Det er jo lidt trist, når det bliver ved de gode ord i forhold til egentlig at få lavet en langsigtet strategi for, hvordan vi kan få luftforureningen, partikelforureningen formindsket. Brændeovne forurener meget, og det har vi jo hørt mange sige nu. Og i Frie Grønne mener vi, at det er en forældet varmekilde, som vi ikke bør bruge længere. De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser er alt for voldsomme til, at det er forsvarligt at opretholde brugen af den. Brændeovne, pejse, pillefyr m.v. står for 70 pct. af partikelforureningen og belaster mere end den samlede danske biltrafik, og forureningen derfra bliver formodentlig formindsket nu, fordi vi får flere elbiler, men brændeovne står ligesom lidt tilbage.
I København udleder byens 16.000 brændeovne i fyringssæsonen flere partikler end hele biltrafikken gør i løbet af et år. Og det er selvfølgelig særlig de ældre modeller, der fylder i regnskabet, da de udleder op mod fem gange så mange partikler, som nye brændeovne gør. Og det her har jo nogle sundhedsmæssige konsekvenser. Partikeludledningen er den mest sundhedsskadelige form for luftforurening, og brændeovne er skyld i 66 pct. af de partikler, der bliver udledt i Danmark. Luftforureningen kan potentielt påvirke alle organer i vores krop, konkluderer Forum of International Respiratory Societies, som altså handler om åndedrættet. Den potentielle udbredte ødelæggelse skyldes, at inflammationer skabt af forurenende partikler kan udfolde sig og sprede sig rundt med blodet til hele kroppen. Det kan forårsage og forværre hjerte-kar-sygdomme, give kræftsygdomme som blærekræft, og det kan skabe leverproblemer, svage knogler og skade huden. Og fertiliteten, fostre og børn bliver selvfølgelig også påvirket af den forurening.
Der er over 70.000 videnskabelige artikler, som faktisk viser, at den her forurening påvirker vores helbred. Derudover er der et studie i Sverige fra Umeå Universitet, som viser, at sammenhængen mellem partikelforurening og udviklingen af demens er påfaldende. I et område, hvor der er meget forurening i luften både udenfor og indendørs, har man undersøgt, at de 50-årige beboere er udsat for en stærk påvirkning i forhold til demensudvikling. Så det er ikke bare vores krop, det er også vores sind, der bliver påvirket.
Danmarks Center for Miljø og Energi på Aarhus universitet, DCE, har beregnet, at knap 4.000 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening, hvor den danske kilde vurderes at være årsag til 1.000 dødsfald. Det er jo det der med, at luften kender ingen grænser. Som det også tidligere er blevet sagt, skal vi huske på, at vi får forurening ind fra andre lande, men vi afleverer jo selvfølgelig også noget. DCE vurderer også, at de 550 årlige dødsfald skyldes brændeovne og anden træfyring.
Med miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser følger der også økonomiske konsekvenser, og ifølge DCE er samfundsudgifterne for den samlede luftforurening fra alle kilder i Danmark fra såvel udland som indland beregnet til 29 mia. kr. i 2013. Alene brændeovnes udledning i Danmark medfører øgede samfundsomkostninger på 4,2 mia. kr. om året. Det svarer til 14 pct. af de samlede sundhedsomkostninger i forbindelse med luftforurening. Så vi har at gøre med penge i forhold til også at lave gulerodsforanstaltninger, hvis vi ikke kan komme frem til et forbud.
Vi har jo alternativer. Der var engang, hvor brændeovne var den primære og vigtigste varmekilde i Danmark, og i den situation ville det her have haft store konsekvenser, men nu er det sådan, at ud af de 700.000 brændeovne, vi har i Danmark, er det kun 15 pct. af dem, der er den primære varmekilde. Og vi har rigeligt med alternative varmekilder, som er mere effektive og mere miljøvenlige, og som kan erstatte brændeovnene. Hvis man kan lide brændeovne for hyggens skyld, kan man jo erstatte dem med biopejse.
Vi har også nogle internationale forpligtelser. Vi skal nå i mål med NEC-direktivet, der handler om emissionsloftet, før 2030, og målet er, at vi skal have reduceret udledningen med 55 pct. i 2030, og en fremskrivning viser, at vi kun når op på 42 pct. Så vi har virkelig brug for tiltag, også set i det perspektiv.
Sidste år blev der fremsat et forslag omkring udskiftning af brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte. Det blev stemt igennem og er nu så småt ved at træde i kraft her et halvt år efter. Men det er simpelt hen for uambitiøst, så Frie Grønne stemte ikke for det, for vi vil ikke være med til at blåstemple en politik, som er mangelfuld.
Der er i tidens løb blevet foreslået og gennemført mange tiltag for at understøtte det her forslag. Der har været og findes allerede skrotningsordninger for gamle brændeovne, som kan udvides. Der er et forslag fra Københavns Kommune om et forbud mod nye brændeovne, som faktisk er fremført af socialdemokraten Frank Jensen. SF og Enhedslisten foreslog tilbage i 2019, at brændeovne bør forbydes i hjem, hvor der er fjernvarme.
Der er behov for en ambitiøs og langsigtet plan for, hvordan vi håndterer vores luftforurening, og det her skridt er et skridt i den rigtige retning. For vi har brug for et ambitionsniveau, som sikrer, at vi kan redde de her menneskers liv. Og det handler jo ikke bare om dødsfald; det er også i forhold til al den sygdom, der ligger før, og i øvrigt også den mistrivsel, der er ved at bo i et område, hvor man til daglig skal trækkes med brændeovnsluft.
Der er langt flere fordele ved det her forslag, end der er omkostninger. Og med det her forslag vil vi gerne have undersøgt, hvordan vi også kan gøre det her differentieret, i forhold til om det er i byen eller på landet, for at få afskaffet alle brændeovne i 2025. Med det her beslutningsforslag og bemærkningerne hertil skal jeg hermed anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.