Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af konsekvenser af køkørsel.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V) m.fl.

(Fremsættelse 22.12.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er transportministeren.

Jeg er relativt tryg ved, at her er sprittet grundigt af. Tak for ordet. Vi behandler i dag beslutningsforslag nr. B 112, som pålægger regeringen at igangsætte en kortlægning af konsekvenser af køkørsel i Danmark for erhvervsliv, mobilitet, bosætning og arbejdsudbud samt køkørsels effekter på klimaet og luftforureningen. Beslutningsforslag nr. B 112 pålægger Transport- og Boligministeriet at foranledige, at en uafhængig og ekstern rådgiver udarbejder kortlægningen, og det skal ske inden den 1. juli 2021, altså i år. B 112 lægger op til, at der afsættes 2 mio. kr. til at gennemføre denne kortlægning.

Det er særdeles relevant at få et bedre vidensgrundlag om konsekvenserne af køkørsel, og det indgår også som en del af beslutningsgrundlaget for fremtidige infrastruktur- og transportprojekter. Det er efter min mening særlig relevant at få belyst de klimamæssige konsekvenser, da det er sådan, at CO2-udledningen afhænger af fart. Og udslippet stiger, både når hastigheden er høj, og når der er trængsel og man dermed kører i kø. Så det er helt relevant.

Derfor har regeringen også allerede igangsat et internt foranalysearbejde af de klimamæssige konsekvenser af køkørsel og stop and go-kørsel. Det projekt er forankret i Vejdirektoratet. Regeringen mener, at en større afdækning af konsekvenserne af køkørsel og trængsel, herunder et overblik over de specifikke konsekvenser for erhvervslivet, vil være et fint supplement at medtage i det nuværende projekt, der altså er forankret hos Vejdirektoratet. Det er regeringens politik, at en sådan opgave først og fremmest skal søges løst i embedsværket, og at konkurrenceudsættelse alene skal anvendes i de situationer og til de analyser og delanalyser, hvor det er nødvendigt. Jeg ville mene, at det er et udtryk for mistillid til Vejdirektoratet, at vi i denne situation fører et beslutningsforslag videre, som er baseret på en ordlyd med et entydigt krav om brug af en ekstern og uvildige rådgiver. I regeringen har vi stor tillid til Vejdirektoratet i forhold til de kompetencer, man har der.

Jeg har i øvrigt lige noteret mig, at jeg i beslutningsforslaget ikke kan genfinde forslag til finansiering af udgifterne til rådgiverbistand.

Et bedre vidensgrundlag om konsekvenserne af køkørsel vil sikre, at vi bruger investeringsmidler og andre politiske tiltag effektivt både i forhold til bedre mobilitet og i forhold til reduktion af trafikkens klimaaftryk. Hvor får vi mest ud af at fokusere på investeringer i kollektiv transport; hvor giver det mest mening at investere i vejudbygninger og optimering af kryds til fremtidens grønne biler; og hvad er konsekvenserne af hastighedsændringer? Det er ekstremt interessante og relevante spørgsmål at få svar på. Vi har ikke alle svarene nu, men den analyse, som er sat i gang, vil forhåbentlig kunne bidrage til et bedre beslutningsgrundlag ved fremtidige beslutninger om større transport- og infrastrukturprojekter.

Så når Vejdirektoratet er længere i arbejdet med konsekvenserne af køkørsel, ser jeg frem til at dele og drøfte analysens resultater og implikationer med Folketingets partier. Jeg forestiller mig, at vi gør det ved en indkaldelse af Folketingets Transportudvalg og eventuelt andre relevante udvalg. Det kunne måske være Klima- og Energiudvalget og andre, som kunne have en interesse i at høre nærmere om de resultater, som Vejdirektoratet når frem til, når vi når derhen. Så med andre ord: Regeringen afviser beslutningsforslaget, med henvisning til at det er et analysearbejde, der allerede pågår.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger til ministeren. Først er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for ministerens forholdsvis venlige afvisning af beslutningsforslaget. Jeg kan forstå, at det er, fordi vi er på vej til at sparke en åben dør ind, fordi der angiveligt foregår nogle analyser internt. Dem glæder vi os jo til at se som grundlag for de kommende trafikforhandlinger. Når vi alligevel har valgt at fremsætte beslutningsforslaget, er det, fordi vi synes, der er behov for, at vi generelt som samfund får fokus på, at vores mobilitet er faretruende lav, og på, hvor meget det koster os, ikke kun økonomisk, men jo også menneskeligt, at vi spilder så meget tid i trafikken.

Så er der nogle begreber, jeg synes der er for lidt opmærksomhed på, specielt ovre i Finansministeriet. Et begreb som arbejdsudbud er jo helt centralt for vores nationaløkonomi, men det har der været for lidt fokus på med hensyn til trafikken, og det er en af de ting, vi gerne vil have mere fokus på i fremtiden, og som vi håber vi også får en debat om i dag. Så er der de klimamæssige effekter, som ministeren også nævnte. Så kan ministeren godt se, at vi skal have mere fokus på arbejdsudbud og de erhvervsmæssige effekter af de investeringer, vi foretager i vores infrastruktur?

Ministeren.

Det er sådan, at i de samfundsøkonomiske beregninger af vejinvesteringer og investeringer i kollektiv transport indarbejdes allerede vægtningen af arbejdsudbud. Det er jo konkret, fordi der, hvis man har en tidsbesparelse, er en vægtning af, hvor meget af den tidsbesparelse, der sker i trafikken, man forudsætter kommer til at gå til privat fritid, og hvor meget der kommer til at gå til, at man arbejder mere – kort og godt. Det er der store effekter af, og der er ingen tvivl om, at man kan finde masser af eksempler på, at der er køkørsel i Danmark, hvor det også vil give rigtig god mening at lave investeringer og bekæmpe trængsel – ingen som helst tvivl om det. Det kan både ske, ved at man vejudvider, og ved at man ændrer adfærd osv. Så det er relevant at kigge på de her ting. Som sagt indgår arbejdsudbud allerede, men det ændrer ikke på, at regeringen er helt enig i, at det her er noget, der skal belyses, og det ønsker vi også at gøre. Så det er korrekt, at det er en meget venlig afvisning, for vi er fuldstændig enige i, at det skal belyses. Det må jeg sige.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for svaret. Jeg er godt klar over, at når vi har det begreb, der hedder den samfundsøkonomiske forrentning af et projekt, så indgår der en lang række faktorer. Jeg tror bare, at det er vigtigt at få highlightet lige præcis det med arbejdsudbud, for det er noget af det, der er afgørende i den politiske debat, også når vi ser længere frem og på behovet for reformer og på, at vi har en økonomi til vores velfærd i fremtiden. Så kan vi spille ind med rigtig meget på transportområdet. Så vil ministeren medvirke til, at vi får highlightet, at der faktisk er rigtig meget at hente på arbejdsudbuddet, hvis vi investerer klogt i vores infrastruktur?

Ministeren.

Jeg synes i hvert fald, det er helt relevant, at vi husker at dekomponere. Når vi taler om en samfundsøkonomisk gevinst ved et givet projekt, uanset om det er en vej eller et stykke jernbane eller en cykelsti for den sags skyld, så har vi en tendens til at fokusere på tallet og ikke så meget på, hvad der er de enkelte komponenter i tallet. Så jeg synes sådan set, det er et meget fornuftigt udsagn, der kommer fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Hvordan vi kan bruge det i praksis, vil jeg meget gerne give nogle overvejelser – helt bestemt.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo altid godt med viden, når man skal tage beslutninger, også om, hvad konsekvenserne af kødannelse er. Men løsningen er jo ikke nødvendigvis at få øget kortlægningen. Løsningen er jo, at vi får investeret i vores veje, så vi kan komme af med kødannelse, om det så er investeringer i motorveje, udvidelse af hovedveje eller nye veje – der er jo masser af muligheder. Så jeg vil egentlig bare stilfærdigt spørge transportministeren, hvornår han indkalder til de her infrastrukturforhandlinger. For jeg kan forstå på medier rundtomkring lokalt i landet, at der er mange socialdemokrater, der så siger, at det bliver i februar måned. Så jeg vil egentlig bare høre, om ministeren kan bekræfte, at der bliver indkaldt til infrastrukturforhandlinger i februar måned.

Ministeren.

Der er ikke sat en dato på, hvornår invitationen lander i hr. Dennis Flydtkjærs indboks. Men det skal vi nok vende tilbage til, når jeg kan sige noget mere specifikt om det. Jeg giver i øvrigt hr. Dennis Flydtkjær fuldstændig ret i, at viden netop er vigtig. Og derfor vil vi selvfølgelig også sørge for, at disse analyser i videst muligt omfang kan indgå i det videre arbejde.

Så er det også klart, at vi helt aktuelt er i gang med en række tekniske gennemgange af forskellige opdaterede vvm-analyser, foranalyser og forskelligt andet, som vi gennemgår med Transportudvalget, og som jo selvfølgelig også er yderst relevante. Og derfor håber jeg selvfølgelig, at man også dér vil kigge ned i den ret fyldige viden, som vi faktisk har til rådighed, og som netop i de her uger er ved at blive opdateret for en række projekters vedkommende.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at det fremgår af det gode beslutningsforslag fra Venstre, at danskernes spilder 83 millioner timer i deres biler hvert år. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på ca. 26 mia. kr. om året. Og derfor kunne det jo være godt at komme i gang med det. Det er jo ikke 26 mia. kr., som vi nødvendigvis skal bruge, men der er jo virkelig også nogle penge at komme efter. Og det betyder noget for folk, der sidder og spilder deres tid – folk, der skal på arbejde og bruge tiden dér, og måske også folk, der kunne være blevet hjemme med deres familier. Og nu er der trods alt gået noget tid siden valget, hvor man aflyste den gamle transportaftale. Så jeg undrer mig lidt over, hvorfor man ikke bare får indkaldt til forhandlingerne, altså om vi ikke bare burde komme i gang.

