B 137 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om de bagvedliggende tendenser bag beskæftigelsestallene og udviklingen heri for udsatte boligområder m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 137
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 2877

Doknr.

409137

Dato

26-04-2021

Svar på spørgsmål fra Samira Nawa (RV) stillet den 22. april 2021.

Beslutningsforslag B 137 - spørgsmål nr. 14:

”Vil

ministeren på baggrund af relevante data redegøre nærmere for de bagvedliggen-

de tendenser bag beskæftigelsestallene og udviklingen heri for udsatte boligområder,

herunder hvorvidt tallene afspejler en udvikling på aggregeret niveau eller om der er

tale om reelle forandringer, hvor selvsamme personer går fra arbejdsløshed til lønnet

beskæftigelse? Og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvorvidt der med

ghettolovgivningen dermed er tale om reelle beskæftigelsesindsatser, der flytter indi-

vider fra offentlig forsørgelse til lønnet beskæftigelse?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:

”Ændringerne i beskæftigelsen i de udsatte boligområder sker dels

i forbindelse med

beboernes skift i beskæftigelsesstatus og dels i forbindelse med flytninger til og fra

området. Ghettolovgivningens initiativer kan både have en direkte og en indirekte

effekt på beboernes beskæftigelse. De direkte effekter kan f.eks. være resultatet af de

sociale indsatser og udlejningsreglerne, mens de indirekte effekter kan være resultatet

af kommunernes og boligorganisationernes øgede incitament til målrettede beskæfti-

gelsesindsatser i områderne. Som udgangspunkt er det vanskeligt præcist at opgøre

hvor stor en andel af fremgangen i beskæftigelsen i de udsatte boligområder, der kan

henføres til lovgivningen om bekæmpelse af parallelsamfund.

Nedenfor belyses, hvordan til- og fraflytninger i perioden 2011-2019 har påvirket ud-

viklingen i beskæftigelsen for de udsatte boligområder (pr. 1. december 2020). Desu-

den vises, i hvor høj grad den positive udvikling i beskæftigelsen i områderne registre-

ret i 2019 kan tilskrives til-

og fraflytninger eller skyldes, at de ”fastbeboende” i bolig-

områderne har fået en forbedret arbejdsmarkedstilknytning.

Der henvises i øvrigt til svar på B 137 - spørgsmål 8.

B 137 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om de bagvedliggende tendenser bag beskæftigelsestallene og udviklingen heri for udsatte boligområder m.v., til indenrigs- og boligministeren

Beskæftigelsesudviklingen i de udsatte boligområder

På listen over udsatte boligområder pr. 1. december 2020 er der 25 boligområder, mod

40 på listen i 2019. Der er 1 nyt område på listen, og 16 områder er udgået i forhold til

2019.

Samtlige 16 boligområder, som udgik af listen over udsatte boligområder i 2020, hav-

de en lavere andel beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, end på listen i 2019

–

og alle havde en lavere værdi end kriterieværdien.

For de 25 boligområder på listen over udsatte boligområder har der været en positiv

udvikling i andelen af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet. Andelen er faldet i 22

af de 25 boligområder.

Nettotilflytningens påvirkning af beskæftigelsen i de udsatte boligområder 2019

Der har i perioden 2011-2019 årligt været omkring 7.500-8.500 fraflyttere og 6.500-

10.000 tilflyttere i de udsatte boligområder.

For de udsatte boligområder medførte nettotilflytningen i 2019, at arbejdsløsheden

faldt.

Figur 1 viser andelen af 18-64-årige til- og fraflyttere uden tilknytning til hverken ar-

bejdsmarked eller uddannelse i de udsatte boligområder.

Det fremgår, at der har været et fald i andelen af til- og fraflyttere uden arbejdsmar-

kedstilknytning i hele perioden i de udsatte boligområder. Andelen af fraflyttere fra de

udsatte boligområder uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse er faldet

med ca. 9 procentpoint, mens andelen af tilflyttere til udsatte boligområder er faldet

med ca. 10 procentpoint.

For de udsatte boligområder gælder, at der i 2019 er færre uden tilknytning til ar-

bejdsmarked eller uddannelse blandt tilflytterne til områderne end blandt fraflytterne.

Tilflytningen bidrager således til en positiv udvikling i områderne i 2019.

Figur 1 | Andel af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse blandt

til- og fraflyttere i de udsatte boligområder, 2011-2019

Pct.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Udsatte boligområder - fraflyt

Udsatte boligområder - tilflyt

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Bidrag til ændring af ghettokriterierne fra fastboere og til- og fraflyttere

Samlet set har parallelsamfundslovgivningen bidraget til, at til- og fraflytningsmønste-

ret har ændret sig i 2019.

Den positive udvikling i beboersammensætningen er undersøgt nærmere for de 16

boligområder, der udgik af listen over udsatte boligområder pr. 1. december 2020.

Figur 2 viser hvordan hhv. fastboende og til- og fraflyttere har bidraget til ændringen

af beboersammensætningen fra 2019 til 2020 for de 16 boligområder. Det er den sam-

lede ændring i kriterieværdien, der er opgjort.

Personer, der er flyttet internt i området, betragtes i denne figur som fastboere.

Overordnet viser figuren, at forskellen mellem til- og fraflytternes karakteristika bi-

drog mest til den positive beskæftigelsesudvikling

–

med 60 pct. De fastboendes æn-

drede beskæftigelsesstatus bidrog imidlertid væsentligt

–

med 40 pct.

–

til den positi-

ve beskæftigelsesudvikling i 2019.

De skærpede anvisnings- og udlejningsregler, der blev indført med lov nr. 1322 af 27.

november 2018, i de udsatte boligområder, blev indført for at understøtte kommuner-

nes og boligorganisationernes arbejde for at nå målet om en mere varieret beboer-

sammensætning.

De skærpede regler betyder, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationer kan give

fortrinsret til ansøgere på ventelister, som enten er under uddannelse eller i beskæfti-

gelse, og mulighed for at afvise boligsøgende på overførselsindkomster eller på grund

af kriminalitet.

Figur 2 | Bidrag til ændringen i beskæftigelseskriteriet fra 2019 til 2020 for de 16 bolig-

områder, som udgik af listen over udsatte boligområder, fordelt på fastboende og til- og

fraflyttere

Anm.: Personer, der er flyttet internt i et område betragtes som fastboende.

Tallene fra områderne i 2019 er opgjort på baggrund af data benyttet til opgørelsen af beboersammensæt-

ning pr. 1. december 2020. Denne opgørelse for 2019 kan afvige marginalt fra beboersammensætningen på

listen fra 1. december 2019, da afgrænsningen af datagrundlaget for boliger er ændret.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

”

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek

Bilag:

Bilag 1: Svar på Beslutningsforslag B 137

–

spørgsmål 8.