Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 127:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for det tyrkiske religionsministeriums aktiviteter på dansk jord.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2021).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak skal du have. Så var der nok alligevel ikke nogen grund til, at jeg sprittede talerstolen af, før jeg forlod den. Men jeg vil godt starte med først og fremmest at takke Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jeg synes rejser et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan vi bedst muligt sikrer os mod ydre kræfters skadelige påvirkning af den måde, som islam dyrkes på i Danmark af det mindretal af vores medborgere, som er muslimer.

Det er et spørgsmål, der i virkeligheden længe har trængt sig på i de fleste vesteuropæiske samfund, men som har været begrænset, synes jeg, af en uhellig alliance af velmente bortforklaringer, virkelighedsfjerne principryttere og frygten for at blive kaldt antimuslimsk og racist. Der har igennem årene været fejet alt for meget ind under bedetæppet i forsøget på at være politisk korrekt, og mange politikere har benægtet det åbenlyse af frygt for at blive sat uden for det gode selskab.

Vi må nok erkende, at vi har været blinde for, at moskéer i Danmark i nogle tilfælde kan benyttes til at sprede had mod vores land og vores værdier samt videreføre hjemlandets konflikter på dansk jord. Den blindhed har også været i mit eget parti, og den situation er selvfølgelig totalt uholdbar. Den er ikke holdbar hverken for sammenhængskraften i samfundet eller for de mange, mange muslimer, der bekender sig til demokrati, menneskerettigheder og det danske samfund.

Jeg tror, vi står foran et hårdt opgør – jeg tror faktisk, vi står midt i et hårdt opgør – og jeg er ret overbevist om, at det kommer til at tage tid. Men regeringen mener også, at det er et nødvendigt opgør, og at det er vigtigt, at vi gør det grundigt, at vi gør det velovervejet, og at vi gør det på juridisk holdbar grund.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, tror vi derfor ikke er den rigtige måde at gøre det på. Det konkrete forslag i dag handler om Tyrkiet og Diyanet. Det skal være sagt med det samme, at det selvfølgelig er fuldstændig uacceptabelt, hvis borgere i Danmark bliver angivet til andre landes myndigheder. Hvis man som borger oplever det, vil jeg på det kraftigste opfordre til, at man anmelder det til politiet. Det må aldrig være sådan, at religionen misbruges til at dække over forbrydelser.

Dansk lovgivning skal overholdes i Danmark, og det ved jeg at udenrigsministeren både i Folketinget og også over for den tyrkiske regering har gjort krystalklart. Det gælder selvsagt også for Diyanet. Vi er nødt til at forlade den naivitet og berøringsangst, der gør det nødvendigt overhovedet at skulle sige det og at skulle have debatten her i dag. Vi skal have bedre styr på, hvad det er, der foregår i moskéer i Danmark, især hvis vi har mistanke om, at der foregår ting, som strider imod demokrati og vores grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Moskéerne skal åbnes for omverdenens blik.

Det er også min klare overbevisning, at det vil gavne de muslimer, der bor i Danmark og lever et liv i overensstemmelse med danske værdier, og som ikke vil fastholdes i hjemlandets konflikter eller snæversynede syn på køn og demokrati. Danske muslimer skal ikke gå til fredagsbøn i moskéer, der er bygget og finansieret i den ekstreme islamismes navn. Det er fint at vende sig mod Mekka, når man skal bede, men regeringen vil gå meget langt for at forhindre, at man samtidig vender sig væk fra Danmark. Det skal som sagt ske på juridisk holdbar grund, og vi har sammen faktisk taget de første skridt.

Et bredt flertal her i Folketinget har for få dage siden vedtaget en lov om forbud mod modtagelse af antidemokratiske donationer. Med den lov indføres et forbud mod at modtage donationer fra personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Forbuddet kan bl.a. omfatte udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer. Loven er et godt skridt i den rigtige retning og kan bl.a. være med til at få vristet moskéer ud af grebet fra mørke kræfter. Det vil være en kæmpe gevinst for det danske samfund, hver eneste gang sådan en antidemokratisk donation forhindres.

Men loven kan selvfølgelig ikke stå alene. Jeg er derfor glad for, at Folketinget har vist sig klar til at give regeringen nye redskaber, hvor det er nødvendigt, og det bliver desværre nok ikke sidste gang, at regeringen bliver nødt til at bede Folketinget om at give myndighederne flere muligheder for at passe bedre på Danmark.

Det her opgør kommer som sagt til at tage tid, og vi kan ikke gøre det alene. De stærkeste allierede, vi kan have, er de mange muslimer i Danmark, også muslimer med tyrkisk baggrund, som har taget værdier som demokrati, ligestilling og ytringsfrihed til sig. Dem må vi for alt i verden ikke støde fra os, de er vores medborgere, og de er som sagt vores stærkeste og vigtigste allierede. Vi står sammen om at afvise det destruktive tankesæt, som mange oprindelig selv flygtede eller udvandrede fra, og det er derfor afgørende, at man selvfølgelig kan leve og tro i Danmark som muslim, at man kan deltage i fredagsbønnen i moskéen, så længe man overholder og støtter op om de regler, der gælder i Danmark.

Spørgsmålet er altså ikke, hvordan Danmark kan tilpasse sig islam. Opgaven er, at islam skal tilpasse sig Danmark. Og jeg mener, at vi står midt i den opgave i de her år, og det er altafgørende for vores lands fremtid, at den bliver håndteret rigtigt. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Det var en meget elegant måde at sige, at man ikke kan støtte beslutningsforslaget – tror jeg nok, i hvert fald. Jeg vil da i hvert fald opfordre til at sige det klart, hvis hele den analyse, som ministeren giver udtryk for at dele med os i Dansk Folkeparti i forhold til problemet her, så også munder ud i, at man er villig til at stemme for det her forslag.

Men det, jeg egentlig vil spørge om, går på det, ministeren siger, om, at målet er at lave en slags dansk islam, altså en ramme, hvor islam ligesom kan blive en del af det danske samfund. Så kan man jo fristes til at spørge, om ministeren kan finde nogen vestlige samfund overhovedet, hvor det er lykkedes, og hvor man ikke oplever de problemer med islam, som vi har i Danmark på multiple områder, men hvor islam som politisk ideologi og religion uproblematisk har vundet indpas i den sekulære kristne verden. Er der et land, som ministeren ligesom har som inspiration?

Tak til spørgeren. Ministeren, værsgo.

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg også sagde i talen, nemlig at vi ikke kommer til at støtte det her beslutningsforslag. Kan jeg nævne et land? Det korte svar er nej, og det er utrolig trist, men det er en opgave, som mange vesteuropæiske samfund står med. Nogle står, synes jeg selv, med en større opgave end os andre, fordi indvandringen har været større, og fordi måden at håndtere det på har været dårligere, men alle står med den samme opgave.

Vi er heldigvis ikke alene om at have formuleret, at man står med den her opgave, og vi er heller ikke alene om at skulle håndtere den. Vi står tværtimod sammen med en masse andre vesteuropæiske lande med nogle af de grundlæggende samme spørgsmål: Hvem finansierer islam i landene? Hvem uddanner imamer i landene? Hvordan griber man ind over for social kontrol? Hvordan undgår man, at der opbygger sig parallelsamfund? Sproget er lidt forskelligt, afhængig af hvilket land man er i, men jeg synes, det er meget tydeligt, at analysen i Frankrig, Østrig, Tyskland, Holland og sådan set også vores nabolande Sverige og Norge bliver mere og mere ens, og det gør mig trods alt fortrøstningsfuld.

Spørgeren, værsgo.

Tak, formand. Jeg er glad for, at vi er enige om, at islam ikke har vundet indpas på en fornuftig måde i nogen vesteuropæiske lande. Også der deler vi altså analysen. Så er det sådan set et spørgsmål om, hvad vi så gør ved det, og der må man jo sige, at det er en lille smule forstemmende, når regeringen så ikke er med på at forhindre noget, der er så åbenlyst forkasteligt som, at en mere og mere åbenlyst totalitær regering i Tyrkiet driver imam- og moskéaktivitet i Danmark. Hvorfor er man ikke villig til at tage det skridt?

Ministeren, værsgo.

Jamen der er ikke nogen tvivl om, at vi som regering generelt er bekymret for Tyrkiets bevægelse væk fra Europa og de grundlæggende værdier, som Europa bygger på. Men jeg tror også, man gør klogt i at huske, at selv om der måske er en bevægelse væk fra den traditionelle sekularisme, som vi kender fra Tyrkiet, så er der samtidig også mange tyrkiske samfund, som er kritiske over for den udvikling, og derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at man ikke får generaliseret alt for meget, og at vi holder fast i, at der også er et andet Tyrkiet.

Den næste korte bemærkning går til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Når nu regeringen ikke kan støtte det her ganske glimrende forslag, kunne ministeren så ikke redegøre for, hvad det så er, regeringen helt konkret vil gøre for at løse det her problem – ikke det generelle problem, men det her problem med, at Tyrkiet på den måde driver moskéer og påvirker politisk og bruger moskéerne som politisk platform i Danmark? Så hvad vil man helt konkret gøre for at løse det problem?

Tak. Ministeren.

