Til beslutningsforslag nr.
B 137
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 0. maj 2021
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve loven om nedrivning og salg af
almene boliger og afskaffe de såkaldte »ghettolister«
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL),
Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)]
1. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter borgerfor‐
slaget om at afskaffe ghettolovgivningen, som indført ved
lov nr. 1322 vedtaget den 22. november 2018 (også kendt
som lovforslag L 38, som blev fremsat af den daværen‐
de borgerlige regering i folketingsåret 2018-19, 1. sam‐
ling). Det kan stoppe nedrivninger, stoppe salget af almene
boliger, og det vil afskaffe de tre forskellige typer ghettoli‐
ster. EL støtter fuldt ud borgerforslaget om at rulle lovgiv‐
ningen tilbage.
En million mennesker i Danmark bor i de 660.000 al‐
mene boliger. Krav til såkaldte hårde ghettoområder om
nedrivninger, salg af boliger, konvertering af boliger og tæt‐
tere byggeri skaber utryghed lokalt for mange tusind menne‐
sker i hele landet. Der er mange, der tænker: Hvad bliver det
næste boligområde på ghettolisterne?
Ghettoregler er gentagne gange blevet ændret politisk,
men det sker desværre ikke ved behandlingen af dette bor‐
gerforslag.
Kun to boligområder ligger over 2,7 pct. kriminelle, som
var grænsen, da flertallet vedtog ghettoloven i 2010. Der
flyttes hele tiden på målstolperne, så beboerne bliver tabe‐
re i en politisk konkurrence om at være hårdest over for
bestemte boligområder og mod mennesker med ikke-vestlig
baggrund.
I stedet for fornuftige lempelser af ghettoreglerne kom
regeringen for nylig med et udkast, som forringer mulighe‐
derne for, at mennesker med ikke-vestlig baggrund eller
deres efterkommere samt arbejdsløse kan flytte ind i 58
boligområder, hvor der i alt bor over hundredetusinde men‐
nesker. Det er områder, hvor der er over 30 pct. med såkaldt
ikke-vestlig baggrund. Hvorfor vil regeringen øge diskrimi‐
nationen over for beboere med ikke-vestlig baggrund? Hvis
regeringen mener, at der er for mange arbejdsløse i bestemte
boligområder, så bør beboerne hjælpes med tilbud om arbej‐
de eller uddannelse.
Danmark har modtaget kritik fra FN omhandlende, at
udviklingsplanerne for Mjølnerparken skal sættes i bero,
så længe der kører retssager. Det har regeringen desværre
afvist. Der kører flere forskellige retssager, og EL håber, at
beboere vinder, så planer kan rulles tilbage.
Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderede i Øko‐
nomisk Analyse nr. 30 fra 2018, at der er ca. 74.000 menne‐
sker, der lever i parallelsamfund i Danmark. Det var den
analyse, som var afsættet til, at der blev lavet en ghettoafta‐
DokumentId
Journalnummer