Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 133:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme cyklisme ved erhvervskørsel m.v.

Af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 27.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er faktisk skatteministeren, så der er blevet gjort pænt rent før skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Forslagsstillerne ønsker at sidestille taksten for skattefri kørselsgodtgørelse ved anvendelse af arbejdsrelateret brug af cykel med taksten for bilkørsel. Desuden ønskes det analyseret, hvilke yderligere skattemæssige initiativer der vil kunne fremme cyklismen i Danmark.

Lad mig slå fast til en start, så der ikke kan være tvivl om det, og det ved forslagsstillerne også udmærket, at det altid er godt, at folk cykler; omvendt skal vi jo huske på, at formålet med reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse er, at arbejdsgiveren skal kunne holde den ansatte skadesløs, når den ansatte har udgifter til erhvervsmæssig transport, fordi den ansatte benytter sig af eget transportmiddel. Den ansatte skal kunne holdes skadesløs og skal hverken underkompenseres eller for den sags skyld overkompenseres med vilje som følge af skattereglerne, og det sikres ved, at Skatterådet hvert år ud fra et skøn over de faktiske omkostninger fastsætter satserne for skattefri befordringsgodtgørelse. Det er et vigtigt princip, som jeg synes vi her bør holde fast i.

Som sagt er jeg enig i, at man kan sige meget godt om cykler og cyklisme, og jeg synes selvfølgelig også, at det er rigtig godt, at flere vælger cyklen frem for bilen. Det kræver investeringer i bl.a. cykelinfrastruktur. Hvis flere skal vælge cyklen, kræver det investeringer. Og i aftalen om grøn omstilling af vejtransport har vi netop haft et meget stærkt fokus på at fremme cyklismen, og vi har faktisk aftalt, at vi vil afsætte hele 520 mio. kr. til bl.a. kommunale cykelprojekter og anlæg af cykelstier. Det er min kollega transportministerens område, og jeg er helt sikker på, at det selvfølgelig så også er i gode hænder og i fremdrift, for selvfølgelig skal vi også fremover være meget ambitiøse, når det handler om at fremme cyklismen.

Selv om vi gerne vil have, at flere stiger ud af bilen og op på cyklen, så skal det også gøres klogt. Der er forslaget om, at det skal være muligt at få en meget høj skattefri kilometertakst, når man kører erhvervsmæssigt på sin cykel, f.eks. mellem møder eller kunder – det vil sige en systematisk skattefri overkompensation af de ansatte – efter regeringens opfattelse ikke den bedste idé. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det vil jeg selvfølgelig gerne uddybe.

Skatterådet fastsætter som nævnt hvert år satserne ud fra et skøn over de faktiske omkostninger ved de forskellige transportformer. Satsen pr. kilometer for kørsel i egen bil er i år 3 kr. og 44 øre. Satsen er 54 øre for kørsel på cykel, elløbehjul, knallert og scooter, altså 54 øre. Det, der foreslås med forslaget her, er så, at ansatte får syv gange det beløb, der svarer til de skønnede faktiske omkostninger ved at køre på cykel, skattefrit af arbejdsgiveren.

Jeg mener ikke, at en så systematisk skattefri overkompensation er den rigtige måde at indrette vores skattesystem på. Reglerne om skattefri godtgørelse bør holde den ansatte skadesløs – det er vi enige i – for afholdelse af udgifter i arbejdsgivernes interesse; det er det, der er princippet. Det har aldrig været meningen, at man systematisk skulle kunne tjene skattefri penge ved at benytte et bestemt transportmiddel.

Ud over at stride mod som sagt de almindelige skatteretlige principper er der jo også risiko for, at en sådan skattefri overkompensation udnyttes til at minimere skattebetalingen, så der udbetales mindre i almindelig skattepligtig løn og i stedet udbetales en høj skattefri kilometergodtgørelse. Det kunne jo tænkes eksempelvis at være til ansatte cykelbude i de store byer. Samtidig tror jeg, vi kan være enige om, at det ville være utrolig vanskeligt at kontrollere det her, altså at den ansatte faktisk har anvendt sin cykel i det omfang, det bliver angivet.

Men man skal også holde sig for øje, at den skattebegunstigelse, som vi her taler om, jo kun kommer en begrænset gruppe af personer til gode, nemlig de facto ansatte i og omkring de store byer, der har korte afstande mellem arbejdspladserne og ikke skal transportere sig eksempelvis over meget store afstande, og som ikke skal transportere meget store og tunge varer. Det vil jo formentlig være ansatte, der i forvejen ofte vil benytte cyklen.

Det er efter regeringens opfattelse som sagt ikke en god brug af skattekroner at skattebegunstige ansatte, der i vidt omfang cykler i forvejen, mens ansatte, der er nødt til at bruge bilen, f.eks. fordi de arbejder ude på landet, som det hedder, jo ikke har denne mulighed for at tjene, om man vil, skattefri penge på at cykle. Skattekronerne er som sagt bedre brugt på generelle forbedringer til gavn for alle cyklister frem for at støtte en formentlig relativt begrænset gruppe af ansatte.

Endelig bliver jeg selvfølgelig også nødt til at fremhæve, at der ikke er anvist finansiering af forslaget. En forhøjet kilometersats for erhvervsmæssig kørsel på egen cykel vurderes dog trods alt alligevel at medføre et relativt beskedent mindreprovenu, da der jo henses både til tidsforbrug og også den cykel, man kører på, fordi – nu bliver det meget teknisk – dens relativt begrænsede lasteevne i praksis jo kun vil omfatte erhvervsmæssig kørsel inden for som sagt begrænsede geografiske afstande i byområder. Det kan I høre var en fantastisk formulering. Dermed vurderes forslaget jo selvfølgelig også at have, når det ikke har det helt store provenuvirkning, en relativt begrænset adfærdsvirkning.

Så kan man diskutere, om det så står mål med de ambitioner, man har. Skulle man ikke, hvis man gerne vil fremme cyklisme, fremme sundheds- og klimamæssige fordele ved at cykle, bruge de penge, man nu engang har, på at investere i bedre forhold for alle cyklister. Det er det, der er regeringens holdning, og det er derfor, at vi med den grønne transportaftale og det brede flertal, der står bag, jo altså har valgt at bruge mere end 0,5 mia. kr. på lige nøjagtig det formål.

