Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 139 Bilag 3
Offentligt
4. januar 2021
Kære Social- og Indenrigsudvalg
Vi anmoder hermed om foretræde for Social- og Indenrigsudvalget.
Den 20. december 2020 opnåede borgerforslaget
“Handicapområdet skal væk fra kommunerne”
de
50.000 nødvendige støtter. Et forslag, der blandt andet har følgende budskaber:
Der mangler, at der bliver lyttet til de mennesker som dette handler om
Der bevilges ikke rettidig og rigtig hjælp og der mangler indsigt i, hvor alvorlige
konsekvenserne er, for de mange borgere, der ikke får den rigtige hjælp
Der mangler respekt for andre myndigheders vurderinger
Der mangler retssikkerhed
Sidst men ikke mindst mangler der overholdelse af gældende lovgivning og konventioner.
Forslaget har et andet og meget vigtigt budskab: Forvaltningen af og ansvaret for handicapområdet
kan ikke fortsætte i samme spor. Det er nødvendigt med grundlæggende strukturelle ændringer og
ny fordeling af ansvar, hvis der skal gøres op med alle manglerne. Det nuværende system er, set med
samfundsøkonomiske briller, et ineffektivt system og bliver meget dyrt, når det ikke hjælper de
borgere systemet er beregnet til at skulle hjælpe. Manglende rettidig og rigtig hjælp rammer en hel
familie og fører til arbejdsløshed, skilsmisser, PTSD og depressioner. Det fører også yderligere
diagnoser med sig, og i værste fald kriminalitet, hjemløshed og stofmisbrug. De krævede indsatser
bliver derfor endnu dyrere på den lange bane og koster endnu flere velfærdskroner.
Da forslaget nu skal drøftes i Folketinget, ønsker #enmillionstemmer at få foretræde for Social- og
Indenrigsudvalget så hurtigt som det er muligt under behørigt hensyn til COVID-19 situationen.
Med venlig hilsen
#enmillionstemmer
v/Peter Schläger, Margit Jonsson, Nina Reffstrup, Sara Rose Newell og Monica Lylloff