Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 111:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af privat læreruddannelse.

Af Kristian Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Jelved (RV), Katarina Ammitzbøll (KF) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) m.fl.

(Fremsættelse 21.12.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Og uddannelses- og forskningsministeren har netop gjort pulten ren efter uddannelses- og forskningsministeren og til uddannelses- og forskningsministeren.

Sådan kan man gøre sig umage med ikke at smitte sig selv. Tak for ordet, og tak for forslaget og anledningen til at diskutere noget, der ligger både mig, men også, oplever jeg, en bred kreds her i salen meget på sinde, nemlig vores læreruddannelse. Det er dejligt med engagement, ikke mindst i en uddannelse, der er så vigtig for vores børn, for vores samfund og for vores fremtid.

Forslaget pålægger regeringen inden den 1. marts 2021 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om professionshøjskoler, så der skabes lovhjemmel til etablering af en såkaldt fri læreruddannelse. Som jeg har forstået det, ønsker forslagsstillerne, at den nye læreruddannelse skal ligge i Herning og give direkte adgang til at undervise i folkeskolen. Målet er at skabe, og jeg citerer, »et uddannelsestilbud, som med udgangspunkt i grundtvigiansk og koldsk skoletradition samt europæisk oplysningstradition skaber lærere ud fra et elevinddragende og kristent udgangspunkt.«

Som sagt er jeg glad for engagementet. Jeg er glad for, at der er tænksomme kræfter, der hele tiden er optaget af at videreudvikle vores læreruddannelse. Alligevel må jeg sige, at regeringen ikke kan støtte det beslutningsforslag, der ligger. Det er der flere forskellige grunde til.

Først og fremmest er jeg bekymret for den regionale konsekvens, hvis og såfremt man oprettede en privat læreruddannelse i Herning. Det kan potentielt få konsekvenser for søgningen og optaget på læreruddannelserne i området. Der ligger en perlerække af gamle hæderkronede læreruddannelser, som i forvejen nogle steder er i den mindre ende, og vi ser ind i nogle år med faldende ungdomsårgange. Så i forhold til kombinationen af nogle små uddannelser med begrænset optag og faldende ungdomsårgange frygter jeg, at det at oprette endnu en læreruddannelse i området kan give udfordringer med at opretholde aktiviteter hos resten. Jeg frygter simpelt hen, at f.eks. læreruddannelserne i Nørre Nissum, Holstebro og Skive kunne risikere at blive lukningstruede.

Det er en bekymring, der deles i hele området og af en række borgmestre, som i forvejen oplever mangel på lærere i deres kommuner. Hvis disse læreruddannelser ikke ligger lokalt, kan man puste til ilden i forhold til det behov for lærere i vores folkeskole i det område.

Det er jo sådan med de her uddannelser – og det er jo også derfor, de er så vigtige – at de er garanten for, at børn landet over har adgang til undervisning fra dygtige og engagerede lærere, der er uddannet som skolelærere. Og der risikerer man jo at puste til ilden i forhold til en mangel på det, hvis og såfremt man udfordrer nogle af de eksisterende læreruddannelser.

For det andet, og det er af sådan lidt mere principiel karakter: Uanset om man forestiller sig en privat læreruddannelse i Herning eller en fri eller privat læreruddannelse andre steder, må jeg sige, at jeg som minister for læreruddannelsen faktisk ønsker rigtig meget af det, der ligger i forslaget. Jeg ville bare så frygtelig gerne, at vi gjorde det med den brede læreruddannelse, sådan at de idealer om frihed og dannelse og lokale toninger, som jeg har hørt flere tale for i den her sammenhæng, rent faktisk kom ud at leve i alle afkroge af vores læreruddannelse landet over.

Der er allerede i den nuværende læreruddannelse muligheder for lokale toninger og faglige profiler. Og der er også mulighed for metodefrihed. Men jeg forestiller mig i den grad, at vi kan gå endnu videre, og at vi kan gøre endnu mere for, at engagementet derude får lidt højere til loftet, sådan at man faktisk både som underviser og uddannelsesleder kan sætte sit eget præg og få vores læreruddannelse gjort endnu bedre, end den er i dag.

Det er i mine øjne også et signal, som, hvis jeg som minister på nuværende tidspunkt går med på et forslag som det her, potentielt kan ses som en kritik af den læreruddannelse, som der allerede er. Den er omdiskuteret og har været lavet om gang på gang over de senere år. En evaluering har for nylig vist, at der er ting, der sagtens kan gøres bedre. Og på ryggen af alt det er der jo politisk opbakning til netop at sætte et udvalgsarbejde eller et udviklingsarbejde i gang – et udviklingsspor, hvor vi lige nu, hvor vi taler her, har kræfter fra sektoren, både studerende og alle rundt om de studerende, med uddannelserne, med praktikstederne, med underviserne, til at sidde at arbejde for lige præcis at udvikle læreruddannelsen og gøre den mere levende.

Den kritik, det er, simpelt hen at sige, at nu gør vi det bare på et enkelt sted i landet for nogle på et privat udbud, ville jeg synes var meget, meget ærgerlig i en tid, hvor vi faktisk prøver at sende alt det politiske signal, vi overhovedet kan, i forhold til at vi vil investere i den offentlige, brede læreruddannelse, der kommer alle vores børn til gavn. Jeg synes, vi har brug for det modsatte af det her. Vi har brug for at stå sammen om læreruddannelsen og tale begejstret om den her uddannelses vigtighed, så endnu flere dygtige unge mennesker bliver motiveret til og får mod på at blive lærere.

Den tredje del, som bekymrer mig ved forslaget, er den økonomiske ramme, altså simpelt hen det der med at sige, at nu laver vi en uddannelse, som er en parallel til det, vi i forvejen har, og som står uden for al den styring, vi i fællesskab politisk har besluttet der skal være for at garantere kvaliteten af vores fremtidige lærere, men med præcis de samme offentligt finansierede rammer.