Så med de ord kan regeringen ikke støtte forslaget. Og det hænger jo bl.a. sammen med, at det bryder med helt grundlæggende principper i skattesystemets indretning. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra Susanne Zimmer, uden for grupperne. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. I forhold til Skatterådet og de faktiske omkostninger er det vel ikke noget, der er hugget i sten, altså at man ikke kan lave det om. For jeg er helt med på, at det her er en lille ting, men små ting har også ret. Det er en lille, let ting, og vi ved, at hver gang der er en, der cykler 1 km, så sparer samfundet faktisk 8 kr., i forhold til hvis man kører i bil. Så der er jo en god finansiering at hente dér, faktisk en virkelig god finansiering. Så kunne man ikke lave om på de principper og sige, at nu vil vi gøre sådan, at vi tilskynder til cykle i arbejdstiden for dem, der har mulighed for det? Og det gælder jo også i de små byer, hvor f.eks. hjemmehjælpere og sosu-assistenter osv. kører rundt. Så det er jo mange steder; det er ikke bare i København.

Ministeren.

Rigtig mange af dem får jo stillet en cykel til rådighed i dag, og rigtig mange af dem benytter sig jo også af de meget store investeringer, som vi lægger op til, f.eks. med den infrastrukturaftale og de infrastrukturinitiativer, som vi har lavet. Principper kan man jo altid diskutere, men jeg tror, at bare lige her – og det kan godt være, at det ikke er det helt store digeskred, om man vil – skal man være opmærksom på, at man altså laver en ret voldsom overkompensation, hvor man bruger forholdsmæssig ret mange penge på relativt få mennesker, som kører meget lidt i et meget afgrænset område på cykel, og derfor synes regeringen ikke, at det er en god anvendelse af vores skattekroner.

Fru Susanne Zimmer.

Altså, i 2016 sagde den daværende skatteminister, at det ikke ville betyde noget samfundsøkonomisk at få det her indført. I Københavns Kommune er der faktisk mange, der gerne vil gøre det, men der er problemer i forhold til at gøre det, bl.a. på grund af Skatterådet. I Randers Kommune gør de det så. Hvordan kan de så gøre det? Det ved jeg ikke. Men altså, kunne man ikke i hvert fald give kommunerne frihed til at gøre det, uden at det var problematisk? For hvis man netop tager en kommune med kommunalt ansatte, har de jo i høj grad en i interesse i at få flere til at cykle.

Ministeren.

Det er jeg helt enig i. I den kommune, hvor jeg selv bor, gør man også en meget stor indsats, og det er der rigtig mange kommuner der gør. Og derfor tror jeg, at når man ser på, hvordan kommunerne fremmer cyklismen, som der spørges til, har jeg svært ved at se, hvad der skulle være af begrænsninger, hvis jeg skal være helt ærlig. Og det kan man jo altid kigge på, men jeg tror faktisk ikke, at der er de store begrænsninger. Tværtimod ser jeg mange, som stiller cykler til rådighed for medarbejderne, og som har en politik for mere cyklisme i kommunen, og meget af det hænger jo sammen med, at man gør cykelstierne bredere og laver supercykelstier, at man stiller cykler til rådighed for medarbejderne, og at man kobler sig på ordningen for delecykler og stiller delecykler frem i de store knudepunkter for kollektiv trafik. Det er jo den type af ting, som jeg i hvert fald kan se sker i det område, jeg bor i. Så der er store ambitioner, og det synes jeg er rigtig godt. Så intentionerne deler vi – vi er bare ikke helt sikre på, at nøglen er den rigtige.

Den næste korte bemærkning er til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Effekterne af at få folk til at cykle mere er jo entydigt gode. Det tror jeg vi bredt er enige om i Folketingssalen. Og jeg bemærkede, at ministeren sagde, at provenueffekterne, altså hvad det vil koste, var meget små, og der kom en god forklaring på, hvorfor de ville være det, men vi hørte også, at effekten måske ville være ret lille. Men det er jo sådan noget, vi ikke rigtig ved.

Så jeg vil egentlig bare høre om noget i forhold til sådan en måde at løse det på, hvor det her jo er et permanent fradrag. Men hvad nu, hvis man f.eks. sagde, at vi i hele år 2022 lavede et forsøg med det her og lavede noget opsamling på det? For hvis det stort set ikke koster noget, hvad er der så i vejen for, at vi prøver at lave et forsøg med det? Så kunne vi da trods alt få nogen viden, for effekterne er jo som sagt entydigt gode. Det tror jeg vi er enige om, så hvorfor ikke prøve det af bare et enkelt år i stedet for at lave en eller anden permanent ordning?

Ministeren.

Det kan man jo altid diskutere. Vi tror på, at der måske her er nogle principper, som man, når vi ser på, hvordan skattelovgivningen i øvrigt tilrettelægges, lige skal være obs på. Det er det ene. Det andet er: Hvis man gerne vil fremme cyklismen, synes jeg da, man skal koble sig på de meget spændende diskussioner, der er i regi af de klimaaftaler, vi laver, og som er i regi af de transportaftaler, vi laver.

Som det nok ikke er forbigået voldsomt manges opmærksomhed, kommer der snart nye diskussioner, og der synes jeg, at det rigtige er at fortsætte det, man har lavet: Supercykelstier og bedre fremkommelighed i byerne, så man sikrer, at medarbejdere i den offentlige sektor – dem, der bor tæt på arbejdspladser – dermed får bedre muligheder for at cykle. Det er jo alt det, vi har sat i søen, og jeg tror, at virkeligheden er den, at det får man meget mere for, om du vil, end man gør med det her initiativ.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen det er jo rigtigt, man kan koble sig på diskussionen alle mulige andre steder, men nu har vi diskussionen her om det her konkrete forslag. Og jeg er enig i, at man godt kan kigge på cykelstier, supercykelstier og alle mulige ting, og det kommer jo også senere, men nu er det det her, vi konkret diskuterer, og derfor forstår jeg ikke helt modstanden mod, at man laver et forsøg med det her. Altså, hvis man siger, at det stort set ikke koster noget, kan man jo heller ikke sige, at så skal pengene bruges bedre andre steder. Altså, man får jo ikke ret meget cykelsti for ingenting. Så hvorfor ikke lave et forsøg bare 1 år og så se, om man kunne få noget ud af det her? Det kan være, ministeren får ret i, at der ikke er nogen, der bruger det. Fint nok – så har vi kun brugt 1 år på noget, som så med ministerens egne ord stort set ikke koster noget. Men har effekten været super god, jamen så kunne det jo være noget, man skulle overveje, altså at gå væk fra de her principper.

Ministeren.

Det mener vi jo så ikke der er nogen grund til. Vi mener ikke, der er nogen grund til at syvdoble overkompensationen af dem, som cykler i forbindelse med deres arbejde, eksempelvis herinde i byen. Det synes vi måske er lige voldsomt nok. Det er det ene. Og det andet er, at det kan godt være, man kan lave et begrænset forsøg – det mener vi ikke der er noget grundlag for – men det efterlader jo stadig væk et hovedproblem omkring kontrollen med det, som hr. Dennis Flydtkjær også i andre sammenhænge er med til at styrke sammen med regeringen. Så de elementer skal man være opmærksom på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Således kan ordførerrækken gå i gang, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Det er hr. Troels Ravn.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne, som med beslutningsforslaget her ønsker at fremme cyklismen i Danmark. I Socialdemokratiet synes vi, at det er positivt, at forslagsstillerne ønsker at fremme cyklismen, men vi mener samtidig, i lighed med tidligere regeringer, at det er en opgave, som mest hensigtsmæssigt varetages uden for skattesystemerne. Derfor blev der afsat 520 mio. kr. til investeringer i udbygning af cykelinfrastrukturen med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten. Og det er en fornuftig vej at gå for at fremme cyklismen.

Derudover vil der være en række udfordringer ved at sidestille taksten for skattefri kørselsgodtgørelse ved erhvervsmæssig brug af cykel med taksten for bilkørsel, som gør forslaget uhensigtsmæssigt.

Først og fremmest stritter og strider det imod det grundlæggende princip for skattefri befordringsgodtgørelse, som indebærer, at arbejdsgiveren kompenserer den ansatte for de faktiske udgifter i forbindelse med erhvervsmæssig transport, hvor der gøres brug af eget transportmiddel. Satserne for skattefri befordringsgodtgørelse fastsættes årligt ud fra Skatterådets skynd og de faktiske omkostninger ved de respektive transportformer, og satsen pr. kørt kilometer på cykel er i år cirka syv gange lavere end satsen pr. kørt kilometer i bil. Og sidestilles de to satser vil det i praksis betyde, at cyklister kan modtage et beløb, der er syv gange højere end det, der skønnes at være deres faktiske omkostninger. Altså er det en markant overkompensation og meget langt fra princippet om, at arbejdsgiveren skal holde den ansatte skadesløs for udgifter, der afholdes i arbejdsgiverens interesse.

For det andet kan det have den afledte konsekvens, at tiltaget udnyttes til at minimere skattebetalingen. Det kan f.eks. ske ved en ændring af kompensationen, som sænker den skattepligtige løn og øger den skattefri kilometergodtgørelse. Et oplagt eksempel er ansatte cykelbude i de store byer.

Det synes vi ikke er en retfærdig eller holdbar måde at bruge vores skattekroner på eller for den sags skyld at fremme cyklismen på. At fremme cyklismen i Danmark handler i stedet om at sikre generelle og varige forbedringer for cyklister, og det er de midler, der er afsat med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, som jeg nævnte tidligere. Det er det et rigtig godt eksempel på.

Af de årsager støtter Socialdemokratiet ikke forslaget, og jeg skulle hilse fra De Radikale og sige, at det gør De Radikale heller ikke.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra Susanne Zimmer, uden for grupperne. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Hvis vi nu leger, at vi har fået indført det her, tror ordføreren så, at der er flere, der vil tage cyklen i arbejdstiden i stedet for at tage bilen og måske endda cykle til arbejde?

Ordføreren.

Tja, det kan være svært helt at sætte et præcist svar på det, og der er jo mulighed for i dag også at få et befordringsfradrag, hvis man bruger sin cykel. Der er man jo sidestillet med brugere af andre transportmidler. Men altså, intentionen om at fremme cyklismen deler jeg fuldstændig med forslagsstillerne, jeg mener bare ikke, at det skal ligge i vores skattesystem. Det kan f.eks. gøres, sådan som vi har gjort det i forbindelse med grøn omstilling af vores vejtransport, vores trafik, hvor vi har fundet en pulje på 520 mio. kr. her til at forbedre infrastrukturen for cyklister i Danmark. Det er den vej, vi skal gå.

Fru Susanne Zimmer.

Nu vil jeg sige, at vi faktisk har rigtig mange cykelstier, som ikke bliver brugt ret meget, så der er måske brug for at lave et andet økonomisk incitament for at få flere ud på cyklen, og det her kunne være et af dem, men det kunne være mange andre, og en del af det her forslag er også at få lavet et analysearbejde for at se, hvilke økonomiske incitamenter der faktisk kunne gøre en forskel. For hvis man skal etablere cykelstier for 520 mio. kr., får man ikke mange.

Ordføreren.

Jeg mener i hvert fald ikke, at det er vejen at gå at overkompensere for at cykle og få befordringsfradrag og heller ikke at få et øget fradrag som en kørselsgodtgørelse i arbejdstiden. Men der er gennem tiden foretaget en række analyser af forskellige skatteincitamenter med henblik på at fremme cyklismen. Det, man sådan set er landet på, er, at der, hvor vi får mest for pengene, altså er der, hvor vi tænker i generelle forbedringer for cyklisterne, og det er eksempelvis, når vi anlægger en bedre cykelinfrastruktur, altså cykelstier, også nu, hvor vi gør det muligt, at man kan oplade ved ladestandere for elcykler. Altså, at det er den vej, vi skal, og det er jeg fuldstændig enig i.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anne Honoré Østergaard.

Tak for ordet. I Venstre er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at der er mange fordele ved cyklisme. Danmark er og skal fortsat være en cykelnation. Det er både godt for klimaet, luftforureningen og ikke mindst folkesundheden. Her er vi helt enige.