Ministeren.

Blandt de ting, som vi jo skal bl.a. skal sikre, er, at der også bliver sikret en mulighed for, at de grønne biler, som skal køre på fremtidens veje, f.eks. også kan lades op. Eldrupkommissionen står for at lave to delrapporter. Den første delrapport handlede om, hvordan beskatningen skulle indrettes. Det blev en del af aftalen om en grøn omstilling af vejtransport, desværre en meget smal aftale – jeg havde gerne set, at det var blevet en meget bred politisk aftale. Jeg håber, at aftalen om en grøn mobilitetsplan, som handler om infrastrukturen, bliver bred. Og noget af det, vi skal kigge på, er bl.a. også, hvordan vi sikrer, at der er mulighed for at køre med fremtidens grønne biler. Derfor opfatter jeg det også som naturligt, at Eldrupkommissionen kommer med deres afrapportering af anden del, så vi også kan lade den del indgå i arbejdet med den grønne mobilitetsplan.

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til transportministeren. Den næste ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Thomas Jensen.

Det er et godt og relevant beslutningsforslag, som sætter fokus på et stort transportpolitisk problem, nemlig trængsel og manglende mobilitet på de danske veje. Som Vejdirektoratet sidste år fastslog, koster det det danske samfund 26 mia. kr. om året, og det skal vi selvfølgelig blive klogere på ved at analysere trængslen grundigt og sætte ind med fælles løsninger, så vi afhjælper flest mulige trængselsproblemer. Samtidig skal vi også fjerne mange af de negative effekter, som køkørsel jo har på klima, miljø, bosætningsmuligheder for danske lønmodtagere og virksomheders muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og den barriere, der er for et blomstrende erhvervsliv i hele landet, skal vi kunne sætte ind over for.

Det er en bunden opgave for os transportpolitikere at blive klogere på det og finde fælles løsninger, og som transportministeren allerede har redegjort for, er der jo glædeligvis allerede et projekt i gang i Vejdirektoratet. De er ved at forberede en grundig analyse, og inden for et lille års tid kan de have analysens resultater parat til os, så vi kan tage dem med i fremtidige beslutninger på transportområdet. Med det her forslag kan man sige, og det har ordføreren for forslagsstillerne jo faktisk også udtrykt nede fra salen her i dag, at forslagsstillerne sparker en åben dør ind. Det er glædeligt, at vi er mange, der er interesserede i at få lavet de samme analyser, men altså, vi venter på det analysearbejde, der kommer fra Vejdirektoratet, og på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte det konkrete beslutningsforslag. Og jeg skal hilse fra Det Radikale Venstres ordfører og sige, at ordføreren, hr. Rasmus Helveg Petersen, lige blev optaget af nogle forpligtigelser på et andet ordførerområde, og at Det Radikale Venstre, ligesom Socialdemokratiet, heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen

Tak for det, og tak til hr. Thomas Jensen for den venlige afvisning. Jeg kan godt høre, at vi er på vej til at sparke en åben dør ind, men vi vil gerne sikre os, at døren står på vid gab, så vi virkelig får fremmet vores mobilitet. Derfor vil jeg spørge hr. Thomas Jensen, om han ikke kan se idéen i, at vi kommer et spadestik dybere og længere ned end de tal, vi har, med 26 mia. kr. osv. – det er jo i sig selv rystende – så vi kommer ned i materien. Vil det ikke bidrage til, at vores gode venner ovre i Finansministeriet, lige her ved siden af, letter låget lidt på statskassen og sikrer, at vi investerer det fornødne i vores infrastruktur? Det er jo egentlig det, det handler om.

Vi er jo i konkurrence med alverdens andre gode politikområder, men hvis vi grundlæggende ikke investerer nok i vores infrastruktur, bliver vi jo et fattigere land. Det kan vi jo se på de her tal. Så kan hr. Thomas Jensen ikke se idéen i, at vi kommer lidt dybere ned i det her? Og kunne man forestille sig, at vi kunne lande det her med en beretning i udvalget, hvori vi prøver at samle os forud for de kommende forhandlinger?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Kristian Pihl Lorentzen i, at vi skal blive klogere på det her. Det er jo også det, som jeg forstår at det arbejde, som Vejdirektoratet sætter i gang med yderligere dybdegående analyser, kan give os en større viden om, altså om, hvor problemerne kommer fra, og hvor vi kan sætte ind for at løse de problemer. Så på den måde tror jeg på, at vi får et godt beslutningsgrundlag for vores fremtidige forhandlinger – altså på baggrund af det arbejde, som Vejdirektoratet laver.