Endelig kan jeg nævne, at vi jo, i forhold til hele den her diskussion om, om vi har noget inspirerende på siden af den offentlige læreruddannelse, som potentielt kan spille ind og inspirere, allerede har Den frie Lærerskole i Ollerup, der også hviler på et grundtvigiansk-koldsk grundlag og uddanner lærere til de frie skoler. Og det arbejde, man gør i Ollerup, har jeg respekt for. Men med til det billede hører jo også, og det ved jeg der allerede er fokus på, at de studerende, der uddannes i Ollerup, bare har en højere arbejdsløshed, end studerende generelt har på vores læreruddannelser, og det synes jeg ikke indikerer, at vi har en brændende platform, der siger, at vi absolut her og nu har brug for endnu en fri læreruddannelse.

Så til det mere lavpraktiske i forslaget. Altså, tidsmæssigt vil det simpelt hen være en umulighed for regeringen at nå at fremsætte lovforslaget på baggrund af det her beslutningsforslag inden den 1. marts, både rent teknisk i forhold til 4 ugers høringsfrist osv., men også i forhold, at der simpelt hen er for mange ubesvarede spørgsmål. Hvad er det for nogle rammer, der skal gælde, både for uddannelsesinstitutionen og for selve uddannelsen?

Der er jo – det siger sig selv – behov for at få afklaret en række spørgsmål til det konkrete forslag. Men når de så er afklaret, vil der selvfølgelig også være behov for at gennemføre de almindelige lovprocesser med 4 ugers høringsfrist osv.

Som sagt er jeg begejstret over engagementet. Jeg glæder mig over, at der sidder tænksomme mennesker og bruger tankekraft på, hvordan vi i fremtiden får den bedste undervisning af vores børn, og hvordan vi får en læreruddannelse, der er levende, hvor dannelse er i centrum, og hvor der er lokalt ejerskab og frihed til at tone i en retning, der også giver engagement ude lokalt. I sidste ende er det jo til gavn for vores børn landet over, men jo så også til gavn for vores samfund og vores fremtid.

Så tak for engagementet og for at spille ind i en vigtig diskussion. På grundlag af det nuværende forslag vil regeringen ikke kunne støtte det. Først og fremmest på grund af truslen mod de omkringliggende uddannelser i området omkring Herning og konsekvenserne for lokalsamfundet og den ubalance og skævhed, det vil give, men også på grund af de øvrige argumenter og det mere principielle. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kristian Jensen, Venstre.

Allerførst tak for ministerens tale. Det er så sjældent, at jeg bliver kaldt et tænksomt menneske, at jeg har noteret det i min bog – det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg tror også, at forslagsstillerne vil være enige i udlægningen. Jeg har spurgt ind til, hvis det kræver længere tid end til den 1. marts for at få det fremsat. Mig bekendt er den 1. marts bare det tidspunkt, hvor Folketinget har en deadline for, at regeringen kan komme med sine forslag. Men skulle der være et flertal for forslaget, vil der nok også være et flertal for en dispensation.

Mit spørgsmål til ministeren er: Hvor i forslaget eller bemærkningerne står der Herning?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu har jeg altid tænkt på hr. Kristian Jensen som et tænksomt menneske; det vil jeg meget gerne gentage. Og det er jeg sikker på at der er rigtig mange af forslagsstillerne der er. Jeg kan bare bekræfte, at det ikke står i forslaget, at det skal være Herning, men jeg har haft den opfattelse, at der var mange af kræfterne bag forslaget, der udsprang af Herning, og jeg har også hørt Herning blive nævnt rigtig mange steder.

Jeg vil godt gentage, at jeg er bekymret over den regionale konsekvens, hvis og såfremt ønsket ville være Herning. Men selv hvis det var andre steder i landet, synes jeg, at det er en diskussion værd, om det her er både den rigtige måde og det rigtige tidspunkt at gå til diskussionen om vores læreruddannelse på. Jeg har respekt for, at man tænker over mulige måder at få ny inspiration ind i vores læreruddannelse på. Det deler jeg – jeg vil rigtig gerne udvikle vores læreruddannelse. Men jeg vil rigtig gerne udvikle med udgangspunkt i vores fælles offentlige tilbud.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at ministeren bekræfter, at der ikke står Herning i forslaget, overhovedet. Jeg har i øvrigt selv været den, der i debatten har været med til at nævne Herning, for der er ønsker fra folk i lokalområdet, og i øvrigt også fra folk i Holstebroområdet, som gerne ville se, at der blev skabt en fri læreruddannelse, som det bliver nævnt her. Men der vil ikke med beslutningsforslaget blive taget nogen stilling til, hvor det i givet fald skal være. Det må man også undersøge i forhold til de regionale konsekvenser, og i forhold til hvad det er for en optagelsesprofil, som en sådan skole skal have. Og det vil jeg komme tilbage til senere. Jeg tror klart, at en sådan fri læreruddannelse vil have en national ramme for optag.

Ministeren.

Der var ikke meget spørgsmål i det, men blot en kommentar. Så endnu en gang vil jeg kvittere for, at man byder ind i diskussionen. Det glæder mig, at man ikke er nagelfast, i forhold til at det skal være i Herning, for jeg mener, at den senere debat også har vist, at det kunne risikere at have nogle store skævheder og ubalancer for det midt- og vestjyske. Men selv hvis det bliver en mere principiel diskussion, synes jeg, at der er udeståender, hvor jeg ser det som værende svært for regeringen at støtte forslaget.

Fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er sådan set ikke, fordi jeg er særlig uenig med ministeren, måske endda tværtimod. Men der er en ting, der bekymrer mig, for jeg har læst mig frem til, at en af initiativtagerne til den arbejdsgruppe, jeg kan forstå har været baggrunden for det her forslag til den nye private uddannelse, er en præst, som tidligere har sammenlignet homoseksuelle med pædofile og tydeligt gjort det klart, at han mener, det er bedst, hvis en familie består af en mor og en far. Det gør mig meget bekymret for, hvad værdigrundlaget for skolen bliver. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Det er ikke et forslag, der er vokset i den socialdemokratiske baghave, at vi skal have en øget religiøs fundering af fremtidens læreruddannelse. Det er selvfølgelig også hele tiden et socialdemokratisk ønske og dermed også mit ønske, at vi bevæger os ind i en tid, hvor vi faktisk ser med respekt på mennesker, uanset hvilken religiøs tilknytning de har, uanset hvilken seksuel overbevisning de har, uanset hvordan de i øvrigt er som mennesker, og den slags faktorer.

Jeg bryder mig ikke om udtalelser, der gør det modsatte, og som putter folk i bås. Jeg mener sådan set, at vi har en stolt tradition i Danmark for netop at respektere mangfoldighed og også vise, at familier kan se ud på mange måder, og for at kunne rumme, at folk er forskellige, og det mener jeg i høj grad også er en del af det, når vi f.eks. taler dannelse i vores folkeskole, og bør være det i fremtiden.

Spørgeren.

Mange tak for det. Igen er jeg meget enig med ministeren.

Det er også mit indtryk, og det er jo ikke noget, der står i beslutningsforslaget, men vi har kunnet læse rigtig meget i pressen om det, at den her skole skal være funderet meget på kristendommen og have flere KLM-timer, altså timer i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, end den anden skole. Tænker ministeren, at det er en god prioritering i forhold til vores fremtidige lærere, eller er der andre ting, der ville være mere relevante i nutidens Danmark?

Ministeren.

Jamen jeg mener egentlig, at den almene dannelse er og bør være rygraden i det at gå i skole. Det at være dannet medborger, det at forstå vores demokrati, det at forstå, at man, uanset hvem man er, har en stemme og et værd, skal meget gerne gennemsyre det at gå i skole i Danmark og dermed jo også uddannelsen af dem, der skal undervise vores børn.

Så jeg mener i høj grad, at det at uddanne sig til lærer og det at gå i en skole i Danmark skal være mere end bare at kunne dansk og matematik. Det er et meget stort ansvar at have vores børn mellem hænderne i de formative år, det er, og derfor er det også vigtigt, hvad vi giver vores lærerstuderende med. En del af den evaluering og det udviklingsarbejde, der er i gang, er netop at se på, om vi kan ramme den balance endnu bedre i den offentlige læreruddannelse i dag, netop med betoningen af almendannelse og medborgerskab.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er dejligt at høre ministeren med begejstring omtale den entusiasme, der ligger i det her forslag, og den entusiasme, der ligger i at prøve at skabe et nyt tilbud. Jeg så rigtig gerne, at det engagement var der i alle vores læreruddannelser i dag, men det er måske knap så udbredt.

Det, jeg egentlig gerne vil høre ministeren om, er: Har vi ikke en fælles dagsorden om, at vi ønsker flere uddannelsestilbud rundtomkring i det ganske land? Så kan man diskutere, hvor det geografisk giver mest mening at placere dem henne. Jeg er ret sikker på, at det her tilbud vil rette sig meget mod noget, der er landsdækkende, så jeg tror egentlig ikke på, at det vil suge noget ud af et lokalområde. Men det skal ikke hindre os i at tage en diskussion om, hvordan det placeres bedst. Ministeren siger jo også selv, at der faktisk er lærermangel i mange områder. Og der har spørgsmålet jo været: Er det så ikke godt at få flere uddannelser placeret derude og selvfølgelig gøre en indsats for at trække studerende til? Det kunne måske netop være sådan et tiltag som det her, der var med til det.

Ministeren.

Jo, vi vil meget gerne diskutere, hvordan vi kan få flere uddannelsestilbud rundtom i landet. Jeg tror på uddannelse som en enorm stærk kraft, både når det handler om at skabe frihed for den enkelte og en god fremtid, men også i forhold til at give saft og kraft til et lokalsamfund. Det at skabe bosætning, det at skabe et fundament for, at vores virksomheder kan få den rigtige arbejdskraft, det at skabe et fundament for, at vi f.eks. har pædagoger og lærere til børnene i byen, hænger jo alt sammen sammen med, om vi har uddannelsestilbud. Så det er en dagsorden, vi mægtig gerne vil forfølge, og jeg afviser bestemt ikke, at der kan være potentiale for at oprette nye læreruddannelser i Danmark.

Jeg vil rigtig gerne, at det bliver offentlige uddannelser funderet i det fælles tilbud, vi har, og at vi så samtidig arbejder for, at de bliver så gode, levende og energiske som overhovedet muligt. Det kan vi gøre bedre i dag. Der er rigtig mange gode kræfter derude, men vi kan også politisk give nogle endnu bedre rammer for den læreruddannelse, vi har.

Spørgeren.

Men vi kunne måske også vælge at bruge det her forslag som anledning til at få skabt noget nyt, der faktisk kan gå foran, og som faktisk kan vise vejen og gøre, at man kan få et lidt mere differentieret udbud. Ville det ikke være en oplagt vej at gå?

Ministeren.

Men der er allerede fuld damp på kedlerne med hensyn til at udvikle den nuværende læreruddannelse. Der er allerede et udviklingsspor i gang, som hele sektoren har et meget stort ejerskab til ved netop at være dem, der sidder inde ved bordet. Jeg vil sige, at frem for at oprette noget, der så først skal stables på benene og leve, og som så skal være det, der går foran, vil jeg langt hellere, at vi bruger den energi, der faktisk er lige nu i sektoren, ved at vi har givet dem noget ansvar til selv at pege på, hvordan deres uddannelser kan gøres endnu bedre. Og så skal vi jo også politisk have viljen og modet til måske også at slippe rammerne en smule og give noget mere frihed derude, præcis som der bliver talt om i det her forslag.

Så skal vi til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tusind tak. I Alternativet synes vi, at det her er et lidt interessant forslag. Vi kan jo godt lide, at selvstændige steder får lov til at udvikle sig, og at det hele ikke altid behøver at være offentligt. Jeg ser det ikke, som jeg har læst forslaget, som en øget religiøs fundering af læreruddannelsen. Jeg ser den som åben for alle, og jeg har også forstået, at den ikke har et specielt kristent sigte med særskilte kristne undervisningsmetoder osv. Det kan forslagsstillerne selvfølgelig uddybe, når de kommer på talerstolen.

Så ser jeg, at ministeren selvfølgelig har nogle indvendinger, men jeg synes, at der ligesom bliver sat flueben ved dem. For først havde vi det med datoen, men det behøver jo ikke at være den 1. marts, så det er vel o.k.? Så havde vi det om, hvor uddannelsen skulle ligge, og det behøver jo ikke absolut være i Herning, så der er vel også sat et lille flueben. Så er der en anden del af ministerens skepsis, som siger, at det næsten indebærer en kritik mod området at fremsætte det her forslag, altså mod lærerne og mod udviklingen på området – at der godt kan være en type kritik i at foreslå det. Men kan det ikke også ses som en hyldest til området, at man gerne vil tænke nyt, at man gerne vil inspirere, og at man tiltænker lærerne evnen til selv at forny området, ganske vist i en lille privat boble, men selvfølgelig i en boble, som er i synergi med hele lærerområdet?

Ministeren.

Men politisk ønsker jeg ikke en lille privat boble; politisk ønsker jeg den gejst og det ejerskab og den udvikling spredt ud i alle afkroge af læreruddannelser over hele landet. Det mener jeg er min vigtigste opgave som minister for læreruddannelsen. Og det er jeg i fuld gang med, heldigvis med bred politisk opbakning og med en sektor, som i den grad er fyr og flamme i et udviklingsspor lige nu, hvor de allerede har haft de første møder, og hvor der allerede flyver idéer rundt.

Jeg ville synes, det var mærkeligt, hvis jeg som minister gik ud og støttede det, alt imens vi havde stablet alt det på benene og havde linet en proces op, hvor vi også politisk forhåbentlig ender ud med måske også at kunne give noget mere frihed til en læreruddannelse, der er meget detailstyret, altså hvis jeg midt i det ligesom sagde: Nå ja, okay, nu laver jeg så i stedet for en lille privat boble og giver dem friheden og giver i øvrigt også dem endnu mere frihed, til trods for at de skal have de samme økonomiske rammer og i øvrigt ikke behøver at have den styring, vi har på det brede område. Det ville jeg bare synes var mærkeligt, og derfor støtter jeg ikke forslaget.

Hr. Torsten Gejl.

Altså, ud fra de forudsætninger kan jeg godt forstå det, men det var ikke tænkt som et enten-eller, og den bobles vægge er ikke så tykke. Det er ofte sådan, at små selvstændige organisationer inspirerer et helt offentligt område. Jeg har selv gået på første hold af kaospiloterne, og man kan sige meget om den uddannelse, men den inspirerede jo generationer af ledere. Den startede med at være privat og blev senere også offentligt støttet.

Har ministeren ikke også selv en oplevelse af, at private foretagender faktisk har været en inspiration, en kerneinspiration, for et helt område?

Ministeren.

Men tænk, hvis vi i stedet for at lave en lille privat boble og krydse fingre for, at der så blev udviklet noget, som så kunne inspirere – til trods for at vi i forvejen har en lille privat boble i Ollerup, der jo faktisk kan gøre lige præcis det, og det kunne man jo starte med at lade sig inspirere af, hvis man synes, der er meget dér – så kunne sige til Skive, til Nørre Nissum, til Silkeborg, til Jelling, til Esbjerg og til Holstebro: Go do your thing; hav jeres lokale toninger, hav jeres lokale engagement, og så på tværs af de uddannelser lær af hinandens erfaringer og begejstring og forskellige veje ind i læreruddannelsen, selvfølgelig med en styring, i forhold til at vi har en eller anden ramme for, hvad fremtidens skolelærere skal kunne, for det er trods alt vores børn, det handler om. Men bare en lille smule mere tillid og frihed i den uddannelse tror jeg ville kunne give massivt mere af det, der lige præcis efterspørges.

Det er ærgerligt at stoppe begejstringen, men det er vi nødt til. Der er ikke flere, der ønsker ordet, så vi siger tusind tak til uddannelses- og forskningsministeren.

(Uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen): Så gør jeg rent igen). Ja, tak for det. Nu kommer der nemlig en god kammerat eller kollega, nemlig hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Oven på ministerens tale vil det jo næppe komme som nogen overraskelse, at Socialdemokratiet ikke støtter det her beslutningsforslag, og det er der en række grunde til. Først og fremmest vil jeg godt dvæle lidt mere ved den diskussion omkring uddannelser i hele landet, for det er fuldstændig afgørende, at man faktisk kan sikre, at der ikke mindst er velfærdsuddannelser. For vi har jo også brug for, at dem, der skal arbejde på velfærdsområderne, bliver rundtomkring i landet, og at de uddannelser findes alle mulige steder i vores land. Det er derfor, vi bliver ekstremt kede af det, hvis man laver en privat læreruddannelse i Herning og så risikerer at kvæle eller udsulte lokale udbud i de mindre byer på tværs af Vest- og Midtjylland. I Skive, Nørre Nissum, Silkeborg, Jelling, Esbjerg og Holstebro er der uddannelser, som lige nu risikerer at lide under både faldende årgange, som kommer i de kommende år, men også under, at de jo i forvejen har en relativt lav søgning, fordi det er tyndere befolkede områder, hvis der kommer en ny privat uddannelse i Herning. Derfor mener vi faktisk ikke, der er basis for at skulle oprette den her uddannelse. Altså, der er simpelt hen ikke grundlag for det. Og så kan man sige: Det er jo ikke bare vores eller ministeriets vurdering; det skyldes jo også den frygt, som studerende, borgmestre og uddannelsesinstitutionerne, altså de læreruddannelser, der findes derude, har.

Så kunne jeg godt høre, og jeg kan jo også godt læse beslutningsforslaget, at der ikke står Herning nogen steder. Jeg kunne også høre på hr. Kristian Jensen, at det var vigtigt at slå det fast. Men når man er bekymret i Midt- og Vestjylland, er det jo, måske delvis fordi der er blevet talt om Herning. Og hr. Kristian Jensen er selv citeret på TV Midtvest – nu slog jeg det lige op her – den 19. januar, altså det er vel en uges tid siden, for at sige: »Jeg deler ikke den bekymring for den uddannelse, vi vil placere i Herning«. Altså, så kan man jo ikke undre sig over, at folk i det midt- og vestjyske tænker: Er det vores lokale læreruddannelse, som skal lukke? Derfor mener jeg faktisk, at vi skylder et svar på det.

Men jeg vil også mere generelt sige, at jeg gerne vil se det sted i Danmark, hvor man kunne lave det her, uden at det ville have den konsekvens. For i virkeligheden handler det principielle argument her jo om det følgende: Lad os sige, at man i det midt- og vestjyske i Nørre Nissum, i Skive, i Jelling – hvor man nu end har fastholdt læreruddannelser – har besluttet, at man vil fastholde det. Hvis man så lægger noget i en større by som Herning og det så kan trække, om man så man sige, grundlaget ud af de mindre uddannelser, så ville det problem formodentlig også opstå, hvis man lagde det i Slagelse eller i Næstved eller et eller andet andet sted, fordi man jo grundlæggende set som fællesskab mister sin mulighed for at planlægge.

Vi har faktisk en ambition om – og den tror jeg vi deler bredt – at vi vil have uddannelser ud i hele landet, og hvis vi vil det, er vi jo også nødt til at kigge hinanden i øjnene og sige: Det koster lidt at sikre, at der er læreruddannelser i hele landet. Hvis man så giver muligheden for, at nogle private kan komme ind og i virkeligheden ødelægge den planlægning, mister vi jo også vores mulighed for politisk at beslutte, at der faktisk skal være uddannelser i hele landet.

Så vil jeg lige sige lidt om indholdet også, for det er ikke sådan hundrede procent klart, synes jeg, hvad det er, man ønsker i forhold til den her nye uddannelse. Det kan jo være en kvalitet, men nogle gange rejser det også nogle spørgsmål. Altså, det står ret klart, at det er fællesskabet, der ligesom skal betale, og det står også ret klart, at det skal give adgang til at undervise i folkeskolen, men det står ikke sådan klart, hvad man har af forventninger til indhold og kvalitetskontrol. Altså, hvad er egentlig det reelle indhold i den her uddannelse, og hvordan sikrer vi, at den er god nok?

Jeg synes, at det lidt er et principielt nybrud, vil jeg kalde det på understated jysk, at man ligesom siger: Vi finansierer det offentligt, men vi har i øvrigt ikke de samme krav til, hvad det skal leve op til, som man ville have i andre sammenhænge. Og vi ønsker ikke – det har ministeren jo allerede sagt – at lave det her parallelle system til den eksisterende læreruddannelse. For den læreruddannelse, vi har i Danmark, er stærk, men den skal også gøres bedre. Det er derfor, vi har sat et udviklingsarbejde i gang. Og når forslagsstillerne skriver, at man gerne vil have større mangfoldighed, og at man gerne vil styrke læreruddannelsen med fokus på kompetencer og dannelse, så er det da svært at være imod. Men jeg vil da håbe og tro, at det faktisk også er vores ambition for den almindelige læreruddannelse, altså den brede læreruddannelse, at vi skal have kompetence og dannelse, og at vi skal have lærere, som forstår både at motivere og at engagere deres elever.

Derfor håber jeg egentlig – og det vil være min udgangsbøn til det her – at vi kan kaste noget af al den gode energi, som er i det her forslag og i forslagsstillernes tanker, ind i udviklingen af læreruddannelsen, fordi der i den grad også er brug for, tror jeg, at vi får lidt mere albuerum, at vi får lidt mere frihed, og at vi får lidt større muligheder for at tone vores læreruddannelses forskellige uddannelsessteder i forskellige retninger. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Jensen.

Det er faktisk en ny holdning, at Socialdemokratiet er modstandere af mangfoldighed på undervisningsområdet, men det vil jeg komme tilbage til i min ordførertale.

Jeg har et spørgsmål, nemlig om geografien betyder så meget for Socialdemokratiet, og om det, hvis det her ikke havde været en diskussion, som var igangsat af personer, hvoraf en del, men ikke alle, har rod i Herning, så havde været anderledes? Hvis det havde været en diskussion, der var igangsat af personer, der var bosat i København, og diskussionen havde været om en uddannelse i København, havde der så været en anden tilgang fra Socialdemokratiets side?

Ordføreren.

Man kan ikke udelukke, at dynamikken, hvis man lagde en læreruddannelse i København, i forhold til hvem den, om man så må sige, ville være opland for eller tage de studerende fra, ville være anderledes. Altså, det er faktisk ikke Socialdemokratiet, der som parti har været specielt optaget af diskussionen om Herning, men det er jo de mennesker, som i dag går på læreruddannelserne, eller som driver læreruddannelserne, eller som har læreruddannelserne i deres by i det midt- og vestjyske, der har været ekstremt bekymrede – og jeg synes med god grund – for udsigten til en privat uddannelse i Herning.

Men jeg mener, og det var jo faktisk derfor, jeg gjorde lidt ud af det i min ordførertale, at der er det principielle problem som politisk fællesskab at beslutte, at vi vil sikre en bred dækning, og så samtidig tillade, at man kan etablere noget ved siden af det, som kan risikere at ødelægge den planlægning, vi har lavet, om, at der skal være uddannelser bredt i hele landet. Med det argument har jeg svært ved at se, at man kan placere uddannelsen et sted, hvor det ikke også ville være en konsekvens, også selv om man løsriver sig fra Herning.

Spørgeren.

Det er bare lige for oplysningens skyld: Hvem er det, der i dag fastlægger uddannelsesstederne? Altså, er det en politisk beslutning, eller er det en beslutning, der er udlagt til professionshøjskolerne? For det lyder på ordføreren, som om det, med hensyn til hvor der i dag er læreruddannelser, er noget, som vi sådan politisk skulle have taget stilling til. Men faktum er jo, at det ikke er noget, som politikere beslutter. Men professionshøjskolerne beslutter, hvordan de ønsker at flytte rundt på de uddannelsessteder, der måtte være.

Ordføreren.