Men vi er også nødt til at skille tingene bare lidt ad. Kørselsgodtgørelsen er jo ikke til, for at virksomheder kan give deres medarbejdere et økonomisk incitament til at tage bilen på arbejde. Kørselsgodtgørelsen er til, for at virksomheder har mulighed for at kompensere deres medarbejdere for de udgifter, de har i forbindelse med transport i arbejdsmæssige sammenhænge, således at der ikke er en økonomisk ulempe.

I den forbindelse er der jo en helt særlig grund til, at taksten for at tage sin bil er højere end taksten for at tage sin cykel. Det er simpelt hen langt dyrere at tage bilen. Kørselsgodtgørelsen dækker jo de udgifter, der er forbundet med transporten. Tager man bilen, gælder det f.eks. udgifter til benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansiering og forsikring.

Vælger man at tage cyklen i arbejdsmæssige sammenhænge, er udgifterne selvsagt langt færre, og dermed er kørselsgodtgørelsen det altså også. Det synes vi i Venstre sådan set giver rigtig god mening, og derfor synes vi ikke, at taksten for den skattefri kørselsgodtgørelse ved anvendelsen af arbejdsrelateret brug af cykel skal sidestilles med taksten af anvendelse af bil.

Men jeg vil gerne sige, at Venstre er positivt indstillet over for forslaget om at pålægge regeringen at udarbejde en analyse, der kortlægger, hvilke yderligere skattemæssige initiativer der vil kunne fremme cyklismen i Danmark. Det kunne være interessant at se, hvilke forslag regeringen vil komme med. Med de ord vil jeg sige, at jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for at bakke op om en analyse. Det ville jo være rigtig fint, for så får vi flere redskaber i værktøjskassen og kan se på, hvad det er, der kan betale sig bedst. Så det er jeg glad for.

I forhold til finansiering af cykling kan man sige, at det jo er rigtigt, at hvis man hæver cykelkørselsgodtgørelsestaksten til at være på niveau med taksten for bilkørsel, kommer man til at betale noget ekstra. Men man kunne også vende det om og sige, at hver gang der er en, der kører 1 km i bil i stedet for at køre på cykel, koster det 8 kr. i samfundsomkostninger og sundhedsomkostninger. Er det ikke en stor pris at betale, hvis man holder de to ting op imod hinanden?

Ordføreren.

Nu er jeg glad for, at ordføreren hørte, at vi sådan set er interesserede i, at der bliver lavet en eller anden form for analysearbejde for at se på, hvad vi kan gøre for at fremme cyklisme i Danmark. Det er den ene ting. Den anden ting er, at lige netop med kørselsgodtgørelsen, når man kører i arbejdstiden, bliver man jo kompenseret for den udgift, man har, altså den enkelte person, så derfor synes jeg ikke, at vi skal til at blande det sammen. Men vi er rigtig positive over for, at der er andre ting, man kan se på, og andre tiltag, der kan tages på området.

Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Tak for at gøre klar til den næste ordfører, som står klar. Det er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Det her beslutningsforslag handler, som det allerede er blevet nævnt, om at fremme, at man bruger cyklen noget mere på arbejdet – ikke på vej til arbejde, men når man er på arbejde og skal til og fra møder, over til en anden virksomhed, hen til et plejehjem, eller hvad det nu kan være.

Det skal siges helt klart fra vores side, at der kun er gode effekter ved, at folk tager cyklen noget mere – det er alt fra mindre CO2-udledning og mindre luftforurening, at folk får mere motion og derved også færre livsstilssygdomme, og at der er mindre trængsel. Så listen er jo rigtig lang, og som ordføreren for forslagsstillerne også har nævnt, står der også i forslaget, at man har lavet en analyse, der viser, at samfundet sparer 8 kr. for hver kilometer der køres ekstra på cykel. Det er jo i hvert fald et kæmpe potentiale, man skal se på om man kan få udnyttet, og potentialet er jo ikke blevet mindre af, at vi nu har elcykler, så man måske kan komme længere omkring på cykel, end man måske kunne tidligere, hvor man så var tilbøjelig til at tage bilen.

Som det også er blevet nævnt i debatten, er det jo sådan, at kørselsgodtgørelsen er ca. 50 øre, når man kører på cykel, og omkring 3,40 øre, når man kører i bil, og vi synes egentlig, det kunne være fornuftigt at få en diskussion om, om man ikke godt kunne ligestille de to satser, så man giver et langt større incitament til at tage cyklen i stedet for. Selvfølgelig skal det stadig væk være på samme måde som i dag, hvor det er en decentral beslutning, at man som kommune eller virksomhed selv kan vælge at sætte en lavere sats. Det, vi fastsætter her, er jo bare satsen for, hvornår det er skattefrit. Man kunne også vælge at sige, at satsen skulle være 5 kr., hvis man ville det, men så er den del, der ligger mellem det statsfastsatte beløb og det, man selv vælger at give, bare ikke skattefri.

Så jeg synes egentlig, det kunne være udmærket, at vi fra statens side sagde, at vi godt ville give den her motivation til det, og så må man jo decentralt derude finde ud af, hvor man skal lægge beløbet, og så kan man jo godt holde fast i, at det skal være lavere end 3,40 øre, hvis man vil det.

Vores eneste anke i det her er egentlig ikke, at man har finansieret det af råderummet, for det er sådan set fair nok, at man vælger at finansiere det på den måde, men man kunne godt lige have gjort sig den umage at fortælle, hvad prisen var, så man også kunne tage det med i betragtning, når man behandlede forslaget, for jeg har ingen anelse om, om det koster 5, 50 eller 100 mio. kr., og det er jo selvfølgelig noget, man er nødt til at tage med i overvejelserne i forbindelse med sådan et forslag.

Så vil jeg egentlig også godt komme med en principiel bemærkning til det. Det er jo rigtigt, er det i dag er sådan, at satserne er fastsat på den måde, at man bliver kompenseret ud fra sine faktiske udgifter, og det er derfor, satsen er højere for en bil, end den er, når man kører på cykel, og det er jo rigtigt nok, at det så er det princip, man så går væk fra.

