B 13 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 22/4-21 fra Dansk Erhverv om høringssvar til beretning om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe i Skatteudvalget, der skal undersøge muligheden for at forbedre skattevilkårene for iværksættere

Skatteudvalget 2020-21
B 13 Bilag 5
Offentligt

Skatteudvalget

Christiansborg

1218 København

Sendt på mail til: [email protected] og [email protected]

Den 22. april 2021

Høring over beretning om nedsættelse af parlamentarisk

arbejdsgruppe i Skatteudvalget, der skal undersøge muligheden for

at forbedre skattevilkårene for iværksættere

Dansk Erhverv har modtaget beretningen om den parlamentariske arbejdsgruppe i

Skatteudvalget, der skal undersøge mulighederne for forbedrede skattevilkår for iværksættere.

Dansk Erhverv kvitterer for muligheden for at deltage i høringen. Vi vil i det følgende komme

med vores bemærkninger til de fremsendte dokumenter.

Generelle kommentarer

Danmark bliver ikke verdens bedste iværksætterland uden en iværksættervenlig skattepolitik.

Dansk Erhverv er derfor glade for at medvirke til at skabe klarhed over, hvad der udgør

barriere på skatteområdet for iværksætteri, og hvordan disse kan forbedres. Vi glæder os til at

komme med bidrag til udvalget og til at se de endelige resultater.

Dansk Erhvervs Panel for Verdens Bedste Iværksætterland har kvalificeret en række politiske

forslag til, hvordan vi gør Danmark til førende iværksætterhub. Panelets arbejde er udmundet

i 28 konkrete anbefalinger, der bl.a. skal medvirke til afvikling af bureaukratiske skatteforhold

for iværksættere.

Du kan læse alle anbefalingerne

her

Med udgangspunkt i panelets anbefalinger foreslår Dansk Erhverv Skatteudvalgets nye

arbejdsgruppe følgende, som vi gerne bistår med viden og yderligere inputs til.

Specifikke kommentarer

1. Medarbejderaktier skaber medejerskab

Danske vækstvirksomheder skal kunne ansætte de klogeste hoveder fra hele verden og sikre

motiverede medarbejdere ved at kunne tilbyde dem medarbejderaktier. Det vil også gavne de

ansatte, som får del i den værdi, som de selv er med til at skabe i virksomheden. I Danmark

oplever mange startups, at det kan være svært at rekruttere, særligt inden for specialiserede

områder så som it.

JPL

Side 1/6

B 13 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 22/4-21 fra Dansk Erhverv om høringssvar til beretning om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe i Skatteudvalget, der skal undersøge muligheden for at forbedre skattevilkårene for iværksættere

Bøvlede skatteregler står i vejen for, at iværksættere kan benytte medarbejderaktier til at

tiltrække talentfulde medarbejdere. Mulighed for medejerskab kan tiltrække dygtige

medarbejdere, da medarbejderen kan få del i gevinsten, hvis iværksættervirksomheden bliver

en succes. Det er en vigtig mekanisme for særligt små og nye virksomheder til at tiltrække

talent, da iværksættervirksomheder sjældent har store summer på bankbogen til at betale en

høj løn, og derfor har svært ved at konkurrere på løn med store virksomheder.

Når en iværksætter stifter en virksomhed, står iværksætteren og virksomhedens investorer

som udgangspunkt med hele risikoen, men også hele gevinsten, hvis virksomheden bliver en

succes. Ved at iværksætteren får bedre mulighed for at betale sine ansatte i løn + ejerandele,

får medarbejderne også del i en potentiel gevinst, når virksomheden bliver solgt eller

børsnoteret. Der er dog en konkret udfordring ved, at medarbejderaktier i dag tildeles som en

procentmæssig andel af medarbejderens løn samtidig med, at værdien af aktieløn afhænger af

virksomhedens værdiansættelse, som fastsættes i forbindelse med kapitalrejsning.

Virksomhedens værdiansættelse ved kapitalrejsning er typisk ikke drevet af reel værdi, men af

den potentielle fremtidige værdi. Det investorerne reelt køber, er en option på en fremtidig

værdi.

Der er med andre ord meget langt fra, at en virksomhed kan rejse finansiering til en

værdiansættelse på fx 100 mio. kr. og til, at virksomheden kan sælges til 100 mio. kr.

