Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Sagsnr.
2021 - 2877
Doknr.
405692
Dato
20-04-2021
Svar på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen (EL) stillet den 7. april 2021.
Beslutningsforslag B 137 - spørgsmål nr. 2:
”Hvad er den ekstra klimabelastning ved nedrivninger af boliger i forhold til
renoveringer af boliger i de hårde ghettoområder, hvor der planlægges eller er
gennemført nedrivninger for at kunne opføre nybyggeri, som del af en
udviklingsplan?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:
”Styrelsen har ikke data vedrørende klimabelastningen for de konkrete
nedrivningssager i de hårde ghettoområder.
Udviklingsplanerne i de hårde ghettoområder planlægges ud fra en helhedsvurdering.
Det betyder, at de miljømæssige, de sociale og de økonomiske aspekter vægtes i
forhold til hinanden. Det forsøges altid at udnytte bygningerne og deres levetid mest
muligt
1
.
De planlagte nedrivninger i udviklingsplanerne er alle begrundet i strategiske hensyn
og har til hensigt at løfte området socialt. Kommuner og boligorganisationer har i flere
tilfælde valgt strategisk nedrivning frem for andre nedbringelsesredskaber, fordi det
lokalt anses for nødvendigt med strukturelle ændringer, og fordi nedrivninger anses
for at være velegnede til at omdanne boligområderne til velfungerende bydele.
Der er typisk tale om, at nedrivningerne planlægges gennemført for at give plads til
”nye funktioner”, f.eks. erhverv, kulturinstitutioner, beboerhuse eller nye boligformer.
Derudover kan der være behov for ny infrastruktur, som f.eks. veje, som skal ”åbne
området op” (for andre end de lokale beboere), og derved undgå at boligområdet
lukker sig om sig selv. En af gevinsterne herved kan være at forbedre beboernes
tryghedsfølelse.
I sådanne tilfælde vil en renovering af det eksisterende byggeri ikke være nok.
Boligmassen i de hårde ghettoer har generelt været i dårlig stand. I nogle områder er
der herudover byggetekniske problemer med bygningerne. Der er således tilfælde,
Der gives dispensation fra nedbringelseskravet bl.a. med det formål at afværge uhensigtsmæssige
nedrivninger. En gennemgang af udviklingsplanerne viser, at nedrivning anvendes i begrænset omfang og at
en del af nedrivningerne allerede er gennemført eller har været besluttet, før lovgivningen om
parallelsamfund blev fremlagt i 2018.
1