Jeg vil også sige, at når det er dokumenteret her, at det er 26 mia. kr. om året, er det et stort samfundsproblem. Derfor er jeg også sikker på, at man også i den røde bygning, Finansministeriet, vil være glad for, at vi kommer med velunderbyggede argumenter, når vi siger, at der er behov for at sætte ind på de her områder.

Så til processpørgsmålet om, om der skal laves en beretning i Transportudvalget: Lad os se på det; jeg er ikke hundrede procent afvisende, for hvis vi er enige, er det da altid godt, at vi kan få det ned på skrift. Men lad os se på i udvalget, hvad der er af forslag til tekster.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det sidste. Det synes jeg er konstruktivt. Vi er jo ikke ude på at bide regeringen i haserne på det her punkt, selv om de egentlig fortjener det. Vi har ventet længe på de her forhandlinger. Men vi er ude på, at der kommer til at ske noget, som også hr. Dennis Flydtkjær var inde på. Det tror jeg at mange danskere er. Derfor vil jeg bare forsøge at formulere en beretning, som ikke er en slå nogen i hovedet-beretning, men en beretning, der er konstruktiv og leder frem mod de fælles ting, jeg tror vi faktisk kan enes om. Så gør vi et forsøg, og jeg hører, at ordføreren er villig til at se konstruktivt på det.

Ordføreren.

Tak. Vi skal nemlig ikke skrive os væk fra hinanden, og jeg synes også, det er rigtig glædeligt, at det er Venstres ordfører, der siger det. For man kan sige, at den her pukkel med 26 mia. kr. i tabt fortjeneste i det danske samfund hvert år er efter en lang årrække med borgerlige regeringer og efter en lang årrække med en investeringsplan, som blev vedtaget under en borgerlig regering. Der kan man sige, at vi ikke er kommet dybt nok ned og har løst de problemer. Derfor er det rigtig glædeligt, hvis vi fremadrettet kan være klogere i fællesskab og i fællesskab træffe gode beslutninger, der får nedbragt det her samfundstab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, når vi lige har fået gjort klar til det. Værsgo, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak. Som før nævnt, også af de to foregående ordførere og af ministeren, så handler det her om køkørsel og om kortlægning af konsekvenserne af det. De er der, og jeg sidder og tænker: Kender vi ikke allerede konsekvenserne af, at man sidder meget i kø? For det fremgår jo egentlig meget godt af beslutningsforslaget, hvor der henvises til en rapport fra Vejdirektoratet, som bl.a. siger, at der er forsinkelser og køkørsel på vejene for det, der svarer til 360.000 timer hver dag. Det svarer til 83 millioner tabte køretøjstimer om året. Og som det også er fremgået af debatten, har det et samfundsøkonomisk tab på 26 mia. kr. om året. Så vi ved sådan set godt, hvad konsekvenserne er, og det er en skidt ting for vores samfund – både økonomisk, men sådan set også for folks tid, i forhold til at de i princippet bare sidder og kigger ud i luften, hvor de jo lige så godt kunne have været på arbejde eller have været hjemme ved deres familier, eller i hvert fald selv have prioriteret tiden. Det fremgår jo sådan set også af mange af de undersøgelser, som jeg er bekendt med, og som man laver, når man skal udvide en vej, altså vvm-undersøgelserne, hvor der er sådan en beregning på den samfundsøkonomiske forrentning, og man kigger også på, hvor meget tid man eventuelt kan spare som bilist, når man transporterer sig fra a til b.

Så jeg medgiver fuldt ud, at der er store problemer med køkørsel rundtomkring i vores land, men jeg ser nu altså ikke, at en løsning er en ekstern undersøgelse med mere skrivebordsarbejde, hvor man får kortlagt tingene. Altså, løsningen er jo, at vi får besluttet, hvor vejene skal gå henne. Hvor skal de udvides? Hvor skal de eventuelt nyetableres? Hvor skal der ligge nye motorveje? Det er en løsning på køkørslen, ikke mere skrivebordsarbejde.

Derfor synes jeg egentlig også, at løsningen på det er, at vi får regeringen til at indkalde til de her infrastrukturforhandlinger. Det ved jeg også at forslagsstillerne er enige i. Vi havde jo sådan set en god infrastrukturplan fra før valget. Den er der så ikke flertal for nu, og sådan er demokratiet. Men vi mangler så, at der bliver indkaldt til en ny forhandling.