Værdisætningen ved kapitalrejsning og værdisætningen i forbindelse med, at tildele

medarbejderaktier adskiller sig også ved, at medarbejdernes ejerandele eller optioner ikke kan

handles på samme markedsvilkår, som fx en investor kan handle sine ejerandele.

Når værdisætningen af medarbejderaktier er meget høj samtidig med, at medarbejderen

maksimalt kan tildeles en procentmæssig del af sin løn i medarbejderaktier, opstår der det

problem, at medarbejderaktierne udgør en meget høj procentmæssig andel af medarbejderens

løn. Reglen om at medarbejdere, der tildeles medarbejderaktier, også skal have udbetalt løn,

er politisk bestemt, for at sikre, at medarbejderne har en reel løn at leve for. Det kan dog løses

ved at erstatte det procentmæssige krav med et krav om, at medarbejdere, som modtager

medarbejderaktier, som minimum også skal have et fast beløb udbetalt. Udfordringerne med

høje værdiansættelser er man kommet udenom i USA ved, at startups der udsteder optioner

(ISO's) eller warrants (RSU's), årligt laver en alternativ værdisætning.

Dansk Erhverv foreslår, at:

•

Når der tildeles medarbejderaktier og warrants, skal det være muligt at benytte en

værdisætning, der tager højde for illikviditeten af aktierne. Fx en illikviditetsrabat på

30 pct. eller ved værdisætningsmodeller, så som 409a valuations fra USA.

Den procentmæssige begrænsning for, hvor stor en andel af medarbejdernes løn, der

kan tildeles som aktieløn ophæves. I stedet indføres et krav om, at medarbejdere, der

tildeles aktieløn, som minimum også skal have et fast beløb udbetalt.

•

2. Fantomskatten

I efteråret 2020 blev et beslutningsforslag om at afskaffe fantomskatten fremsat. Under

førstebehandlingen af forslaget blev det klart, at der ikke var opbakning til at afskaffe skatten

på milepælsbetalinger bl.a. fordi det ville stride mod det grundlæggende skatteretlige princip

JPL

Side 2/6

om, at beskatningen sker, når et beløb er blevet retserhvervet. En ophævelse af

retserhvervelsesprincippet ville få store konsekvenser og derfor var bl.a. regeringen, Venstre

og Radikale Venstre imod forslaget. De partier, der var imod forslaget, var dog enige om, at

det er uhensigtsmæssigt, hvis reglen spænder ben for dansk iværksætterkultur.

At betalingen ikke sker på aftaletidspunktet, udskyder ikke tidspunktet for beskatning, der

dermed fortsat finder sted på tidspunktet for retserhvervelsen. Heller ikke, selvom der kan

være usikkerhed om størrelsen af de enkelte afdrag. Det er et generelt skatteretligt princip, at

der sker beskatning ved retserhvervelsen. En betingelse kan udskyde retserhvervelsen, hvis

der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Aftalen har både

betydning for sælgers beskatning og for købers afskrivningsadgang. Sælger bliver kun

beskattet af de ydelser, som sælger reelt modtager.

Iværksættere og virksomhedsejere vil ofte være i den situation, at de har udviklet en

virksomhed, men at de har brug for kapital, hvis virksomheden skal vokse yderligere og derfor

vil ejerne sælge virksomheden for at skaffe den fornødne kapital. En del af betingelserne for

salget vil ofte være, at iværksætteren/virksomhedsejeren fortsætter med at udvikle

virksomheden og derfor bliver i virksomheden efter salget, da selve den gode idé tit hænger

sammen med iværksætterens person og ideer. Det vil derfor i disse situationer aftales, at hele

virksomheden sælges, men at betalingen først forfalder, når visse milepæle nås. Dette sker

særligt ofte inden for life-science branchen, hvor udviklingen af lægemidler m.m. kræver et

stort kapitalapparat for at få det igennem de senere faser af produktets udvikling, og hvor

succesraten som udgangspunkt er lav. Derfor vælger køber som udgangspunkt at beskytte sig

ved at indlægge milepælsbetalinger.

Skatteretten spænder desværre ben for, at man kan sælge sin virksomhed og opnå betalingen

løbende. I dag vil sælgeren nemlig skulle betale skatten af (nutids)værdien af

milepælsbetalingerne allerede på aftaletidspunktet. Der er således tale om en skat på penge,

der ikke er forfaldet, og som sælger ikke er garanteret nogensinde at modtage

–

deraf navnet

fantomskatten.

En sælger af goodwill og øvrige immaterielle rettigheder har mulighed for at få henstand med

betalingen af skatten af avancen ved overdragelsen, hvis vederlaget udgøres af en løbende

ydelse omfattet af LL § 12 B. Henstandsordningen berører ikke den anden parts (erhververens)

adgang til at afskrive på den erhvervede goodwill og andre immaterielle aktiver. Henstanden

indebærer, at avanceskatten først skal betales, når de løbende ydelser betales, dog senest efter

7 år. Den henstand, der kan gives efter denne bestemmelse, er uforrentet. Dette er en fravigelse

af det almindelige udgangspunkt for henstand med skattebetalingen.

Dansk Erhverv foreslår, at:

•

Man indfører en bestemmelse i skattelovgivningen, der er parallel med bestemmelsen

i ligningslovens §12B, så der gives henstand med skattebetalingen af

milepælsbetalinger. Skatten skal først betales, når de løbende ydelser betales, jf.

reglerne for henstand med good-will. Der skal ikke være krav om betaling senest 7 år

efter. Hvis sælger flytter til udlandet, forfalder det fulde beløb til betaling.

JPL

Side 3/6

3. Lagerbeskatning og børsnotering

I dag er beskatningsreglerne for iværksættere, der vil notere deres virksomhed på børsen,

uhensigtsmæssige. Det bremser for et velfungerende børsmarked i Danmark. Stiftere og

prenoterings investorer ejer typisk deres unoterede ejerandele via et holdingselskab. Når et

selskab har nået den størrelse, hvor de er klar til at blive børsnoteret, vil de fleste iværksættere

have under 10 pct. ejerskab tilbage af virksomheden. Ejerskab af unoterede aktier på under 10

pct. betyder, at iværksætteren skal betale lagerbeskatning

–

frem for realisationsbeskatning

–

af kursgevinster fra noteringstidspunktet. De nuværende beskatningsregler betyder helt

konkret, at de iværksættere som ejede ejerandele ved børsnoteringen, skal beskattes af

urealiserede gevinster fra den dag, virksomheden går på børsen.

Lagerbeskatning er uhensigtsmæssig, for det kræver reelt, at iværksætteren skal betale skat af

penge, som iværksætteren endnu ikke har i hånden. Iværksætteren må derfor forsøge at optage

banklån for at kunne betale lagerbeskatningen, da de ofte ikke kan sælge ud af aktierne, for at

betale skatten, på grund af en lock-up-periode. Lock-up er en aftale, som ofte bliver lavet i

forbindelse med en børsnotering. Det betyder, at iværksættere og tidlige investorer er bundet

til at beholde deres aktier i en given periode efter virksomhedens børsnotering. Det sker for at

sikre nye aktionærer mod, at de gamle aktionærer sælger ud af deres aktier dagen efter

noteringen med tab til følge for alle andre.

Der kan derfor opstå en situation, hvor aktiekursen under lock-up perioden stiger, så

iværksætteren skal betale skat af kursstigningerne hvert år efter lagerprincippet, men hvis

aktiekursen senere falder, så kan iværksætteren ikke trække kurstabet fra, da tab kun kan

fratrækkes i fremtidige gevinster. For at afhjælpe problemet, bør dem, der noterer

virksomheden, kunne vælge imellem beskatning efter lagerprincippet eller

realisationsprincippet. Det vil styrke virksomhederne og investorernes likviditet og fremme

børsnoteringer af SMV’er i Danmark.

Dansk Erhverv foreslår, at:

•

Iværksættere og nøgleinvestorer kan beslutte, om de vil beskattes efter lager- eller

realisationsprincippet, i de første 2-3 år efter aktien er noteret. Muligheden kan til en

start indføres for børsnoteringer på SMV-børser, så som First North og Spotlight.

4. Mulighed for gruppeinvesteringer (syndikering)

Gruppeinvesteringer, også kaldet syndikeringer, har historisk set været en god mulighed for

iværksættervirksomheder, til at få adgang til risikovillig kapital. Men en nylig afgørelse fra

Skatterådet har slået helt fast, at der nu er et loft på maksimalt syv investorer for

gruppeinvesteringer. Det betyder, at grupper af otte investorer eller mere betragtes som

investeringsselskaber, hvilket gør beskatningen tungere, og investeringer i

iværksættervirksomheder

bliver

derfor

mindre

attraktive.

