Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Sagsnr.
2021 - 2877
Doknr.
411038
Dato
04-05-2021
Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 29. april 2021.
Beslutningsforslag B 137 - spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 29. april 2021 fra Jean Thierry vedrøren-
de gensvar til ministerens kommentar til B 137
–
spm. 1, jf. B 137
– bilag 4.”
Svar:
Jeg er enig med Almen Modstand i, at almene boliger er et vigtigt element i den dan-
ske boligsektor.
Den almene boligsektor sikrer gode og sunde boliger for en stor del af den danske be-
folkning, og den er efter min mening et grundelement i den danske velfærdsstat.
Jeg er dog også af den overbevisning, at vi som ansvarlige politikere ikke kan tillade os
at lukke øjnene for de udfordringer, som vi ved eksisterer i nogle almene boligområ-
der.
Vi skal ikke have store almene boligområder, som er isoleret fra det omkringliggende
samfund, og hvor sociale og integrationsmæssige udfordringer koncentreres og for-
stærkes. Vi skal have blandede byer, hvor vi mødes i det daglige på tværs af sociale
skel, og hvor børn har de samme livsmuligheder, uanset hvor de vokser op. Derfor skal
indsatsen mod parallelsamfund fortsætte.
Dette kræver store og grundlæggende forandringer af nogle få store boligområder. Og
det er ikke et spørgsmål om bare at nedrive og sælge almene boliger. Det er et spørgs-
mål om at skabe nye blandede bymiljøer, hvor ommærkninger, salg, nedrivning, for-
tætning osv. indgår i det omfang, hvor det giver mening lokalt, men hvor vi samtidig
fastholder et højt ambitionsniveau om, at disse områder skal forandres fundamentalt.
På denne måde sikres det, at vi får en endnu bedre og mere tidssvarende almen bolig-
sektor.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek