Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 139
Offentligt
2346095_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 650
Doknr.
381085
Dato
04-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 6 (B 139) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 6
”Vil ministeren oplyse, hvad ministeriet vurderer, det vil koste at flytte handicapområ-
det fra kommunerne til enten staten eller regionerne, jf. nyheden ”Borgerforslaget
”Handicapområdet skal væk fra kommunerne” har opnået 50.000 støttere, offentlig-
gjort på ft.dk den 21. december 2020?”
Svar:
Et skøn over omkostningerne forbundet med det fremsatte forslag vil afhænge af en
lang række faktorer.
Udgifterne vil dels afhænge af, hvilke opgaver der konkret flyttes, om flytningen forud-
sætter ændringer af konkret lovgivning samt evt. etableringsomkostninger og udgifter
til overgangsordninger mv. Udgifterne i den forbindelse vil ligeledes afhænge af, hvil-
ken kombination af opgaver der flyttes og de adfærdsmæssige konsekvenser heraf.
Derudover afhænger udgifterne af, hvor opgaverne konkret flyttes hen og vil afhænge
af, hvordan området organiseres regionalt, statsligt eller mellemkommunalt, samt
hvordan myndighederne på området skal arbejde og dele ansvar.
På baggrund af ovenstående har Social- og Ældreministeriet ikke mulighed for at vur-
dere de samlede økonomiske konsekvenser forbundet med det fremsatte forslag.
Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af spm. 4 til B 139.
Med venlig hilsen
Astrid Krag