Muligheden

for

gruppeinvesteringer benyttes bl.a. når en virksomhed rejser kapital via en

crowdfundingplatform, og når en virksomhed søger kapital blandt et investornetværk, hvor

flere business angels går sammen om at investere i én virksomhed.

For iværksættervirksomhederne er det en fordel, at et syndikeringsselskab kan repræsentere

en bred gruppe af ejere, frem for at skulle administrere fx 25 direkte med separate ejeraftaler.

JPL

Side 4/6

En stor gruppe af ejere, som har foretaget mange, små investeringer frem for én investering

via et syndikeringsselskab, øger også kompleksiteten i ejerkredsen, hvilke kan afholde mulige

investorer fra at skyde penge i virksomheden i fremtiden. Afgørelsen fra Skatterådet betyder

desværre, at grupper over syv investorer, nu skal betragtes som et investeringsselskab, og

derfor skal investeringen lagerbeskattes. Principperne bag lagerbeskatning betyder, at man

betaler skat af sine værdistigninger dvs. både udbytter samt realiserede og urealiserede

gevinster.

Det er modsat realisationsbeskatning, hvor investoren først skal betale skat, den dag gevinsten

realiseres. For private investorer er lagerbeskatning dermed mindre gunstig end den

”almindelige” realisationsbeskatning. Lagerbeskatning gør, at private investorer, som deltager

i en gruppeinvestering på over syv investorer, risikerer at skulle betale en skatteregning af et

afkast, som investoren endnu ikke har realiseret og med overhængende sandsynlighed aldrig

realiserer. Disse konsekvenser ses ikke at være tilsigtede, da Skatterådet lagde op til at justere

Aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 19, stk.1, nr. 2, pkt. 4-5. Formålet med ændringen var

at forhindre, at danske investorer kunne købe andele i investeringsinstitutter udenfor EU, og

som i praksis opererede med lav eller ingen beskatning.

Investornetværk så som DanBan og Keystones har vist, at gruppeinvesteringer fungerer rigtig

godt - men med afgørelsen fra Skatterådet står det klart, at gruppeinvesteringer i visse tilfælde

står til at ophøre, og ellers bliver administrativt tungere at håndtere, da man så vil strukturere

dem med højst syv investorer i hvert syndikeringsselskab.

Det er meget ærgerligt, særligt i lyset af coronakrisen, hvor iværksættere og startups har

særligt behov for likviditet og kapital fra investorer for at komme igennem krisen. Dansk

Erhverv foreslår, at loven justeres, så det fremadrettet bliver muligt at foretage

gruppeinvesteringer i danske virksomheder, virksomheder inden for EU og virksomheder fra

lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med

–

uanset antallet af deltagere i

syndikeringsselskabet. Det vil løse udfordringen med, at ordningen førhen kunne benyttes til

skattesnyd.

Med forslaget vil man fortsat lukke for skattehullet og samtidig sikre, at investeringer fra

business angels og crowdfunding nemmere kan nå ud til danske startups. Ændringen vurderes

at være provenuneutral, da der alene vil være tale om at gå fra et lagerbeskatnings- til et

realisationsbeskatningsprincip, og dermed reelt set kun er tale om en mindre

likviditetsforskydning.

Dansk Erhverv foreslår, at:

•

Gruppeinvesteringer for over syv investorer undtages fra bestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5, når der er tale om en

investering i en virksomhed inden for EU samt fra lande, som Danmark har en

dobbeltbeskatningsaftale med, således at investorerne kan vælge ikke at blive beskattet

som en investeringsforening

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed

En mere iværksættervenlig skattepolitik kan gøre Danmark til en førende hub, hvor kloge

hoveder og succesfulde startups fra hele verden kan arbejde side om side. For at få succesfulde

JPL

Side 5/6

vækstvirksomheder til at vokse i Danmark

–

og blive i Danmark

–

skal vi sikre bedre

skattevilkår. Det vil sikre, at de gode vækstcases for fremtiden ikke forlader landet, når de først

er blevet modne. Det vil sikre vækst, velfærd og morgendagens arbejdspladser - til gavn for

hele Danmark.

Såfremt der måtte være spørgsmål til det ovenstående, står Dansk Erhverv naturligvis til

rådighed for en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Jasmina Pless

Chefkonsulent for iværksætterpolitik

Dansk Erhverv

+4529242234

JPL

Side 6/6