Men det, som vi politisk beslutter, er jo, hvad det er for nogle rammer, man eksempelvis giver vores læreruddannelse. Altså, hvad er det for nogle rammer, vi giver, for, at man har mindre uddannelsessteder og man sikrer en bred dækning, eller giver man nogle rammer, som gør, at den eneste måde, man kan drive skole på, er ved at centralisere det hele? Det er vores opfattelse, at vi i for mange år har trukket for langt i den retning, og at uddannelsesinstitutionerne med hånden på ryggen og rigtig tit af økonomiske grunde, men nogle gange også af nogle andre grunde er kommet til at centralisere for meget.

Det er jo det, vi i virkeligheden forsøger at sende et signal om, altså at vi gerne vil vende bøtten, og det er også det, som statsministeren annoncerede i nytårstalen, og som ministeren vil vende tilbage til i løbet af det år, vi er i.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg undrer mig lidt. For vi er jo fuldstændig enige om, at vi ønsker uddannelser ud over hele landet. Vi vil også meget gerne have flere læreruddannelser ud over landet. Kan ordføreren så forklare mig, når vi nu gerne vil have flere læreruddannelser og han i sin ordførertale siger, at det, når der kommer en her, ødelægger planlægningen, altså at så er det bare en, som skal ind blandt de mange nye, der skal til, hvordan det kan ødelægge planlægningen af, hvordan vi skal have læreruddannelser ud over landet.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad det er, jeg ikke har formuleret klart nok. Men det, der er budskabet, er jo, hvis man er en sektor og der i øvrigt er nogle politiske ambitioner om en bred dækning, at det så selvfølgelig er klart, at man i den sektor vil kigge på, hvad for et behov for lærere der er i det midt- og vestjyske – hvis det er det, der er eksemplet – hvad man har af ungdomsårgange, hvordan man kan lave en rekruttering, og hvordan man kan sikre et bredt udbud, så vi får flest mulige. Det er jo en planlægning, som man som uddannelsesinstitution laver, og hvor man forsøger at servicere sit område så godt som muligt, og det er jo klart, at den planlægning bliver påvirket af det, hvis der kan komme nogen udefra, om man så må sige, og komme med et konkurrerende tilbud. Det er jo det, der er risikoen ved det her, altså at man i virkeligheden ender med at få to læreruddannelser, som konkurrerer om det.

Så kan det jo godt være, at det, der sker, er, at man får en læreruddannelse mere i Herning. Men hvis det betyder, at læreruddannelsen i Skive og i Nørre Nissum eller i Jelling skal lukke, så er det jo ikke nødvendigvis et godt bytte.

Spørgeren.

Men hvis vi nu er enige om, at vi gerne vil have flere læreruddannelser bredt ud over landet, end der er i dag, bl.a. fordi der er mange områder, hvor der faktisk er mangel på lærere, så ved vi godt, at man, hvis man kan få skabt en uddannelse i et lokalområde, får en bedre dækning, fordi man har en tilbøjelighed til at blive i området. Hvordan kan det ødelægge den planlægning?

Jeg kan så godt se, at man som professionshøjskole ikke lige skal placere noget oven i det sted, hvor den her uddannelse så måtte være placeret. Men det burde bare hjælpe til planlægningen, i og med at vores fælles ønske jo er at få flere læreruddannelser rundtomkring i landet.

Ordføreren.

Det er ikke min opfattelse, at det bliver betragtet som en hjælp til planlægningen i det midt- og vestjyske, at man kan sidde at se på nogle mindre afdelinger, og nogle af dem er jo endda etableret som sådanne start-up-afdelinger, hvor det ikke engang – i gåseøjne – er hele uddannelsen, man kan tage, men kun en del af det, for ligesom at fastholde det lokale tilhørsforhold.

Man gør faktisk en ret stor indsats derude, og jeg tror, vi har en politisk ambition om at gøre livet nemmere for dem, der har en ambition om at sprede det ud. Der opfatter man det bestemt ikke som nogen hjælp til den planlægning, at der så kommer nogle ind fra højre og kan overbyde eller være et konkurrerende tilbud lige ved siden af.

Fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Det her bliver jo virkelig en kamp på ord, så nu kommer jeg med nogle. Vi har jo allerede en fri læreruddannelse i Ollerup. De har 71 studerende, og hvert år kommer der 71 nye. De kommer fra hele landet, og de bliver uddannet på Ollerup i 5 år, og så kan de faktisk gå ud at være lærere i de frie skoler, men de kan også tage to linjefag på et lærerseminarium og så blive lærere i folkeskolen, og det er der faktisk en hel del af dem der gør. Ministeren sagde i sit indlæg, at de havde en høj ledighed, og det er jo, fordi de – det har jeg spurgt efter – bliver lærere lidt senere. De er oppe i anden halvdel af tyverne, når de er færdige, og så skal de have børn, inden de skal ud at arbejde rigtigt.

Så der er jo altid en forklaring på nogle ting. Men jeg vil jo bare sige, at Ollerup ikke er et skrækeksempel, heller ikke for folkeskolen. Hvis der nu kommer et andet Ollerup, der vil noget, der ligner, og bidrager til lærerforsyningen i folkeskolen, hvad kan det vælte? Jeg fatter det ikke.

Ordføreren.

En strid på ord, nej, jeg tror det sådan set ikke. Jeg ville jo nok sådan sige, at hvis det, der er målet, er en Ollerupskole, hvorfor er det så, at vi skal have en ny?

Men jeg forstår jo også, at man her faktisk har en anden ambition, end man har på Ollerup. Der er faktisk også en grund til, at vi har valgt at lave et supplerende ekstra led, før folk kan undervise i folkeskolen, hvis de har gået på Ollerup. Den ambition, som forslagsstillerne har med det her forslag, er, at man skal kunne gå direkte ind i folkeskolen, og derfor mener jeg faktisk, at der er en anden dynamik i sådan en konkurrence, eller hvad man vil, altså samspillet med den eksisterende læreruddannelse. For Ollerup har jo af både historiske og traditionelle grunde været der rigtig længe, og den har sit eget tracé, om man så må sige. Men hvis det er det, man ønsker at lave, så forstår jeg ikke helt, hvad der er pointen med det her forslag. For man har jo en Ollerup. Og er det så i virkeligheden et spørgsmål om, at den skal være større, eller er det, fordi man i virkeligheden gerne vil undgå, at man skal have sine to ekstra linjefag, og at man ligesom skal igennem en ekstra eksamen, før man kan komme over i folkeskolen? Eller hvad er det, der er motivationen bag den her nye ting?

