Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111
Offentligt
2338993_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 4
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 2 og 3 oplyse, hvordan beslutnings-
grundlaget og beslutningsprocessen adskiller sig i den konkrete sag om den nye
private læreruddannelse fra enten historiske fortilfælde, eksempelvis den fri lærer-
uddannelse i Ollerup, eller etableringen af nye offentlige videregående uddannel-
sesinstitutioner?
Svar
Nærværende beslutningsforslag adskiller sig fra lovgivningsprocessen i 1980 ved-
rørende Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium på flere punkter.
Først og fremmest var der i 1980 tale om to etablerede institutioner med velkendte
placeringer og uddannelser, som var blevet udviklet over en årrække. Eksempel-
vis havde staten i perioden 1972-1980 ydet støtte til to fireårige uddannelsesfor-
søg på Det Nødvendige Seminarium.
Desuden beskrev lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte til Den Frie Lærerskole
og Det Nødvendige Seminarium en række krav, som de to institutioner skulle op-
fylde for at kunne modtage statsstøtte. Det fremgik således af § 1 i loven, at støt-
ten til de to institutioner blev ydet under betingelse af:
1. At institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af un-
dervisningsministeren,
2. At institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er fastlagt af un-
dervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og
3. At institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.
Nærværende beslutningsforslag indeholder kun delvist tilsvarende krav til den nye
institution "Den frie læreruddannelse".
Der henvises til svar på spørgsmål 2 og 3 for så vidt angår etableringen af nye of-
fentlige videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser.
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
208989
Side 1/2
B 111 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen adskiller sig i den konkrete sag om den nye private læreruddannelse, til uddannelses- og forskningsministeren
2338993_0002.png
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2