Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 114
Offentligt
2401782_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 540
Doknr.
420179
Dato
25-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 114 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse om
forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge) til social- og
ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan ministeren bekræfte, at der er nogle kommuner, hvor omkostninger ved
administration og inddrivelse af forældrebetaling ved kommunale anbringelser
af børn eller unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7 i lov om social
service, overstiger de forventede indtægter forbundet med forældrebetalingen,
som Aarhus kommune f.eks. oplevede det i 2016, og i bekræftende fald, mener
ministeren da, at man bør stoppe en sådan praksis, der både skader
kommunernes budgetter, forældrenes økonomi, og tager sagsbehandlernes
ressourcer fra mere presserende opgaver?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at der er ikke regnskabsmæssige oplysninger
vedrørende niveauet for udgifterne til administration af reglerne om
forældrebetaling samt indtægterne fra forældrebetaling ved anbringelser af
børn eller unge. Det er derfor ikke muligt at opgøre, i hvilket omfang udgifterne
ved administration og inddrivelse af forældrebetaling ved anbringelser af børn
eller unge overstiger de forventede indtægter fra forældrebetalingen.
Jeg mener, at det er vigtigt at vi fastholder forældrenes ansvar for deres børn
–
og så i de situationer, hvor forældrene ikke formår at leve op til deres
forpligtelse, og samfundet derfor må tage over, ved at barnet anbringes uden
for hjemmet.
En anbringelse uden for hjemmet ændrer ikke på, at forældrene fortsat har en
økonomisk forsørgelsespligt, som jeg mener, at vi skal bevare.
Reglerne må selvfølgelig ikke være unødvendige og bureaukratiske, men det
mener jeg heller ikke, at de nuværende regler er.
Der er grænser for, hvor høj den maksimale egenbetaling må være og der skal
tages hensyn til forældrenes økonomiske omstændigheder. Et godt
samarbejde mellem kommune, forældremyndighedsindehaverne og
anbringelsesstedet er også en forudsætning, for det er det bedste for barnet.
Derfor er der med de nuværende regler allerede taget højde for mulighed for at
fravige udgangspunktet om egenbetaling i netop disse konkrete situationer.
1
 B 114 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om der er kommuner, hvor omkostninger ved administration af forældrebetaling ved anbringelse overstiger de forventede indtægter fra forældrebetalingen, til social- og ældreministeren
2401782_0002.png
Det samme gælder, hvis opholdet har et udpræget behandlingssigte, da
forældrene ikke skal betale for den behandling, som et barn måtte have behov
for under anbringelsen.
Derved er der i de gældende regler allerede taget højde for, at hver sag og
hver familie er forskellige og derfor også har forskellige forudsætninger for
forældrenes egenbetaling. Derfor mener jeg heller ikke, at det faktum, at der er
forskel på forældrenes egenbetaling i de forskellige kommuner, nødvendigvis
er et udtryk for, at der er et problem. For efter lovgivningen er der ikke bare
mulighed, men også en forventning om, at kommunen foretager en konkret
vurdering i de enkelte sager.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2