Som jeg også nævnte i talen: I det omfang, der er nogle, der mener, at der bliver udført spionage fra fremmede efterretningstjenester eller fremmede regeringer på dansk jord, så er det jo kriminelt; så opfordrer vi til at politianmelde det. Hvis der er nogen udenlandske forkyndere, der er kommet til Danmark på de regler, vi har i udlændingeloven, om, at man kan komme hertil som religiøs forkynder, som ikke lever op til de betingelser, man skal leve op til, f.eks. hvis de misbruger den opholdstilladelse, så skal det jo have konsekvenser for, at de har den opholdstilladelse.

I øvrigt har vi netop fået vedtaget et lovforslag, som handler om, at man skal forhindre antidemokratiske donationer. Jeg synes ikke, vi sidder på hænderne. Jeg synes, vi har taget konkrete skridt for at sikre, at religion i Danmark, også islam, skal foregå på demokratiets vilkår, og det skal ikke misbruges til at undergrave demokratiet eller de grundlæggende menneskerettigheder.

Spørgeren, værsgo.

Så må jeg jo spørge, om den lovgivning, man lige har vedtaget, og som ministeren henviser til, så vil forhindre det her. Ellers er det jo ikke en løsning på det konkrete problem, som bliver stillet op her. Efter min opfattelse løser det det ikke, medmindre man vil definere Tyrkiet og Erdogan som antidemokratiske. Det har jeg endnu ikke hørt regeringen ville gøre. Så hvad vil man konkret gøre for at løse det problem, som er et reelt problem, og som ministeren også anerkender er et reelt problem: at Tyrkiet fører politik på dansk jord via moskéerne? Hvad vil man helt konkret gøre for at løse det?

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi har fået vedtaget det her lovforslag nu, som giver den til enhver tid siddende udlændingeminister mulighed for at sætte både statslige myndigheder, enkeltpersoner og organisationer på en liste, som det så er forbudt at modtage donationer fra.

Hvis jeg her fra talerstolen peger på en konkret statslig myndighed eller en konkret enkeltperson og siger, at jeg mener, at de skal på listen, så ville jeg gøre alle udlændingemyndighederne, som ellers skal stå for den her sagsbehandling, inhabile. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for ikke at stå og sagsbehandle her fra talerstolen. Men selve hensigten med loven er at sikre, at der ikke kommer midler fra udemokratiske kræfter ind og finansierer bl.a. religion i Danmark.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er hr. Rasmus Stoklund som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at standse den tyrkiske regerings indflydelse på moskéer og islams udbredelse i Danmark gennem det tyrkiske religionsministeriums finansiering eller ledelse af moskéer og kulturhuse i Danmark. I Socialdemokratiet mener vi, ligesom Dansk Folkeparti, at det er vigtigt at forhindre negativ påvirkning udefra. Hvis nogen angiver danske borgere til eksempelvis Tyrkiets ambassade i Danmark, er det selvfølgelig noget, der bør være et anliggende, der skal anmeldes til politiet. Derudover kan udenrigsministeren involveres. Det har han været tidligere, hvor der har været rejst problemstillinger over for den tyrkiske regering, og det har været problemstillinger af den karakter, som nævnes i Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

I Socialdemokratiet er vi meget optaget af at bekæmpe politisk islam og andre antidemokratiske bevægelser i Danmark, og i sidste uge fik vi vedtaget et lovforslag i fællesskab her i salen, som skal forhindre antidemokratiske donationer fra bl.a. udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer. Vi mener ikke, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag i dag er den rette måde at forhindre negativ påvirkning udefra. Når det gælder væsentlige udenrigspolitiske problemstillinger, er det vigtigt, at tingene bliver gjort på en gennemtænkt måde, som ikke medfører unødvendigt negative konsekvenser for Danmark. Eksempelvis har vi jo en stor interesse i at holde tilstrømningen af asylansøgere og migranter nede, og vi skal undgå en situation som den, vi så i 2015, hvor der gik asylansøgere på danske motorveje, og hvor asyltallet eksploderede. Her er samarbejdet mellem EU og Tyrkiet helt afgørende. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er adskillige korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Det er jo et meget, meget interessant ræsonnement, hr. Rasmus Stoklund giver udtryk for her til sidst. Man vil ikke gribe ind over for, at Erdogan i Tyrkiet direkte styrer, kontrollerer 30 moskéer i Danmark, bruger dem som parallelambassader til at spionere på herboende tyrkere osv. osv., fordi man er bange for, at det vil have en konsekvens i forhold til at holde flygtninge ude af Europa, altså den aftale, man har indgået med Tyrkiet. Det er jo en, må man sige, politik, der umiskendelig minder om noget, vi har set før. Det er simpelt hen styret af frygt for, hvad Erdogan kan finde på, hvis man ikke lader ham være marionetfører for moskéerne her i Danmark. Kan hr. Rasmus Stoklund ikke godt se, at det ikke ligefrem er et betryggende scenarie fra et regeringsparti, at man altså af frygt over for sådan en autokrat, som vi har med at gøre her, lader sig kue?

Tak. Hr. Rasmus Stoklund.

Jo, det kunne jeg bestemt godt se, hvis jeg anerkendte den stråmand, som jeg synes hr. Morten Messerschmidt byggede op ved siden af mig. Men det gør jeg ikke, for der er ikke nogen stråmænd her. Sagen er jo, at det her ikke drejer sig om frygt eller om, at vi ikke vil gribe ind. Jeg sagde også i min ordførertale, at hvis der sker uregelmæssigheder, altså hvis der er folk, der bliver angivet til en efterretningstjeneste eller andet, skal det meldes til politiet, og derudover har vi i fællesskab, et stort fællesskab her i Folketingssalen, i forrige uge vedtaget et lovforslag mod antidemokratiske donationer til religiøse aktiviteter.

Spørgeren, værsgo.

Så ved jeg ikke, hvordan det sidste, hr. Rasmus Stoklund sagde i sin tale, skulle forstås. Men fred være med det. Lad os så bare forholde os til, at der i 1989 var 10 udsendte tyrkiske imamer i Danmark. I 2006 var der 21 imamer, og i 2019 havde 29 moskéer i Danmark en imam udsendt fra Tyrkiet. Det er en udvikling, der er sket igennem de sidste 30, og som jeg er sikker på hr. Rasmus Stoklund ligesom jeg finder foruroligende. Men hvad er så hr. Rasmus Stoklunds svar på det problem, hvis ikke hr. Rasmus Stoklund vil stemme for vores forslag?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at hvis hr. Morten Messerschmidt ikke syntes, jeg svarede nok på den sidste del af det foregående, så vil jeg sige, at vores argument jo netop er, at vi synes, at vi skal holde linjen til Tyrkiet varm og have en relation til dem, i stedet for at de vender sig helt væk fra Europa og ikke vil tale med Europa mere og f.eks. så prøver at presse Europa ved at åbne op for en ny asyl- og migrantstrøm mod Europa. Vores svar er bl.a. det her lovforslag, vi i fællesskab har vedtaget, imod antidemokratiske donationer, hvis det er relevant, og derudover er der anden lovgivning, og i sidste ende kan der være sager, hvor det er et anliggende for politiet.

Tak. Den næste spørger er hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil følge lidt op på hr. Morten Messerschmidts spørgsmål i forhold til den imamaftale, der er mellem Danmark og Tyrkiet. Altså, i stedet for at forbyde alt fra et ministerie, som man, hvis man går tilbage i tiden, måske endda kan se også engang har prøvet at være sekulært, men langtfra er det i dag, synes vi, man skulle kigge specifikt på den imamaftale. Der kan jeg forstå, at ministeren tidligere har sagt, at man måske skulle kigge på den, for som hr. Morten Messerschmidt siger, er der jo op imod, jeg tror, 30 statsfinansierede imaner fra Tyrkiet, der kommer til Danmark hvert år og i høj grad også prædiker en politisk linje fra Tyrkiet. Så er Socialdemokratiet villige til at kigge på den aftale og se, om den rent faktisk også skal eksistere fremadrettet?

Ordføreren, værsgo.

Jamen det har jeg ikke nogen forudsætninger for at gå ind i. Jeg er også lidt i tvivl om, om det ikke går lidt på tværs af ministerier, men det, jeg i hvert fald vil gerne sige, er jo, at selvfølgelig skal der være ordnede forhold omkring folk, der kommer og prædiker i Danmark. Derfor har vi en hadprædikantliste, derfor har vi lovgivning omkring trossamfund, i forhold til hvad man må, og hvad man ikke må, og derfor har vi nu det her lovforslag, vi lige har vedtaget, om antidemokratiske donationer.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Det lovforslag om donationer og hadprædikanter er jo rigtig fint, men der ligger en specifik aftale om imamer, der kan komme til Danmark fra Tyrkiet, og mig bekendt er det den eneste aftale, Danmark har med noget land i verden, om, at der kan komme 30 statsfinansierede imamer til Danmark hvert år. Så det er bare en opfordring til ordføreren. Jeg synes, det er noget, vi skal sætte os ned og kigge på. Jeg ved, at ministeren har nævnt det tidligere, og det vil i høj grad tage hånd om en stor del af den problematik, der rent faktisk beskrives i det her forslag.

Ordføreren.

