Til beslutningsforslag nr.
B 111
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 26. februar 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af privat læreruddannelse
[af Kristian Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Jelved (RV), Katarina Ammitzbøll (KF) og Simon Emil Ammitzbøll-
Bille (UFG) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Venstres, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Det Kon‐
servative Folkepartis, Nye Borgerliges, Liberal Alliances og
Alternativets medlemmer af udvalget og Simon Emil Am‐
mitzbøll-Bille (UFG) har stillet 1 ændringsforslag til beslut‐
ningsforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (V, DF, RV, KF, NB, LA, ALT og Si‐
mon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslutnings‐
forslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG))
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil
stemme imod det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Alternativet og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Venstres, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Det Kon‐
servative Folkepartis, Nye Borgerliges, Liberal Alliances og
Alternativets medlemmer af udvalget og Simon Emil Am‐
mitzbøll-Bille (UFG) er glade for opbakningen til tankerne
bag Den frie læreruddannelse. Samtidig hilser flertallet den
generelle debat om læreruddannelsen, som dette forslag har
givet anledning til, velkommen. Flertallet anser skabelsen
af Den frie læreruddannelse som et både-og i forhold til
debatten om at forny og forbedre den eksisterende lærerud‐
dannelse. Grundskolen er vigtig for vores børns udvikling
både fagligt og menneskeligt, og derfor er det godt, at der er
kommet ny energi ind i debatten om rammerne for lærerud‐
dannelsen.
Den frie læreruddannelse skal kunne optage alle kvalifi‐
cerede og interesserede studerende uden hensyn til alder og
etnisk eller religiøs baggrund.
Der er ikke med dette beslutningsforslag taget stilling
til en geografiske placering af Den frie læreruddannelse,
da det er vigtigt for flertallet, at der er et lokalt ejerskab
bag uddannelsen og en skolekreds eller et repræsentantskab,
som vil stå for den detaljerede udformning af uddannelsen,
ansættelsen af en ledelse og samarbejdsaftaler med andre
uddannelses- og kulturinstitutioner m.v. En kommende pla‐
cering skal derfor ske efter anbefaling fra en skolekreds eller
et repræsentantskab.
Der lægges vægt på, at Den frie læreruddannelse skal
have et højt fagligt grundlag og stærke samarbejdsrelationer.
Den frie læreruddannelse skal etableres som en selv‐
stændig, selvejende institution i lighed med højskoler og
lign. Dermed vil Den frie læreruddannelse have mulighed
for at opkræve betaling, modtage fondsmidler og ledes af
en bestyrelse, som er ansvarlig over for en skolekreds eller
et repræsentantskab. Det skal samtidig være muligt for den
kommende hjemkommune at yde den samme støtte som til
en uddannelse under lov om professionshøjskoler.
Når der er skabt en skolekreds eller et repræsentantskab,
som ønsker at etablere og drive Den frie læreruddannelse,
skal de fremsende deres ansøgning og plan for uddannelsen
til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Såfremt flere sko‐
lekredse eller repræsentantskaber fremsender ansøgning om
etablering af Den frie læreruddannelse, vil udvalget træffe
beslutning om, hvor uddannelsen skal etableres m.m., jf.
denne betænkning, og herefter skal regeringen fremsætte et
konkret lovforslag til udmøntning af beslutningen.
AX025871