Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 137 Bilag 7
Offentligt
2392814_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 137
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 6. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve loven om nedrivning og salg af
almene boliger og afskaffe de såkaldte »ghettolister« (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL),
Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, SF, KF, NB og LA)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (RV, EL, KD og Sikandar Sid‐
dique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk
Folkeparti
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget, som ligeledes er nogle
af aftalepartierne bag parallelsamfundsaftalen om initiativer
på boligområdet, der modvirker parallelsamfund af 9. maj
2018, er enige om at forkaste beslutningsforslaget om at
ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger og
afskaffe de såkaldte ghettolister.
S, DF og SF noterer sig, at der på baggrund af initiativer‐
ne er sket en markant fremgang i Danmarks udsatte bolig‐
områder, som ikke har været set tidligere. Dette afspejles
bl.a. i antallet af ghettoområder og udsatte boligområder,
som blev næsten halveret ved seneste opgørelse den 1. de‐
cember 2020. S, DF og SF har også konstateret, at dette
bl.a. er en følge af fremgang i beskæftigelsesgraden i de
pågældende områder.
S, DF og SF noterer sig ligeledes, at der som følge af de
obligatoriske udviklingsplaner om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger er igangsat grundlæggende foran‐
dringer af de mest udsatte boligområder, som forventes at
bidrage positivt til udviklingen i beboersammensætningen i
områderne og være med til at sikre blandede boligområder i
fremtiden.
Initiativerne lever på denne baggrund op til målet om at
modvirke dannelsen af parallelsamfund i Danmark, og S,
DF og S ser derfor ikke anledning til at stoppe indsatsen,
hvilket vil være resultatet af beslutningsforslag B 137.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alli‐
ances medlemmer af udvalget vil »Ét Danmark uden paral‐
lelsamfund og uden ghettoer i 2030«. Det var derfor, vi i
VLAK-regeringen i 2018 kom med »Initiativer på boligom‐
rådet, der modvirker parallelsamfund«, hvor VLAK sammen
med en række partier, herunder DF, S, SF og RV indgik
aftaler på en række områder, der skal modvirke parallelsam‐
fund:
En aftale med krav om, at de hårdeste ghettoområder, der
har stået på ghettolisten i 4 år i træk, skal nedbringe andelen
af almene familieboliger til højst 40 pct. inden 2030.
Aftaler med forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghet‐
toområder for personer i kontanthjælpssystemet, så der er
styring over, hvem der flytter ind i kvarterer med mange
sociale problemer.
Aftaler på børne- og socialområdet, bl.a. en aftale om
obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser og en aftale
om bedre fordeling i daginstitutioner, for at småbørn skal
komme ud af isolationen og ind i et dansk miljø. Dansk
AX026347
B 137 - 2020-21 - Bilag 7: Betænkning afgivet d. 6/5-21
2392814_0002.png
2
sprog skal være på plads, før børnene går videre i folkesko‐
len.
V, KF og LA noterer sig, at der på baggrund af initiati‐
verne er sket et fald i antallet af ghettoområder og udsatte
boligområder. Det er næsten halveret ved seneste opgørelse
pr. 1. december 2020. V, KF og LA har også noteret sig, at
dette bl.a. er en følge af fremgang i beskæftigelsesgraden i
de pågældende områder, ligesom V, KF og LA noterer sig,
at der særlig for de hårdest belastede områder er lang vej
endnu, at der er brug for en vedholdende indsats.
V, KF og LA noterer sig ligeledes, at der som følge af de
obligatoriske udviklingsplaner om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger er igangsat grundlæggende foran‐
dringer af de mest udsatte boligområder, som forventes at
bidrage positivt til udviklingen i beboersammensætningen i
områderne.
V, KF og LA er på den baggrund enige om at forkaste
beslutningsforslaget om at ophæve loven om nedrivning og
salg af almene boliger og afskaffe de såkaldte ghettolister.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det glæ‐
deligt, at borgerforslaget opnåede de fornødne 50.000 under‐
skrifter og kan bakke op om forslaget.
