Til beslutningsforslag nr.
B 143
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [12. maj 2021]
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af afviklingen af dansk
minkavl
[af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer,
at det under 1. behandlingen blev fremhævet, at det sæd‐
vanligvis er domstolene, der afgør, hvorvidt et indgreb er
ekspropriativt, jf. grundlovens § 73, stk. 3. Sådanne sager
anlægges imidlertid typisk, når en borger mener at have en
økonomisk interesse heri. Og eftersom der med aftalen om
erstatning til minkavlerne er blevet lovet, hvad der svarer til
ekspropriationserstatning, er det svært at se, hvad der skulle
få de pågældende borgere til at bruge tid og ressourcer på at
anlægge retssager. De har allerede fået lovning på det, de i
bedste fald ville kunne vinde ved en retssag.
DF vurderer, at de, der reelt har en interesse i den afkla‐
ring, en retssag ville kunne give imidlertid næppe har søgs‐
målskompetence. Det er nemlig Folketinget som institution
– og de borgere i Danmark, der måtte mene, at grundlovens
bestemmelser er væsentlige.
DF lægger vægt på, at en række krav ifølge grundlovens
§ 73 skal være opfyldt i tilfælde af ekspropriation, ligesom
den særlige minoritetsbeskyttelse i stk. 2 finder anvendel‐
se. Det er af hensyn hertil, at det er væsentligt at få klarlagt,
hvorvidt afviklingen af minkerhvervet var ekspropriation
eller ej.
Ethvert lovforslag, der eksproprierer, skal retfærdiggøre
indgrebet som nødvendigt af hensyn til almenvellet, jf. stk.
1. Men mindst ligeså centralt er det ifølge grundloven, at
en ekspropriationslov automatisk udløser den demokratiske
mindretalsbeskyttelse efter stk. 2, hvor en ”tredjedel af Fol‐
ketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage
fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstil‐
les til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har
fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter
sammentrædende Folketing”.
I afsnit 2.2.2 i bemærkningerne til L77 Forslag til lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
fremgår det, at ”det vil afhænge af en samlet vurdering ud
fra de ovenfor beskrevne momenter, om en ordning som
den foreslåede konkret over for den enkelte minkavler vil
være udtryk for et ekspropriativt indgreb i grundlovens for‐
stand”. Det er på denne baggrund, at forslagsstillerne finder
det afgørende at få klarlagt, hvorvidt indgrebet i mod min‐
kavlerne var ekspropriativt og således omfattet af grundlo‐
vens § 73 – eller ej.
Enhver lov danner praksis. Derfor bekymrer forslagsstil‐
lerne sig for, at en manglende klarhed over, hvorvidt afvik‐
lingen af minkerhvervet var ekspropriativt, kan danne skole
for fremtidige indgreb og således skabe grundlag for, at
også fremtidige regeringer kan slippe uden om Folketingets
grundlovssikrede beføjelser i § 73, stk. 2 i tilfælde af eks‐
propriation ved simpelthen at foretage indgrebet efter § 3 og
blot udbetale fuld erstatning til den/de ramte. Dermed har
man sat grundlovens § 73, stk. 2, ud af kraft.
DokumentId
Journalnummer