Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt
2438086_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. august 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 9 ad B 125 stillet af Erhvervsudvalget den 17.
august 2021 efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kosmetik- og hygiejne-
branchen af den 16. august 2021 (jf. B 125 - bilag 7), herunder kommentere
de i henvendelsen anførte problemstillinger. Ministeren bedes oplyse, om
regeringen vil tage initiativ til at forhindre salg af ulovlige og farlige pro-
dukter på online markedspladser og sikre, at der rettes et produktansvar og
en konsekvens mod udbydere af ulovlige produkter på online markedsplad-
ser.
Svar:
Kosmetik- og hygiejnebranchen har den 16. august 2021 henvendt sig til
Erhvervsudvalget. Af henvendelsen fremgår bl.a., at der er behov for mere
og bedre kontrol med de produkter, som kommer ind i Danmark fra online
markedspladser og webshops uden for EU, og at der bør gælde den samme
produktsikkerhed uanset om danske forbrugere besøger en fysisk butik på
gaden, eller køber en vare på nettet. Det anføres i den forbindelse, at Kos-
metik- og hygiejnebranchen ikke finder værktøjerne i Digital Service Act,
hvor der primært arbejdes med fjernelse af ulovligt indhold, som værende
tilstrækkelige.
Kosmetik- og hygiejnebranchen opfordrer i henvendelsen Folketinget til at
sikre, at regeringen arbejder for, at der i EU altid kan placeres et produkt-
ansvar, og at også onlinemarkedspladser, som formidler produkter fra sæl-
gere i tredjelande, ansvarsmæssigt skal følge deres plads i leverandørkæ-
den, på tilsvarende måde som fysiske importører allerede skal i dag.
Jeg kan oplyse, at der i EU arbejdes på at skabe fælles regler omkring pro-
duktsikkerhed og e-handel gennem blandt andet Digital Service Act, for-
ordningen om generel produktsikkerhed for forbrugerprodukter samt i re-
levant sektorspecifik lovgivning.
I forbindelse med de igangværende forhandlinger af Digital Services Act,
lægger regeringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål
at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyt-
tende regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produkt-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/8-21 fra Kosmetik- og hygiejnebranchen, til erhvervsministeren
ansvar samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en sam-
let vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser. Når
en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der
pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farlige
produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger regeringen vægt
på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget
indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget. Det vil sige,
at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjernet én gang fra
platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
Regeringen lægger desuden i forhandlingerne stor vægt på, at formidlings-
tjenester, der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU,
også omfattes af forslaget til Digital Services Act samt at handelsplatforme
skal have kendskab til identiteten af sælgerne på deres platforme.
Regeringen lægger dertil vægt på, at handelsplatforme bør pålægges at
kunne skaffe et minimum af dokumentation for de processer hos sælgeren,
der er nødvendige for at sikre, at der kun sælges sikre produkter. Det er
vigtigt for både forbrugersikkerheden og for at sikre lige konkurrencevilkår
for de virksomheder, der overholder reglerne.
Endelig arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til
ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller fabrikanten kan pålægges an-
svaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.
Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven), som blev
vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere muligheder
for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle produkter, der
markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid leve op til gæl-
dende europæiske og danske regler om produktsikkerhed. Loven gennem-
fører EU's forordning om markedsovervågning, men går på nogle områder
længere end forordningen.
Når en kontrolmyndighed får kendskab til, at der bliver markedsført farlige
produkter på en onlineplatform rettet mod det danske marked, vil myndig-
heden kunne påbyde den pågældende platform at stoppe salget. Hvis onli-
neplatformen ikke efterkommer et sådan påbud, eller gentagne gange for-
2
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/8-21 fra Kosmetik- og hygiejnebranchen, til erhvervsministeren
midler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan kontrolmyndig-
heden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få iværksat en
blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen krav om, at sælgere
uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis danske forbru-
gere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myndighederne kan
rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Regeringen har endvidere finansieret udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge in-
ternettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten af
EU i samarbejde med EU-Kommissionen. Målet er at give myndighederne
flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulovlig og farlige
produkter.
Jeg har derudover til brug for yderligere besvarelse af spørgsmålet indhen-
tet fra Miljøministeriet, der er ansvarlig for reguleringen af kosmetiske pro-
dukter. Miljøministeren oplyser i denne forbindelse følgende:
”Salg af kosmetiske produkter er reguleret i EU’s kosmetikforordning, som
er totalharmoniserende. Af kosmetikforordningen fremgår det, at kosmeti-
ske produkter kun må bringes i omsætning, hvis der er udpeget en ansvarlig
person i EU. Den ansvarlige person skal bl.a. sørge for, at begrænsningerne
for kemikalier som fx hydroquinon er overholdt, før produktet må sælges.
Forpligtelsen gælder både ved fysisk og online salg. Ved online salg har
markedsovervågningsmyndighederne dog i praksis ofte vanskeligt ved at
finde frem til den ansvarlige person. Kommissionen arbejder derfor på, at
der ved salg af kosmetiske produkter indføres en forpligtelse til at angive
CPNP-nummeret
for den ansvarlige person, så denne nemt kan opspores.”
Endvidere finder produktansvarsloven anvendelse. Denne hører under
justitsministeriets ressort.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3