B 139 - 2020-21 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 27. maj 2021

Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 139 Bilag 15
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 139

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 27. maj 2021

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at flytte handicapområdet væk fra

kommunerne

(borgerforslag)

[af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL),

Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA),

Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, KF og LA) indstiller beslut‐

ningsforslaget til

forkastelse

ved 2. (sidste) behandling.

mindretal

i udvalget (DF, SF, RV, EL, NB og ALT)

indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐

bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐

ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐

ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget anerkender

de bekymringer, som initiativtagerne til borgerforslaget gi‐

ver udtryk for. Det er afgørende, at mennesker med handicap

eller sociale udfordringer får den hjælp og støtte, de har

behov for. Det er ikke acceptabelt i et velfærdssamfund som

vores, at det skal være en kamp at få den hjælp, man har

brug for. Samfundet skal hjælpe mennesker med handicap

til at udfolde deres fulde potentiale, og samfundet har et

ansvar for at fjerne de barrierer, der er for at leve et så

aktivt liv som overhovedet muligt i eget hjem, på arbejdet, i

uddannelse og i fritidsliv.

S konstaterer samtidig, at kommunerne yder hjælp og

støtte til mere end 180.000 børn, unge og voksne på det

specialiserede socialområde, og at kommunerne anvender

mere end 50 mia. kr. årligt til sociale indsatser. De seneste

3 år har kommunerne prioriteret at løfte det specialiserede

socialområde med 3 mia. kr. i budgetlægningen.

Der er igangsat en omfattende evaluering af det speciali‐

serede socialområde. Evalueringen skal bidrage til, at vi får

den nødvendige og grundige viden, som kan danne grund‐

lag for en national specialeplanlægning, der understøtter, at

borgerne får den hjælp og støtte, de har behov for. Denne

skal være inspireret af sundhedsområdet, under hensyntagen

til at socialområdets lovgivningsmæssige og faglige rammer

adskiller sig betydeligt fra sundhedsområdet.

S lægger vægt på, at forandringer af området bliver vel‐

funderede og fremtidssikrede. Derfor er det vigtigt, at resul‐

taterne af den igangværende evaluering ligger klar, inden

der igangsættes politiske forhandlinger om handicapområ‐

det. Derfor kan S ikke støtte beslutningsforslaget. Regerin‐

gen har bebudet, at den som opfølgning på evalueringen vil

invitere til forhandlinger om det specialiserede socialområ‐

des fremtid i fjerde kvartal 2021.

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og

Alternativet

Vi skal være sikre på, at mennesker med handicap får den

hjælp og støtte, de har behov for. Alt for mange børn, unge

og voksne med handicap oplever i dag, at de ikke får den

rette hjælp, eller at de får den alt for sent. Det skal der rettes

op på.

Siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne

overtog det fulde finansierings- og myndighedsansvar for

handicapområdet, har handicaporganisationerne og mange

borgere udtrykt bekymring for, at der er sket en afspecialise‐

ring af området. Højt specialiserede tilbud er forsvundet, og

vigtig viden er gået tabt.

AX026571

B 139 - 2020-21 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 27. maj 2021

Samtidig har kommunernes sagsbehandling på handi‐

capområdet været under stærk kritik. Ankestyrelsens man‐

ge omgørelser af kommunale afgørelser vidner om store

problemer med at give borgerne den rigtige hjælp første

gang. Mange borgere står tilbage med en oplevelse af, at

hensynet til den kommunale økonomi er sat over borgernes

behov.

Retssikkerheden er udfordret. Mange borgere med han‐

dicap og deres familier oplever det som en kamp at få

hjælp. Nogle opgiver kampen på forhånd eller har ikke res‐

sourcerne til at tage den. Stramme budgetter har lagt pres

på handicapområdet, men kan ikke alene forklare områdets

problemer. Årsagerne til problemerne skal i høj grad også

findes i den måde, området er organiseret og finansieret på.

Vi anerkender den alvorlige kritik, som initiativtagerne til

borgerforslaget retter mod forvaltningen af handicapområ‐

det. De mange vidnesbyrd indsamlet af #enmillionstemmer

taler deres tydelige sprog. Det samme gør talrige eksempler,

som handicaporganisationerne har fremlagt gennem en lang

årrække. Problemerne er åbenlyse.