For min skyld kan vi sagtens læse op på den aftale, for jeg har ikke på stående fod tilstrækkeligt kendskab til at kunne udtale mig om den. Nu er det jo heller ikke det, der ligger i beslutningsforslaget i dag, altså, det er ikke den her aftale, vi skulle diskutere der. Men det er altid godt at blive klogere, og det kan jo være, der allerede ligger nogle svar på udvalgsspørgsmål eller andet, som jeg kan læse op på.

Tak for det. Den næste korte bemærkning kommer fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren sagde, at man var enig i intentionerne i beslutningsforslaget, men at man ikke kunne støtte det konkrete forslag og de værktøjer, der lå i det. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er det for nogle konkrete værktøjer, altså de værktøjer, som bliver fremstillet i det her beslutningsforslag, som man ikke er enig i, og som gør, at man ikke kan stemme for det?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er at behandle ét land anderledes, end vi generelt behandler andre lande.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men der er jo en lang række områder, hvor vi behandler lande forskelligt: visumregler, handelsaftaler, og der kan være alt muligt andet. Det her forslag pålægger jo ikke nogen en bestemt måde, man skal gøre det på – det er en hensigt, at man vil have regeringen til at standse den indflydelse. Man siger ikke, at det skal foregå på en bestemt måde; man siger, at det her skal stoppes. Derfor har jeg jo et problem med at se, hvad det er for nogle konkrete tiltag i forslaget, som man ikke bryder sig om, hvis man er enig i intentionen om, at vi skal stoppe Erdogans påvirkning i form af at drive politik på dansk jord via moskéerne.

Ordføreren, værsgo.

Jamen nu er det jo ikke min opgave at være dømmende myndighed – eller udøvende myndighed for den sags skyld – og derfor synes jeg jo, at vi skulle prøve at give det lovforslag omkring antidemokratiske donationer, som vi har vedtaget, en chance. Jeg synes også, at når man sammenligner med f.eks. den handelsaftale, så er der jo stor forskel på at lave et positivt samarbejde med et andet land og så på at vedtage lovgivning her i Folketinget, som eksplicit kun målrettes ét bestemt land. Altså, sådan fører vi jo ikke udenrigspolitik i Danmark. Det har vi i hvert fald mig bekendt ikke gjort tidligere, og det synes jeg heller ikke at vi skal begynde på i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre deler vi ambitionen om, at fremmede magters myndigheder selvfølgelig ikke skal udøve politisk og religiøs propaganda i Danmark. Antidemokratiske kræfter skal ikke have lov til at slå rod her. På den anden side har jeg også hele den her bekymring over, hvad det er, vi har oplevet. Det er mærkeligt at tænke på, at Tyrkiet i nyere tid er gået fra Atatürks arv til noget, vi har svært ved at genkende i dag, og jeg er lykkelig for, at vi ikke deler unionsfællesskab med dem eksempelvis.

Tyrkiet skal ikke have mulighed for at instruere imamer til at prædike nationale og politiske budskaber i danske moskéer eller at spionere og indhente oplysninger om herboende danskere og tyrkere til tyrkiske myndigheder. For nylig har vi her i Folketinget stemt for lovforslaget L 81, der sætter ind over for antidemokratiske donationer fra fremmede magter, og en del af bestræbelserne i de forhandlinger handlede jo netop om at få inddæmmet det her. Fremover kan både personer, organisationer og myndigheder derfor havne på den såkaldte forbudsliste, og det er meget vigtigt, især fordi der er noget problematisk med at placere hele lande på listen; arbejdsgangen er, at man må tage imam for imam, måske moskéer, og gøre det på den måde. Det lovforslag er et skridt i den rigtige retning i vores kamp mod politisk islam i Danmark, som er en kæmpe udfordring. Vi ved egentlig ikke, om loven kommer til at løse alle problemerne. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi vil skulle evaluere den for at se, om den rammer godt nok, om vi får nok med på den liste. Men vores forventning er, at i det omfang, der er problemer med de tyrkiske moskéer i Danmark, og det ved vi jo der er, så vil ministeriet kigge på de tyrkiske moskéer i Danmark for at se på, om man skal lukke dem. Hvis det viser, at der er et problem, skal de selvfølgelig på forbudslisten. Lande som Tyrkiet skal ikke kunne øve indflydelse i Danmark via donationer og dermed undergrave et frit demokratisk samfund, og det skal vi hjælpe hinanden med at bringe til ophør i det omfang, det finder sted. Det skal vi selvfølgelig gøre på en måde, der er effektiv, og som er juridisk gangbar, og som heller ikke strider mod de bånd, som er på os via de internationale samarbejdsaftaler, vi har.

Vi ønsker ikke at begrænse fokus til et enkelt land. Vi mener, man skal sætte ind over for antidemokratisk indflydelse i Danmark, uanset hvilket land det kommer fra. Derfor er jeg så glad for L 81, også selv om jeg endnu ikke helt ved, om loven virker helt efter hensigten, al den stund at vi ikke har taget den i anvendelse endnu og i løbet af forhandlingerne blev så tydeligt opmærksom på, at netop det at forbyde den her type aktivitet er vanskeligt. Vi mener, at forbudslisten er et juridisk holdbart værktøj, der lægger de samme kriterier ned over myndigheder, organisationer og personer, uanset hvor i verden de befinder sig. Vi håber, at forbudslisten vil vise sig at virke. Vi er meget villige til at kigge på det arbejde igen. Vi er interesserede i at sætte ind over for politiske og religiøse indvirkninger på det danske samfund generelt, ikke blot over for et enkelt land. Det skal vi på en måde, hvor de juridiske seler holder, og som effektivt gør op med problemet.

Af de grunde kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi har al mulig forståelse for den intention, der ligger bag netop dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er lidt trist at se, hvordan Venstre og tilsyneladende også andre partier har stirret sig fuldstændig blind på det med det demokratiske, for er det virkelig nok til at inddæmme den skadevirkning, som islam udgående fra Erdogans Tyrkiet kan have på Danmark? Jeg må minde hr. Mads Fuglede om, at vi taler om den mand, der som borgmester i Konstantinopel sagde:

»Minareterne er vores bajonetter, kuplerne vores hjelme og moskéerne vores kaserner, de troende vores soldater.«

Er hr. Mads Fuglede virkelig så naiv – jeg tillader mig at bruge det udtryk – at tro, at et enkelt redskab, der skal søge at inddæmme udemokratiske overførsler til danske moskéer, kan bremse en sådan type som præsident Erdogan?

Værsgo, ordføreren.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor naiv jeg er. Det må andre gøre. Men jeg er ret overbevist om, at hvis man skal sætte ind over for den her type aktivitet, som er et kæmpeproblem, bliver vi nødt til at gøre det på en facon, som rent faktisk virker, og vi har en intention om at få det her til at virke. Det er juridisk uholdbart at sætte et helt land på sådan en liste, men vi må tage det moské for moské og sag for sag og så sørge for at få lukket det, der strider mod de intentioner, der er i den lov, som Dansk Folkeparti selv har været med til at forhandle, nemlig L 81.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Hr. Mads Fuglede og jeg er begge vokset op under den kolde krig, så lad os prøve at drage den parallel, for jeg mindes egentlig, at der var ganske håndfaste nedslag over for Sovjetunionens forsøg på at drive ideologiske udklækningsanstalter i den vestlige verden. Dengang var der ikke nogen fine fornemmelser. Der ville man gerne sige nej tak, for der var man i en fuldstændig åbenlys konflikt. Hvorfor er det egentlig – og det er jo ikke kun Venstre, men alle de traditionelle gamle partier – at man er blevet så leflende over for islam, som vi er i en formodentlig endnu værre konflikt med, end vi var med Sovjetunionen?

Ordføreren, værsgo.

Det, der virkede, dengang man lavede en strategi over for Sovjetunionens påvirkningsaktivitet i Vesten, var jo et internationalt samarbejde, hvor vi stod sammen, havde allierede og aftalte regler på kryds og tværs, og vi lavede en konsekvent boykot af det, der kom derfra, og vi lavede en inddæmningsstrategi, der gik langt tilbage. Det synes jeg var en rigtig fornuftig strategi dengang. Det kan også sagtens vise sig, at det er nødvendigt at gøre det her, men der er vi jo ikke endnu i forhold til Tyrkiet, og hvis vi skal gøre det, skal vi gøre det i EU-regi.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. For 2 år siden udgav professor Lene Kühle og cand. mag. Malik Larsen bogen »Danmarks Moskéer«. Den udkom ved Aarhus Universitet, og den gav et dystert indblik i, hvordan udviklingen i Danmark i relation til islams udbredelse har været igennem de seneste årtier. I 1989 var der 10 udsendte tyrkiske imamer i Danmark, i 2006 21 og i 2019, da bogen udkom, havde 29 moskéer i Danmark en imam udsendt fra Tyrkiet. Der kan man jo tænke, at det måske er meget praktisk, at man på den måde kan få andre til at afholde sine udgifter.