Men det fik mig til at tænke på, at når vi prøver at lave adfærdsregulering, som man gerne vil prøve med det her, altså at man gerne vil have, at folk i højere grad tager cyklen, så er det jo typisk sådan, at når vi f.eks. lægger afgifter på et eller andet, så er det jo også, for at folk skal spise mindre slik eller ryge mindre. Og der er det jo ikke sådan, at vi siger, at så skal den afgift, man pålægger, stå mål med de udgifter, man har til, at folk ryger eller spiser slik. De to ting hænger jo ikke sammen.

Hvorfor skulle det så ikke gælde den anden vej, så man ikke pålægger en afgift for at straffe folk for at gøre det rigtige? Her giver vi en tilskyndelse ved at give en ekstra skattefritagelse. Det er det samme princip, så er det så ikke også fair nok, at det ikke nødvendigvis står mål med omkostningerne ved at køre på en cykel eller køre i en bil? Jeg mener bare, at hvis man binder et nej til det her op på, at der skulle være et skatteprincip om, at det kun må dække omkostningerne, så vil jeg sige, at det jo ikke gælder ved afgifter, så hvorfor skulle det gælde, når man giver en tilskyndelse til noget? Så jeg synes godt, man kunne binde det op på det principielle og sige, at det kan man vel godt forsvare, hvis det er det, man vil.

Som det også allerede er fremgået af de korte bemærkninger, jeg har haft, så synes jeg egentlig godt, man kunne prøve det her af. Jeg er ikke sikker på, om man skal gøre det til en permanent ordning, men hvorfor ikke sige, at man prøvede det i et år og sagde: Lad os se, hvad der sker? Provenueffekterne er ifølge skatteministeren utrolig små, og man ved ikke, hvad effekten af det er, men det er da i hvert fald åbenlyst, at det er en god idé at få flere til at tage cyklen, så hvorfor ikke prøve det i et år og sige: Lad os se, hvad der sker? Hvis der er rigtig mange, der begynder at cykle, og det ikke koster ret meget, så kan vi gøre det permanent; koster det rigtig meget, og der ikke er nogen der cykler, og folk snyder med det, så skal vi nok ikke gøre det.

Så min pointe er sådan set bare, at vi måske kunne overveje at ændre det her beslutningsforslag i udvalgsbehandlingen, så der bliver tale om en slags forsøgsordning i stedet for. Det kunne jeg da også forestille mig at foreslagsstillerne måske kunne leve med, i stedet for at det bare blev et nej. Så er det trods alt bedre, at man får sat noget i gang og får nogle erfaringer, får lavet nogle undersøgelser, eller hvad det kan være, for at komme videre med forslaget.

Så vi er altså positive over for idéen om, at man bruger skatteskruen som adfærdsregulering, ikke bare når man straffer folk, men sådan set også, når man gerne vil tilskynde folk til at gøre noget bedre som bl.a. at tage cyklen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Fru Susanne Zimmer, værsgo.

Tak til ordføreren. Ordføreren har helt ret; jeg ser det som en god mulighed at prøve at lave et forsøg og se, hvordan det virker. Og med hensyn til om folk snyder eller ej, tænker jeg, at vi jo snakker om arbejdspladser. Der er jo ikke tale om sådan en eller anden stor masse, hvor man ikke forbindelse med hinanden. Så skulle vi ikke ligesom også vise tillid til, at de nok ikke snyder? Så jeg er meget positiv over for at lave sådan et forsøg.

I forhold til at få lavet et analysearbejde om, hvilke andre økonomiske incitamenter der kunne være, hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

At lave et analysearbejde, så man kan blive klogere på den her problemstilling, synes jeg da er oplagt. Altså, det er svært at være imod.

Men jeg vil også knytte en kommentar til det andet med snyd, nemlig at det har jeg også svært ved at se hvordan skulle kunne lade sig gøre rent fysisk. Altså, hvis man som virksomhed giver et tilskud eller et bidrag til, at man kan tage sin cykel mellem to virksomheder, så ved virksomhederne jo også godt, hvor langt der er. Så det er jo ikke sådan, at man giver en godtgørelse på 1.000 kr., hvis man kun skulle have givet 50 kr. Det er jo ikke sådan, at virksomheden eller kommunen eller plejehjemmet eller ældreplejen, eller hvem det nu kan være, bare fiser penge af ved at give folk et meget højere tilskud, end de egentlig skulle have haft, til de her ting.

Så der er jo også sådan en intern kontrolmekanisme, som lige holder øje med, om du virkelig har kørt så langt på din cykel, eller om det er helt urealistisk. Så jeg har altså også sådan en fornemmelse af, at den her svindelmulighed må være begrænset.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre klar til den næste ordfører, som også står klar. Det er SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. Først og fremmest synes jeg egentlig, at det her er et meget sympatisk forslag. SF har længe kæmpet for at fremme cyklismen og gør det fortsat. Jeg ved dog ikke lige, om taksten for den skattefri kørselsgodtgørelse er det vigtigste sted at tage fat i forhold til det her. Forslaget her er som udgangspunkt ufinansieret, og vi har jo ikke uendelig med penge, så det handler også om at prioritere pengene der, hvor det virkelig rykker noget. Og noget af det, som jeg tror rigtig meget på, er bedre cykelstier; det er flere cykelstier; det er at gøre det billigere at få repareret sin cykel, hvis man har brug for det, som man jo ofte har; det er at sikre god cykelparkering, cykelmedtagning i busser osv. Der er rigtig mange ting, man kan gøre for at fremme cyklisme.

Min erfaring er også, at det ikke altid er økonomien, som er det afgørende i forhold til tilvalg af cyklen. Det handler i mindst lige så høj grad om kulturen på arbejdspladsen og om, hvilke forhold der er for henholdsvis cyklister og bilister, og om der er lånecykler, der f.eks. kan bruges på arbejdet, som jeg mener ville kunne gøre en kæmpe forskel.

Så det er et udmærket forslag, og det er en vigtig debat, men umiddelbart er det ikke min vurdering, at det her er det mest effektive, man kunne gøre for de midler, hverken i forhold til adfærdsændringer eller i forhold til klimapåvirkning osv. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning. Det er fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Altså, jeg tænker, at de folk, der flytter sig fra bil og over på cykel, jo i forvejen har fået kørselsgodtgørelse. Så den gruppe vil jo ikke komme til at koste ekstra. Så hvis ordføreren mener, at det pludselig er en kæmpestor ny flok, der begynder at cykle, så vil det selvfølgelig koste noget, men omvendt vil man jo spare på sundhedsudgifter i kommunen. Kommunen er jo ligesom også en samlet enhed. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor ordføreren er bekymret for, at finansieringen skal blive stor og dyr, for jeg tænker: mange bække små.

