Erhvervsudvalget 2020-21
B 125
Offentligt
2444110_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 18 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 -spm. 7 af 12. august, at DSA’en
lægger op
til, »at platforme i 3. lande skal have en retlig repræsentant at rette krav
imod«, og at regeringen arbejder for at udvide dette, således »at platfor-
men skal kunne ifalde ansvar, hvis det ikke er muligt, at det tilfalder selve
fabrikanten/sælgeren«. På den baggrund bedes ministeren nærmere rede-
gøre for, hvilket retsgrundlag der er lagt op til, at danske og europæiske
myndigheder og forbrugere skal kunne anvende over for onlinemarkeds-
pladserne i relation til produktsikkerhed og produktansvar i henholdsvis
a) DSA og b) forhandlingsoplægget, hvis;
1) onlinemarkedspladsen er etableret i EU og sælgeren af produktet er
etableret i et tredjeland?
2) onlinemarkedspladsen er etableret i et tredjeland og sælgeren af pro-
duktet også er etableret i et tredjeland?
Svar:
Som jeg også har redegjort for i min besvarelse af ERU spørgsmål 12 og
16 ad B 125, så er formålet
med DSA’en er at regulere platformenes ker-
neaktiviteter i form af formidling af information og facilitering af kontakt
mellem brugerne af platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdri-
vende og en forbruger.
DSA regulerer virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktivite-
terne, herunder nedtagning af information.
DSA’en regulerer derimod
ikke det produktansvar eller det civilretlige ansvar, der påhviler produ-
center, importører eller sælgere af et produkt. Dette ansvar reguleres i
stedet gennem produktsikkerhedsloven eller købeloven. Det indebærer
også, at en erhvervsdrivende, der driver en digital platform, agerer som
online sælger og/eller selv producerer eller importerer varer skal leve op
til de forskellige regelsæt som vedrører de forskellige aktiviteter. Det
fremgår således af den foreslåede artikel 5 at handelsplatforme kan ifalde
et ansvar for den information, der er oplagret på platformen, hvis en så-
dan onlineplatform præsenterer den specifikke information på en måde,
der ville få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro, at
den information eller det produkt, der er genstand for transaktionen, enten
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 125 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren
leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler
under platformens myndighed.
For så vidt angår produktsikkerhed tager myndighedernes håndhævelse
afsæt i de gældende europæiske og nationale regler på området. Alle ak-
tører, der gør produkter tilgængelige for danske og andre europæiske for-
brugere, skal leve op til gældende europæiske og eventuelt danske krav
om produktsikkerhed og overensstemmelse med gældende regler. For de
harmoniserede produktområder finder sektorspecifikke retsakter samt
markedsovervågningsforordningen
anvendelse.
For
de
ikke-
harmoniserede produktområder gælder produktsikkerhedsdirektivet. Re-
geringen vil i forbindelse med de forestående forhandlinger om en ny
produktsikkerhedsforordning arbejde for, at online markedspladser på-
lægges en række nye forpligtelser i forhold til produktsikkerhed, som skal
bidrage til at reducere antallet af farlige og ulovlige produkter til salg via
disse markedspladser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2