Så i stedet for at støtte det her forslag vil jeg egentlig foreslå, at vi i stedet for laver en fælles beretning, hvor vi pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger. Det kunne jo være inden udgangen af februar. Vi kender jo alle sammen vejprojekterne. Vi ved godt, hvor der er problemer med køkørsel, og hvor der er brug for at der bliver investeret. Så den udfordring, vi har, er jo ikke at få flere rapporter om køkørslen. Udfordringen er, at vi skal have regeringen til at indkalde til de her forhandlinger, så vi kan komme i gang.

Så jeg vil egentlig prøve at foreslå, at vi afsøger i udvalgsarbejdet, om vi kan få lavet en fælles beretning, hvor vi pålægger regeringen at få indkaldt til de her forhandlinger, eventuelt inden udgangen af februar; det kunne også være marts, det er ikke afgørende for mig, men at vi kommer i gang, synes jeg da er helt afgørende.

Så det skal være mine ord herfra: at vi skal prøve at få lavet en infrastrukturplan og få gang i nogle investeringer i stedet for at lave flere rapporter.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for den meget venlige tale. Det er lige præcis det, jeg gerne vil frem til: at vi prøver at lande en beretning, hvor vi prøver at samle os om det her – ikke at der nu skal iværksættes en masse skrivebordsarbejde, lad os blive fri for det, det er ikke det, jeg lægger op til her. Men det er for at lægge op til at få highlightet, bl.a. over for det pæne røde hus her lige ved siden af, at der faktisk er meget på spil; ikke kun det her nøgne tal på 26 mia. kr. og de samfundsøkonomiske tal for hvert projekt, for dem har vi. Men vi skal et spadestik dybere, og jeg ved, der ligger noget arbejde. Der er nogle, der har gjort gode forsøg på at få highlightet arbejdsudbuddet, men vi skal også have de klimamæssige effekter med ud fra den forudsætning, at det er grønne biler. For der er nogle, der kommer til at sige: Vi må sandelig ikke investere i veje, for de er sorte. Og sandheden er jo, at det skal være grønt fremover, så det er de ting der, jeg godt lige vil et spadestik dybere ned i, og det skal ikke være et langvarigt skrivebordsarbejde. Jeg forestiller mig, at det højst må tage en måned, for vi skal i gang med at forhandle.

Ordføreren.

Som vi også var inde på i debatten, er det godt, at vi har viden om de projekter, vi sætter i gang, både i forhold til klimaet og i forhold til arbejdsudbuddet – eller at man vælger at bruge det som fritid. Det tror jeg også mange vil gøre, fordi man ikke spilder tiden på vejene, og det synes jeg kun er godt; altså at minimere den tid.

Men jeg synes bare, at vi har viden. Altså, det fremgår af de vvm-undersøgelser, som er forberedende, i forhold til at vi kan tage nogle gode beslutninger om, hvilke vejprojekter der skal laves. Og der står der jo, hvad man kan spare af tid. Altså, vi kender jo begge to det lokale projekt i Vestjylland, projektet fra Herning til Ringkøbing, og der står jo helt konkret, hvad man kan spare i tid, hvis man kører fra Herning til Ringkøbing, hvis der kommer 2+1-vej. Så jeg føler mig altså godt dækket ind i forhold til viden. Jeg mangler tværtimod, at vi får handling, og at vi får sat nogle projekter i gang.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jamen jeg føler mig også godt dækket ind med hensyn til enkelte projekter. Jeg kan stort set listen fra hele Danmark i søvne. Men det, der er idéen her, er jo netop at få fokus opadtil – over vores niveau som transportordførere – på, at her er der faktisk rigtig meget at hente, hvis vi investerer klogt i det. Og det er de tal, jeg gerne vil have frem. De enkelte projekter er velbelyste, og vi ved godt, hvad for nogle vi burde have bygget for længe siden.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne anerkende. Jeg har også den tjans at være skatteordfører, hvor man jo tit snakker om arbejdsudbuddet, hvis man sænker skatten. Men man er også nødt til at tænke på, hvad det har af betydning for arbejdsudbuddet, hvis man faktisk kan bruge tiden på at arbejde i stedet for at ligge i køkørsel. Og det glemmer man jo tit, altså at der er andre ting, der påvirker folks lyst til at arbejde – også bare i forhold til mobilitet: Vil man tage et arbejde 100 km væk, hvis man skal bruge 3 timer på det? Det vil man ikke, men er der en motorvej, hvor man måske kan nøjes med 50 minutter, ja, så vil man måske godt.

