konkrete diskussion, som er blevet rejst i forbindelse med beslutningsforslaget her, som relaterer sig til folk, der har taget ekstra vagter i forbindelse med corona, og så er der den bredere diskussion om ægtefælleafhængighed, hvor – bare for at gentage det – både mit eget synspunkt og regeringens synspunkt er, at det er en problemstilling, vi anerkender og også diskuterer med os selv, men hvor vi også synes at der er de her grundlæggende hensyn, der støder mod hinanden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så nu går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Henrik Møller.

Tak for det. Jeg tænkte sådan på en tidligere statsminister, der sagde, at der kommer en god løsning i morgen. Og det kan sådan set godt vise sig at være rigtigt den her gang, i forhold til det, ministeren også har fortalt, nemlig at der er lagt op til, at vi i hvert fald skal drøfte den her problemstilling i morgen og også, hvis det er muligt, finde frem til en løsning. Det, man vel kan sige, er, at det er en ekstraordinær situation, og ofte vil det være sådan, at ekstraordinære situationer også vil kræve ekstraordinære løsninger. Det er måske sådan lidt svaret på at sige: Jamen er det enkeltsagspolitik, vi er i gang med, eller er det egentlig at tage udgangspunkt i en ekstraordinær problemstilling, som er baseret på de her sundhedsmæssige ting, som ligger? Det er jo det, der er udgangspunktet og den indfaldsvinkel, vi i hvert fald fra Socialdemokratiets side sammen med regeringen har til det her.

Det er også derfor, som ministeren nævnte, at det er, som om der er mange forskellige dagsordener i spil, når vi drøfter den her gensidige forsørgerpligt eller ægtefælleafhængighed. Der synes jeg ministeren på meget fornuftig vis har beskrevet, at som socialdemokrater er vi sådan set faste i og knæsætter det princip, at man som familie tænker samlet i forhold til den indtægt, der er. Det vil sige, at der er en eller anden form for gensidig forsørgerpligt i det her, men vi er også med på, at det støder på nogle problemstillinger, som i hvert fald er værd, kan man sige, at diskutere mere. Men det synes jeg ikke vi skal gøre i forbindelse med det her forslag, som ligger her, hvor vi gerne vil prøve at finde en konkret løsning på det.

Det er der, hvor man vel også skaber sig selv nogle problemer, når man begynder at bruge et begreb som coronahelte, for hvad så med alle dem, der er i den der gråzone, hvor de rent faktisk har gjort en ekstraordinær indsats, men ikke nødvendigvis bliver betragtet som helte? Derfor tror jeg også, at det er rigtigt set, at forslaget et eller andet sted måske kommer til at være lidt bredere end til kun at beskrive de her helte i det her.

Jeg vil i den her sag også egentlig komplimentere Dansk Folkepartis hr. Bent Bøgsted, som er kommet med det, jeg synes er en meget anvendelig model for det, der kan blive den fremtidige løsning omkring det her. Så det konkrete forslag fra Hans Andersen kan vi ikke anbefale, som det foreligger her, men jeg er næsten sikker på, at vi måske allerede i morgen har overhalet det her beslutningsforslag indenom. Det er i hvert fald målet fra Socialdemokratiets side.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Først fra hr. Torsten Gejl.

Nu er der jo en ret stor bevægelse, som prøver at slippe af med gensidig forsørgerpligt og ægtefælleafhængig modregning osv., og man skulle egentlig tro, at sådan et forslag som det her vakte glæde derude. Men det, som jeg opfatter, er egentlig, at rigtig, rigtig mange mennesker, som selv er ramt af det her, inklusive nogle af dem, der er koner og mænd til coronaheltene, faktisk er imod det her forslag og ikke forstår, hvorfor der lige pludselig, fordi der er nogle helte, er nogle enkelte i den her lange kamp, der skal pilles ud og slippe for modregning, selv om alle har kæmpet længe for det her. Forstår ordføreren godt, at der er mange, der synes, at det er populistisk at begynde at tage nogle enkelte ud af sådan en lang kamp, når der i virkeligheden er så mange, som er slemt ramt af det her?

Ordføreren.

Jeg vil egentlig henholde mig til det, som jeg nævnte i indledningen, nemlig at jeg synes, at det her er en ekstraordinær situation, som gør, at vi finder en ekstraordinær løsning på det her. Som det også er blevet nævnt tidligere, er der mange forskellige motiver for at gå ind i den her debat. Det giver ikke for Socialdemokratiet anledning til at gøre op med det princip, hverken i forbindelse med det her beslutningsforslag eller de forhandlinger, som vi er i gang med. Jeg har det sådan, at jeg ikke tror, det slutter her. Altså, vi vil jo fortsætte den her diskussion, også i forhold til arbejdsudbud generelt, om det her. Jeg siger bare, at vi stadig har nogle principper, vi i hvert fald henholder os til, men om der kan rykkes ved det, vil tiden vise i kommende forhandlinger omkring de her principper.

Hr. Torsten Gejl.

Altså, den lille åbning lyder da rigtig, rigtig god. Men nu siger ordføreren selv gang på gang – ordføreren har nævnt ordene ekstraordinær situation fem gange – at det er, når der er en ekstraordinær situation. Men hvornår er der det? Hvad nu, hvis vi f.eks. får en lang, tør sommer, hvor brandvæsenet må rykke ud igen og igen for at redde liv, på overarbejde med overarbejdstimer, der bare hober sig op, er det så også helte, som også skal præmieres, ved at deres partner ikke skal modregnes på samme måde i de ægtefælleafhængige ydelser? Hvornår er det en ekstraordinær situation – hvordan vil ordføreren definere det?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg kan jo ikke lave den endelige definition. Jeg kan bare sige, at vi står i en lige for øjeblikket i forhold til covid-19. Hvad der sker om 4 eller 5 år, kan jeg jo ikke spå om. Men der er ingen tvivl om, at lige præcis det omkring brandmændene og en tør sommer jo er, som det også er beskrevet af ministeren, noget af det, der meget gerne skulle være taget hensyn til i de arbejdsvilkår, som de medarbejdere rent faktisk har. Og der må man bare sige, at vi står i en situation her, som vi ikke har kunnet beskrive eller forudse på nogen måde.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg deler hr. Henrik Møllers modvilje mod det her ord: coronahelte. Jeg har aldrig selv brugt det. Men det har været noget, der ligesom har været med til at give svung over sagen her, fordi Ekstra Bladet har valgt at beskrive det på den måde, og vi forstår jo godt billedet. Men når nu hr. Henrik Møller også har den her modvilje mod begrebet, er det så et signal om, at den løsning, der måske kommer i morgen, ikke går ind og deler folk op i forskellige klasser og giver dem karakterer afhængigt af fag og brancher?

Ordføreren.

Det er jo svært at spå om, hvad resultatet i morgen bliver. Men hvis jeg sådan skal lytte til det, der er blevet snakket om, så gør man det bredere, forstået på den måde, at det i højere grad bliver arbejdsgivere og lønmodtagere, der også selv er med til at lave den her definition af helte. Det er ikke nødvendigvis os alene.

Hr. Karsten Hønge.

Jo jo, men skal jeg forstå det sådan, at den modvilje, som hr. Henrik Møller har, i forhold til det her med at dele det op, altså at der er nogle, der er coronahelte, selv om andre jo laver et lige så vigtigt arbejde, er et signal fra Socialdemokratiet om, at vi selvfølgelig ikke går ind og giver karakterer til fag, brancher og arbejdspladser? Men det vil man jo gøre, hvis man bare overlader det til den enkelte ansatte og arbejdsgiveren, hvis de nu skal ind og vurdere, hvorvidt noget er coronarelevant. Altså, jeg kan forstå på hr. Henrik Møller, at vi er enige om, at det er noget nærmest håbløst at begynde at beskæftige sig med. Og derfor må det gælde alle.

Ordføreren.

Udgangspunktet er, at det jo skal relatere sig til den konkrete situation i forhold til covid-19 – og det merarbejde skal relatere sig til det. Så kan man diskutere det, altså at der er alle dem, der kan dokumentere, at de har et merarbejde i forbindelse med covid-19. Om vi kalder dem helte eller vi ikke kalder dem helte, det er jo sådan set ligegyldigt, men det er et spørgsmål om at finde en løsning for dem og deres ægtefæller.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Er vi løbet tør for servietter? Nogle gange er pakken svær at åbne. Tusind tak for det.

Så går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi er enige i Venstres beslutningsforslag om, at man selvfølgelig ikke skal straffes, fordi man har taget ekstra arbejde på grund af coronapandemien. Så langt er vi enige. Langt hen ad vejen er der ikke noget der. Og hvis ikke vi allerede var begyndt at forhandle om en løsning på problemet her, kunne vi også have støttet beslutningsforslaget. Men nu er vi i gang med at finde en løsning, hvor vi involverer alle sammen. Vi har haft møder, og vi har et møde igen i morgen. Jeg har tjekket min kalender, og der stod det i, at det var i morgen. Så der er ikke nogen problemer der.