Det er en styrke, at vi bosætter os blandet – uanset om
der er tale om Vollsmose eller Hellerup. I blandede boligom‐
råder lærer folk hinanden at kende og udvikler forståelse og
respekt for hinanden på tværs af sociale skel. RV mener, at
det er sund fornuft at understøtte dette formål fra politisk
side. Fornuften hører dog op, når man med ghettopakken
adresserer virkelige problemer med symbolpolitik og hård
retorik. Det er eksempelvis meget problematisk, når etnicitet
bliver gjort til et afgørende kriterium for, om et boligområde
er en ghetto, fordi etnicitet i sagens natur ikke er noget,
det enkelte menneske kan lave om på. På samme måde er
det ufornuftigt at rive aldeles gode boliger ned, som der er
venteliste til. RV ønsker udvikling i stedet for afvikling.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter borgerfor‐
slaget om at afskaffe ghettolovgivningen, som er indført
ved lov nr. 1322 vedtaget den 22. november 2018 (også
kendt som lovforslag L 38, som blev fremsat af den davæ‐
rende borgerlige regering i folketingsåret 2018-19, 1. sam‐
ling). Det kan stoppe nedrivninger, stoppe salget af almene
boliger, og det vil afskaffe de tre forskellige typer ghettoli‐
ster. EL støtter fuldt ud borgerforslaget om at rulle lovgiv‐
ningen tilbage.
En million mennesker i Danmark bor i de 660.000 al‐
mene boliger. Krav til såkaldte hårde ghettoområder om
nedrivninger, salg af boliger, konvertering af boliger og tæt‐
tere byggeri skaber utryghed lokalt for mange tusind menne‐
sker i hele landet. Der er mange, der tænker: Hvad bliver det
næste boligområde på ghettolisterne?
Ghettoregler er gentagne gange blevet ændret politisk,
men det sker desværre ikke ved behandlingen af dette bor‐
gerforslag.
Kun to boligområder ligger over 2,7 pct. kriminelle, som
var grænsen, da flertallet vedtog ghettoloven i 2010. Der
flyttes hele tiden på målstolperne, så beboerne bliver tabe‐
re i en politisk konkurrence om at være hårdest over for
bestemte boligområder og mod mennesker med ikkevestlig
baggrund.
I stedet for fornuftige lempelser af ghettoreglerne kom
regeringen for nylig med et udkast, som forringer mulig‐
hederne for, at mennesker med ikkevestlig baggrund eller
deres efterkommere samt arbejdsløse kan flytte ind i 58 bo‐
ligområder, hvor der i alt bor over 100.000 mennesker. Det
er områder, hvor der er over 30 pct. med såkaldt ikkevestlig
baggrund. Hvorfor vil regeringen øge diskriminationen over
for beboere med ikkevestlig baggrund? Hvis regeringen me‐
ner, at der er for mange arbejdsløse i bestemte boligområder,
så bør beboerne hjælpes med tilbud om arbejde eller uddan‐
nelse.
Danmark har modtaget kritik fra FN, omhandlende at
udviklingsplanerne for Mjølnerparken skal sættes i bero,
så længe der kører retssager. Det har regeringen desværre
afvist. Der kører flere forskellige retssager, og EL håber, at
beboerne vinder, så planerne kan rulles tilbage.
Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderede i Øko‐
nomisk Analyse nr. 30 fra 2018, at ca. 74.000 mennesker
lever i parallelsamfund i Danmark. Det var den analyse,
som var afsættet til, at der blev lavet en ghettoaftale. EL
mener, at det er skuffende, at man ikke har villet lytte til
f.eks. adjungeret professor Hans Skifter Andersen, der igen
og igen har påpeget, at der ikke er tale om parallelsamfund
i Danmark i forhold til de kriterier og indikatorer, som blev
anvendt i analysen.
Almene boliger er ved at få gennemført fornuftige kli‐
maindsatser. Men ser man på, hvad der sker, når man ud
fra ghettokrav nedriver boliger, så har arkitektfirmaet Vand‐
kunsten regnet på det, og det viser sig at være en virkelig
dårlig klimamæssig løsning at nedrive boliger i stedet for at
renovere.
EL mener, at vi skal øge antallet af almene boliger mar‐
kant. Det vil sikre mindre spekulation i boliger, og det vil
gøre det lettere at skifte bolig og skabe større fleksibilitet,
når man igennem livet har behov for boliger i forskellige
størrelser eller man flytter rundt i landet. Tankevækkende
er det, at i de ti kommuner, der har allerflest almene boli‐
ger, er der ikke nogen boligområder på de såkaldte ghetto‐
lister. Det er altså ikke antallet af almene boliger, der er
problemet, men derimod flertallets diskriminerende politik
og de beslutninger, der er taget. Lovgivning, som kræver, at
der reduceres i antallet af familieboliger med 60 pct. i et bo‐
ligområde som Solbakken i Odense, fordi der er registreret
én kriminel for meget i forhold til lovens krav, er helt absurd
og uden proportionalitet i forhold til beboerne.