Så der er nogle gevinster i samfundet, der skal være en del af den her debat, og jeg anerkender fuldt ud, at det også er det, man gerne vil med det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste ordfører, jeg kan se er til stede i salen, er Enhedslistens ordfører, hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Køkørsel er et problem, ligesom i alle andre tilfælde, hvor der bliver kørt for meget i bil. Men at Venstre vil bruge 2 mio. kr. på at belyse et problem, som vi allerede i dag har detaljeret viden om, finder vi unødvendigt. Der er allerede lavet adskillige analyser, som viser konsekvenserne af køkørsel, og ærlig talt tror jeg ikke, vi kommer en løsning på problemet nærmere ved endnu en analyse. De 2 mio. kr. skulle hellere bruges på at se på, hvad vi faktisk kunne gøre ved de problemer, vi oplever derude.

Her tænker jeg selvfølgelig ikke på mere asfalt, hvilket efter Enhedslistens opfattelse er en blindgyde, som blot fører til mere trafik på vejene og igen flere biler. Vi skal en anden vej, og her vil jeg måske lidt overraskende for nogen pege på en analyse lavet af Dansk Industri. Her blev det konkluderet, at hvis vi bare får 10 pct. flere op på cyklen, vil det have en positiv effekt på trængslen på vejene, antallet af sygedage og samfundsøkonomien i det hele taget. Antallet af trængselstimer vil alene i hovedstadsområdet falde med 6 pct., og antallet af sygedage vil falde med 266.000, hvoraf 112.000 vil være arbejdsdage, og samfundsøkonomisk vil der være tale om en gevinst på 1,5 mia. kr. om året.

Enhedslisten kan altså ikke støtte forslaget, men ser frem til en videre dialog om, hvordan vi får mindre trængsel på vejene ved at give danskerne reelle og grønne alternativer til bil. Derudover skal jeg også hilse fra SF og sige, at de ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak til Enhedslistens ordfører, som kom til at tale om reelle grønne alternativer til bilen. Anerkender Enhedslisten ikke, at biler vil være grønne i fremtiden?

Ordføreren.

Selvfølgelig kommer vi i fremtiden til at få grønne biler, men det betyder jo ikke, at biler går fuldstændig i nul. Men udfordringen er, at hvis vi blot propper grønne biler ind på vejene, vil det jo ikke ændre på de problemer, der er i forhold til kødannelse, og det vil heller ikke ændre på, at hvis man eksempelvis bygger en hærvejsmotorvej eller påbegynder andre store motorvejsprojekter, vil det give store problemer for den natur, der er.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen

Jo, jo, og det skal vi selvfølgelig tage højde for og kompensere for, men det er mere, at jeg i debatten hører, at man ligesom ikke anerkender, at bilen bliver et grønt transportmiddel. Fremtidens tog kommer forhåbentlig også til at køre på grønne drivmidler, men der vil stadig væk skulle bruges noget energi til at få toget til at accelerere. Så vil Enhedslisten anerkende, at når vi ser 15-20 år frem i tiden, vil bilparken være grøn, og at vejene dermed vil være grønne?

Ordføreren.

Ja, men der går desværre et par år, før vi er der, hvor alle bilerne er grønne – det har vi presset på for rigtig længe. Men essensen af det er jo også, at det ikke løser problemerne med trængsel, for så kommer vi bare alle sammen til at holde i kø i grønne biler i stedet for, og det vil ikke have den samfundsøkonomiske gevinst, som det burde have. Så derfor vil vi langt hellere kigge på, hvordan vi faktisk kan lave en kollektiv trafik i verdensklasse, og hvordan vi faktisk kan lave et finmasket cykelstisystem, så alle dem, der kører korte ture, kan tage cyklen i stedet for.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg medgiver fuldt ud, at kollektiv trafik kan være en del af løsningen på den her udfordring med køkørsel, men nok ikke hele løsningen, for det er ikke alle, der bor tæt på en S-togsstation eller andre ting. Så det er nok en kombination af begge dele, og jeg tror egentlig også, at Enhedslisten godt ved, at det kan være det.

Men jeg vil egentlig bare spørge, om Enhedslisten vil være med på at lave en beretning, hvor vi pålægger regeringen, at man får indkaldt til de her forhandlinger, for det kræver jo trods alt, at vi handler for at få Enhedslistens ønsker om mere kollektiv trafik opfyldt. Og så længe vi ikke bliver indkaldt til forhandlinger, kan vi jo ikke handle. Så selv om vi kan have forskellige prioriteter, tænker jeg, at vi kunne mødes om at få gang i de her forhandlinger, som vi jo sådan set alle sammen ønsker.

Ordføreren.

Vi har efterhånden ligesom ordføreren for Dansk Folkeparti ventet længe på, at de her forhandlinger skal starte. Som jeg kan forstå på ministeren, er man jo i gang med det store forberedende arbejde, og det synes jeg er værd at vente på. Vi har brug for et kvalificeret grundlag for at kunne lave de store infrastrukturprojekter, som der skal ligge for de næste 10 år.

Værsgo.

Der er jo ingen, der forventer, at vi skal være uforberedte, og at vi ikke skal gøre os klar til forhandlingerne. Men i forbindelse med mange af de her projekter er der vvm-undersøgelser, der ligger klar, og det har de jo gjort i årevis. Det er lige før, problemet er, at de bliver forældet, og at vi skal have ny viden. Så handler det ikke mere om, at vi faktisk bare kommer i gang med det? Og så kan det godt være, at det tager tid at blive færdig med det; men så længe vi egentlig bare går og venter – og nu har vi et beslutningsforslag om at lave rapporter og andre ting – så kommer der i hvert fald ikke til at ske noget, lige meget om det så er veje eller det er kollektiv trafik, man ønsker.

Ordføreren.

Som jeg forstår ministeren, skal vi i gang inden for de nærmeste par måneder, og jeg tænker ikke, at det er det, der kommer til at gøre den helt store forskel. Så jeg har en smule tålmodighed endnu at bruge af.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, og mange tak til Venstre for at have fremsat det her forslag. Det anerkender jeg meget. Der er jo flere ting i det her, der er vigtige. Der er arbejdsudbuddet, som betyder rigtig, rigtig meget. Jeg kommer jo selv fra en del af landet, hvor vi også har store yderområder, men yderområder, hvor der ligger rigtig, rigtig mange virksomheder, som eksporterer rigtig, rigtig mange varer. Derfor betyder det også rigtig meget, at vi får kigget på en bedre infrastruktur i yderområderne. Det være sig i Sydjylland, hvor jeg kommer fra, men egentlig over hele landet. Det være sig på Lolland, hvor man kigger på et fremskudt færgeleje, således at man kan komme hurtigere til og fra Langeland med en elfærge og derfor kan få noget mobilitet på tværs dernede. Det kan sådan set være over hele landet, og det betyder rigtig, rigtig meget for den sammenhængskraft, der skal være i vores land.

26.000 mio. kr. holder vi i kø for om året. Det er voldsomt, voldsomt meget; 26 mia. kr. er virkelig mange penge. Det er klart, at det bør der kigges på, og jeg vil egentlig godt stille mig op og støtte Venstres forslag. Jeg synes, det er et godt forslag. Der er lidt omkring datoen med den 1. juli 2021, som måske er lidt langt fremme, i forhold til hvornår vi i hvert fald påbegynder de her forhandlinger, som vi forhåbentlig og formentlig gør en gang i løbet af marts måned, men jeg er glad for at høre ordføreren fortælle, at det maks. måtte tage en måned. Det betrygger mig en del.

Det kommer nok som en kæmpestor overraskelse for de mange begavede mennesker, der sidder i salen i dag, men jeg kan jo rigtig godt lide tal, og derfor er jeg i stand til at tælle til 90. Og så kan jeg jo godt se, at det her kommer hr. Kristian Pihl Lorentzen ikke igennem med, men jeg glæder mig rigtig, rigtig meget over, at der bliver lavet en beretning over det her. Det kan jeg fornemme at der gør, så det stiller jeg mig rigtig positiv over for. Mange tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg synes jo, at det er positivt, at vi igen drøfter infrastrukturinvesteringer. Jeg spurgte selv ministeren om det i spørgetiden i går. Vi sidder nogle stykker og tripper rigtig meget, for det haster.

Jeg er egentlig rimelig godt klædt på, synes jeg, til at gå til de her infrastrukturforhandlinger. Vi har et rimelig godt overblik over, hvor det er, der mangler udvidelse af vejnettet, og hvad det er for nogle prioriteringer, der er med hensyn til brugerbetaling eller trafikal ligestilling osv. Jeg synes faktisk, at vi har et rigtig godt overblik.

Så jeg vil egentlig lægge mig lidt i slipstrømmen af det, som Dansk Folkepartis ordfører sagde tidligere. Jeg synes jo godt, at vi kan lave en beretning, hvor vi siger, at nu vil vi altså gerne indkaldes til de her forhandlinger, for det haster. Altså, vi har jo motorvejsstrækninger, hvor der sker dødsulykker, og vi har jo motorvejsstrækninger, hvor der er massiv køkørsel. Og som de tidligere ordførere også har nævnt, mister vi både arbejdstid og i øvrigt desværre også menneskeliv på, at det her bliver trukket i langdrag. Så lad os nu komme i gang.

Så vi bakker op om, at vi laver en beretning, hvor vi simpelt hen sætter en stor, fed streg under, at der skal indkaldes til de her forhandlinger, så vi kan komme i gang. Det vil være indstillingen herfra.