Så skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på, hvordan vi kan sikre, at dem, der har haft ekstra arbejde relateret til covid-19, ikke bliver straffet, altså at deres ægtefælle eller samlever ikke bliver straffet. Det er det, vi er i fuld gang med, og der har Dansk Folkeparti indsendt et forslag, som i hvert fald har været offentliggjort i pressen, om, hvordan man kunne løse det via indberetning. Vi skal så have fundet den rigtige model til at løse det, og hvem, der skal være omfattet af det. Der er vi så også mere eller mindre blevet enige om, at det ikke bare skal gælde sundhedspersonalet, men alle brancher, hvor man kan sige, at det er coronarelateret, nemlig at man har haft ekstraarbejde på grund af coronarelaterede problemer. Og nej, det gælder ikke tømreren, hvor man er gået hjem på grund af corona og siger, at nu er der tid til at få tømreren til at lave en udestue eller den slags. Det er ikke det, man mener med ekstraarbejde på grund af noget coronarelateret. Det skal være overarbejde i den forbindelse, hvor vi siger, at man yder en ekstra indsats.

Rigtig mange vil måske ikke blive ramt af det, fordi de jo vil udnytte bundfradraget, før de skal modregnes i pensionstillægget for ægtefælle eller samlever. Vi har så ikke lige overblik over, hvor mange det drejer sig om. Men selvfølgelig skal det være sådan, at når man melder sig frivilligt og tager noget overarbejde på grund af en sygdom, der har været så langstrakt, skal man ikke straffes, ved at der bliver trukket i pensionstillægget for ægtefælle eller samlever. Jeg ser frem til i morgen, når vi får en aftale på plads, så det kan komme til at virke. Det drejer sig om indberetning i år for det, de har haft sidste år. Så får de penge tilbage. Det er jo for førtidspensionisten eller folkepensionisten, at det så vil blive reguleret tilbage, når man indberetter, hvor meget der har været coronarelateret fra ægtefælles eller samlevers arbejde.

I Dansk Folkeparti har vi også ønsket, at vi skulle hæve bundfradraget noget mere, for det ville være til gavn for rigtig mange. Når vi kigger på de her samspilsregler, der ligger, for førtidspension og folkepension, har det ikke noget med gensidig forsørgerpligt at gøre. Det er samspilsregler, der er i førtidspensionslovgivningen og folkepensionenslovgivningen og skattelovgivningen. Det er det, der gør, at man bliver ramt af samspilsregler. Det er ikke den gensidige forsørgerpligt. Men det bliver opfattet som gensidig forsørgerpligt, det har jeg fuld forståelse for. Man kan også se på, hvad der er rimeligt. Jamen er det rimeligt, at f.eks. min hustru skal have den høje ydelse for førtidspension, når jeg har den indtægt, der er? Der er rigtig mange, hvor pensionstillægget er blevet skåret væk, men der er også mange, der ikke har så meget at gøre godt med. Det er jo rigtig skidt, hvis de bliver ramt, på grund af at de yder en ekstra indsats. Men jeg ser frem til, at vi får fundet en løsning på det i forhandlingerne i morgen tidlig, så vi kan få det her til at virke.

Så har vi samspilsreglerne tilbage, som vi skal have fundet en løsning på. Det er i hvert fald ikke Dansk Folkeparti, der blokerer for, at vi kan få fjernet samspilsreglerne, selv om der er nogle, der gerne vil give udtryk for, at det er sådan, men det er det ikke. Men lad os nu se, hvad vi finder af løsning i morgen. Jeg tror, vi finder ud af, at dem, der har taget ekstra arbejde, kan se frem til, at de i hvert fald ikke bliver straffet.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget nu, men vi arbejder videre i de forhandlinger, vi har i morgen.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Corona har jo været med til at gøre det tydeligt for enhver, hvor fuldstændig urimelige de nuværende regler er. Men hvor kommer dog Dansk Folkepartis ønske og behov for at give folk karakterer og putte dem i kasser, så nogle er mere værd end andre, fra? Vi kan have en sosu-assistent, der på en afdeling på et plejehjem af sig selv tilbyder at tage ekstra vagter, fordi der er personalemangel og bare almindelig travlhed. Det menneske kan ikke fremover undslå sig modregning for partneren derhjemme. I afdelingen i blokken lige ved siden af har vi nogle sosu-assistenter, der bliver pålagt at arbejde, eller måske vælger det selv, men de arbejder med covid. Og der skal partneren derhjemme så øjensynlig skærmes mod den her modregning. Hvor kommer det her behov fra, altså at gøre forskel på folk, som begge passer deres arbejde, som begge påtager sig samfundsnyttigt ekstraarbejde?

Ordføreren.

Jamen det har vi ikke behov for. Jeg kan sige så meget, at tilbage i finanslovsforhandlingerne i 2018 – det var finansloven for 2019 – fik Dansk Folkeparti gennemtrumfet, at bundfradraget skulle hæves, så der var flere, der ikke blev modregnet, i hvert fald før bundfradraget var blevet brugt. Det kunne hr. Karsten Hønge jo have gjort her i finansloven, altså have sat trumf på over for regeringen og sagt, at vi skal have noget igennem her. Men det gjorde hr. Karsten Hønge ikke. Hr. Karsten Hønge sad på sin flade og fik ikke noget igennem vedrørende samspilsreglerne. Der er i hvert fald ikke noget i finansloven om, at hr. Karsten Hønge har fået noget igennem, der fjerner nogle af de samspilsregler, der er. Ikke i den her finanslov i hvert fald.

Hr. Karsten Hønge.

Det er altså bare højtråbende udenomssnak, ikke det mindste svar på, hvorfor man fra Dansk Folkepartis side har det behov for at gøre forskel på en sosu-assistent ansat i en afdeling og en sosu-assistent ansat i en anden afdeling. Alt det der er bragesnak. Det er ikke dække nok til at skjule, at Dansk Folkeparti her er ude på tynd is ved at gøre forskel på folk. Hvorfor dog ikke bare gøre det, som jeg i øvrigt tror vi langt hen ad vejen kunne blive enige om, nemlig at sige, at nu fjerner vi den her modregning i 2021 og måske 2022 med? Og så kan vi undervejs finde ud af, hvordan vi i øvrigt kan få det justeret.

Dernæst: Hvordan ser det her vejlednings- og kontrolmonster ud, for at man kan finde ud af, om det i virkeligheden er coronarelateret arbejde?

Ordføreren.

Hvis nu hr. Karsten Hønge ihærdigt havde arbejdet på at få det igennem i finansloven, så havde Dansk Folkeparti også støttet, at vi skulle fjerne samspilsregler for førtidspensionister og folkepensionister, men det gjorde hr. Karsten Hønge ikke. Det er så nemt at råbe op. Det der højtråben kender vi alt til fra hr. Karsten Hønge – uden nogen virkning.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for talen. DF har jo også i høj grad arbejdet på at få afskaffet nogle af de her ægtefælleafhængige ydelser og samleverafhængige ydelser, og DF arbejder jo også her for at få has på nogle af dem i hvert fald i en periode. Vil DF være med til at fortsætte det arbejde nu, hvor Enhedslisten og Alternativet snart kommer med på et fuldt finansieret forslag her i Folketinget om fuldstændigt at afskaffe gensidig forsørgerpligt i dets forskellige varianter. Er det noget, som ordføreren synes at det kunne være interessant at være med til?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at se på samspilsreglerne, og i hvor høj grad vi kan fjerne samspilsreglerne for førtidspensionister og folkepensionister. Vi skal bare lige huske på, at gensidig forsørgerpligt er for ægtepar på kontanthjælp, og det er hjemsendelsesydelse og overgangsydelse for indvandrere. Dansk Folkeparti har hele vejen igennem sagt, at de to ting, nemlig den der gensidige forsørgerplig for de to grupper, kan vi ikke være med til. Det står vi ved, men vi vil gerne være med til at fjerne så meget som muligt af samspilsreglerne for folkepensionister og førtidspensionister.

Hvis vi kan lave noget, hvor vi kan fjerne så meget, som vi overhovedet kan, er det et dyrt projekt, og det kan godt være, at vi skal tage det trinvis. Det er Dansk Folkeparti klar til. Det er helt sikkert, og det har vi sagt hele tiden.

Hr. Torsten Gejl.

Det er sådan, at der, når man snakker om det her, altid er et dilemma. Anerkender ordføreren, at der er det her dilemma med, hvem vi skal anerkende som helte, og hvad gør vi næste gang, hvor det kan være, at vi får et efterår med masser af stormflod, og hvor stormflodsberedskabet skal ud at arbejde over og arbejde over. Risikerer vi ikke, at vi kommer ind i sådan en lidt populistisk situation, hvor vi skal til at belønne nogle menneskers ægtefæller, efterhånden som Ekstra Bladet eller medierne kårer dem som helte?

Ordføreren.

Det er også en svær proces. Det er svært at træffe de beslutninger, og hvis ikke det var, fordi det her covid-19 havde været så langtrukkent, som det har været, var vi nok heller ikke kommet i den situation, hvor vi skal lave en ekstraordinær ordning her. Den situation havde vi nok ikke været i. Hvis det var tilfældet, at vi var havnet i en situation, hvor beredskabet hver eneste dag i et helt år skulle ud og kæmpe mod brande i Danmark, og jeg håber godt nok ikke, at vi kommer dertil, for så er der ikke mere tilbage af Danmark, så havde vi en ekstraordinær situation også der. Hvis det her kun havde varet et par måneder, havde vi ikke stået i den situation, hvor vi skal lave det her, for så kunne de ekstra indtægter langt hen ad vejen måske være dækket ind ved f.eks. at hæve bundfradraget noget mere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er blevet gjort rent i mellemtiden.

Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, hr. Karsten Hønge.

Lars er smed, og han er efter mange hårde år på arbejdsmarkedet nu på førtidspension. Da jeg besøgte ham i begyndelsen af januar, fortalte hans kone mig, at hun havde arbejdet det meste af julen og også hen over nytåret, herunder juleaften. Julegaven fra staten sidste år var et træk i Lars' pension, så han sidste år i december kun fik under 5.000 kr. udbetalt. Nu havde konen så fri i 5 dage, mens jeg var der. Det troede hun da, for der var lige netop indløbet besked om, at hun alligevel skulle på arbejde 3 af de 5 dage, og Lars betaler 30 pct. af den ekstra indkomst, som konen tjener. Jeg tog derfra med en sur smiley til Folketinget.

Kirsten er sygeplejerske, og jeg besøgte hende, efter at hun havde været på nattevagt og havde fået sovet ud. Mens hun havde sovet, havde hun modtaget 11 beskeder om at tage ekstra vagter henholdsvis på mail og sms. Det var hun nu ikke så charmeret af, fordi hun jo udmærket ved, at 30 kr. af hver 100 kr., hun tjener, vil blive trukket i mandens førtidspension. Den værste julegave, staten gav den her famile, kom et år, hvor der blev trukket 17.000 kr. alene i december.

Coronatiden har for mange mennesker været et vindue ind til den uretfærdige og urimelig behandling af mennesker på pension. Men ingen mennesker skal være i lommen på deres partner, corona eller ej. Denne her urimelige modregning rammer nemlig mange flere end de mennesker, der arbejder med coronarelateret arbejde.

Mød familien Birkmose, hvor Søren er lærer på en efterskole og hans partner Lena er på førtidspension. Hver måned bliver Lena trukket 1.000 kr. på grund af Sørens indkomst. Når Søren en gang imellem på efterskolen stiller sig i spidsen for et særligt projekt, udløser det nogle gange en ekstra bonus, men han får betydelig mindre ud af det hjemme i familien end den kollega, som har en rask partner. Tak for indsatsen.

Jeg har også snakket med Lars, som er soldaterveteran. Gennem flere udsendinger har Lars sat livet på spil, og det endte med en svær grad af ptsd. Lars er vældig glad for sin kone, som er rengøringsassistent, men han er knap så glad for den modregning, han får besked om flere gange om året. Træk i pensionen på grund af en erstatning for kraftig ptsd, der er påført i Danmarks tjeneste, og partnerens rengøringsjob er uretfærdigt og urimeligt. Og så er der ovenikøbet et element, som gør Lars' ptsd værre, nemlig det med aldrig at vide, hvor meget pension han får, og hvornår han får den.

Det er godt, at vi i dag diskuterer, hvordan såkaldt coronarelateret arbejde inddrages i partnerindkomstafhængigheden. Jeg støtter ethvert forslag, som begrænser de skadelige konsekvenser og modregninger i pensionerne. Det gælder også, hvis det er et begrænset område som det, vi taler om her. Men lad os være realistiske. Når det i en eller anden form bliver gennemført, er det altså kun en lille sejr i et hjørne af slagmarken. Det er godt, men det er ikke godt nok. Kampen fortsætter for at hjælpe andre, der er i den samme klemme.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Jamen talerne bliver bedre og bedre. Tak for den her tale. Den viser jo, hvor mange mennesker der på alle mulige måder bliver ramt af det her. Jeg synes, hr. Karsten Hønge er en af dem, der har fået den allerbedste idé til, hvordan vi imødekommer den her situation med coronahelte, og det er jo egentlig ved fuldstændig at aflyse de ægtefælleafhængige modregninger – altså en slags timeout, som hr. Karsten Hønge foreslog.

I forlængelse af det kommer Alternativet og Enhedslisten jo med et beslutningsforslag om fuldstændig at gøre kål på alle de her ægtefælleafhængige ydelser og samleverafhængige ydelser, hvad vi nu kalder dem alle sammen. Er det noget, som hr. Karsten Hønge, når nu det er fuldt finansieret – det vil sige, at alle de dynamiske effekter kommer oveni – vil have lyst til at støtte?

Ordføreren.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se det konkrete forslag. Jeg ved ikke, om det er blevet fremsat, men jeg har i hvert fald ikke fået det set i detaljer. Der er også nogle udregninger, som jeg faktisk synes er rigtig okay. Når to mennesker flytter sammen, er der altså bare betydelig færre udgifter, end der er, hvis man bor alene. Så den modregning, der kommer for par, hvor man altså giver mere til dem, der bor alene, end til dem, der bor sammen, synes jeg er okay. Det, der så er problemet ved det, er, at vi øjensynligt har to forskellige beregninger, nemlig at det er 15 pct. for førtidspensionister og 20 pct. for folkepensionister. Jeg er ude af stand til at forstå, hvorfor man ikke har den samme beregningsmåde. Men selve det, at der sker en nedgang i pensionen, når man bor to sammen, for at tilpasse den det udgiftsniveau, som man har, vil jeg være tilhænger af at man fastholder, men lad os se på, om forslaget får en facon, så vi kan støtte det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Fru Samira Nawa, værsgo.

Jeg vil godt starte med at sige tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er meget relevant og godt, at vi får det debatteret. I medierne har vi jo igennem den seneste tid været vidne til eksempler på par, der oplever at blive modregnet i f.eks. førtidspensionen, fordi partneren eller ægtefællen har taget ekstra vagter og lægger flere timer på arbejdspladsen i forbindelse med coronasituationen.

I løbet af det seneste år har vi – et bredt flertal eller nogle gange sågar et samlet Folketing – gang på gang vist, at vi er rede til og i stand til at træffe hurtige beslutninger, der målrettet løser de udfordringer, som borgerne møder i den her helt ekstraordinære situation med en verdensomspændende pandemi.

I det her konkrete tilfælde med par, der modregnes i forbindelse med coronarelateret merarbejde, vil det Radikale Venstres indstilling i de konkrete drøftelser, som ministeren var inde på tidligere, være, at vi skal løse den her udfordring. Vi bakker op om hensigten i Venstres beslutningsforslag, men afventer en endelig tilkendegivelse af, om vi støtter forslaget, til det her efterhånden meget omtalte møde i morgen.

Afslutningsvis vil jeg også lige kort sige to ord om coronahelte og hele den betegnelse. Det er jo sandt, at sundhedspersonalet er og kan betegnes som coronahelte, men det er der altså mange der er i de her tider. Jeg tænker jo bl.a. på vores børn, der betaler med deres trivsel, vores unge mennesker, som betaler med deres faglighed og bristede drømme. Coronahelte har vi rigtig mange af i den her helt særlige tid. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen. Jeg blev rigtig glad, da jeg fandt ud af, at Radikale Venstre på sit årsmøde havde vedtaget en resolution om, at man i partiet går ind for at afskaffe principperne bag gensidig forsørgerpligt. Derfor ville jeg i det øjemed høre, om Venstres forslag er nok for De Radikale, eller om Radikale Venstre også regner med at kunne bakke op om det beslutningsforslag, som Enhedslisten og Alternativet har fremsat, så vi helt kommer af med de forstokkede regler.

Ordføreren.

Nej, for nu diskuterer vi den her situation, som er relateret til corona, og der er Radikale Venstres holdning, at det drejer sig om, at vi skal den modregning til livs, som vedrører det coronarelaterede merarbejde. Vi har jo haft diskussionen før omkring de generelle principper, og der har jeg også tilkendegivet holdningen om, at vi sådan set synes, at der er et dilemma i, at nogle mennesker mister incitamentet til at lægge ekstra timer på arbejdsmarkedet eller til i det hele taget at træde ind på arbejdsmarkedet.

Spørgeren.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt i tvivl i forhold til det svar, som blev givet af ordføreren. Altså, resolutionen fra Radikale Venstres årsmøde er jo ret klar. Vil det betyde, at Radikale Venstre i Folketinget ikke stemmer i overensstemmelse med den beslutning, der blev taget på årsmødet, eller hvor står Radikale Venstre i forhold til at få et permanent opgør med principperne bag gensidig forsørgerpligt for alle?

Ordføreren.

Det vil nok tage lidt længere tid end som så at gennemgå, hvordan Radikale Venstres landsorganisation og folketingsgruppe er skruet sammen. Men det er korrekt set, at vi har et landsforbund og et landsmøde, som har vedtaget en resolution. Det er landsmødets politik. Hvordan Radikale Venstre agerer i Folketinget harmonerer rigtig ofte med de resolutioner, der bliver vedtaget på vores landsmøder, men ikke altid. Det har jo at gøre med, f.eks. i det her tilfælde, at der også er et krav om finansiering, og lige nu ved vi simpelt hen ikke, hvor søren de penge skulle komme fra, og vi har heller ikke set nogen klare bud på det.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Det koster ca. 1,8 mia. kr., og det skal finansieres ved at genindføre den tidligere grænse for, hvor mange år en virksomhed kan fremføre et underskud til modregning i den skattepligtige selskabsindkomst. Med den viden er det så mere interessant for ordføreren at stemme for forslaget?

