Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt
2444111_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
Besvarelse af spørgsmål 19 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål
Regeringen fremlagde den 15. august 2021 udspillet »Tech-giganter:
mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse«. Her fremgår
det på side 14 og 15, at regeringen vil sikre forbrugerne mod farlige pro-
dukter på nettet via Sikkerhedsstyrelsen nye digitale værktøj AIME, der
via billedgenkendelse og machina clearing kan finde farlige produkter,
der sælges til danske forbrugere på internettet.
Vil ministeren oplyse, om dette værktøj kan afgøre, om produkter som
f.eks. legetøj eller kosmetik indeholder kemi, der er ulovligt i Europa
og/eller Danmark? Kan værktøjet afgøre, om f.eks. løsdele og snore i le-
getøj lever op til reglerne for legetøj? Vil ministeren bekræfte, at værktø-
jet først kan bringes i anvendelse, når produkterne er markedsført/sat til
salg online? Mener ministeren, at værktøjet er tilstrækkeligt til at sikre
forbrugerne mod at kunne købe de farlige og ulovlige produkter fra sæl-
gere i tredjelande, som de kan købe på onlinemarkedspladser?
Svar
Det digitale værktøj, AIME, og den europæiske pendant, SAFE, er ét af i
alt 22 initiativer i regeringens udspil om tech-giganter. Værktøjet vil, ikke
mindst når det - på dansk initiativ - er udbredt til resten af EU, udgøre et
væsentligt bidrag til at reducere antallet af farlige produkter til salg på
blandt andet online markedspladser og dermed til at styrke forbrugersik-
kerheden.
Helt konkret er AIME et værktøj, der scanner billeder og tekst på hjemme-
sider med henblik på at finde annoncer for ulovlige produkter. Det kan
f.eks. finde en annonce for en ulovlig mobiloplader på en hjemmeside, blot
ved at se et udsnit af et billede af den. Samtidig gør værktøjet brug af ma-
chine learning, så den over tid bliver ’klogere’, fordi den lærer af tidligere
søgninger og på den måde kan optimere fremtidige resultater. Det tyder på,
at værktøjet kan finde fem gange så mange hjemmesider med ulovlige pro-
dukter, end det var tilfældet med den tidligere kontrol. Det betyder, at der
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren
sammenlignet med den tidligere rent manuelle kontrol, opnås en markant
større rækkevidde og effektivitet i kontrollerne, så vi kan stoppe langt flere
farlige og ulovlige produkter, før de når ud til forbrugerne.
Samtidig er sanktionsmulighederne blevet skærpet med højere bøder og
mulighed for fængselsstraf. Det betyder, at hvis Sikkerhedsstyrelsens
værktøj AIME finder et farligt produkt på en hjemmeside, kan myndighe-
derne anmode domstolene om, at adgangen til hjemmesiden blokeres for
danske forbrugere.
Selvom AIME er et stærkt værktøj i kampen for at begrænse salget af far-
lige og ulovlige produkter til forbruger, kan sådan et digitalt værktøj ikke
stå alene. Der er fortsat brug for manuelle kontroller af, om eksempelvis
legetøj indeholder for meget kemi eller på anden måde kan være farligt.
Der er også brug for løbende at se på, om de grundlæggende regler om
produktsikkerhed og de involverede aktørers forpligtelser i den forbindelse
er gode nok. Det mener jeg, som beskrevet i en række andre besvarelser
om dette emne, ikke at reglerne er i dag, hvorfor jeg og regeringen arbejder
på at få dem ændret, blandt andet via skærpede forpligtelser til online mar-
kedspladserne i henholdsvis Digital Services Act og en ny forordning om
generel produktsikkerhed.
Derfor arbejder regeringen for at gøre det mere sikkert for danske forbru-
gere at handle på nettet og samtidig skabe mere fair konkurrencebetingel-
ser for de danske virksomheder, som producerer og forhandler lovlige pro-
dukter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2