Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111
Offentligt
2339031_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 10
Vil ministeren oplyse, om der med beslutningen om at starte en ny privat
læreruddannelse samtidig skabes præcedens for at etablere tilsvarende private
videregående uddannelsesinstitutioner inden for samme fagområde, eksempelvis
inden for de pædagogiske og sociale uddannelser? Vil ministeren supplerende
oplyse, om der er nogle overvejelser omkring denne problemstilling?
Svar
Det er min vurdering, at etableringen af institutionen "Den frie læreruddannelse"
ved lov i høj grad risikerer at skabe præcedens for, at andre initiativgrupper kan
søge at skabe politisk opbakning til økonomisk støtte til parallelle videregående
uddannelsesinstitutioner med en særlig profil.
Andre private uddannelsesinstitutioner vil ligeledes kunne påberåbe sig forskels-
behandling, hvis de ikke opnår samme rettigheder, da beslutningsforslaget ikke in-
deholder beskrivelser af hverken institutionen eller uddannelsen eller opstiller krav
og forudsætninger for statens ydelse af tilskud.
Det kan eksempelvis være nye eller eksisterende institutioner med et særligt religi-
øst eller filosofisk udgangspunkt.
Denne præcedens - i fald den bliver skabt - vil betyde et grundlæggende brud
med, hvordan vi organiserer, etablerer og placerer videregående uddannelser i
Danmark.
Beslutningsforslagets princip om, at institutionen "Den frie læreruddannelse" skal
have faste grundtilskud og aktivitetsbestemte tilskud på samme grundlag som de
professionshøjskoler, der udbyder læreruddannelsen, kan også forventes at skabe
præcedens. Den Frie Lærerskole i Ollerup modtager eksempelvis ikke helt de
samme tilskud som professionshøjskolerne, men institutionen har modsat de of-
fentlige uddannelsesinstitutioner ret til at opkræve betaling for deltagelse i under-
visningen mv. af den studerende.
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
208989
Side 1/2
B 111 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om der med beslutningen om at starte en ny privat læreruddannelse samtidig skabes præcedens for at etablere tilsvarende private videregående uddannelsesinstitutioner indenfor samme fagområde, til uddannelses- og forskningsministeren
2339031_0002.png
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2