Ordføreren.

I virkeligheden er det jo slet ikke det, vi diskuterer lige nu. Lige nu er det Venstres beslutningsforslag i forhold til coronarelateret merarbejde, vi diskuterer. Og det er det, jeg har haft drøftet med min folketingsgruppe, og det er det, jeg har et svar på i dag. Det andet må vi forholde os til på et andet tidspunkt, men vi har jo haft diskussionen, og Radikale Venstres holdning har jeg også redegjort for tidligere, da vi diskuterede borgerforslaget.

Hr. Torsten Gejl.

Men vi må vel godt kommentere på det, som ordføreren siger fra talerstolen (Samira Nawa (RV): Klart). Som jeg forstod det – ret mig, hvis jeg tager fejl – betyder det, hvis vi afskaffer gensidig forsørgerpligt, efter ordførerens mening, at nogen vil miste lysten til at træde ind på arbejdsmarkedet. Som jeg har forstået det, vil det betyde en forøgelse af arbejdsudbuddet, som Radikale Venstre jo har som en absolut mærkesag. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg tror måske, at spørgeren misforstod mig, for min pointe var, at der jo er nogle mennesker, der som følge af modregningen mister incitamentet til at lægge ekstra timer på arbejdsmarkedet eller helt mister incitamentet til at træde ind på arbejdsmarkedet, og det mener vi sådan set er et problem. Og hvis man kan løse det, er vi rede til at kigge på det i Radikale Venstre, for det synes vi er oplagt. Ud over at det her berømte arbejdsudbud vil øges, synes vi sådan set også, at det er sund fornuft. Så det er vi rede til at kigge på, som jeg også nævnte det, da vi behandlede borgerforslaget i sin tid.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til De Radikales ordfører. Derfor går vi videre til den næste ordfører, som er fra Enhedslisten. Fru Victoria Velasquez.

Nu er vi samlet her igen omkring samme emne, som det også blev nævnt tidligere at Enhedslisten og Alternativet har fremsat forslag om, nemlig B 142, og som borgerne også tidligere har løftet ind i Folketinget med det mest støttede borgerforslag, B 34.

I Enhedslisten har vi igennem lang tid argumenteret for at fjerne ydelsesreguleringen, fordi den åbenlyst rammer skævt i forhold til syge og ældre borgere og folk, der er blevet ramt af arbejdsløshed, med indkomster omkring gennemsnittet og nedefter eller slet ingenting. Og det er en økonomisk svær og presset situation, hvor alt for mange faktisk også fravælger samlivet, eller hvor det har andre store konsekvenser både for dem, det berører, men også for vores samfund.

Som folkevalgte har vi ikke haft nogen grund til at være i tvivl om, hvad vi mener om principperne bag gensidig forsørgerpligt. Tusindvis af mennesker har modigt stillet sig frem og fortalt deres historier, lukket os ind i deres hverdag og vist konsekvenserne af gensidig forsørgerpligt. Og med borgerforslaget i ryggen og den aktive bevægelse, der har været omkring det her problem, til trods for corona, så har vi sammen kaldt på, at det er tiden til, at det er nu, vi skal have et opgør med de her forstokkede regler.

Men hvor står de andre partier? Er de klar til at slå til? Vi er alle enige om, at vi gerne vil skabe gode arbejdspladser, og her står vi faktisk med en mulighed, hvis vi gør det ordentligt, der ifølge Finansministeriet, i hvert fald ifølge de beregninger, vi har fået fra Beskæftigelsesministeriet – hvis vi ikke kun gør det her midlertidigt, og hvis det ikke kun er coronarelateret merarbejde – vil skabe op imod tusind fuldtidsbeskæftigede.

Nogle har kaldt det her, vi diskuterer lige nu, for populisme. Der bliver skrevet mange ting på Facebook. Men jeg har valgt at se positivt på det. Først håber jeg, at anerkendelsen af de mange, som har stået forrest under pandemien, vil skabe mere respekt, også respekt, som kan mærkes på pengepungen. Jeg håber, at det kommer til at gøre en forskel. For hvorfor er kassemedarbejderen, der har sikret, at vi har kunnet købe fødevarer ind; hvorfor er buschaufføren, der har sikret, at vi kunne komme på arbejde; hvorfor er rengøringsmedarbejderen, der begrænser smitten; hvorfor er portøren, sosu'en, sygeplejersken og mange af dem, som har stået i den absolutte frontlinje, også tit dem, der er lavtlønnede i vores samfund? Vi har flere forslag til, hvordan det kan rettes op. De skal have mere i løn, og det burde coronakrisen kunne belyse.

En anden ting, hvor jeg også ser positivt på det her, og som coronakrisen også kan være med til at belyse, er, at principperne bag gensidig forsørgerpligt skal væk. Det her kan sætte spot på urimelighederne i vores samfund, altså urimelighederne ved, at kassemedarbejderen eller sosu'en, der har taget nogle ekstra vagter, ender med at blive beskattet hårdere i husstanden end direktøren. Skal det så gøre, at vi kun afskaffer det for de såkaldte coronahelte? Skal det så betyde, at vi kun gør det midlertidigt? Nej, selvfølgelig skal det ikke det. Det skal afskaffes permanent for alle.

Jeg kan dog alligevel godt forstå, at der er nogle, der er lidt frustrerede over det her forslag, for hvor var forslagsstillerne, da vi skulle sikre, at f.eks. flere coronahelte ikke blev modregnet i feriepengene, selv om et foreløbigt løsningsforslag og også det meget berømte omtalte møde i morgen viser, at man kunne have lavet samme ordning ved implementeringen omkring feriepengene? Men så er det ikke det, der er planen lige nu. Det håber jeg det bliver. Der håber jeg også, at I, der støtter det her forslag, vil være med til at sikre, at det kommer til at blive omfattet, så ingen modregnes af de udbetalte feriepenge, som vi har aftalt.

Flere partier fra og omkring den tidligere VLAK-regering har ytret ønske om ændringer, og der er også et parti, som så ikke er til stede lige nu, der sågar har fremsat forslag om delvise ændringer på området. Og når vi nu står her midt i en krise, der har medvirket til at udstille urimelighederne, så er forslaget en minimal delvis løsning, der bevarer den høje sammensatte marginalskat hos almindelige arbejdere. Hvorfor dette kursskifte? Jeg håber, at vi alle sammen kan rykke i den samme retning til gavn for de mange borgere, der i alt for mange år er blevet ramt af principperne bag gensidig forsørgerpligt. Lad os finde styrke i de forskellige gode grunde, vi hver især har, til, hvorfor vi gerne vil have afskaffet de forstokkede regler, og så lad os gøre det ordentligt. Lad os få afskaffet principperne bag gensidig forsørgerpligt en gang for alle – og for alle. Ikke kun for nogle få.

Tak for ordet.

Selv tak til fru Victoria Velasquez, og hjertelig velkommen til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag, for intentionen om, at man skal have lov til at beholde flere af de penge, man tjener, deler vi i Det Konservative Parti. Vi deler også Venstres intention om gerne at ville takke de mange danskere, der under krisen har gjort en ekstra indsats og knoklet på arbejdet for vores alle sammens skyld. De er i sandhed helte, som vi i Det Konservative Folkeparti har den dybeste respekt for. Det er jeg sådan set også sikker på vi alle sammen her i Folketinget har, heldigvis.

Coronaheltene findes i mange afskygninger og har mange forskellige ansigter, ingen nævnt, ingen glemt. Vi har dog lidt udfordringer med dette beslutningsforslag.

Det Konservative Folkeparti står ved den gensidige forsørgerpligt. Det er et grundlæggende princip, at man forsørger sig selv og sine nærmeste, før man beder naboen eller staten om hjælp. Men en anden måde at hjælpe coronaheltene og andre danskere, der knokler, er, at danskere i arbejde skal have lov til at beholde nogle flere af de penge, de tjener.

Derfor har vi også kæmpet for, at ingen danskere skulle rammes af et topskattesmæk som følge af udbetaling af de indefrosne feriepenge. Derudover vil vi gerne hæve beskæftigelsesfradraget, afskaffe modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen og fjerne skatten på arbejdstelefoner. Det er blot nogle få af de forslag, vi har til, hvordan man kan sikre, at coronaheltene og andre danskere i arbejde får lov til at beholde flere penge til dem selv og deres familie. Så vi støtter hensigten med forslaget, men kan ikke støtte det i den nuværende form. Vi er dog åbne over for andre modeller.

Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil gerne fortsætte lidt ad det spor i forhold til at kunne få lov til at beholde nogle af ens egne penge og de ting, som ordføreren sagde der. Altså, på sin vis kan man jo sige, at gensidig forsørgerpligt lidt er en familieskat, og som en god konservativ værner man vel om familien. Så jeg tænker bare: Når vi ser, at flere afholder sig fra at flytte sammen og de konsekvenser, det faktisk har, at vi har gensidig forsørgerpligt, kunne Konservative så ikke være med på, at det ikke kun bliver noget midlertidigt og for coronaheltene, men at det faktisk er noget, vi gør for alle og gør varigt?