Partierne bag det fælles forståelsespapir aftalte allerede

i juni 2019 at iværksætte en omfattende evaluering af handi‐

capområdet. Evalueringen blev igangsat i sommeren 2020

og forventes færdiggjort inden for få måneder. Regeringen

har bebudet, at den vil indkalde til forhandlinger om handi‐

capområdets fremtid i fjerde kvartal 2021.

For at sikre, at de væsentlige forandringer af handi‐

capområdets organisering og finansiering bliver velfundere‐

de og fremtidssikrede, må en reform af området afvente

resultaterne af den igangværende evaluering. Partierne er

som udgangspunkt enige om, at der skal gennemføres en

omfattende reform af området, der leverer reelle løsninger

på de udfordringer, som borgere med handicap og deres

pårørende oplever.

En del af løsningen kan være en flytning af opgaver

fra kommunerne til regionerne eller staten, men en flytning

af opgaver vil ikke i sig selv være tilstrækkelig til at lø‐

se de komplekse udfordringer på området. En reform af

handicapområdet må sikre, at mennesker med handicap har

adgang til den rette indsats af høj kvalitet. Det kræver bl.a.

etablering af en specialeplanlægning og en styrkelse af en

landsdækkende vidensopbygning og distribution af denne

viden til myndigheder og tilbud. Der er samtidig behov for

en fornyet stillingtagen til områdets organisering, herunder

placeringen af ansvaret for visitation og tilbud og opgave‐

fordelingen mellem stat, regioner og kommuner.

Hjælp og støtte til mennesker med handicap må ikke

afhænge af økonomien i deres kommune. Der er behov for

en model for finansiering af handicapområdet, der sikrer en

mere solidarisk og rimelig fordeling af udgifterne. Det er

samtidig afgørende, at retssikkerheden styrkes, så borgerne

er sikre på at få den hjælp, de har krav på.

Vi opfordrer derfor social- og ældreministeren til allerede

nu at indkalde til forhandlinger om en forbedring af rets‐

sikkerheden på handicapområdet, så en retssikkerhedsaftale

kan være på plads, når forhandlingerne om en reform af han‐

dicapområdet går i gang. Det kan bidrage til, at der blandt

borgere med handicap og deres pårørende skabes tillid til,

at den reform af handicapområdet, vi aftaler, også vil blive

efterlevet i praksis.

Ingen skal længere opleve det som en kamp at få den

rette hjælp.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at de mange

fejlagtige afgørelser i sager på handicapområdet blotlægger

et stort problem, som vi skal tage meget alvorligt. V mener,

at retssikkerheden er udfordret som følge af mangelfuld og

fejlagtig sagsbehandling. V mener, at der er brug for, at

kvaliteten af sagsbehandlingen bliver langt bedre, således at

flere får den rette hjælp første gang.

V mener ikke, at løsningen på problemerne er at flytte

handicapområdet fra kommunerne over til en anden myn‐

dighed. Hvis vi ikke løser de grundlæggende udfordringer

med retssikkerheden på området, vil problemerne blot følge

med. Derudover har V fortsat tillid til, at kommunerne kan

komme til at løfte området tilfredsstillende, om end tilliden

er udfordret.

V anerkender, at beslutningsforslaget sætter fokus på en

anden særlig udfordring i den nuværende struktur, nemlig

det faktum, at kommunerne i dag både er visiterende, bevil‐

gende og finansierende myndighed. Det er dog en udford‐

ring, som vil være den samme, hvis handicapområdet flyttes

til regionerne.

På baggrund af ovenstående kan V ikke støtte borgerfor‐

slaget. V opfatter borgerforslaget og ikke mindst den gode

og omfangsrige folkelige debat, der har været om borgerfor‐

slaget, som et udtryk for, at der er et stort behov for at få

rettet op på tilliden til, at vi som borgere bliver behandlet

lige for loven, og at vi kan stole på de afgørelser, som myn‐

dighederne foretager. Derfor opfordrer V social- og ældre‐

ministeren til at indkalde til forhandlinger om, hvordan vi

kan lykkes med at forbedre den kommunale sagsbehandling

og dermed styrke retssikkerheden for alle borgere med et

handicap.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter inten‐

tionerne i beslutningsforslaget, som oprindelig er et borger‐

forslag stillet af #enmillionstemmer.

