Transportudvalget 2020-21
B 112 Bilag 1
Offentligt
2336590_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 112
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Transportudvalget den 00. februar 2021
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af konsekvenser af køkørsel
[af Kristian Pihl Lorentzen (V) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstre [andre partier] noterer sig, at danskerne ople‐
ver køkørsel og forsinkelser på vejene 360.000 timer hver
dag. Det svarer til ca. 41 år – om dagen - som danskerne
spilder på køkørsel. Det viser tal fra Vejdirektoratet i rappor‐
ten »Statsvejnettet 2020 – Oversigt over tilstand og udvik‐
ling«, Vejdirektoratet, 2020. I rapporten anslås det samtidig,
at disse daglige forsinkelser på vejnettet svarer til ca. 83
mio. tabte køretøjstimer om året og et samfundsøkonomisk
tab på 26 mia. kr. årligt. Dette er et stort samfundsmæssigt
problem, der kalder på politisk handling.
Udover det åbenlyse tidsspilde og de massive samfunds‐
økonomiske konsekvenser ved de mange timers køkørsel
og forsinkelser, som det er fremhævet i Vejdirektoratets rap‐
port, så har vi i Danmark ikke det fulde overblik over kon‐
sekvenserne ved køkørsel. Det gælder for det samfundsøko‐
nomisk tab relateret til reduktion i arbejdsudbuddet og de
hertil knyttede negative konsekvenser for erhvervslivet. Og
det gælder for de negative konsekvenser for klima og luft‐
forurening, som trængsel og køkørsel medfører.
Partierne er enige om, at konsekvenserne ved køkørsel
skal afdækkes i kraft af en hurtigarbejdende tværministeriel
analysegruppe, der skal afrapportere inden udgangen af april
2021. Partierne noterer sig, at der er påbegyndt en foran‐
alyse i Vejdirektoratet af klimamæssige konsekvenser ved
køkørsel, men partierne er enige om, at det er nødvendigt
med en bredere afdækning af konsekvenserne, herunder de
samfundsøkonomiske tab opgjort særskilt i forhold til bl.a.
reduktion i arbejdsudbuddet. Partierne ønsker således, at
det igangværende analysearbejde i Vejdirektoratet udbygges
med en bredere afdækning konsekvenserne ved køkørslen
på de danske veje. Relevant ekspertise inddrages i arbej‐
det. Derved kan resultatet indgå som en del af grundlaget
i de kommende trafikforhandlinger, der ventes indledt i for‐
året og afsluttet i efteråret 2021. I den forbindelse understre‐
ger partierne, at analysen skal udarbejdes med opretholdelse
af det fornødne tempo og ud fra princippet om, at noget
brugbart i tide er bedre, end noget perfekt for sent.
<Parti/partier>
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ik‐
ke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. december 2020
og var til 1. behandling den 4. februar 2021. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Transportudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut‐
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer
B 112 - 2020-21 - Bilag 1: Udkast til beretning
2336590_0002.png
2
P.u.v.
Jeppe Bruus
formand