Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 11 ad B 116 stillet af udvalget den 15. april
efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF)
Spørgsmål:
Er ministeren villig til at se på muligheden for at forbyde brug af raketter,
og hvad vil det i givet fald betyde for antallet af fyrværkeriskader?
Svar:
Som udgangspunkt mener jeg, at det skal være muligt at fejre nytåret med
fyrværkeri i Danmark, og jeg mener, at raketter stadig er en del af fyrvær-
keri for mange forbrugere.
Det er sandsynligt, at et forbud mod raketter isoleret set vil medføre et fald
i skader, men der er ingen garantier for at andre typer af fyrværkeri, der vil
blive købt mere af, ikke vil medføre tilsvarende skader. Statistikken viser,
at der sker en del ulykker med raketter, men vi ved samtidig ikke, hvilke
typer af fyrværkeri der sælges og anvendes mest af.
En del af ulykkerne med fyrværkeri sker desværre, fordi folk ikke husker
beskyttelsesbrillerne, og flere af de alvorlige skader sker, fordi fyrværkeriet
håndteres forkert, når det fyres af. Derfor er myndighederne meget op-
mærksomme på at udbrede fyrværkerirådene.
Endvidere kan et raketforbud medføre en risiko for øget ulovlig import af
fyrværkeri.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup