Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvad de normale faglige kvalitetskrav og politiske
beslutningsprocesser er, når der etableres nye uddannelsesinstitutioner og
uddannelsesprogrammer i Danmark?
Svar
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Det er ikke ofte, at der etableres helt nye private eller offentlige videregående ud-
dannelsesinstitutioner her i landet, jf. svar på spørgsmål 2. Når det gælder etable-
ringen af en ny offentlig videregående institution, vil en sådan som hovedregel
være omfattet af bl.a. en central institutionslovgivning, der vedtages i Folketinget.
F.eks. blev etableringen af professionshøjskolerne, som tog udgangspunkt i eksi-
sterende institutioner, vedtaget i Folketinget i 2007.
Der findes ikke et system i Danmark, hvor private uddannelsesinstitutioner og pri-
vate uddannelser på videregående niveau er omfattet af central regulering, akkre-
ditering og tilsyn. Derfor foreligger der ikke en procedure for håndteringen af en
sådan situation. På den måde adskiller det videregående uddannelsesområde sig
fra grundskoleområdet, hvor der er en lang tradition for frie og private skoler ved
siden af folkeskolen.
Uddannelses- og forskningsministeren har i dag ingen generel hjemmel til at ud-
stede regler for private uddannelser - på nær i forhold til SU-godkendelse. I for-
længelse heraf har ministeren heller ingen generel tilsynsforpligtigelse med de pri-
vate udbud. Det er dog ekspliciteret i lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelse, at ministerens tilsynsforpligtelse også gælder Den Frie Lærer-
skole i Ollerup, selvom institutionen kun er omfattet af et mindre antal af lovens
bestemmelser.
Det nuværende regelgrundlag giver alene uddannelses- og forskningsministeren
generel mulighed for at godkende offentligt anerkendte uddannelser fra de eksi-
sterende offentligt anerkendte institutioner, der er omfattet af institutions- og ud-
dannelseslovgivningen. Det samme gør sig gældende i forhold til reglerne om eks-
tern kvalitetssikring af institutioner og uddannelser, dvs. akkreditering.
Ref.-nr.
208989
Side 1/2