Men når man så samtidig har fulgt den politiske udvikling i Tyrkiet, især i forbindelse med præsident Erdogan og hvordan der er en åbenlys sammensmeltning imellem politisk islam og Erdogans regering, så burde det få alle alarmklokker til at ringe. Noget af det, som de to forfattere citerer i bogen, er fra professor Samin Akgönül, som forsker i Diyanet ved universitetet i Strasbourg, og som fortæller om, hvordan der holdes nærmest den samme Diyanetprædiken i alle moskéerne overalt i Europa, en prædiken, som altså er sendt ud fra Tyrkiet, og som så holdes rundtomkring i de forskellige moskéer, der sådan som satellitter er spredt ud over hele det europæiske kontinent. Samtidig med at der altså sker en voldsom politisk prægning fra Tyrkiets side af det, der siges i de danske moskéer – eller rettere moskéerne, der ligger i Danmark – så foregår der en voldsom spionagevirksomhed fra moskéernes side, hvor de udsendte imamer både spionerer mod tyrkere, der bor i Danmark, men også mod danskere og mod andre aktiviteter og rapporterer tilbage til det tyrkiske religionsministerium. Det vil vi i Dansk Folkeparti have sat en effektiv stopper for. Som jeg nævnte over for Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede, ser vi en direkte parallel mellem det, vi står over for med bl.a. Tyrkiet og den måde, som præsident Erdogan agerer på, og det, som vi oplevede i Danmark i 1970'erne og 1980'erne med en stærk modpol i Sovjetunionen, der forsøgte at plante sine egne folk i Danmark for på den måde at påvirke samfundet i deres retning. Dengang var det kommunismen, vi var oppe imod, og i dag er det så islamismen, som jo på sin vis i hele sin ekspansive politiske selvforståelse er meget godt opsummeret i det, som den samme Erdogan i 1998 fremførte, da han var borgmester i Tyrkiet, nemlig, citat: Minareterne er vore bajonetter, kuplerne vore hjelme, moskéerne vore kaserner og de troende vore soldater. Citat slut.

Det er det, som vi er oppe imod, og det er her, hvor man med formandens tilladelse må sige, at det er en lille smule impotent kun at komme og sige, at det forslag, som vi vedtog i sidste uge, altså skulle løse problemet. Det gør det selvsagt ikke. Vi befinder os i en koldkrigslignende tilstand med Tyrkiet, og det er på tide, at Folketingets flertal ganske enkelt vågner op og forstår den skadevirkning, som udgår fra Erdogans regering. Overalt i Danmark såvel som i Tyskland og andre vestlige lande ser vi tyrkiske moskéer skyde op som paddehatte, og alene det seneste års tid har vi drøftet tyrkiske moskéer i Slagelse, i Holbæk, i Helsingør osv. osv., rundtom i hele landet. Men det er, ligesom om Folketingets flertal ikke har forstået, hvad det er, der foregår, og at man tror, at det er sådan en hyggelig vandpibeklub, hvor folk kommer for at drøfte strikkeopskrifter eller noget i den stil. Det er ikke tilfældet, men det her er små underafdelinger af Erdogans regering, som bliver styret, finansieret og dirigeret direkte fra Tyrkiet. Det ønsker vi altså at sætte en stopper for, og det her forslag mener jeg er den eneste effektive måde, hvorpå man kan sætte en stopper for det. Derfor må jeg indtil videre sige, at det har været en bedrøvelig omgang at høre fra de store partier. Jeg overlader selvfølgelig både troen og håbet til de mindre partier, der kommer på nu, men der er ikke meget lys for enden af tunnellen her.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Så kommer der lidt tro og lidt håb her fra et af de mindre partier.

Når vi diskuterer de her problematikker, synes jeg altid, det er vigtigt at se på, hvad kernen er. Og det, jeg jo hører nævnt igen og igen, både fra hr. Morten Messerschmidt, mig selv og flere andre, er jo lige præcis den imamaftale – jeg tror, den er fra 1963 – der gør, at op mod 30 statsfinansierede tyrkiske imamer er i Danmark kontinuerligt over tid. Så i stedet for at sige, at vi skal forbyde alt fra Tyrkiet eller alt fra et enkelt ministerie – som jurist må hr. Morten Messerschmidt være lidt enig i, at det er lidt uhåndgribeligt – hvorfor så ikke fokusere på den aftale som det første skridt? Jeg kunne i hvert fald læse mig til, at ministeren tidligere har sagt, at han gerne vil se på den aftale.

Så hvorfor tager vi ikke et første skridt og tager en snak med ministeren om, om det er den aftale, der måske kan løse i hvert fald størstedelen af de problematikker, som jeg tror hr. Morten Messerschmidt selv mener er bag det her beslutningsforslag?

Ordføreren, værsgo.

Tak, formand. Jamen jeg tror, at hvis det var det, der havde været regeringens udspil til den debat, vi har rejst her i dag, havde jeg da næppe holdt den tale, jeg lige har holdt nu. For hvis man havde haft den håndsrækning fra regeringens side, at den overhovedet var villig til at se på de aftaler, som er indgået i en fuldstændig anderledes tid end den, vi oplever i dag, ville det jo være opløftende.

Jeg tror, der er ganske mange af de konventioner, overenskomster, erklæringer og traktater, som Danmark indgik i 1950'erne og 1960'erne, som jo aldrig nogen sinde ville være indgået i den affatning, de endte med, hvis man havde vidst, hvad det ville have ført til i dag. Det gælder både menneskerettighedskonventionen, Genèvekonventionen, flygtningekonventionen og den erklæring, som hr. Marcus Knuth nævner.

Så der er simpelt hen brug for, at vi gennemgår alle de aftaler og konventioner, som Danmark dengang har indgået, og så justerer dem og kalibrerer dem i forhold til den virkelighed, vi har i dag. Og hvis Dansk Folkeparti og De Konservative kan stå skulder ved skulder dér, så gør vi det meget gerne.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Jeg synes i hvert fald, at det ville være et fornuftigt første skridt at tage. Nu kan jeg jo læse mig til, at ministeren, i hvert fald i Berlingske for et par år siden, åbnede op for netop at kigge på den aftale. Og hvis vi går langt nok tilbage i tiden, som hr. Mads Fuglede – som nu ikke er her – gjorde, altså helt tilbage til Atatürk, kan vi jo se, at der har været strømninger i Tyrkiet, der har været meget, meget sekulære, og som jo netop ikke går den vej, som Erdogan går. Derfor siger vi hellere: Lad os kigge på den problematiske aftale i stedet for bare at forbyde alt fra et helt ministerie.

Ordføreren, værsgo.

Der er jo ganske meget, som ministeren fornuftigt har sagt, inden han blev minister, og derfor kunne man jo fristes til at tro, at det citat, som hr. Marcus Knuth tænker på, også er faldet før den 5. juni 2019. Der er i hvert fald ganske meget af det, man sagde før den 5. juni 2019, vi stadig væk venter på bliver implementeret.

Lige i forhold til tiden efter 1921 og grundlæggelsen af den såkaldte moderne tyrkiske stat er det jo fuldstændig rigtigt, at bølgerne ligesom har gået frem og tilbage mellem de sekulære og de autoritære islamiske kræfter. Det, som hr. Marcus Knuth bare lige skal huske, er, at selv om pendulet en dag kommer ud i den sekulære retning igen, er det historisk altid endt ovre i den autoritære bagefter.

Næste spørger er fru Halime Oguz fra SF.

Tak, og tak for talen. Jeg bider mærke i, at ordføreren mener og siger, at der bliver prædiket politisk islam fra de tyrkiske moskéer. Jeg vil gerne høre, om ordføreren har tal på, hvor mange af de her moskégængere der er blevet radikaliseret efter besøg i tyrkiske moskéer.

Værsgo til ordføreren.

Nej, men det synes jeg da ville være enormt interessant at få kortlagt. Men det er jo ikke kun radikaliseringen, der er central. Altså, det er jo også et spørgsmål om loyalitet. Vi ved f.eks. fra forfatningsafstemningen, som Erdogan fik instigeret også uden for Tyrkiet, at der er en meget stor loyalitet og opbakning til Erdogan blandt tyrkere, der bor uden for Tyrkiet – så stor, at man nogle gange må spørge, hvor deres loyalitet egentlig er, altså om den er større over for Erdogan end for det land, de bor i i dag. Så det her handler ikke kun om de forhåbentlig få, eller i hvert fald færre, der bliver fuldstændig skøre og ender nede i Syrien et eller andet sted; det handler jo også om hele den meningspåvirkning, som vi ikke skal tolerere at et andet lands præsident udøver på den måde, som Diyanet fungerer i dag.

Spørgeren, værsgo.

Jeg tror, at vi som lovgivere er nødt til at være lidt mere præcise, både i forhold til hvad det er, vi ønsker, men også hvad det er, vi klandrer alle andre lande for. Jeg er helt enig i det, som ordføreren siger, nemlig at vi selvfølgelig skal bekæmpe politisk islam og vi selvfølgelig skal bekæmpe udenlandske interesser, som har til formål at undergrave vores demokrati; det skal vi selvfølgelig bekæmpe. Men vi er også nødt til at holde os lidt på sporet. Derfor vil jeg gerne lige høre ordføreren, om han kan nævne en eneste tyrkisk imam, der har udtalt sig rabiat eller antidemokratisk.

Tak. Ordføreren.

