Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 114
Offentligt
2401780_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 540
Doknr.
420179
Dato
25-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 114 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse om
forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge) til social- og
ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan indkrævninger af forældrebetaling ved
kommunale anbringelser af børn eller unge uden for hjemmet fordeler sig
mellem anbringelser med og uden forældres samtykke, og mener ministeren,
at det er acceptabelt at forældre, som ikke giver samtykke til anbringelsen,
rammes af en dobbeltstraf ved at skulle betale for denne anbringelse?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at der spørges til den omstændighed, at de forældre, der
ikke giver samtykke til anbringelsen, i visse tilfælde samtidigt bliver opkrævet
forældrebetaling for anbringelsen.
Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at der ikke er tale om straf, når et
barn eller ung anbringes uden for hjemmet, eller når der opkræves
forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge. En anbringelse iværksættes,
når det er nødvendigt for at sikre den rette støtte til barnet eller den unge.
Forældre har fortsat en forsørgerpligt, uanset om ens barn er hjemmeboende,
eller om det er anbragt uden for hjemmet.
Oplysninger om kommunernes indtægter fra forældres betaling for døgnophold
registreres i de kommunale regnskaber sammen med indtægter fra betaling fra
unge, der er fyldt 18 år, for døgn- eller udslusningsophold som led i efterværn.
Det er derfor ikke muligt at opdele indtægterne, herunder at foretage en
opgørelse på indtægter fra forældrebetaling vedrørende anbringelse
henholdsvis med og uden samtykke.
Alle forældre har en forsørgelsespligt og en økonomisk forpligtelse over for
deres børn. Og dette gælder også, i de situationer, hvor ens barn eller ung er
anbragt uden for hjemmet i en kortere eller en længere periode
uanset, om
dette sker med eller uden samtykke. Så længe forældrene har
forældremyndigheden, bærer forældrene et ansvaret for at yde omsorg - og
herunder også økonomisk støtte til barnet.
1
B 114 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om fordelingen mellem anbringelser med og uden forældrenes samtykke ved indkrævninger af forældrebetaling ved kommunale anbringelser, til social- og ældreministeren
2401780_0002.png
I en del af disse sager om anbringelse uden for hjemmet, har vi at gøre med
børn fra udsatte familier, som har nogle økonomiske vanskeligheder.
I de situationer skal der selvfølgelig tages hensyn til forældrenes økonomiske
omstændigheder, hvilket også er muligt med de gældende regler.
Hvis forældrene har en indkomst under et vist beløb, kan de derfor fritages.
Kommunen kan også vælge helt eller delvis at fritage for egenbetaling, hvis en
fritagelse i særlig grad har en betydning for forældrenes medvirken til at
gennemføre støtte til barnet.
Derved er der i de gældende regler allerede taget højde for, at hver sag og
hver familie er forskellige og derfor også har forskellige forudsætninger og
mulighed for forældrenes egenbetaling.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2