Allerførst vil jeg gerne sige tak for en rigtig god debat og særlig en tak til Uffe Elbæk for at komme med kritiske og konstruktive forslag undervejs – mest kritiske, men faktisk også konstruktive. Jeg vil gerne sige tak til ministeren for at komme med udfordrende spørgsmål og til Socialdemokratiets ordfører for også at spørge os undervejs. Det er jo derfor, at der fra førstebehandlingen til betænkningsbidraget er sket en udvikling.
Jeg håber virkelig ikke, at folketingsmedlemmer synes, at det er et nederlag, at man under udvalgsarbejdet forbedrer og udvikler et forslag til at komme videre. Efter min ringe opfattelse er det faktisk det, som udvalgsarbejdet går ud på, og hvis man læser Folketingets forretningsorden, vil man vide, at ved anden- og tredjebehandlingerne er der afsat langt mere taletid, end der er ved førstebehandlingerne, fordi det er efter udvalgsarbejdet, man har haft mulighed for at dykke ned i materien og kigge på det. Derfor er jeg ikke på nogen måde ked af, at vi har en diskussion nu her i dag om forslaget, for jeg synes også, at udvalgsarbejdet har kvalificeret beslutningsforslaget. Det har fået os til at præcisere nogle ting, som vi ikke var skarpe nok på fra starten, og det er lige præcis sådan, et udvalgsarbejde skal være – især når det er et beslutningsforslag, som lige om lidt bliver vedtaget.
Så er der også en anden grund til, at jeg gerne vil sige tak. Jeg vil gerne sige tak, fordi vi nu drøfter ånd og åndsfrihed. Vi drøfter dannelse. Hvad er dannelse? Hvad bygger dannelse på? Hvad vil vi med dannelse? Vi snakker om frihed, frihed i vores uddannelsessektor, men også frihed i bredere forstand. Hvad skal det offentlige egentlig tage sig af, og hvad kan man overlade til private? Og det synes jeg er rigtig glimrende, og det håber jeg vi vil blive ved med at gøre – ikke bare i det her spørgsmål, men i en lang række andre spørgsmål.
Så taler vi om uddannelse for vores børn, og hvad det er, vi gerne vil have lærerne skal kunne tilbyde vores børn. Hvordan skal de kunne forme dem både fagligt, men også menneskeligt? Og hvordan får vi lærere til at være de rollemodeller, som jeg tror vi alle sammen har mødt undervejs i vores uddannelse og karriere; jeg har i hvert fald. Jeg har mødt en lang række stærke rollemodeller i min tid i skolen, som har været med til at forme mig til den, jeg er. Nogle af dem vil ikke være lige begejstrede for resultatet. Det skal jeg nok selv tage ansvaret for, men jeg kan sige, at lærere har betydet utrolig meget, og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere det her.
Jeg er også meget enig i det, ministeren siger til sidst om, at diskussionen omkring læreruddannelsen ikke må stoppe her. Sagen er jo bare, at vi ikke har drøftet læreruddannelsen særlig meget siden regeringsskiftet. Jeg håber virkelig, at vi alle sammen, alle os, der har været aktive i debatten her, vil blive ved og tage de her diskussioner med videre, når vi forhåbentlig kommer til at diskutere den offentlige læreruddannelse på professionshøjskolerne fremadrettet.
Jeg er af den klare opfattelse, at vi i fællesskab kan løfte det både med en fri læreruddannelse, med Den Frie Lærerskole i Ollerup og med de offentlige læreruddannelser, for jeg tror på mangfoldigheden i vejene til at blive lærer. Jeg tror på, at der kan være mere end én måde at blive en rigtig dygtig lærer på, og jeg tror, at den frie læreruddannelse vil have mulighed for at kunne tiltrække nogle, som ønsker at være lærer, men som ikke kan se sig selv i den nuværende måde at blive uddannet til lærer på. Derfor håber jeg på, at det her vil være med til at skabe endnu flere unge, der interesserer sig for læreruddannelsen, som gerne vil søge ind, og som meget gerne vil være med til at undervise vores børn.
For er det, vi alle sammen er interesseret i, ikke, at der vil være nogle flere, der søger den vigtige gerning at være lærer? Det er i hvert fald en af de ting, der var medvirkende til, at jeg tog initiativet til at skrive beslutningsforslaget. Jeg så gerne, at vi fandt en vej til, at flere af de unge, der skal i gang med en uddannelse, vælger at blive lærer. Men vi må jo bare konstatere i dag, at de har fravalgt den offentlige læreruddannelse.
Der er rigtig mange dygtige folkeskoler, og der er rigtig, rigtig mange dygtige folkeskolelærere, men jeg tror på, at der er flere veje til at blive en god lærer, og jeg tror på mangfoldigheden og på, at man kan inspirere hinanden og lave en gensidig befrugtning af hinanden – det, som fru Marianne Jelved kalder en ædel kappestrid.