Som jeg nævnte i min tale, forstår jeg godt spørgerens pointe. Men vi står også fast på det princip om, at har man penge nok i familien, skal man hjælpe hinanden, før man beder naboen eller staten om hjælp. Det synes vi er rimeligt.

Spørgeren.

Men man får jo også en lavere ydelse, hvis man f.eks. bor sammen, så der er jo taget højde for nogle af de forskellige ting. Det vil jo egentlig gå ind at ramme nogen, f.eks. ved merarbejde eller de her forskellige ting, og det rammer også fuldstændig skævt for rigtig mange familier. Når man har en førtidspension, er der rigtig mange, der siger: Jeg troede faktisk, at jeg nu kunne få ro. Men det får de ikke, tværtimod er der hele tiden den her uvished. Vi kunne give så meget tryghed i så mange familier ude i vores samfund. Er der ikke noget, der gør, at Konservative måske ville være med til at kigge på det beslutningsforslag, vi har fremsat, og så gøre det bedre end det forslag, vi ser her?

Ordføreren.

Som sagt: Vi vil gerne hjælpe coronaheltene. Vi synes også, at det ikke er fair, at de får skattesmæk, bare fordi de gør en ekstra indsats her under coronaen. Dem vil vi gerne hjælpe. Men som jeg nævnte i min tale: Der er andre måder at hjælpe dem på end at fjerne modregningen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går straks videre til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. En af de mange myter og måske den største myte, der er omkring Nye Borgerlige – vi hører det stadig væk fra nogle – er, at vi kun skulle være et parti for de velhavende og alt muligt andet. Det er noget vrøvl. Så jeg er da glad for, at jeg får en mulighed for i dag netop at konkretisere, at det er noget vrøvl, for det her forslag er et godt forslag, og det kommer vi til at støtte. Vi mener også, at det burde udvides. Vi mener ikke, det er rimeligt, at der er nogen, der har en marginalbeskatning på 70 pct. Vi så gerne, at den her ægtefælleafhængighed blev fuldstændig afskaffet. Vi mener, den er skadelig for Danmark. Vi mener, den er skadelig for danske familier. Og den rammer mennesker, som er blevet ramt af uheld, som potentielt kan blive tvunget til at flytte fra hinanden, og den forhindrer folk i at flytte sammen. Vi har indrettet et system, som straffer folk for at vælge kærligheden.

Forestillingen om, som vi hører fra nogle, at man skal kunne forsørge sig selv, inden man beder naboen om penge, er korrekt, men hvis man mener det, bliver vi nødt til f.eks. at hæve det personlige bundfradrag, så det kommer op på at være omkring 8.000-9.000 kr., så du rent faktisk kan forsørge dig selv, inden du skal betale skat, og dermed kan forsørge andre. Så den argumentation hænger ikke sammen.

Derfor synes vi, det er et godt forslag, og vi venter også med spænding på, at der kommer forslag fra andre partier, der kommer til at gøre op med det her system. Og jeg håber, at man vil være villig til at kigge på den finansiering, der skal ligge, for det kan være det, der måske desværre skiller os ad. Vi ser ikke, at den rette løsning til at finansiere fjernelsen af den her ægtefælleafhængighed er at øge skatterne for erhvervslivet eller for danskerne. Vi betaler allerede verdens højeste skat, og der er selvfølgelig mulighed for at finde pengene inden for det offentlige system. Men det er en urimelighed, som skader muligheden for at være familie i Danmark, og det bryder vi os ikke om. Tak.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan godt forstå, at der er mange, der bliver forvirrede, når Nye Borgerlige ellers vil afskaffe kontanthjælpen og andre ydelser. Så skal det være sådan noget med privat forsikring, men har folk råd til det osv. osv.? I forhold til at sikre, at feriepengene ikke bliver modregnet, har I været meget stille, og i forhandlingerne har der ikke rigtig været noget hjælp at hente fra den kant. Nu her hører vi så, at man er uenig i finansieringsforslaget, men vil Nye Borgerlige så stille et ændringsforslag med et andet finansieringsforslag? Eller hvad kan vi egentlig forvente for rigtig at kunne mærke, at Nye Borgerlige ønsker at afskaffe den gensidige forsørgerpligt?

Der var tre forkerte antagelser her. Nye Borgerlige har gentagne gange sagt, at vi er imod den her modregning. Det har vi gjort, hver eneste gang den her sag har været oppe, og jeg sagde faktisk ligeud, da vi havde sagen om de fastfrosne feriepenge, at jeg syntes, at det var forkert, at der var den her modregning. Og jeg synes, at det er forkert, at de, som har indgået den her aftale – for der blev faktisk indgået en politisk aftale om det her – ikke har stået fast på, at det skulle ændres. Nye Borgerlige var ikke en del af den aftale, og det var vi ikke, fordi man gav 1.000 kr. til en masse ikkevestlige indvandrere, som ikke vil deltage på arbejdsmarkedet. Derfor ville vi ikke være en del af det.

Men jeg synes da, at de partier, der stod bag den aftale, skulle stille det som et krav, for det var det, der var forudsætningen. Hvorfor har de ikke sagt til regeringen, at den skulle få det fikset? Men det har man ikke gjort. Og det her med private sygeforsikringer og alt muligt andet er også noget vrøvl. Nye Borgerlige går ind for et offentligt sundhedssystem. Vi synes også, det er fint, at der er privathospitaler, men det har ikke noget med brugerbetaling eller andre forsikringer at gøre.

Spørgeren.

Det er ikke noget vrøvl. Det står på jeres hjemmeside. Det er ikke sundhedsforsikringer, jeg taler om, men det at forsikre sig mod arbejdsløshed. Det står inde på jeres egen hjemmeside. Og jeg nævnte det, i forhold til om folk var forvirrede, og hvorvidt I er et rigmandsparti eller ej. Det kan jeg godt forstå at folk er forvirrede over og mener at I er. Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvad er det så, I tænker jer at gøre? For det er en del af aftalen om feriepengene, at det ikke skal modregnes. Så allerede der har man misset muligheden for rent faktisk at vise i handling, at man vil stoppe de her modregninger, og man har åbenbart også misforstået aftalen. Og imens tiden går, er der syge og ældre, som slet ikke når at opleve, at vi får afskaffet den gensidige forsørgerpligt. Så hvad vil Nye Borgerlige gøre for at sikre, at det kommer til at ske?

Nye Borgerlige står vel til at få omkring 10 pct. af stemmerne i Danmark lige p.t. Forestillingen om, at dem, der stemmer på Nye Borgerlige, ikke skulle være et mangfoldigt folkefærd, er forkert. Det, der er fælles for os, er, at vi er patrioter. Vi har bankdirektører, vi har førtidspensionister, vi har arbejdsløse, vi har lærere, og vi har forsikringsfolk – vi har alle mulige danskere. Men det, der samler os, er, at vi kerer os om Danmark. Skulle der være noget galt med at have en forsikring til at forsikre sig mod arbejdsløshed? Det er jo det, vi kalder a-kasser. Jeg har ikke hørt, at Enhedslisten har noget imod a-kasser.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Jeg skal høre hr. Lars Boje Mathiesen, for fru Victoria Velasquez spurgte et par gange efter det, om Nye Borgerlige går ind for at afskaffe den gensidige forsørgerpligt – ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen det synes jeg vi har svaret klart på. Så er der spørgsmålet om, hvordan vi definerer ægtefælleafhængigheden. Er det den gensidige forsørgerpligt? Hvor starter vi henne, og hvad koster det? Og det andet: Hvis man laver et forslag, der koster 1,8 mia. kr., skal der findes finansiering. Man har sagt i forhold til finansiering, at man vil hæve skatterne for erhvervslivet. Det synes vi er meget problematisk.

Så det kommer jo selvfølgelig an på, hvad det er, vi fjerner først, hvad det er, det koster, og hvordan vi finansierer det. Men i princippet synes vi, der er nogle problemer, men lad os nu starte. Og så skal man lige huske på, at vi jo mener, at ydelserne kun skal være for danske statsborgere, og derfor begrænser det problematikkerne ret kraftigt.

Spørgeren.

Jamen vi får jo ikke et klart svar. Gensidig forsørgerpligt er for kontanthjælpsmodtagere og hjemsendelsesydelsesmodtagere. Det er jo ikke førtidspensionister og folkepensionister, vi snakker om. Går Nye Borgerlige ind for at afskaffe gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsægtepar og for dem, der er på hjemsendelsesydelse, overgangsydelse, altså indvandrere – ja eller nej?

Det synes jeg faktisk jeg svarede rigtig klart på. Det gør vi ikke, så længe det ikke gælder kun for danske statsborgere – så gør vi ikke. Så vi skal have lavet en lovgivning, som gør, at det her ikke rammer danske statsborgere. Hvis vi havde gjort det, så udlændinge ikke havde kunnet tappe ind på de offentlige ydelser, som de har kunnet gøre i de sidste 20 år, kunne vi begynde at kigge på den der del af det. Så ærer og agter man, at det er danske skattekroner, der går til danskerne i stedet for til en masse udlændinge, der kommer hertil og napper fra kassen, for det er vi ikke tilhængere af.

Så siger jeg tak til hr. Lars Boje Mathiesen og velkommen til hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak. Venstres forslag om at kompensere partnerne til de såkaldte coronahelte, så de ikke bliver trukket i ydelse, fordi heltene arbejder over i coronarelaterede samfundskritiske arbejdsopgaver, kan ved første øjekast faktisk virke ganske sympatisk. Og herfra skal der også lyde en tak til alle dem, der gør en ekstra indsats i forbindelse med coronakrisen. Men hvis man tænker nærmere over det, synes jeg faktisk, at det i virkeligheden er udtryk for populisme og forfordeling at kompensere mennesker, som gør en særlig indsats, frem for andre mennesker, der også gør en særlig indsats. Forslaget vinder faktisk heller ikke opbakning i store kredse, som er ramt af gensidig forsørgerpligt og de her modregninger. Altså, f.eks. i en gruppe, der hedder TAAGF, hvor der er omkring 60.000 mennesker, vækker det her forslag slet ikke jubel, og der er endda mange af dem, som selv er kæreste med eller ægtefælle til en coronahelt.

For hvem er egentlig coronaheltene, og hvordan dokumenterer man deres heltedåd? Det er læger, sygeplejersker, plejepersonale og mange andre, som i øjeblikket arbejder over for samfundets skyld i coronarelaterede indsatser. Men hvad med dem, der kører teknik til pressede hospitalsafdelinger? Hvad med embedsfolkene i forskellige ministerier, der har været på overarbejde i et år? Hvad med socialarbejderne, der er på overarbejde for at hjælpe udsatte grupper gennem coronakrisen? Hvad med de unge? Jeg hørte i dag, at der er 25 pct. flere unge, der søger psykologhjælp nu på grund af angst. De unge får revet flere år, flere sider af deres ungdom ud af deres liv – nogle af dem bliver mærket for livet. Jamen hvad med dem?

Som jeg forstod statsministeren, er vi alle sammen coronahelte. Vi står sammen om at komme igennem krisen, og vi har alle sammen en hård tid. Skal det nu gradbøjes? Og hvordan kompenserer vi særlige medarbejdergrupper? Skal folk selv indberette deres coronaheltearbejde, og skal vi stole på, at deres arbejde har været coronarelateret? I forhold til den del af det vil jeg sige: Gerne for mig. Altså, den tillid vil jeg da gerne vise folk. Men hvorfor kunne vi så ikke gøre det med udbetalingen af feriepengene, så folk ikke mod regeringens løfte fik fratrukket dem i pension, boligstøtte m.v. via princippet om gensidig forsørgerpligt? Og hvorfor kan vi ikke vise folk samme tillid i beskæftigelsessystemet, som er blevet sådan et regime af kontrol og tvang?

Det skaber ofte flere problemer end løsninger, når man prøver at udpege en gruppe helte og forfordele andre. Men det er godt at få belyst området, hvor der i øjeblikket er større og større fokus på de uretfærdigheder, som vi risikerer at overse, fordi området er uhyggelig kompliceret. Problemet er nemlig, at kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og pensionister risikerer at blive beskattet fem gange af deres indkomst, når det er allerværst, fordi deres partner arbejder – først den almindelige indkomstskat, så skat af den erhvervsforsikring, som man netop har tegnet for at være dækket, hvis det værste skulle ske, dernæst skat af fælles husholdning, dernæst ægtefælle- eller samleverafhængig ydelse, også kaldet kærlighedsskat, og til sidst den afgift, som man skal betale, hvis den arbejdende partner betaler en stor medicinregning eller en cykel for sin partner på overførselsindkomst, hvis man er samlevende. Det er fem gange skat på de laveste indkomster. Det er godt, at vi får taget hul på det, og jeg er da glad for, at der er mange heroppe, som virker bekymrede over det.

I Alternativet har vi længe arbejdet på at få fjernet alle de modregninger af ydelserne, som er ægtefælle- eller samleverbetingede. Og det gør vi bl.a. ved at fremsætte et beslutningsforslag, som er fuldt finansieret, sammen med Enhedslisten om afskaffelse af ydelsesregulering baseret på principperne om gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister. Det koster 1,8 mia. kr. og kan finansieres ved at genindføre den tidligere grænse for, hvor mange år en virksomhed kan fremføre underskud til modregning i den skattepligtige selskabsindkomst. Det er én måde at finansiere det på.

Det er mange penge, ja, men så mange er det heller ikke. Hvor mange milliarder har vi ikke brugt på andre ting i finansloven, f.eks. til minimumsnormeringer. Så det er på tide at få has på det her. Og hvis det her beslutningsforslag bliver vedtaget, f.eks. med den her finansiering, er det jo en kæmpestor menneskelig gevinst, men der er også en stor økonomisk gevinst, for foruden den fulde finansiering er der det, vi kalder dynamiske effekter, altså afledte besparelser. Et eksempel kan være: Vi bruger 8 mia. kr. om året til at hjælpe ensomme, og det vil da give en besparelse der, når der kommer mere tosomhed. Det vil give besparelser på hjemløseområdet, når mange mennesker flytter sammen og mange huse bliver tomme. Det kan blive en besparelse i forhold til hjemmeplejen, når man har hinanden til at passe på hinanden. Det kan blive en udvidelse af arbejdsudbuddet. Så der er faktisk også meget forretning i det her.

Så alt i alt er det faktisk både en god økonomisk forretning og en kæmpestor menneskelig gevinst at afskaffe kærlighedsskat. Men det betyder ikke, at vi kommer til at stemme ja til det her forslag, for i Alternativet mener vi faktisk ikke, at vi skal pille nogle små grupper ud og heltegøre dem, når det er sådan, at vi faktisk har med en ordning at gøre, der er så utrolig uretfærdig for alle. Vi skal af med alle de ordninger med den her type modregning. Tak, formand.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren. Det er jo nok meget forståeligt, at jeg er rigtig glad for, at Alternativet sammen med os i Enhedslisten er med til at fremsætte beslutningsforslaget for at få afskaffet principperne bag den gensidige forsørgerpligt for alle og permanent.

Ordføreren kommer selv ind på nogle af de her dilemmaer, der er, i forhold til at skulle vælge nogle ud og ikke nogle andre, og hvornår man er coronahelt. Vil ordføreren ikke sætte nogle ekstra ord på: Er Venstres forslag nok for Alternativet, eller hvordan ser I det?

Nej, det er jo slet ikke nok. Altså, det er jo baseret på en stemning, som Ekstra Bladet har pisket op, og som egentlig handler om nogle enkeltsager, som ganske vist bliver til mange. Men det er for lille en gruppe, og det er for forkert et grundlag. For den her heltegørelse af mennesker er egentlig en forkert udvikling, fordi der er så mange, som gør så fantastisk et stykke arbejde under samfundskritiske forhold under samfundskriser, som ikke beder om heltegerningemodregning, havde jeg nær sagt. Så jeg mener, at det her er enten eller. Så lad os komme af med det hele i stedet for at være lidt populære på at modregne det for nogle få.

Spørgeren.

Jeg tænker også umiddelbart – nu er vi jo også ved at grave i tallene for, hvor meget det ville koste bare i administration at gøre det her – at hvis vi skal få et flertal af de andre, som måske bakker op om det, men det afhænger af finansieringen, så kunne et sted, som man kunne kigge på, og hvor man kunne spare nogle penge, måske også være på bureaukratiet.

Ved ordføreren, om der er tale om, at der er nogle udgifter forbundet med administration – med alle de her penge, der skal udbetales, og det system det generelt er at opretholde principperne bag den gensidige forsørgerpligt – hvor der ville være nogle penge at finde?

Værsgo.

Ja, dels vil det koste en masse penge, altså et pænt antal millioner, at skulle begynde at finde ud af, hvem det er, der må modregnes, hvem det er, der er helte, hvad for en model vi skal bruge, dels er Udbetaling Danmark jo ret hårdt belastet i forvejen, fordi de er ved at bruge – hvad er det – 0,25 eller 0,5 mia. kr. på at rydde op efter forkerte udregninger af pensionerne. Så der er utrolig mange penge, der bliver brugt på det her i administration, som skulle gå direkte til at afskaffe de her modregninger i stedet for.

Tak for det. Der er også en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er faktisk enig i, at det ikke giver nogen mening, hvis man begynder at lave det der administrative bøvl, og nu skal man måske lige holde fast i bordpladen, men jeg synes faktisk, hr. Karsten Hønge kom med et rigtig, rigtig godt forslag på, hvordan vi kunne løse det her ved at suspendere ægtefælleafhængigheden i 2 år og så finansiere det enten ved det økonomiske råderum eller noget andet. Vi kan kigge på finansieringen, og så dyrt bliver det heller ikke.

Man har jo lige givet næsten 250 mio. kr. mere om året til DR, så der er rigelig med steder, vi kan finde pengene. Men det ville jo hjælpe, hvis man bare suspenderede det i 2 år fremefter, og så havde man ikke det administrative bøvl, ved at man skal lave tro- og loveerklæringer og alt muligt andet. For det mener jeg absolut heller ikke er den rigtige løsning.