Ordføreren.

Det er heller ikke nødvendigvis, fordi jeg tror, at det bliver voldsomt dyrt, men jeg påpeger bare, at det er ufinansieret. Og det er selvfølgelig vigtigt, når man laver nogle forslag, at de også er finansieret. Men det er klart, at hvor meget det kommer til at koste, afhænger jo af de ændringer, der nu engang vil være.

Dem, der tager cyklen uanset hvad, vil jo så skulle modtage et større beløb som konsekvens af det her forslag, og de vil koste ekstra. Men det er jo rigtigt, som fru Susanne Zimmer siger, at dem, der potentielt vil gå fra bil til cykel, ikke vil blive en større udgift – det er så, hvad det er.

Jeg er ikke voldsomt bekymret for, hvad det her vil koste, men jeg siger bare, at det som udgangspunkt ikke er SF's økonomiske prioritering. Vi har nogle andre ting på cykelområdet, som vi synes er væsentlige, og som vi egentlig også tror vil være mere effektive for de midler.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg forstår ikke, at det ene skal udelukke det andet, for det her er et lille greb, som er let at gennemføre. Så det ene spørgsmål er: Hvad så med at lave en forsøgsordning, som hr. Dennis Flydtkjær foreslår? Det er det ene.

Det andet handler om, at hver gang der er nogen, der cykler, sparer vi de der 8 kr. pr. km i sundhedsomkostninger. Det betyder, at der vil være færre sygedage. Så den enkelte virksomhed vil jo spare nogle sygedage. Vi ved, at sygedage koster en farlig masse penge, så det kunne jo rigtig hurtigt blive en gevinst i det brede perspektiv.

Ordføreren.

Vi har ikke lige taget stilling til, om det ville være fornuftigt at lave en forsøgsordning. Måske kunne man godt kigge på det – det vil jeg ikke udelukke.

I forhold til at man sparer penge på, at folk cykler: Ja, så afgjort! Det er også derfor, vi gerne vil fremme cyklisme på alle mulige måder og kæmper for det både kommunalt og her i Folketinget, og at vi på området har lavet aftaler med regeringen, som trafikordførerne har stået for osv. Så der er masser af fokus på det her, og vi vil meget gerne fremme cyklisme. Spørgsmålet er bare, om lige præcis den her model er den mest effektive. Og det tror vi ikke nødvendigvis.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre talerstolen klar til, at den næste ordfører kan komme herop, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen, som er Enhedslistens ordfører.

Dette beslutningsforslag ønsker at sidestille taksten for skattefri kørselsgodtgørelse ved anvendelse af arbejdsrelateret brug af cykel med taksten for bilkørsel. Desuden ønskes der en analyse af, hvilke yderligere skattemæssige initiativer der vil kunne fremme cyklismen i Danmark.

Cyklisme ligger Enhedslistens hjerte meget nært, og vi er rigtig stolte over, at det lykkedes os at få afsat 520 mio. kr. på dette års finanslov til flere cykelstier, men det slutter absolut ikke her. Vi vil have skabt en dansk cykelinfrastruktur i absolut verdensklasse. Derfor vil vi også gå til de kommende infrastrukturforhandlinger med et krav om, at der afsættes 10 mia. kr. over de næste 10 år til flere cykelstier over hele landet.

Reglerne om befordringsfradrag er i dag meget tekniske og komplicerede, ligesom befordringsfradraget medvirker til, at der bliver kørt mere og længere i bil. Det skaber trængsel og er samtidig til skade for klimaet. Det er Enhedslistens opfattelse, at der helt generelt bør foretages en større gennemgang af reglerne. Når vi ser på reglerne, som de er i dag, sker der i høj grad en overkompensation ved reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse, og så er spørgsmålet jo, om Enhedslisten, når vi har nogle regler, der egentlig burde gennemses, og som i forvejen overkompenserer nogle pendlere, kan støtte en yderligere udbygning af de her regler i forhold til et jo ellers ædelt formål: at fremme cyklisme.

Forslaget her vil kunne føre til, at folk, der i dag modtager det skattefri kørselsfradrag, fortsat vil modtage den samme takst, bare for at cykle, hvilket også kan gøre forslaget relevant for folk, der pendler over lidt større afstande på cykel. Udgiften for statskassen vil derved være den samme.

Vi er i Enhedslisten landet på at være positive over for det her beslutningsforslag, og det er vi med følgende bemærkninger: Hvis forslaget nu skulle vise sig at kunne samle 90 mandater i Folketinget, vil vi i Enhedslisten foreslå: at man 1) på baggrund heraf indkalder til forhandlinger, som både skal handle om at finde finansiering til forslaget – det indeholder forslaget ikke i dag – men som også 2) skal indebære, at vi mere generelt får lavet et eftersyn af reglerne på området. Det sidste punkt er sådan set også indeholdt i beslutningsforslaget, da forslagsstillerne jo foreslår en analyse af, hvilke yderligere skattemæssige initiativer der vil kunne fremme cyklisme i Danmark.

Vi synes dog fra Enhedslistens side, at det også er relevant at kigge på den overkompensation, som bilister i dag kan få ved f.eks. at vælge skattefri kørselsgodtgørelse frem for det almindelige befordringsfradrag. Med de bemærkninger kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak. Forslagsstillerne vil med beslutningsforslaget sidestille taksten for kørselsgodtgørelse ved anvendelse af cykel med taksten for anvendelse af bil. Uden at det nødvendigvis kommer som en stor overraskelse for forslagsstillerne, vil jeg gerne herfra meddele, at det kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte. Det er der naturligvis flere grunde til.