Nej, det er slet ikke det, der er mit ærinde. Altså, det, som Lene Kühle og Malik Larsen jo bl.a. citerer – jeg nævnte det i min tale lige før – er professoren fra Strasbourg, som opregner, hvordan det hele bliver orkestreret fra Tyrkiet. Det er ikke mit ærinde at sige, at man nødvendigvis bliver radikaliseret. Det er slet ikke den debat, vi ønsker her. Jeg ønsker en langt bredere debat, nemlig at sige, at selve meningspåvirkningen fra Erdogan i danske moskéer er uønsket.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Halime Oguz fra SF. Værsgo.

Tak, formand. Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at standse den tyrkiske regerings indflydelse på moskéer og islams udbredelse i Danmark gennem det tyrkiske religionsministeriums finansiering eller ledelse af moskéer og kulturhuse i Danmark. Vi har for nylig vedtaget et lovforslag, hvor vi vil forbyde udenlandske donationer fra bl.a. udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer, der har til formål at undergrave vores demokrati. Det skulle vi måske lige give lov til at virke, inden vi begynder på andre stramninger på det her område.

Derudover husker jeg, at kirkeministeren i 2017 fremsatte et lovforslag, som blev vedtaget af et bredt flertal, herunder Dansk Folkeparti. Det drejer sig om den lov, der forpligter anerkendte trossamfund i Danmark til at være åbne om deres økonomi og donationer til trossamfund. Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er således anerkendt som trossamfund i Danmark, og derfor er den også underlagt de krav om åbenhed og om finansiering og tilsyn, der nu er fastsat i trossamfundsloven. Tilsvarende er der af flere omgange stillet skærpende krav til området i forhold til tilsynet med de frie skoler, og det synes jeg er helt fantastisk. Det gælder bl.a. åbenhed om donationer, for selvfølgelig er det vigtigt, at man også her kan se, hvor skolerne får deres penge fra, så vi på den måde kan få klarhed over, hvem der i virkeligheden står bag dem. Det er alt sammen et udtryk for en skærpet kurs over for udenlandsk indflydelse på dansk jord.

Men det er også vigtigt for mig at understrege, at vi i SF er meget optagede af at bekæmpe politisk islam og andre antidemokratiske bevægelser i Danmark. Vi tænker bare samtidig, at støtte i sig selv ikke er problematisk. Det problematiske er, hvis det er støtte, der bidrager til at modarbejde og underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Af samme grund mener vi i SF, at vi skal have en imamuddannelse i Danmark, så vi selv uddanner imamer og på den måde selv sikrer os, at imamer ikke kommer herop med en helt anden religiøs, kulturel og ikke mindst politisk agenda.

Med disse bemærkninger vil jeg meddele, at SF ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes, det er underligt, at SF's ordfører er så optaget alene af spørgsmålet om radikalisering, når vi bl.a. i Berlingske den 7. oktober 2019 kan læse om en tidligere tyrkisk imam, der af gode grunde ønsker at være anonym, og som fortæller om, hvordan man er blevet bedt om at spionere i Danmark – altså bedt om fra Diyanets side at spionere i Danmark. Han siger:

»Hver tredje måned blev vi skriftligt bedt om at sende oplysninger om de folk, der kom i moskeerne, til Diyanet i Tyrkiet. Vi skulle angive deres etniske baggrund og politiske synspunkter«.

Det er jo ikke nødvendigvis et spørgsmål om radikalisering. Det er jo bare et spørgsmål om, at der er en regering, som, kan man sige, på mange områder er langt fra danske værdier – altså Erdogans regering – og som bruger de udsendte imamer som spioner i Danmark. Det løser det lovforslag, som SF og Dansk Folkeparti begge har stemt for, overhovedet ikke. Så hvad er så fru Halime Oguz' svar på det her problem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har været og er stadig en af de største kritikere af tyrkisk politik. Men jeg vil så også samtidig sige, at Tyrkiet er meget andet end Erdogan. Jeg har selv baggrund i Tyrkiet, så jeg vil sige, at tyrkiske værdier altså ikke er meget anderledes end danske værdier.

De her spionagesager skal vi slå hårdt ned på, og det har vi faktisk også gjort. Jeg har flere gange udtalt mig om det, og jeg ved, at vores udenrigsminister har haft indkaldt den tyrkiske ambassadør til en samtale, som nok ikke var en særlig rar samtale. Selvfølgelig skal vi slå hårdt ned på det, men heldigvis har vi vores politi til at tage sig af det her. Selvfølgelig skal de ikke have indflydelse i vores samfund.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Men det har de jo, fru Halime Oguz. Vi har 30 imamer, der er ansat af Erdogan, og som prædiker om fredagen i Danmark. Når fru Halime Oguz så siger, at Tyrkiet er meget mere end Erdogan, så er jeg da udmærket godt bekendt med det. Man de her folk er jo Erdogan. Det er hans regering. Så kan man godt sige, at Erdogans regering kun afspejler 45 eller 55 pct. af den tyrkiske befolkning, hvad ved jeg, men de her folk er jo ansat af og finansieret af Erdogans regering. Det er jo det, der er problemet. Så jeg synes ærlig talt, at fru Halime Oguz skylder et lidt mere præcist svar.

Ordføreren.

Jeg vil rigtig gerne give et præcist svar, men jeg synes også, at man, inden man udtaler sig om de her forskellige imamer og de forskellige tyrkiske moskéer, der er i Danmark, skal have lidt mere indsigt, hr. Morten Messerschmidt. For det er faktisk min oplevelse – og det kan være, at der er nogle imamer, der er blevet tvunget til det ene eller det andet, det skal jeg ikke kunne udtale mig om, og jeg tror jo på den der avisartikel, som ordføreren refererer til – at de fleste tyrkiske imamer er ganske almindelige ordentlige demokratiske borgere. Selvfølgelig er der nogle, der ikke er det, og dem skal vi jo selvfølgelig holde øje med. Den åbenhed skal der til, og det synes jeg faktisk også der er i de forskellige lovforslag, vi har vedtaget.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Er det ordførerens opfattelse, at der også bliver prædiket politik i moskéerne af tyrkiske imamer?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo velkendt, at tyrkere er stærkt nationalistiske. Jeg tror ikke, at det er sådan udpræget politik, man prædiker i moskéerne, det er mere religion. Og jeg synes, at hvis man virkelig vil problematisere nogle af de her antidemokratiske lande eller nogle af de her moskéer, der prædiker alt andet end det, vi står for, så skal man altså være lidt mere præcis, og der synes jeg, at man måske skal prøve at kigge på de moskéer, som i virkeligheden prædiker had mod de danske værdier. Det er det ikke mit indtryk at de tyrkiske moskéer gør.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Nej, men man kan jo ikke udelukke, at der ud af de 30 imamer, der er, ikke er nogen, der måske også prædiker politik noget af tiden, og hvor de så også prædiker islam. Når de så prædiker politik, er det så ordførerens opfattelse, at den ville være loyal over for Erdogan, eller ville den være kritisk over for Erdogan, altså dem, der betaler lønnen for, at man kan være her?

Ordføreren.

Altså, det er ikke forbudt at tale politik, det er ikke forbudt at diskutere politik, og det er heller ikke forbudt at have en holdning til politik. Men ordføreren har fuldstændig ret i, at hvis den politik, der bliver prædiket eller diskuteret, har ét bestemt formål, nemlig at skulle styrke Erdogans position, så synes jeg, det er problematisk, men det løser det her beslutningsforslag jo ikke.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Og kan jeg eventuelt bede fru Halime Oguz lige at gøre talerstolen klar? Tak.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget her vil pålægge regeringen at stoppe den tyrkiske regerings indflydelse på islam i Danmark ved at forhindre religionsministeriet i at finansiere moskéer og kulturhuse i Danmark. Hvorvidt der skal opføres nye bygninger, der anvendes til religiøse formål eller ikkereligiøse formål, er her i landet op til de lokale planmyndigheder. Dem er der 98 af, nemlig de 98 kommuner. Og der kan jeg reklamere med, at der er kommunalvalg senere på året; der kan man stille op for at få indflydelse på, hvilke bygninger der skal opføres i ens lokalområde.

Jeg har fuld tillid til, at både udenrigsministeren og Udenrigsministeriet, når der sker forsøg på uhensigtsmæssig udenlandsk interessepåvirkning i Danmark, i kraftige vendinger italesætter det over for de pågældende lande. Der er også for nylig vedtaget en lov vedrørende forbud mod donationer til aktiviteter, der undergraver demokrati og frihedsrettigheder. Radikale Venstre støtter intentionerne i den lov, men stemte gult til lovforslaget, fordi der manglede noget retssikkerhed med hensyn til den måde, man normalt træffer forvaltningsafgørelser på, og vi sagtens kunne se, at det kunne tilrettelægges på en måde, hvor det ikke ville gå ud over effektiviteten, med loven.

Til sidst vil jeg sige, at jeg heller ikke tror, at tyrkiske myndigheder vil føle sig særlig forpligtede af et beslutningsforslag i Danmark som det her fremsatte.