Men ville man fra Alternativets side stemme for sådan et ændringsforslag?

Ordføreren.

Hvis det ændringsforslag blev stillet, ville vi da helt klart støtte det. Det vil være et spændende eksperiment. Det er jo værd at lave et forsøg, som varer 2 år, og vi ville blive meget, meget klogere på de dynamiske effekter, som jeg virkelig, virkelig tror bliver undervurderet. Når vi f.eks. faktisk bruger 8 mia. kr. om året på at behandle ensomhed og vi kan få så mange, mange tusind mennesker til at komme sammen i tosomhed, så er det jo klart, at bare det vil være en stor besparelse, ud over de andre dynamiske effekter, som jeg har nævnt, som besparelser på hjemmepleje, når folk faktisk kan passe på hinanden. Og jeg mener det også, når jeg siger besparelser på hjemløseområdet, for der er altså huse, der bliver tomme, når tusinder af mennesker flytter sammen osv.

Så det vil være rigtig fint at tilgå det som et forsøg og på den måde blive klogere på, hvad vi faktisk har af afledte besparelser.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder meget fornuftigt, og ved netop at gøre det i 2 år finder man måske også ud af, at det faktisk godt kunne blive den nye normal. Måske er det ikke den her kæmpe omkalfatring af samfundet, at folk ikke vil arbejde og alt muligt andet, og at man skal nasse på et samfund, før man nasser på sig selv, men måske giver det bare mening. Måske bliver folk bare mere lykkelige, og det har vi også brug for i det danske samfund. Så tak for det.

Ja, og det kan være, at det lyder lidt forretningsagtigt at sige det, men det at skabe trivsel og skabe lykke er faktisk også en god forretning i samfundet ganske ofte. Så jeg tror slet ikke, det er så dyrt som alle de milliarder, vi har gået og truet med at det skulle koste, fra borgerforslaget kom, og så hele vejen frem i debatten her. Så jeg tror, at lykke er en god investering i ethvert samfund.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ikke flere, der ønsker ordet til korte bemærkninger. Og så har vi som den sidste person i rækken ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Rigtig mange danskere både i den private og i den offentlige sektor har under pandemien vist, at de er klar til at yde en ekstra indsats i en ekstraordinær situation for at få Danmark så sikkert gennem pandemien som overhovedet muligt. Det skylder vi dem en stor tak for.

Det er simpelt hen ikke rimeligt, at sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, falckreddere, chauffører og andre gode folk får et skattesmæk i familien på 70 pct., og i nogle tilfælde måske lidt mere, for at tage ekstravagter på bl.a. sygehuse og plejehjem under coronakrisen, blot fordi deres ægtefælle får førtidspension eller folkepension. Det kan vi ikke være bekendt. De fortjener en kæmpekrammer, men da det jo ikke er tiden, vi giver det i, så i det mindste en virtuel krammer i stedet for en skattehammer, som de jo oplever lige nu. I regeringen har især statsministeren holdt den ene skåltale efter den anden om, hvor taknemlig statsministeren er for vores frontpersonale, men har jo gang på gang afvist at gøre noget ved det. Så man kunne jo spørge: Hvor er statsministerens samfundssind, når det handler om de mennesker, der har ydet en ekstraordinær indsats i denne tid?

I Venstre finder vi det ønskeligt, at man gør noget ved det, og det er derfor, det her beslutningsforslag er fremsat, og forhåbentlig er der også i Folketinget velvilje til at gøre noget ved sagen og give vores – nu siger jeg ordet, som nogle ikke kan lide – coronahelte den respekt, de fortjener. Jeg kan i hvert fald konstatere, at efter fremsættelsen af beslutningsforslaget er der jo kommet skub i drøftelserne, og beskæftigelsesministeren har nævnt, at partierne er mødtes for at drøfte, hvordan vi med ekstraordinære redskaber i en ekstraordinær situation kan hjælpe mennesker. Derfor skal vi også hurtigst muligt sikre, at familier, hvor partneren til enten en førtidspensionist eller en folkepensionist, der under den her coronapandemi har lavet et merarbejde, ikke rammes af en sammensat marginalskat på op til 70 pct. og i nogle tilfælde mere. Hvordan vi helt konkret gør det, tror og håber jeg på at vi finder en løsning på meget snart. Det er det, jeg lytter mig til at vi kan, og derfor vil jeg sige mange tak for drøftelsen og debatten her i dag.

Jeg konstaterer, at regeringen nu med beskæftigelsesministeren i spidsen støtter hensigten. Den socialdemokratiske ordfører støtter målet om at følge op på det. Jeg vil sige tak til Dansk Folkepartis hr. Bent Bøgsted, som ikke bare støttede op omkring beslutningsforslaget, men jo også har været så konkret og har fremsat et konkret forslag, som vi arbejder videre med. Hr. Karsten Hønge, SF, har besøgt mange familier, og jeg lyttede mig til, at der var opbakning, men det kan godt være, at jeg har hørt forkert, for der var også mange andre ting, som hr. Karsten Hønge kom ind på i ordførertalen. Tak til Radikale Venstre for at støtte op om hensigten, og tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Også tak til De Konservative for at støtte op om hensigten; Konservative kan så ikke støtte de modeller, vi har drøftet som forslag til løsninger, men har andre forslag til løsninger.

Så har vi Alternativet og Enhedslisten, der jo helst havde gjort den her debat til en drøftelse af eget forslag, som jeg er helt med på at vi på et tidspunkt får en drøftelse af, men nu har vi sådan set nærmest haft den med de ordførertaler, som både Enhedslisten og Alternativet har holdt i dag; det er udmærket, for så er vi jo forberedt på, hvad der kommer, når beslutningsforslaget fra Alternativet og Enhedslisten bliver fremsat. Jeg må forstå det sådan, at man fra Alternativets side, hvis ikke det kan blive den fulde model i denne omgang, slet ikke ønsker at støtte det konkrete forslag fra Venstre. Jeg synes, Alternativet skulle overveje, om ikke man kunne glæde sig over, at nogle mennesker, både dem, der har ydet en ekstra indsats sidste år, og dem, der kommer til at gøre det i år, ikke bliver ramt af den her skattehammer. Jeg synes også, man kunne glæde sig over andre muligheder og en løsning, der gør, at familier ikke bliver ramt af en sammensat marginalskat på 70 pct. Jeg forstår ikke, at Alternativet ikke ønsker at gå ind i den drøftelse, men det er jo Alternativets valg: Hvis man ikke kan få den fulde løsning til 1,8 mia. kr., skal ingen løsning lykkes; det er Alternativets valg.

I Venstre er vi optaget af at løse det her konkrete problem, og det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget. Og jeg ser frem til, at vi meget snart kan finde et flertal af partier, der i hvert fald vil stå ved, at vi med det her kan hjælpe nogle mennesker, og at vi også kan hjælpe hinanden, for her er der tale om mennesker, som vi har brug for tager ekstravagter. Det er jo ikke bare, at de har taget dem i 2020, men også, at de kommer til at gøre det i 2021, og det er jo ikke kun i den offentlige sektor, det er også i den private sektor; der er rigtig mange, der yder en ekstra indsats derude, og vi synes i Venstre, at det ikke var nok blot at holde takketaler og skåltaler, men vi skulle også gøre noget konkret ved det, og det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget.

Men tak for drøftelsen, og jeg ser frem til, at vi finder en aftale, der kan hjælpe coronaheltene.

Selv tak. Der kom en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg deler jo fuldstændig hr. Hans Andersens ønske om ikke kun at uddele en virtuel krammer til de her mennesker, der gør en ekstra indsats, men også lade det få positive økonomiske konsekvenser for de her familier, så der er vi jo helt enige.

Jeg synes da også, det er godt, at der nu måske er udsigt til, at vi kan vinde et slag i et hjørne på slagmarken ved at kunne være med til at skærme de her mennesker, der gør en ekstra indsats under coronapandemien. Men jeg bliver nødt til at spørge ind til, hvordan hr. Hans Andersen forestiller sig at man skal kunne gøre den her forskel på mennesker. Altså, man kan jo sagtens have en sygeplejerske på et sygehus, der frivilligt melder sig til ekstra vagter, som er coronarelaterede, og den sygeplejerskes partner undgår så modregning, men så kan man have en anden sygeplejerske på et andet sygehus, der bliver pålagt ekstra arbejde, fordi de simpelt hen bare mangler personale, men fordi denne person ikke arbejder med coronarelateret arbejde, oplever vedkommende så alligevel en marginalbeskatning på over 70 pct. Hvor er logikken henne i det?

Ordføreren.

Det, vi har talt om i kredsen af partier, er jo, at vi sådan set tror på det enkelte menneske – det gør vi i Venstre – og tror på det, når man laver en tro og love-erklæring på, at man har taget merarbejde i forhold til den ansættelsesaftale, man har, og også får arbejdsgiveren til at skrive under på, at det er merarbejde, der har relation til coronaindsatsen, og så er man omfattet af den her aftale, vi nu laver, hvor vi forhåbentlig kan sikre, at modregningen bliver fjernet.

Spørgeren.