Beslutningsforslaget vidner om, at der blandt en stor

gruppe borgere er et kæmpe ønske om, at der skal ske sto‐

re forandringer og forbedringer på handicapområdet. Dette

ønske deler vi i DF, for vi kan ikke leve med et system, hvor

42 pct. af alle de handicapsager, der påklages til Ankestyrel‐

sen, ender med at blive omgjort på grund af kommunernes

fejl i afgørelserne. På samme måde kan DF ikke leve med

et system, hvor kommunerne mistroisk og på uværdig vis

overvåger borgere i eget hjem for at sikre, at borgeren taler

sandt om sit behov for hjælp.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at alle

mennesker med handicap kan leve på lige vilkår med andre

borgere. Samtidig er beslutningsforslaget udtryk for et ønske

om, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne

for at sikre, at afgørelserne på handicapområdet træffes på

B 139 - 2020-21 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 27. maj 2021

baggrund af den nødvendige viden og med et fagligt kend‐

skab til mange forskellige behov og diagnoser.

I DF deler vi som nævnt fuldstændig intentionerne med

borgerforslaget, og vi er enige i, at der skal handling til.

DF har fremsat adskillige beslutningsforslag til forbed‐

ringer på handicapområdet, og vi ønsker allerede nu at ret‐

te op på de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er for

mennesker med handicap.

DF mener, at der er brug for specialiserede enheder

på danmarkskortet, som har den nødvendige ekspertise til

at træffe rigtige og ordentlige afgørelser på handicapområ‐

det. På nuværende tidspunkt er der også en evaluering i

gang af det specialiserede område.

Hvor enhederne skal placeres, og hvilke aktører der skal

stå i spidsen for enhederne, vil DF på nuværende tidspunkt

ikke lægge sig fast på. Vi vil heller ikke lægge os fast

på finansieringen, da det må bero på forhandlinger mellem

Folketingets partier, men man kan forestille sig, at det vil

indebære en finansiering fra stat, kommuner og regioner.

DF støtter beslutningsforslaget, og DF opfordrer ligesom

forslagsstillerne og flere af Folketingets øvrige partier til,

at social- og ældreministeren allerede nu indkalder til for‐

handlinger om en forbedring af retssikkerheden på handi‐

capområdet.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget støtter beslutnings‐

forslaget. NB ønsker, at alle mennesker med handicap får

en ensartet behandling. De vilkår, der gælder for støtte og

hjælp, skal være de samme for den enkelte med handicap,

uanset om man bor i Gedser eller Skagen. Og hvis man

flytter hen over en kommunegrænse, skal man kunne tage

sin hjælp med sig og ikke starte forfra med at søge igen i

den nye kommune.

Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæf‐

tede sagsbehandling ønsker NB at oprette et nationalt fagligt

råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til

handicappede. Ydelser og hjælp skal finansieres af staten og

dermed tages væk fra den kommunale kassetænkning. Rådet

skal etableres med teams i hele landet, så der aldrig er langt

til det nærmeste team.

Allerede i dag fastsætter kommunerne vejledende sagsbe‐

handlingstider, men det mangler, at det får konsekvenser,

når fristerne ikke bliver overholdt. Derfor ønsker vi, at det

skal udløse dagbøder, når kommunerne overskrider sagsbe‐

handlingstiden. Vi ønsker en kompensation til borgeren i

form af overførsel af den fulde berigelse eller besparelse,

kommunen har haft ved at træffe en forkert eller ulovlig

afgørelse. Kommunerne skal ikke belønnes for deres spare‐

iver, der går ud over fagligheden. Hvis kommunen træffer en

ulovlig afgørelse, skal kommunen yde kompensation. Bor‐

geren skal derfor have udbetalt et beløb svarende til værdien

af velfærdsydelsen for den periode, hvor borgeren uretmæs‐

sigt er blevet nægtet at modtage velfærdsydelsen.

NB opfordrer også social- og ældreministeren til allerede

nu at indkalde til forhandlinger om en forbedring af retssik‐

kerheden på handicapområdet.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. februar 2021 og

var til 1. behandling den 4. maj 2021. Beslutningsforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og

Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på beslut‐

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 8 skriftlige

henvendelser om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa‐

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål

til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse. Social-

og ældreministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-14. Der

udestår svar på spørgsmål nr. 15, som udvalget forventer

besvaret inden 2. behandling af beslutningsforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF)

Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

fmd.

Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)

Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF)

nfmd.

Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Mai Mercado (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

B 139 - 2020-21 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 27. maj 2021

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)