Sikkandar Siddique (UFG)
Sikkandar Siddique (UFG) bemærker, at ghettolisterne,
parallelsamfundspakken, lovforslag L 38, som blev vedtaget
i 2018, er blevet kritiseret fra alle sider, fra politiet til Insti‐
tut for Menneskerettigheder, fra de almene boligforeninger
og Lejernes Landsorganisation til FN’s Komité for Økono‐
B 137 - 2020-21 - Bilag 7: Betænkning afgivet d. 6/5-21
2392814_0003.png
3
miske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Selv en blind bur‐
de kunne se, at der er noget helt galt.
Ghettoloven skaber parallelle juridiske systemer og ret‐
tigheder, hvor ikke alle er lige for loven. Ghettoloven stemp‐
ler borgere på baggrund af bopæl, på baggrund af indkomst,
og på baggrund af hvor de og deres forældre kommer
fra. Ghettoloven er et klasseeksempel på, hvordan staten
skaber første- og andenrangsborgere, hvor ikke alle er lige
for loven.
Ghettoloven er racistisk og diskriminerende. Den institu‐
tionaliserer en forskelsbehandling af mennesker, hvor deres
familiemæssige baggrund er udslagsgivende for, hvordan de
behandles af samfundet.
Loven, der blev gennemført med vedtagelse af lovforslag
L 38, er et enormt indgreb i almindelige menneskers ret‐
tigheder og er et angreb på almene boliger generelt. Det
er et kæmpe socialt eksperiment, der ikke er baseret på
evidens. Der er således ikke nogen evidens for, at udsmid‐
ninger, hårdere straffe og nedrivninger af almene boliger
vil føre til lavere kriminalitet, øget beskæftigelse og øget ud‐
dannelsesniveau. Samtidig er ghettokriterierne blevet ændret
i løbet af de sidste år og viser ikke den positive udvikling,
der sker i mange af de almene områder, som enten er – eller
er i fare for at være – på ghettolisten. Det er eksempelvis
en myte, at mange i såkaldte »ghettoområder« ikke får en
uddannelse. Der er ikke brug for ghettolovens tvang og dis‐
kriminerende sanktioner. Opgørelser fra Danmarks Almene
Boliger (BL) viser, at uddannelsesniveauet for unge, der bor
i områderne på regeringens liste over udsatte boligområder,
er stærkt stigende, og at unge med »ikkevestlig« baggrund
har overhalet unge med »etnisk dansk« baggrund i forhold
til procentdel med studentereksamen (»I ghettoen er det nu
flest ikke-vestlige unge, der bliver studenter«, Berlingske,
den 28. juni 2017).
Økonomi- og Indenrigsministeriet udgav den tidlige‐
re regerings »Analyse om Parallelsamfund« (2018), som
langt hen ad vejen dannede grundlaget for ghettolovgivnin‐
gen. Analysen er meget uklar om, hvad der i det hele taget
konstituerer et »parallelsamfund«, og hvad det betyder.
Sideløbende med implementeringen af ghettolovgivnin‐
gen har man skåret millioner på den boligsociale indsats,
som faktisk viser gode resultater, og som inddrager borgerne
i stedet for at tage deres rettigheder fra dem i deres eget
land.
Frie Grønne støtter forslaget om at ophæve loven om
nedrivning og salg af almene boliger og afskaffe de såkaldte
ghettolister.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. februar 2021 og
var til 1. behandling den 6. april 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs-
og Boligudvalget.
Om baggrunden for beslutningsforslaget
Beslutningsforslaget er et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser
fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og be‐
handlet som beslutningsforslag i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Ibrahim Fadi
El-Hassan, Odense, som hovedstiller med Patrick Roen‐
berg Hansen, Frederiksberg, Lucas Oliver Bigandt, Køben‐
havn, Freja Feldsted Gerved, København, Jean René Ben‐
dix Thierry, København, Lamies Nassri, Ishøj, Mouna Mah‐
moud, Helsingør, Linda Bruun Villadsen, København, Randi
Meldgaard Smitsdorf, Aarhus, Esmaeil Yousef Alnoumeiri,
Slagelse og Abdinasir Jama Mohamed, Aarhus, som med‐
stillere.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
En deputation bestående af forslagsstillere m.fl. bag bor‐
gerforslaget har forud for 1. behandlingen af beslutningsfor‐
slaget præsenteret udvalget for baggrunden for forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål
til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (KD) Kathrine Olldag (RV) Samira Nawa (RV) Halime Oguz (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (UFG)
Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marcus Knuth (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
B 137 - 2020-21 - Bilag 7: Betænkning afgivet d. 6/5-21
2392814_0004.png
4
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
7