Spørgeren.

Det er, fordi de frie skoler på et tidspunkt for ret mange år siden – jeg kan ikke huske, hvor lang tid siden det er, men det er længe siden – ønskede, at lærere blev uddannet til at være i de frie skoler, som er lidt anderledes end folkeskolen, til trods for at de frie skoler og folkeskolen jo er venner, fordi de understøtter hinanden og de inspireres af hinanden, fordi de kommer med lidt forskellige baggrunde. Det er en kæmpe fordel, og det er også en kæmpe fordel for folkeskolen, for der er altså nogle af dem, der faktisk tager en ekstra tørn og så kommer over i folkeskolen med den viden, de har, og de holdninger, som de har fået i uddannelsen. Det er jo sådan nogle ting, vi gerne vil have smitter af. Vi synes ikke, der er noget galt i, at der er en konkurrence til den egentlige læreruddannelse. Tværtimod kan de inspirere hinanden. Det er derfor, vi taler om det, og det er det, vi har erfaret igennem rigtig, rigtig mange år med de frie skoler og folkeskolen. De inspirerer hinanden. De gør ikke skade på hinanden. Så jeg synes altså, at man skulle låse sit sind lidt op og være lidt modig.

Ordføreren.

Fru Marianne Jelved sagde på et tidspunkt, fordi vi var uenige om noget, at hun havde besluttet sig for, at hun holdt af Socialdemokraterne. Jeg vil gerne sige, at uanset om vi er uenige om det her, har jeg også besluttet mig for, at et åbent sind kan man godt have, og vi kan sagtens diskutere også de ambitioner, som fru Marianne Jelved har, for, hvordan vi laver læreruddannelse. Og jeg vil sige, at jeg også tror, at den gensidige inspiration, der kunne være, hvis de forskellige læreruddannelser i Danmark faktisk havde mulighed for at trække i forskellige retninger – altså kunne tone sig selv lidt mere, fik lidt mere albuerum – kunne vi også have brug for i den brede læreruddannelse. Det vil jeg gerne diskutere, for det synes jeg der kommer en dynamik ud af.

Det er også rigtigt, at når Den frie Lærerskole i Ollerup eksisterer, har det i høj grad handlet om, at det traditionelt set har været de frie skolers ønske, at man ligesom skulle have et sted, hvor man kunne uddanne. Der er jo også masser af folkeskolelæreruddannede fra de almindelige folkeskolelæreruddannelser, som underviser på de frie skoler. Og det er i øvrigt ikke helt klart, for så vidt jeg kan se, er formanden for De Frie Skolers Lærerforening faktisk heller ikke tilhænger af den her nye model. Så jeg er ikke sikker på, at det er sådan, at fordi det fungerer okay i forhold til Ollerup, skal vi nødvendigvis have mere af det her.

Nå, jeg troede, at formanden rettede på mig, men det var bare på plexiglaspladen. Jeg er også færdig. Undskyld.

Tiden er også gået. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Det er lige for at fortsætte lidt i Marianne Jelveds spor. Hun spurgte meget direkte: Hvad er der egentlig galt med lidt konkurrence? Hvad er der egentlig galt med, at det offentlige og nogle små private steder konkurrerer lidt om at blive dygtigere, om at blive bedre, om at løfte kvaliteten?

Ordføreren.

Rent konkret kan der jo være det problem, at man faktisk mister den der fælles koordination af, hvor man har udbuddene. Nu har hr. Torsten Gejl tidligere nævnt sin uddannelse som kaospilot, og det er jo en ret unik uddannelse og derfor jo også en lidt anden diskussion. Altså, om man tilføjer noget nyt til uddannelseslandskabet, er jo noget lidt andet, end om man lægger en læreruddannelse ved siden af nogle i øvrigt små læreruddannelser, som risikerer at bukke under, hvis ikke der kommer præcis alle de unge, som man overhovedet kan skrabe sammen, på de læreruddannelser.

Derfor synes jeg ikke helt, man altid kan sammenligne. Kan der være dynamik i et privat initiativ? Det kan der sagtens, men jeg vil stille mig spørgende over for, om vi har brug for en yderligere privat læreruddannelse for i virkeligheden at kunne skabe en dynamik i den brede læreruddannelse, som jeg tror vi har brug for, og som jeg i øvrigt også hører at både professionshøjskolerne og de studerende gerne vil have. Jeg hører i virkeligheden, at det er en af de ting, de efterspørger, og derfor har forslagsstillerne jo på en måde momentum, for det, man gerne vil have – mere mangfoldighed, mere frihed – er jo også noget af det, som feltet, om man så må sige, har båret ind til ministeren, og som ministeren i øvrigt har taget positivt imod og gerne vil diskutere.

Spørgeren.

Hvad tænker ordføreren om de tanker om elevinddragelse og dannelse, som der er i det her forslag? Der er en kæmpestor opfattelse blandt mange elever af, at de ikke føler sig hørt, at de ikke føler sig set, og at de ikke føler, de kan lave et aftryk på deres skole. Hvad tænker ordføreren om de tanker om yderligere elevinddragelse?

Ordføreren.

Det synes jeg er rigtig godt. Altså, man kan jo sige, at det ikke er sådan, at man som elev selv vælger, om man gerne vil have en lærer, der har været uddannet på den nye skole i Herning, eller om man gerne vil have en fra en anden læreruddannelse. Og derfor synes jeg, at hvis man skal tage det alvorligt, at eleverne faktisk har brug for at blive inddraget, skal man jo sikre, at alle de lærere, vi uddanner i den danske folkeskole, i virkeligheden har det perspektiv med – den kvalitet, som det kan bibringe.