Jeg ved, at hr. Uffe Elbæk har været utilfreds med nogle af de besvarelser, der er kommet i udvalgsarbejdet, men det, der jo er lidt mærkeligt ved sådan et beslutningsforslag, er, at man som medlem af udvalget skal spørge ministeren, der så skal svare, men at man jo ikke spørger forslagstillerne, om vi er enige i de tanker og andet, der har været.
Det er rigtigt, at hr. Uffe Elbæk havde kontaktet mig for at høre om de tanker, der var, og fik tilsendt et af de flere grundlag, der har været fra det oprindelige. Jeg kan ikke huske, om jeg gav notatet om navn, anledning og formål, eller om det var notatet, der var en fundats for den frie læreruddannelse, om det var a) formål og faglighed eller c) fag og moduler, men jeg har åbenbart kun givet hr. Uffe Elbæk et af de mange bilag, der lå bagved. Jeg kan ikke huske, om der er blevet spurgt til, om der lå mere, inden vi var inde i en diskussion om, hvorvidt det var den her konkrete kreds af mennesker, som altså er dem, der ønsker at oprette en læreruddannelse i Herning, eller et andet sted, der skulle have den.
Der går det jo lidt over i den anden diskussion, der har været, nemlig hvor den geografisk skal ligge. Jeg har personligt ikke noget problem med, at det skulle være i Herning. Jeg er valgt der, og jeg bor der, så det har jeg ikke noget problem med, men for mig er det vigtigste ikke, om den ligger i Herning, i Hillerød eller i Haderslev. Det vigtigste for mig er, at vi skaber et nationalt, landsdækkende tilbud om at lave noget særligt, og det, vi kan se fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, er jo, at de har formået at lave et særligt tilbud for unge, der gerne vil være lærer på en anden måde, som gerne vil være lærer på den måde, som de tilbyder det i Ollerup, og derfor kan de tiltrække fra hele landet, også elever, der kører forbi Nørre Nissum og forbi Silkeborg og forbi Jelling og forbi læreruddannelsen i Odense for at komme helt ned til Ollerup og blive uddannet der, fordi de tilbyder noget særligt. Jeg tror på, at den frie læreruddannelse vil kunne noget tilsvarende.
Men det er jo klart, at nu skal det materialiseres i, at en skolekreds skal komme med deres bud på, hvad indholdet så skal være, og ud fra det skal Uddannelses- og Forskningsudvalget så træffe valget om, hvilke, hvis der er flere konkurrerende, der skal have mulighed for at danne det. Og ja, jeg skal gerne indrømme, at det er utraditionelt, at der ikke i forvejen er en skolekreds, der ligesom kan komme ind med et bud, men det er også derfor, vi vælger at gøre det utraditionelt og sige, at det er udvalget, som har flertal bag forslaget her, der så også skal vælge, hvem der skal gøre det.
I forhold til det med fagligheden i uddannelsen har der fra starten af stået, at de lærere, der skal uddannes her, som en del af uddannelsen skal bestå den såkaldte Ollerupprøve for at komme videre. Der skal altså være et fagligt niveau, hvor de lærere, der bliver uddannet på den i øjeblikket værende Frie Lærerskole i Ollerup, skal bestå en tillægseksamen, hvis de vil undervise i folkeskolen, en såkaldt Ollerupprøve. Vi har skrevet, at en forudsætning for at danne en ny læreruddannelse er, at den prøve bliver en del af uddannelsen for at sikre, at der er et fagligt niveau i den måde, det er på.
Jeg er glad for, at der også har været en diskussion decentralt om det med, hvor uddannelsen skal ligge. Jeg har noteret mig personligt, at de lærerstuderendes fællesråd har foreslået, at der skal oprettes otte nye steder i Danmark, hvor der skal uddannes lærere. I parantes vil jeg bemærke, at de også peger på Herning, men det behøver jo ikke at være noget, man skal tage sig af. Men de mener altså, at der er plads til otte steder ekstra i landet rent geografisk. Jeg tror, det vil være muligt at kunne finde et sted, hvor samspillet med de eksisterende uddannelser kommer til at blive gensidigt frugtbart.
Så er jeg glad for, at fru Marianne Jelved har fortsat så lang tid inde i Folketinget, at det nu er lykkedes at få skabt den her løsning, som jeg kan forstå fru Marianne Jelved også har haft i tankerne længe. Jeg håber ikke, at det er vedtagelsen af det her, der har gjort, at fru Marianne Jelved nu vælger at undlade at genopstille ved næste folketingsvalg, for det synes jeg ville være en skam, men dog ikke så meget, at jeg vil trække forslaget. Jeg vil bare glæde mig over den aktive deltagelse, der har været fra alles side i den her debat, og jeg vil glæde mig over, at det er lykkedes at få skabt grundlaget for en ny, fri læreruddannelse, og jeg glæder mig til fortsat at følge den kappestrid, der nu måtte blive, med dem, der er interesseret i at lave en skolekreds og byde ind på at lave en konkret uddannelse. Tak.