Vi ser meget gerne, at folk, for hvem det kan lade sig gøre, vælger cyklen. Det er jo både et sundere og et mere miljøvenligt alternativ til bilen. Kørselsgodtgørelse derimod er jo noget, man får for at afholde nogle udgifter. Udgifterne til at holde og bruge en cykel er alt andet lige noget lavere, end de er ved brug af bil. Min udmærkede kollega fra Venstre fortalte tidligere om, hvad udgifterne er til bil, og det er rigtigt, hvorimod der til cykel er lidt dæk og lidt olie, og det er jo nogle helt, helt andre udgifter, der er forbundet med det.

Med det her forslag ønsker man rent faktisk at give et tilskud til de udgifter, der ikke er nogen, der har. Det synes vi er en lille smule skævt.

For det andet har vi jo lige for mindre end en måned siden her i Folketingssalen vedtaget, at der skal udarbejdes en ny national cykelstrategi, hvor det bl.a. fremgår, at strategien skal behandle det store potentiale for CO2-reduktion fra transporten, ved at flere skal anspores til at tage cyklen frem for bilen – en strategi, som vi i Det Konservative Folkeparti støttede at få udarbejdet, og som forslagsstillerne til dette forslag jo også støttede. Derfor mener jeg, at vi burde afvente, hvad den samlede strategi peger på, inden vi begynder at vedtage beslutningsforslag, der kan kortslutte det arbejde, som vi sammen har sat i gang.

For det sidste mener vi ikke, at man skal give folk cool cash, ovenikøbet skattefrit, for at adfærdsregulere folk til at vælge en cykel frem for alle mulige andre transportmidler. Med de ord kan jeg konkludere, at vi altså ikke kan støtte beslutningsforslaget. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er til fru Susanne Zimmer, uden for grupperne. Værsgo.

Tak til ordføreren. Vil ordføreren bakke op om at få lavet et analysearbejde af de økonomiske incitamenter i forhold til at få flere folk på cykel for at spare sundhedsomkostninger, eller er det også helt udelukket?

Det er jo sådan – nu kommer jeg til at gentage mig selv – at vi vedtog, at der skulle udarbejdes en national cykelstrategi, hvor det bl.a. fremgår, at strategien skal behandle det store potentiale for CO2-reduktion på transporten, men jo også kigge på, hvor der er andre incitamenter i forhold til at øge cykeltrafikken. Så det vil vi jo gøre i forbindelse med det.

Fru Susanne Zimmer.

Så det vil sige, at hvis vi i forbindelse med cykelinfrastrukturen kommer frem til, at det her kunne være et godt håndtag, så vil ordføreren godt bakke op om det?

Så vil ordføreren kigge på det sammen med alle de andre gode forslag, der sikkert også kommer i forbindelse med den nationale cykelstrategi.

Tak til den konservative ordfører. Og også tak for at gøre klar til Nye Borgerliges ordfører. Velkommen til næste ordfører, som er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige er et parti, der godt kan lide decentralisering, og jeg undrer mig lidt over det her forslag, for hvis der er nogle kommuner derude, der synes, det er en god idé, synes jeg sådan set bare, de skal køre løs med det. Så nævner man, at der er et forsøg ovre i Randers, som har gjort det. Jeg ved, at ordføreren efterlyser sådan nogle analyser på det. Jeg ved ikke, om ordføreren har haft kontakt til Randers; de har jo kørt det i, jeg tror, det var i 2016 og 2017, altså 2 år, så de må jo have nogle erfaringer med det.

Så der er ikke nogen grund til at sætte et stort analysearbejde i gang herinde centralt fra, hvis der rent faktisk er nogle kommuner, der har erfaring med det, for så kan man jo trække på de erfaringer derfra. Men som jeg ser det, har Randers Kommune gjort det, og hvis de er glade for det, skal de da gøre det. Det samme kan Korsør og alle mulige andre kommuner gøre, hvis de synes, det er noget, de gerne vil gøre for deres kommunale medarbejdere derude. Det er vores holdning til det. Men at skulle ordne det centralt støtter vi ikke.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Susanne Zimmer, uden for grupperne. Værsgo.

Nu er det så bare sådan, at i Københavns Kommune siger man, at det ikke er muligt. Så der er åbenbart et eller andet, der gør, at det ikke bare er ligetil. Så vil ordføreren være interesseret i at se på, hvad det så er, der gør, at det ikke bare er ligetil at gøre for Københavns Kommune?

Det er nok, fordi de ikke vil betale for det, tror jeg. Det vil bare være mit bud. Og jeg kan godt forstå, det ikke er så ligetil, hvis ikke man selv vil betale regningen. Det kan godt være, det handler om, at Københavns Kommune hellere vil have, at statskassen skal betale regningen, end at de selv skal betale regningen. Men ordføreren kan jo tage kontakt til Københavns Kommune og spørge, om det er det, der er problemet.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og så kan jeg byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne. Det er fru Susanne Zimmer.

Tak for ordet. Det her er, som det nu er tydeligt, et forslag om at fremme cyklisme ved erhvervskørsel. Folketinget skal efter vores ønske pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret 2020-21 at tage de nødvendige initiativer til at sidestille taksten for den skattefri kørselsgodtgørelse ved arbejdsrelateret brug af cykel med taksten ved anvendelse af bil. Endvidere foreslår vi, at der pålægges regeringen at udarbejde en analyse, der kortlægger, hvilke yderligere skattemæssige initiativer der vil kunne fremme cyklismen i Danmark.

Kørselsgodtgørelse er jo et af mange led i forhold til at fremme cyklismen, som det også er fremgået her tidligere. I Danmark bryster vi os af at være en førende cykelnation, men de sidste år er der flere af os, der har valgt cyklen fra. Tal fra Vejdirektoratet viser, at der er et betydeligt fald i cykeltrafikken fra 2014 til 2019 på ca. 15 pct. Danish Bike Industry, en sammenslutning af cykelforhandlere, som repræsenterer langt over halvdelen af cykelhandlerne, konstaterer et fald på 46 pct. fra 2011 til 2018, og 63 pct. for børne- og juniorcykler. Selv under coronaen, hvor vi har konstateret flere cyklister, er salgstallet kun steget med 2 pct. i 2020. Med det her forslag vil vi motivere til at tage cyklen frem for bilen i arbejdstiden, og det vil også betyde, at vi vil få nogle flere rollemodeller.