Så på den baggrund kan Radikale Venstre altså ikke støtte nærværende beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke indtegnet korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Kan jeg få ordføreren til selv lige at gøre klar? Tak. Jeg ved, at hr. Kristian Hegaard har modtaget vaccinen, men alligevel. For en god ordens skyld. (Rosa Lund (EL): Ja, præcis. Vi må hellere være på den sikre side).

Beslutningsforslaget her fra Dansk Folkeparti lægger sig meget tæt op ad det lovforslag, som blev vedtaget den 9. marts 2021, om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer. Enhedslisten stemte som bekendt imod forslaget, og vores synspunkter i debatten dengang gør sig også gældende for det her konkrete beslutningsforslag.

Vi er jo sådan set enige med forslagsstillerne i, at det tyrkiske religionsministerium er en ualmindelig usmagelig størrelse. Med sin systematiske propaganda og indblanding i alle sider af folks liv repræsenterer det den stik modsatte opfattelse af Enhedslistens, nemlig at religion er en privatsag. Erdoganregimet har mere og mere gjort sin egen udgave af islam til et politisk redskab i kampen mod andre politiske holdninger, det være sig blandt muslimer eller andre verdensanskuelser. I den forbindelse spiller religionsministeriet en central rolle. Det viser bl.a. de løbende udfald mod selvfølgelig særlig kurdere i Tyrkiet, som kommer i den centralt bestemte og centralt udsendte fredagsbøn.

Kan det problem så løses, ved at vi i Folketinget vedtager et stop for det tyrkiske religionsministeriums aktiviteter på dansk jord, som det hedder i beslutningsforslaget? Kun delvis, tror jeg. For når hadtalen slår over i chikane og stikkerangivelser af herboende borgere med afstamning i Tyrkiet, skal det selvfølgelig efterforskes, retsforfølges og straffes hårdt. Det er jo et problem, som vi flere gange har haft justitsministeren i samråd om for netop at gøre noget ved.

Når det gælder opholdstilladelser til udsendte og lønnede imamer fra religionsministeriet, er det selvfølgelig også muligt at afskære dem, som ikke lever op til dansk lovgivning. Dem kigger vi gerne nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Men hvad så, når det konkret gælder fredagsbønnen? Konkret foregår det jo ved, at den oplæses i Tyrkiet og derefter transmitteres til moskéer overalt i verden, herunder i Danmark. Forestiller hr. Morten Messerschmidt og forslagsstillerne sig så, at vi igen skal til at indføre censur i Danmark og afskære elektroniske signaler fra andre lande, det være sig i tv, radio eller computere? Det er ikke den vej, vi ønsker at gå ned ad i Enhedslisten. Vi kan sådan set godt vedtage det her beslutningsforslag, men det ændrer jo ikke på, at internettet er opfundet. Der er jo ikke noget, der tyder på, at det er på vej tilbage.

Til gengæld kunne der gøres meget mere for at løsrive efterkommere fra Tyrkiet fra det greb, som de er udsat for, fra religionsministeriet i Tyrkiet, f.eks. ved at sikre en dansk imamuddannelse, som også SF's ordfører var inde på, som et rigtig godt alternativ til de her importerede håndlangere fra Erdogan, og f.eks. ved at finde en ordning, hvor den økonomiske afhængighed af religionsministeriet i Tyrkiet kunne kappes via en kirkeskattemodel, som herboende muslimer frivilligt kunne tilslutte sig.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger i sin nuværende form her. Til gengæld finder vi det interessant, at Socialdemokratiet heller ikke kan støtte forslaget. For for kort tid siden blev den såkaldte donationslov vedtaget her i Folketinget, hvor det var meget magtpåliggende for Socialdemokratiet, at man kun måtte gøre undtagelser, hvis et forbud mod donationer væsentligt kunne påvirke udenrigspolitiske interesser. Det er måske det, vi ser her, kunne man fristes til at tænke. Socialdemokratiet er selvfølgelig imod Erdoganregimet, det har jeg forstået. Men det er jo ikke så meget, at det rent faktisk gør noget. Det er i hvert fald ikke det, vi oplever, når vi diskuterer ting med udenrigsministeren.

I Enhedslisten har vi ikke noget problem med at lægge os ud med Erdoganregimet, slet ikke faktisk. Men det skal være af de rigtige grunde, nemlig at vi tror på en adskillelse af kirke og stat, nemlig at vi tror på, at religion er en privatsag, og prisen skal ikke være at begrænse religionsfriheden i Danmark eller at indføre censur, som må være den yderste konsekvens af det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Og så skal jeg anmode om lidt ro i samtalen på de bagerste rækker. (Rosa Lund (EL): Jeg ved godt, at jeg holdt en rigtig spændende tale.)

Værsgo.

Det var i hvert fald en tale, som befandt sig mere og mere ovre i fiktionens verden, kan man sige, og det er jo et spændende sted at være.

Men jeg vil gerne trække debatten lidt derhen, hvor forslaget ligger, for der er jo ikke tale om censur og alle mulige andre skøre ting, som fru Rosa Lund fik sagt. Det, der er tale om, er, at man selvfølgelig gerne må drive moskévirksomhed, men at det ikke skal udgå fra præsident Erdogan. Det håber jeg at fru Rosa Lund kan se forskellen på. Bortset fra alle de revolutionære tanker, som Enhedslisten selvfølgelig må gøre sig, om, hvordan man kan ændre Danmark, vil jeg bare gerne spørge, om fru Rosa Lund kunne forestille sig nogle tiltag, der kunne gennemføres for at begrænse autoritære islamistiske regimers aktiviteter i Danmark, uden at vi behøver at ændre på etablerede ordninger såsom folkekirke og andre gode ting, som jeg godt ved at Enhedslistens stormtropper er imod, men som vi andre altså synes er meget rart.

Ordføreren, værsgo.

Jeg skal måske først starte med at berolige hr. Morten Messerschmidt med, at Enhedslisten ikke er imod folkekirken. Ved synes bare, den skal adskilles fra staten, fordi vi mener, at religion er en privat sag.

Ja, hr. Morten Messerschmidt, jeg mener, der er ting, vi kan gøre helt konkret nu, og det sagde jeg også i min tale, f.eks. ved at lave en imamuddannelse. Når jeg bringer censur ind her, er det jo, fordi jeg gerne vil vide, hr. Morten Messerschmidt, hvordan I forestiller jer at det her skal kunne lade sig gøre i praksis. Det kan jo ikke lade sig gøre på andre måder, end at man afskærer folk fra at logge ind på deres computer.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo sådan, at hvis man kommer fra Tyrkiet, skal man have lovligt ophold i Danmark for at udøve virksomhed i Danmark. Og hvis man laver en lov, der siger, at man ikke som imam, der virker i Danmark, må være aflønnet af og under instruks fra det tyrkiske ministerium Diyanet, så har man ikke lovligt ophold i Danmark, og så må man ikke befinde sig i Danmark. Jeg ved slet ikke, hvad det er, fru Rosa Lund fabler om. Altså, det her handler om at gennemføre nogle sanktioner, sådan at de eventuelle imamer, der måtte virke i Danmark, ikke er under instruks fra Erdogan – altså, sværere er det ikke. Hvorfor i alverden kan fru Rosa Lund ikke se logikken i det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror bare, at jeg prøver at tænke over, hvad konsekvenserne egentlig vil være af det her beslutningsforslag, hr. Morten Messerschmidt. Og som jeg også sagde i min tale, er vi sådan set klar til at kigge på, hvordan reglerne er for opholdstilladelser, når det gælder lønnede og udsendte imamer fra Tyrkiet. Men det, som er svært for os at stoppe – og det må hr. Morten Messerschmidt jo indrømme – handler om, at når der bliver lavet prædikener i Tyrkiet, bliver de sendt ud til hele verden, og det er bare svært for os at stoppe, at det bliver lagt på f.eks. YouTube. Så kræver det ikke andet end et login til en computer og en internetforbindelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg skal lige have styr på papirerne; det er vigtigt.

Jeg vil gerne begynde med at takke Dansk Folkeparti for et rigtig fornuftigt forslag. Jeg tror, vi er mange, der desværre primært har hørt om Diyanet i forbindelse med forskellige problemstillinger. Der er finansiering af moskéer her i Danmark. Der er rabiate imamer, som kommer hertil og prædiker en meget politisk linje. Og jeg må faktisk sige, at jeg var lidt forbløffet, da jeg læste baggrundsmaterialet til det her beslutningsforslag igennem, for det sagde lidt om, hvor meget indflydelse på islam her i Danmark Diyanet fra Tyrkiet har.

Men det er jo netop på grund af noget som det her, at vi for få uger siden vedtog et lovforslag, der skal kunne stoppe problematiske udenlandske finansieringer af moskéer her i Danmark. Det er også af samme årsag, at vi for nogle få år siden fik vedtaget hadprædikantlisten, således at vi også kan bremse problematiske imamer i at komme til Danmark. Det er præcis det, vi gerne vil forbyde – de aktiviteter, som vi ikke kan acceptere. Vi i Konservative synes, det er den vej, vi skal gå.