Jo, jo, den tankegang har jeg jo forstået, og til det vil jeg bare sige, at det jo er et monster af korrekt vejledning og efterfølgende kontrol, vi bygger op her. For hvis vejledningen ikke er meget omfattende og meget præcis, risikerer vi jo at lokke mennesker til at undgå modregning og bagefter blive straffet hårdt, fordi de har lavet noget, der ikke er i orden. Så jeg går ud fra, at det må blive et kæmpe apparat, der nu skal vejlede mennesker, og det må man jo så finde ud af, og bagefter skal man have et ret stort apparat for at kunne udføre kontrol.

Det, jeg spurgte hr. Hans Andersen om, var faktisk, hvorfor der skal være den her forskel, sådan at en sygeplejerske, der af sig selv beslutter sig for at tage ekstra vagter på et coronarelateret område, ikke vil opleve, at vedkommendes partner bliver modregnet, hvorimod en anden, der måske bliver pålagt overarbejde eller ekstra vagter på grund af den generelle, almindelige personalemangel i en eller anden afdeling, ikke kan gå hjem og sige, at man undgår modregning. Hvorfor skal der være den der urimelighed?

Ordføreren.

Det bliver jo en gentagelse, for spørgsmålet var det samme. Mit svar vil igen blive, at det, vi forhåbentlig kan lave en aftale om, er ekstraarbejde, merarbejde i relation til corona, hvor man på tro og love skal erklære, at det er det, der er tale om, og arbejdsgiveren skal skrive under på det. Og så vil jeg bare anholde noget, spørgeren sagde. Selvfølgelig skal vejledningen være skarp, men det er jo ikke sådan, at vi nu er ved at opbygge et kontrolsystem, der i kroner og øre overstiger det, det koster samfundet at sikre, at de her mennesker, coronaheltene, ikke bliver ramt af en sammensat marginalskat på 70 pct.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen. Det er jo faktisk indholdet af Venstres beslutningsforslag, som vi diskuterer, og tidligere har Venstre jo også, da I var i regering – VLAK-regeringen – nedsat Seniortænketanken og lavet lempelser på den sammensatte marginalskat. Jeg synes, det er en god måde at udtrykke det på. Og så er det klart, at vi jo netop forholder os til beslutningsforslaget fra Venstre, og det skaber da selvfølgelig noget undren, når man pludselig skifter kurs til, at det kun skal gælde for nogle, og at det kun skal gælde i en vis tid.

Beskæftigelsesministeren sagde den 26. januar 2021, at vi kan se nogle klare samfundsgevinster, fordi der er positive adfærdseffekter ved at reducere den modregning, som der er på grund af gensidig forsørgerpligt. Og jeres formand efterlyste faktisk i partilederdebatten den 19. januar 2021, at det skulle kunne betale sig at arbejde. Så derfor vil jeg gerne høre Venstre: Kunne I ikke godt se, at der kunne være en sammenhæng her, hvor man tænker, at det skal kunne betale sig at arbejde, og hvor man afskaffer principperne bag gensidig forsørgerpligt? Så slipper vi også for det administrative bøvl, der kommer med det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at Enhedslisten, fra vi begyndte at drøfte det her beslutningsforslag, sådan set har ment, at det skal handle mere om det kommende beslutningsforslag fra Enhedslisten – med en regning på 1,8 mia. kr., som jeg kan forstå man vil sende til virksomhederne. Men jeg vil gerne medgive, at det her handler om balancen mellem at sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde, mens man stadig væk har en – det har vi i Venstre – grundholdning om, at man også skal forsørge sig selv og sine.

Ja, jeg kan også høre, at Enhedslisten anerkender, at vi i vores regeringstid faktisk har taget forskellige skridt til at sikre, at modregningen ikke er den samme, som den tidligere har været – ja. Men derfra til at tage skridtet og sige, at så fjerner vi bare den fulde modregning eller fjerner bare den gensidige forsørgerpligt, er der altså rigtig, rigtig langt.

Spørgeren.

Bare lige til opklaring vil jeg sige, at det er et skattehul, der bl.a. er blevet brugt af flere multinationale virksomheder til planlægning, sådan at de ikke behøver at betale selskabsskat. Jeg tror, der fra de fleste, men måske ikke alle, er en rimelig bred konsensus om, at man selvfølgelig skal bidrage og betale skat i Danmark, og det skal multinationale virksomheder og andre virksomheder også. Men vi er helt med på – og det står også i beslutningsforslaget – at vi kan finde en anden finansiering, hvis der er interesse for det. Det er rigtigt, at jeg netop anerkender de skridt, man har taget tidligere, og det er også derfor, jeg er nysgerrig på det næste skridt, Venstre gerne vil tage. Er det det her, eller er der lidt mere krudt i Venstre og i ordføreren til, at vi kan gå længere? Og i så fald: Hvor langt vil Venstre gerne gå for at få afskaffet principperne bag gensidig forsørgerpligt?

Ordføreren.

Vi er optaget af hele tiden at forfølge princippet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det skal det i højere grad kunne. Og vi har jo tidligere i dag behandlet lovforslag fra regeringen støttet af Enhedslisten, der sådan set gør det mindre attraktivt at tage et arbejde. Altså, lovforslaget, vi behandlede tidligere i dag, betyder jo nu, at indvandrerfamilier får 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden. Det er den forkerte vej at gå i Venstres optik.

Men det er da rigtigt, at vi kan drøfte, og vi skal jo hele tiden drøfte, om vi har fundet den rigtige balance. Det her konkrete forslag, vi står med i dag, er altså et helt ekstraordinært forslag i en ekstraordinær situation, der handler om coronahelte. Og det kan jeg forstå at både Enhedslisten og Alternativet sådan er meget, meget imod, fordi vi med det her ikke går hele vejen. Jeg tror måske, at dem, der vil blive omfattet af det her forslag – de 10.000 eller flere, der vil blive omfattet – vil synes, at det måske er lidt kedeligt, at de bliver taget som gidsler i den situation. Tak.

Så er det hr. Torsten Gejl.

I Alternativet mener vi ikke, at det er alle eller ingen. Vi vil gerne afvikle gensidig forsørgerpligt af de her ydelser gradvis. Det kunne være fem trin. Så det er ikke alt eller intet for os. Problemet er, at når man ikke gør det her ud fra, hvad der er op eller ned, eller hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvad der er fair eller unfair, men gør det ud fra Ekstra Bladets heltegørelse, altså at man bruger den slags til at vurdere, om mennesker, som er sat i en uretfærdig situation, skal kompenseres i modregning, så løber vi jo efter Ekstra Bladets heltegørelse og hjælper dem med at sælge aviser, og på den måde prøver vi at skaffe nogle vælgere. Det er jo ikke måden at gå til sådan et område som det her på.

Kan ordføreren ikke godt se og forstå, at også blandt mange af dem, som måske slipper for de her modregninger, faktisk er en modstand mod, at der skal pilles nogle få helte ud, som ryger på forsiden af Ekstra Bladet, når der er så mange, der har haft det her problem så længe?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke skal glæde os over det, hvis vi finder en løsning, der gør, at coronahelte, der har ydet en ekstra indsats i 2020 og kommer til at gøre det i 2021, ikke skal rammes af en sammensat marginalskat på 70 pct. Jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke skal glæde os over det. Der skal åbenbart så ikke findes en løsning, fordi historien er startet i Ekstra Bladet. Det har jeg også svært ved at se.

Det, jeg glæder mig over her, hvis vi finder en løsning, er, at statsministerens skåltaler er blevet til andet end skåltaler, at der er blevet handlet konkret på det, og at vi nu forhåbentlig kan lande en aftale, der gør, at der, når der skal besættes en vagt på sygehuset eller på plejehjemmet i marts og april måned, og sådan kommer det til at blive, så er flere, der vil stå op og tage den vagt med glæde, fordi de så ikke bliver ramt af en sammensat marginalskat på 70 pct.

Spørgeren.

Venstre har i årevis været med til at fastholde en marginalskat på 70 pct. for ægtefæller eller samlevere til f.eks. brandmænd, beredskabsfolk, altså mennesker, der er ude at tage et kæmpe stykke overarbejde i krisesituationer, og det kan også være over en længere periode ved andre typer samfundskriser. Venstre har altså været med til at fastholde, at de mennesker bliver ramt af en beskatning på 70 pct. Det er så i virkeligheden deres ægtefæller eller samlevere, der bliver det. Hvorfor vil Venstre fastholde det for dem, når folk, der i samfundsrelaterede kriser arbejder med corona, ikke skal modregnes på den måde?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg nævnte i min ordførertale, at vi står i en ekstraordinær situation, der også kræver, mener vi, ekstraordinære redskaber, og derfor har vi fremsat beslutningsforslaget. Vi har ikke peget på en præcis model, vi har sagt, at det skal vi finde en løsning på, og det vil vi pålægge regeringen at gøre, og jeg lytter mig til, at der er et flertal, der gerne vil være med til det, og det glæder jeg mig over. Jeg har altså meget svært ved at forstå, at det åbenbart skal være så stort et problem at hjælpe nogle tusinde her, titusinde, måske endnu flere, familier. Det vil man ikke gøre, hvis ikke man kan hjælpe alle på en gang i forhold til Alternativets og Enhedslistens forslag. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelser, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelser, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)