For nylig havde vi et stort flertal bag en beretning om at etablere en national cykelstrategi. Det var vi Frie Grønne med i, og vi synes, det er rigtig fint. Nu fremsætter vi så det her lille konkrete, effektive forslag, som kan bidrage til at vende den negative udvikling via økonomiske incitamenter. En sidestilling af taksten for den skattefri kørselsgodtgørelse ved anvendelse af arbejdsrelateret brug af cyklen med taksten ved anvendelse af bil kan være et af midlerne til at vende udviklingen. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at der selvfølgelig er brug for en flerstrenget indsats, og derfor foreslås det endvidere at pålægge regeringen et analysearbejde, i forhold til hvad vi ellers kan finde af økonomiske incitamenter for at fremme cyklismen i Danmark og fortsat være et cykelland.

Vi har brug for en grønnere og sundere infrastruktur – en struktur, der mindsker luftforureningen, og som øger folkesundheden. Det er mere klimavenligt at hoppe på cyklen. En cykel udleder 90 pct. mindre CO2 pr. kørt kilometer, end en bil gør. Spørger man danskerne, ser de cyklen som en vigtig del af løsningen, når det handler om at skabe et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund. I en undersøgelse foretaget af MEGAFON for Cyklistforbundet svarer 84 pct., at de enten helt eller i overvejende grad er enige i, at vi i Danmark bør prioritere cyklisme og forblive et cykelland. I begrundelsen for det fremhæver 87 pct., at cyklen er godt for klima og miljø. Det betyder, at danskerne bakker op om at fremme cyklismen.

Luftforureningen er skyld i, at omkring 4.200 mennesker dør for tidligt hvert år, og en undersøgelse af luftforureningen fra 2019 viser, at alene i København er luftforureningen skyld i ca. 440.000 årlige sygedage. Herudover er det naturligvis til gavn for folkesundheden, hvis flere danskere tager cyklen i stedet for bilen, fordi det minimerer en lang række sygdomme, herunder diabetes, hjertesygdomme og flere former for kræft.

Ud over tungtvejende fordele som bedre folkesundhed, bedre klima og mindre luftforurening vil det at tage cyklen og vælge bilen fra naturligvis også medføre mindre larm fra biltrafikken samt mindre kødannelse og trængsel. Hvis vi får færre biler, vil det minimere behovet for veje og skabe bedre muligheder for cykelstier og for natur i byerne. Det er godt for samfundet som helhed. Hver gang en borger cykler 1 km, sparer samfundet 8 kr., fordi sundhedseffekterne er så store. De samfundsøkonomiske gevinster ved cykling er dobbelt så store som hidtil antaget, og det skyldes, at sundhedseffekterne er så store i forhold til at tage bil, bus eller tog. Jeppe Rich, professor på Danmarks Tekniske Universitet, peger på, at næsten lige meget hvordan man vender og drejer det, er det godt for samfundet som helhed, hvis flere cykler.

Herudover svarede skatteministeren i 2016, at en forhøjelse af cykelkørselsgodtgørelsen til den lave kørselsgodtgørelse i bil ikke ville have nævneværdige samfundsøkonomiske konsekvenser. I dag er godtgørelsen for at cykle i arbejdstiden 54 øre, og for bilkørsel er det 3 kr. og 52 øre. I det tilfælde, hvor flere skifter kørsel i egen bil ud med cykelkørsel, vil det ikke blive dyrere for samfundet, da et forøget omfang af kilometergodtgørelse for cyklister vil blive modsvaret af et fald i kørselsgodtgørelse for bilkørsel.

Det er problematisk, at der ikke er mulighed for at give medarbejdere økonomiske incitamenter til at træffe det transportvalg, som er bedst for miljøet og for sundheden. Det er vigtigt, at vi fremmer danskernes økonomiske incitament til at vælge cyklen som transportmiddel i hverdagen, da erfaringer viser, at økonomiske incitamenter har stor indvirkning på vores adfærd. Vi kan se på udviklingen inden for de seneste år, at det er gået i den forkerte retning, og vi har brug for at tage andre midler i brug.

Cyklistforbundet understreger også behovet for økonomiske incitamenter til at pendle på sin cykel i stedet for i sin bil. Der er mange måder, man kan gøre det på, og som vil have forskellige økonomiske udfald for stat, kommune og arbejdsgiver, afhængig af hvilken løsning man får sammensat. Vigtigheden af økonomiske incitamenter har tidligere fået mange sundhedsorganisationer herhjemme til at råbe højt. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Danske Cykelhandlere og Cyklistforbundet har i den sammenhæng peget på, at netop kørselsgodtgørelse ved brug af cykel som transportmiddel er et vigtigt redskab til fremme af cyklisme.

Men der er også andre værktøjer end at forøge taksten for kørselsgodtgørelse i arbejdstiden, som også er nødvendige. Man kan i den sammenhæng kigge på erfaringer med økonomiske incitamenter fra udlandet, herunder Belgien og Irland.

Cykelstrategien i Belgien pålægger arbejdsgiverne at give 0,1 euro pr. kilometer til cykelpendlende medarbejdere skattefrit, og arbejdsgivere kan betale op til 0,24 euro pr. kilometer uden en øvre grænse, også skattefrit. Arbejdsgiveren får så til gengæld 120 pct.s fradrag for cykler, der stilles gratis til rådighed for medarbejderne, og det gælder også service og vedligehold. I cykelstrategien i Irland er det sådan, at medarbejderne kan købe cykler og udstyr for op til 1.250 euro for almindelige cykler og 1.500 euro for elcykler via en bruttolønsordning. Man skal udfylde en tro og love-erklæring om, at man anvender den til pendling.

I Frie Grønne ser vi også positivt på muligheden for at ændre systemet vedrørende kørselsfradrag for at pendle til og fra arbejde, så man også på den måde kan sætte nogle ordentlige, ambitiøse rammer for at fremme cykelpendling. Vi skal hele tiden huske på, at der er en øget mulighed for sundhed, ved at flere cykler, at vi sparer penge, at det giver en klimareduktion, og at det afhjælper trængselsudfordringer og dermed sparer penge. Der er kun fordele ved, at vi er flere, som cykler frem for at køre i bil eller bruge offentlige transportmidler. Med de ord og de øvrige bemærkninger henviser jeg forslaget til Tingets velvillige behandling. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget her henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.