Men jeg vil faktisk sige, at jeg ikke er sikker på, at loven om donationer eller loven om hadprædikanter er nok. Som vi jo har talt om flere gange i den her debat, også med hr. Morten Messerschmidt, er Tyrkiet det eneste land, som Danmark har en imamaftale med, der gør, at Tyrkiet løbende kan sende, som jeg forstår det, op til 30 imamer til Danmark, og at de kan være her i op mod 5 år. Og når man så hører noget af den politiske ideologi, de har med, er det jo alt andet lige højst uacceptabelt. De er vel at mærke finansieret af Erdogan og prædiker en linje, som jeg i hvert fald synes er meget problematisk her i Danmark.

Jeg vil sige, at jeg var lidt overrasket over at høre, at SF ikke var mere kritisk før. For i september 2019 sagde SF's ordfører dengang:

»Det er dybt problematisk, at den tyrkiske regering kan bruge en diplomatisk bagdør til at propagandere i landet. Jeg forventer, at ministeren undersøger muligheder for at lukke hullet.«

Dengang i september 2019 sagde udlændinge- og integrationsministeren, at han ville indkalde til en drøftelse om imamernes særstatus her i Danmark. Og det er jo ikke så mærkeligt; man kan jo bare tage et enkelt citat fra en af imamerne, der henviser til den opstand, der var i Tyrkiet mod Erdogan for et par år siden. Han skriver: Med troen og fædrelandskærligheden er vi klar til at brænde alle forræderne, min bror. Jeg synes ikke, det er den slags udtalelser, vi har brug for i de danske moskéer.

Det sagt er vi jo nogle, der med respekt for os selv har skiftet parti og ikke var udlændingeordfører dengang, så jeg må med hånden på hjertet sige, at jeg ikke ved, om udlændinge- og integrationsministeren rent faktisk har gennemført den her politiske drøftelse med udlændingeordførerne her i salen. Det lyder i hvert fald til, at der ikke er nogen, der umiddelbart kender til den. Men det kan ministeren måske komme ind på, når han kommer på talerstolen.

Vi synes i hvert fald, at det er den vej, vi skal gå. Jeg tror også, at vi langt hen ad vejen kan komme den problematik, som Dansk Folkeparti gerne vil se på, i møde ved at kigge på lige præcis den her aftale, i hvert fald som et første skridt. Virkeligheden med Tyrkiet er jo, at hvis man går tilbage i tiden – som vi også diskuterede, hr. Morten Messerschmidt – har der under Atatürk og i forskellige perioder jo været ønsker i Tyrkiet om en langt mere sekulær retning, og det er sådan set det, vi gerne vil tilbage til.

Så i stedet for at forbyde alle aktiviteter fra f.eks. hele den tyrkiske regering vil vi gerne forbyde de enkelte aktiviteter, som vi ser som problematiske her i landet. Der tror vi, at det at gå tilbage til den imamaftale, hvilket ministeren vel at mærke har lagt op til, vil være et godt første skridt på vejen. Og det ønsker vi hellere at gøre end at støtte forslaget, som det ligger her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Det vil jeg bestemt ikke stille mig i vejen for at vi kan gøre. Hvis vi i fællesskab kan overbevise ministeren om at realisere et af de mange, mange forslag, som han kom med før valget, men som endnu ikke er blevet fremsat, så ville det være glædeligt.

Jeg vil dog alligevel advare hr. Marcus Knuth imod at have en for forblommet idé om Tyrkiets indre politiske udvikling. Det er fuldstændig rigtigt, at der i lange perioder siden Atatürk har været bestræbelser på en demokratisering, men de er jo netop hver eneste gang blevet mødt af et tilbageslag, fordi islamisterne så har vundet frem. Så det der med at tro, at fordi Tyrkiet så i en given periode bevæger sig i en vestlig retning, så er den retning også er den, landet fremadrettet vil forfølge, er meget, meget farligt, og det er jo bl.a. det, der har gjort, at vi er i den vanvittige situation, at EU har lovet Tyrkiet medlemskab.

Altså, man er nødt til at forstå, at i et islamisk land smelter politik og religion jo sammen, og derfor vil der altid være lange eller korte perioder i mørket, og derfor er det klogt at holde sig på afstand.

Værsgo til ordføreren.

Jamen under Erdogan befinder man sig i høj grad i en af de – hvis jeg må bruge ordførerens ord – mørke perioder i forhold til de mere lyse perioder under f.eks. Atatürk. Men det interessante er, at hvis man er i Tyrkiet og bl.a. kigger på den tyrkiske ungdom, så er bare den måde, de går klædt på, jo langt mere vestlig end den ældre generations måde at gå klædt på. Så jeg tror på, at der er stærke kræfter, der trækker begge veje.

Men det ændrer jo ikke på, at det er fuldstændig uacceptabelt at have hadprædikanter eller problematiske finansieringer af moskéer i Danmark, så det er det, vi skal sætte fokus på, og der tror jeg, at hvis vi kan få ministeren til at leve op til det, ministeren sagde i september 2019, nemlig at partierne skulle mødes og kigge på den her aftale, så ville det være et godt første skridt på vejen.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Jeg er enig i, at den tyrkiske ungdom i visse dele af den vestlige del af Tyrkiet er meget vestligt orienteret, men jeg vil bare gøre ordføreren opmærksom på, at hovedparten af Tyrkiet altså ligger i Mellemøsten. Det er kun en ganske lille del, som ligger vest for Bosporusstrædet, og jo længere man drager mod øst, des mere mørkt bliver det.

Ordføreren.

Ja, det er jeg delvis enig i, men nu tilbragte jeg en stor del af det sidste år, inden jeg kom i Folketinget i 2014, på den tyrkiske side af grænsen til Syrien, og jeg var forbløffet over, at man selv i nogle af de her grænsebyer i helt almindelige supermarkeder kunne se unge piger gå i kortere kjoler, end man nogle gange ser til en studenterfest i Danmark. Så der er en bevægelse i Tyrkiet, som er positiv, hvis man må sige det på den måde.

Der er ikke flere bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo til ordføreren.

Tak. Vores sædvanlige ordfører er desværre blevet forhindret i at være her i dag, men jeg vil gerne knytte et par kommentarer til beslutningsforslaget. Vi synes, det er et rigtig godt forslag. Kig rundt i Europa – det kan ikke komme som en overraskelse for nogen; der er ikke længere nogen, der kan stikke hovedet i busken og sige, at der ikke er et problem i forhold til den politiske islamisering, der sker af Europa, og i de her tilfælde finansieret af Erdogan og hans folk. Kig rundt på de demonstrationer, som der er rundt i Europa, når han indkalder til demonstrationer, når han beder folk om at gå på gaderne – man får jo indtrykket af, at de mennesker, der bor der, er loyale over for Erdogan, men ikke over for de europæiske lande, som de bor i, de nationer, som har taget dem ind og ønsket dem velkommen. Den udvikling skal vi stoppe, for i takt med at antallet af de mennesker forøges kraftigt, forøges deres magt og deres indflydelse på de samfund, som vi bor og lever i, også markant. Og det er en udvikling, som jeg absolut ikke ønsker.

Det her forslag bliver afvist med nogle lidt, synes jeg, vage argumenter om, at man ikke bryder sig om de værktøjer, der skal bruges osv. Men forslagsstillerne siger, at man vil pålægge regeringen at standse den tyrkiske regerings indflydelse på moskéer og islams udbredelse i Danmark. Der bliver jo ikke nævnt, hvilke metoder det skal være; man siger netop, at regeringen skal komme på banen og sige, hvad det er. Når vi så spørger regeringen, hvad det er for nogle konkrete tiltag, man vil gøre for at løse det her problem, når nu regeringen ikke vil støtte det her forslag, så henviser man, hvilket er klassisk, til, hvad man har gjort førhen. Men hvis det, man har gjort førhen, havde løst problemet, så havde vi jo ikke problemet. Og vi har problemet. Og her kommer der så et godt forslag, som siger: Nu skal vi rykke på det; vi vil gerne have regeringen til at rykke på det. Og det kan vi absolut godt støtte.

Så kom der et forslag fra Konservative om, at vi skal kigge på imamordningen med Tyrkiet. Det hilser vi hjertens gerne velkommen, og det kommer vi også til at kigge meget positivt på, hvis det er den vej, det går. Men det gør ikke, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, for det er også godt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. DİTİB er den tyrkiske forkortelse for den tyrkisk-islamiske union for religiøse anliggender, og det er en organisation, der hører under det officielle tyrkiske statslige organ for religion, der hedder Diyanet. Det system fungerer på den måde, at hver uge er der nogle medarbejdere i DİTİB, som udarbejder officielle prædikener, som bliver holdt af de udsendte imamer rundtomkring i Europa. Takket være den hollandske islamforsker Ruud Koopmans og den bog, han for nylig har udgivet her i Danmark, der hedder Islams Forfaldne Hus, kan den almindelige dansker, som ikke kan tyrkisk, stifte bekendtskab med, hvad det er for en slags prædikener, der bliver holdt.

