Til beslutningsforslag nr.
B 114
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 27. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om forældrebetaling ved
anbringelse af børn og unge
[af Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste)
behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslut‐
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget deler forslagsstillernes
holdning om, at det er nødvendigt at undersøge muligheder‐
ne for at ensarte og forenkle reglerne på anbringelsesområ‐
det i kommunerne. V mener, at komplekse og ressourcekræ‐
vende regler aldrig må være skyld i, at forældrene ikke får
betalt deres andel af anbringelsen.
V anerkender, at sager om anbringelse af børn og unge
ofte involverer udsatte børn og familier, som kan have brug
for en ekstra hjælpende hånd. En anbringelse af et barn eller
en ung er et alvorligt indgreb i barnets og familiens liv. V
ønsker, at de forældre, hvis barn er anbragt i en kortere eller
længere periode, skal kunne være trygge, i forhold til hvor
stor en andel af forældrebetalingen de skal afholde.
Reglerne på anbringelsesområdet er i dag kendetegnet
ved, at alle forældre har en omsorgspligt og en økonomisk
forsørgerpligt over deres børn. Det gælder, så længe foræl‐
dre har forældremyndigheden over barnet, og uanset om
barnet er anbragt eller ej. Derfor mener V, at det fortsat bør
være et krav, at forældre med en indkomst over et vist beløb
har pligt til at betale deres andel af forældrebetalingen.
V noterer sig desuden, at Ankestyrelsens undersøgelse
af forældrebetaling for døgntilbud fra februar 2016 viste, at
der er manglende registrering af oplysninger om afgørelser,
at der er stor variation i kommunernes praksis for opkræv‐
ningen af forældrebetalingen, at kommunerne oplever udfor‐
dringer med det beregningstekniske, der er forbundet med
fastsættelse af forældrebetalingen, og at der i gennemsnit
kun opkræves forældrebetaling i 14 pct. af alle sager om
anbringelser (»Ankestyrelsens undersøgelse af forældrebeta‐
ling for døgntilbud«, Ankestyrelsen, 2016).
V mener derfor, at det er vigtigt, at reglerne for betalings‐
bekendtgørelsen bliver administreret på en ensartet og rime‐
lig måde på tværs af kommunerne, og at der skal være et
klart loft over egenbetalingsandelen for forældrebetaling ved
anbringelse af børn og unge.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har den hold‐
ning, at børn som hovedregel er forældrenes ansvar og ikke
statens ansvar. Staten skal selvfølgelig træde til, når familier
har brug for hjælp og støtte, men generelt har forældre et
ansvar – også et økonomisk ansvar – for deres børn. Derfor
mener vi i DF, at det som udgangspunkt er rimeligt, at der
er en forældrebetaling, når det drejer sig om anbringelse af
børn og unge.
DF anerkender også, at der kan være en række udfordrin‐
ger. Der findes en række fritagelsesmuligheder, når det gæl‐
der forældres pligt til at betale til barnets anbringelse, som
kommunerne dog ikke altid bruger i lige stort omfang. Der
er også forskel på anbringelser, herunder om barnet er i en
behandling, som involverer en udgift.
DF er optagede af at få et overblik over, hvordan kom‐
munerne i praksis anvender fritagelsesmulighederne, fordi
der kan være store forskelle på tværs af kommuner, ligesom
AX026532