Mange tak for det. Og der ikke nogen korte bemærkninger, så nu er vi igennem ordførerrækken blandt dem, der er til stede. Den sidste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke ministeren og mine ordførerkollegaer for den forholdsvis positive modtagelse af forslaget og for den debat, som ligger i det. Og det er vel egentlig debatten, som det også er vigtigt at holde gang i. For vi, der brænder for transportpolitik – og det gør vi transportordførere og ministeren jo som udgangspunkt – har en pligt til at holde det her på dagsordenen. Der skrives rigtig meget i aviserne om alverdens politikområder, og det er udmærket, men vi er også nødt til at holde det her på dagsordenen, for der er jo ingen tvivl om, at Danmarks mobilitet er afgørende for vores vækst og vores velstand og dermed for vores velfærd på længere sigt, og det er vi sat i verden for at pege på. Og derfor synes jeg, det er rigtig godt, vi har haft en runde omkring det her som opvarmning til de kommende forhandlinger. Og vi kan jo høre, at vi ikke står langt fra hinanden. Altså, det kan godt være, at der er forskel på, hvad vi vil lægge vægt på, og hvilke løsninger vi vil have. Man vi er jo enige om, at det ikke er et enten-eller. Det er jo kombinationsløsninger; det er både-og; det er sammenhængende transportkæder osv. Vi har erhvervstransport, som vi skal tilgodese. Vi har en persontransport, hvor den individuelle transport står stærkt ude i landområderne, men hvor den kollektive transport er knusende stærk i de tæt befolkede områder. Så der er jo vidt forskellige vilkår og formål rundtomkring i landet, og det er alt det, vi skal have snøret sammen i en god aftale. Så det er udmærket.

Men tilbage står – og det er jo dagens hovedtema – at vores mobilitet er faretruende lav. Altså, det kan vi se. Når vi taber så mange milliarder om året, er det jo penge, der fosser ud af statskassen, bogstavelig talt, eller i hvert fald ud af samfundskagen, som vi kunne have brugt bedre på noget andet. Men det er jo også livstid; det handler også om folks livstid. De sidder alt for lang tid i trafikken, hvor de kunne komme tidligere hjem til deres børn eller bruge en lille smule mere tid på arbejde, hvis der var brug for det. Så derfor skal vi have gjort noget ved det, og det er jeg glad for at vi er enige om.

Jeg tror, at vi enige om, at det er utrolig vigtigt at fokusere på et sammenhængende Danmark i bedre balance. Og der er infrastruktur jo netop velegnet til det. Der var jo den navnkundige Venstrehøvding Christen Berg dengang, da man tilbage i 1980'erne talte om en mulig jernbane til Skagen, altså mellem Frederikshavn og Skagen. Det fik man så analyseret, man fik lavet nogle beregninger, og så viste de her tal jo, at det ikke var en særlig god idé rent økonomisk; det var faktisk en dårlig forrentning. Og så var det, at Christen Berg sagde de navnkundige ord: Da jeg bedre kan lide skagboer end nationaløkonomiske beregninger, så skal vi have den jernbane. Og den kom så. Så det var et eksempel, hvor man i hvert fald investerede med det for øje, at Danmark skal hænge sammen, og banen til Skagen, der i dag er en blomstrende havneby med et stort erhvervsliv, har jo faktisk været en succes. Så vi skal nogle gange også investere, for at vores land hænger bedre sammen.

Men det, jeg får ud af debatten her, ud over at vi har fået fokus på det, er, at vi er enige om, at vi ud over de nøgne økonomiske tal i forhold til forrentninger på hvert enkelt projekt skal have frem i lyset, hvad der er at hente i forhold til arbejdsudbuddet ved at foretage nogle investeringer. Vi skal have frem, hvilke klimamæssige effekter der er, ved at vi har køkørsel, for det koster selvfølgelig på klimaet, når bilerne står og brænder drivmidler af uden at køre fremad. Og så vil jeg gøre et forsøg på at lave en ordentlig beretning, som kan snøre det her sammen i forhold til nogle mål og nogle holdninger omkring det her, og som også udadtil kan være med til at signalere, at vi faktisk på tværs af partier er enige om, at Danmarks mobilitet betyder rigtig meget, og at vi fremover satser på grøn mobilitet, og at vi fremover satser på at binde Danmark endnu bedre sammen, så alle dele af Danmark kan komme til at bidrage med vækst og jobskabelse, og ikke bare i de store byer, hvor det buldrer derudad i øjeblikket. Vi skal have alle vognene med på det danske tog.

Så jeg synes, det har været en fin debat, og nu vil jeg så prøve at lave et udkast til en beretning, som jeg håber og forventer vil blive positivt modtaget. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.