Her vil jeg give nogle smagsprøver, og de stammer begge fra det værk, jeg nævnte før af Koopmans, der hedder Islams Forfaldne Hus. Det første citat lyder sådan her: »Som fællesskab er det i dag vor opgave at holde erindringen levende om vore ærede martyrer, som efterlod os vor hjemstavn som arv. De, som vil ødelægge vort slægtskab, vor enhed og vor enighed, må aldrig få nogen mulighed for at så splid, uro og strid mellem os.« Og en anden smagsprøve på de her DİTİB-prædikener fra den samme bog lyder sådan her: »Ingen, som betræder Paradiset, ville ønske at vende tilbage til Jorden. Kun en martyr vil gerne tilbage og igen dø martyrdøden, når han ser, hvilken anseelse og hvilken rang, han nyder her i Paradiset. Det var dette glædesbudskab, som besjælede vor Profet og hans følgere og senere også vore forfædre og drev dem fra den ene front til den næste for at opnå denne høje rang. Ind på Allahs vej for at udbrede Hans navn. For landet og landets folk.«

Det, der bliver prædiket i de her officielle statslige prædikener, som man kan høre, er for det første nationalisme – mennesker af tyrkisk afstamning må aldrig nogen sinde glemme, at de er tyrkere – eller sagt på en anden måde: Det er autoritative opfordringer til den tyrkiske diaspora i Vesteuropa om aldrig at integrere sig der, hvor man bor. For det andet bliver der jo prædiket en meget konservativ udgave af islam, som man også skal høre, som siger, at det fineste, man overhovedet kan være, er martyr. Det er det eneste, der kan give en lyst til at forlade Paradis, nemlig at komme tilbage og dø martyrdøden igen.

Hvorfor kan alt det her lade sig gøre? Det kan det jo på grund af den såkaldte Ankaraaftale, som blev indgået mellem Tyrkiet og det daværende EF i 1963, som jo var en ganske anden tid, hvor kemalisme stadig væk eksisterede i Tyrkiet, og hvor det på den måde gav en eller anden form for mening også at indfri den her kemalistiske idé om, at Tyrkiet hører hjemme i Europa.

Religionsfriheden har vi jo med grundlovens § 67, men den har jo også nogle begrænsninger, nemlig at der ikke må læres noget, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden. Jeg mener faktisk, at regeringen burde sætte sig i bevægelse for seriøst at undersøge Diyanets forhold til den offentlige orden. For som flere har gjort opmærksom på, har Tyrkiet gennem Danmarks Udenrigsministerium allerede modtaget adskillige reprimander for at spionere imod herboende tilhængere af Erdogans politiske modstandere. Der var nok heller ikke nogen tvivl under de optøjer, der var rundtomkring i Vesteuropa i forbindelse med folkeafstemningen i 2017, at Diyanet også spillede en vis rolle i de optøjer, der f.eks. var i Holland, og hvor vi heldigvis fra den danske regerings side udtalte os til støtte for den hollandske regering. Og så er man en aktiv bidragyder til, at integrationen slår fejl i Danmark ved fredag efter fredag at insistere på, at man aldrig nogen sinde må integrere sig. Derfor mener vi i LA, at det helt meningsfuldt kan diskuteres, om Diyanet-moskéerne rent faktisk er en trussel imod den offentlige orden i Danmark og på den måde er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i grundloven i forhold til religionsfriheden.

Vi tror ikke, at Dansk Folkepartis forslag løser alle problemer med Diyanet og med den tyrkiske intervention i Danmark, men vi synes, det er et godt første skridt, og derfor kan vi bakke forslaget op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det at tro, at det er hip som hap, hvilken side i Folketinget der har flertallet og understøtter regeringen, må i dag være gjort til skamme. Eller lad os sige det på en pæn måde: Enhver, der måtte tro det, må være blevet noget klogere.

Vi har en regering, der godt nok i sin kommentar til forslaget her siger, at man er meget opmærksom på det, og at man er meget bekymret, men at man ikke har tænkt sig at stemme for. Vi har et regeringsparti, Socialdemokratiet, der helt åbent i sin tale tilkendegav, at man jo også skal kunne lave aftaler med Tyrkiet, og derfor skal man jo helst ikke genere typer som Erdogan for meget. Vi har et SF, som bruger meget tid på at tale om, at nu er hele Tyrkiet jo ikke lig med Erdogan, osv. Vi har et Radikale Venstre, som ikke overraskende er mere optaget af internationale konventioner end det, vi andre kalder for fædrelandet. Og så har vi et parti som Enhedslisten, der er mere optaget af at adskille stat og kirke end at forholde sig til det konkrete problem. Nåh ja, og så er der vist også Alternativet og nogle nye formationer, som ikke engang har fundet anledning til at indfinde sig i salen til debatten i dag. Det er det røde Danmark. Det er dem, der har magten – i hvert fald et par år endnu.

Så er der de blå partier, hvor vi har et Det Konservative Folkeparti, der åbent vil gå ind i en debat om at ophæve den aftale fra 1963, som er fundamentet for det enorme problem, vi står over for. Vi har et Venstre, hvor jeg hørte Mads Fuglede åbent erkende, at der er et problem, og at de love, vi har vedtaget indtil videre, i hvert fald ikke er nok. Så har vi et Nye Borgerlige, der åbent støtter forslaget, og et Liberal Alliance, der åbent støtter forslaget og ovenikøbet gør sig begavet ulejlighed med at filosofere over, hvad grundloven egentlig siger i § 77 om den offentlige orden, og fuldstændig berettiget drager Ruud Koopmans forskning frem her i debatten.

Det er jo to fuldstændig forskellige verdener. Uanset hvilket et af de borgerlige partier man forestillede sig en dag måtte danne regering – eller det kunne være alle de borgerlige partier – vil det jo være en fuldstændig anden tilgang til det her end den, der er hos den regering, vi har i dag, hvis spinkontorer godt nok kører på de høje nagler, men som jo har et parlamentarisk bagland, der holder dem ved magten, og hvor man altså er mere optaget af de ting, jeg nævnte før.

Hvis der er nogen, der tror, at det er hip som hap, om det er blå side eller rød side, der har flertallet i Danmark, så er man i dag blevet klogere. De, der også måtte ønske ministerens fine vendinger omsat til virkelighed, vil ikke med god samvittighed eller sund fornuft nogen sinde kunne stemme på nogen af de partier, som gør ministeren til minister, for så får man ikke andet end bragesnak – hvorimod de, der måtte ønske en reel ændring, de, der måtte ønske, at det skulle blive reelt sværere for Erdogan og hans ligemænd at have spionerende imamer i Danmark, at have imamer, der modtager talerne direkte fra Tyrkiet, og at have den slags kolonnevirksomhed, kun kan stemme på et blåt parti.

Heldigvis sætter grundloven jo rammerne for, hvornår der skal afholdes folketingsvalg her i Danmark. Det eneste, vi har som opgave, frem til den dag måtte komme, er at gøre disse forskelle tydelige – bid for bid for bid. For det er ikke bare et spørgsmål om teknikaliteter eller praktikaliteter; det er grundlæggende et spørgsmål om, om man ønsker at sætte Danmark som danskernes førstefødselsret først, eller om man ønsker, at det er internationalismens og emancipationens venner, der skal styre det her land. Tak, formand.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Halime Oguz. Værsgo.

Tak. Det er altid en fornøjelse at lytte til ordførerens taler givet med kæmpestore armbevægelser. Nu bliver vi på den røde fløj klandret for alt muligt, men der er noget, som jeg gerne vil spørge ordføreren om. Nu er præsident Erdogan ikke en islamist, men en meget, meget stærkt konservativ og nationalist, og han vil rigtig, rigtig gerne udbrede islam til resten af verden, i lighed med at Dansk Folkeparti – for jeg synes faktisk, der er en del ligheder – gerne vil udbrede kristendommen og vække den her kristne følelse i folket. Så hvad er egentlig forskellen? Det forstår jeg ikke. For jeg forstår heller ikke den her skepsis over for Erdogan, når man faktisk abonnerer på de samme værdier.

Værsgo til hr. Morten Messerschmidt.

Forskellen mellem islam og kristendommen er, at islam er en lovreligion. Det er jo bl.a. derfor, at hele den muslimske verden er gået til i stilstand både socialt, politisk, økonomisk og på alle andre områder. Islam er i enhver henseende i opposition til det, som er dansk kristendom, og hvis fru Halime Oguz gerne vil lære noget om dansk kristendom, kan jeg sige, at jeg den 19. marts udgiver en bog om det ved navn »Den kristne arv«, som jeg skal sørge for at hun får en signeret udgave af.

Spørgeren, værsgo.

Det vil jeg se frem til, men jeg vil også hurtigt sige, at jeg faktisk har læst Det Gamle Testamente, og at jeg også har læst Det Nye Testamente, så helt uvidende er jeg ikke i forhold til kristendom. Jeg vil jo sige, at ordføreren ikke kan stå der og sige, at den tyrkiske regering er ude på at udbrede politisk islam. Altså, de er bare religiøse, og de ser vel islam som en tro og ikke en politisk ideologi. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Nej, det kan slet ikke lade sig gøre. Det er jo det, der er hele problemet med islam, altså at man ikke kan adskille det politiske fra det religiøse, hvorimod det i kristendommen er lige omvendt. Der siger Jesus jo netop, at man skal give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Og det er også derfor, det er i den kristne kulturkreds, de sekulære principper, demokratiet, de grundlæggende principper for videnskaben og for hele oplysningstænkningen er opstået. Der er ikke meget oplysning udgået fra islam. Det tror jeg Halime Oguz vil være enig med mig i.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)