Så derfor synes jeg egentlig, det er klogt nok, at der er nogen, der sparker til de fordomme eller de måder, vi plejer at gøre det på. Det tror jeg er rigtig gavnligt, og det er der jo heldigvis hele tiden på sådan et fagligt felt nogen der gør. Men ambitionen må være, at det ligesom også kommer alle til gavn, hvis det er vigtigt.

Tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg kan ikke se flere, der ønsker ordet, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak. Vi har i årevis drøftet, hvordan vi skal styrke læreruddannelsen. Vi har fået en evaluering, som peger på en lang række udfordringer, både fagligt og i forhold til overførelsen af faglighed til praksis. Der peges i evalueringen på, at der er et lavt ambitionsniveau hos både undervisere og studerende, og noget af det, jeg hører fra studerende, er, at kravene er meget lave, og at der er mange, der falder fra, netop fordi kravene er så lave.

Nu har ministeren så sat gang i et arbejde med, hvordan den kommende læreruddannelse skal være. Til det arbejde havde jeg og Dansk Folkeparti et klart ønske om at få inddraget universiteterne, ikke fordi uddannelsen skulle lægges på universiteterne, på ingen måde, men fordi det er vigtigt, at fagligheden styrkes. Ministeren har her ønsket at gøre det på sin egen måde, og det er selvfølgelig ministerens ret, men det får mig til at være bekymret for resultatet af uddannelsen.

I forbindelse med den sidste ændring af læreruddannelsen tilbage i 2013, tror jeg det var, var der en stor politisk uenighed om det centrale indhold i et for Dansk Folkeparti helt centralt fag i forhold til dannelse, som også blev nævnt her lidt tidligere, i forhold til de kommende læreres kompetencer og i forhold til deres evne til at danne og forstå deres kommende elever – det fag, der hedder KLM, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Det lykkedes dengang at holde fast i faget, men i en reduceret version, og efterfølgende har praksis vist, at det udmøntes meget, meget forskelligt og mange steder reelt bliver nedprioriteret. Det fremgår med stor tydelighed af censorkorpsets årlige redegørelser.

Jeg må desværre sige, at holdningen til at sikre uddannelse, dannelse og forståelse for den danske kultur er for svag i dag. Og sagen er, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi danner og uddanner. Der skal være større fokus på det dannende element, det indre kompas. Vi har brug for unge med stærke specialistkompetencer. Vi har også brug for unge med stærke menneskelige kompetencer, og i den sammenhæng er almendannelse, som det udmøntes i KLM-fag, særdeles vigtigt på læreruddannelsen.

Men min oplevelse af, at det er noget op ad bakke at sikre det på den nuværende læreruddannelse, gør, at jeg mener, at vi absolut har brug for et alternativ, og dette alternativ skal være med til at udvikle og udfordre den almindelige læreruddannelse, vise nye veje og inspirere den almindelige læreruddannelse. For den nye læreruddannelse skal jo ses som et supplement til den eksisterende. Det er på ingen måde tanken, at den skal erstatte den.

Med den nye uddannelse ønsker vi at være med til at skabe et bredere tilbud til dem, der ønsker at uddanne sig som lærer i enten folkeskolen eller de frie grundskoler. Og som der også står i beslutningsforslaget, er det et uddannelsestilbud, som med udgangspunkt i en grundtvigiansk og koldsk skoletradition samt europæisk oplysningstradition skaber lærere ud fra et elevinddragende og kristent synspunkt. Uddannelsens formål er at uddanne lærere, der som forbillede for skoleeleverne kan bidrage til dannelse, oplysning og åndsfrihed i Danmark. Det tror jeg vi har brug for, og jeg ser frem til, at det kan blive til virkelighed.

Så skal jeg slutte af med to hilsner. Jeg har en hilsen fra både De Konservative og fra Nye Borgerlige, og begge oplyser, at de støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til næste ordfører. Det er fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Tak. I overskriften på beslutningsforslag B 111 står: om etablering af privat læreruddannelse. Hver gang jeg har set det, har jeg ærgret mig over, at jeg har accepteret den formulering, fordi nedenunder står der jo: at der ønskes lovhjemmel til etablering af den frie læreruddannelse. Så jeg vil godt allerede nu varsko, at det ikke tages imod med venlighed, hvis man kalder det den private læreruddannelse, mens det bliver modtaget med venlighed, uanset hvad der bliver sagt, hvis man taler om den frie læreruddannelse. Det var et løfte.

Vi vil gerne have mulighed for den frie læreruddannelse og arbejde for den. Det er, fordi vi har mange gode erfaringer med folkeskoler og de frie skoler og den måde, de har korresponderet med hinanden på, om jeg så må sige, været i dialog med hinanden, samarbejdet og samvirket og påvirket hinanden på i deres udviklingstræk. Det er jo, fordi de kommer med to forskellige slags tankegange – i hvert fald i et vist omfang. Det giver en anden dynamik, og det er den, vi også gerne vil overføre til læreruddannelsen, fordi den også har brug for den type dynamik.

Det er også vigtigt, at vi har for øje, at den frie læreruddannelse skal indrettes på en sådan måde, at dimittenderne kan undervise i folkeskolen. Det er helt afgørende, og det vil sige, at de skal kunne en hel del af det, som der allerede står i loven om den almindelige læreruddannelse.

Men det er klart, at spørgmålet om, hvor det uddannelsessted, vi ønsker os, skal være henne, kræver en meget grundig behandling, for det, der har været omtalt her fra talerstolen i dag, er helt uacceptabelt. I diskussionen om, hvor man skal placere den, skal man tænke sig grundigt om, fordi man risikerer, at det går ud over nogle andre uddannelsesinstitutioner, og det er jo ikke tanken; tværtimod, vil jeg næsten sige. Derfor er det vigtigt, at vi også får slået et søm igennem og sagt, at vi ikke har opfundet Herning som et sted, hvor der skal ligge en ny læreruddannelse, og det kommer vi heller ikke til at opfinde, havde jeg nær sagt.

Vi kan også konstatere, at flere lokalsamfund i dele af Jylland har været meget, meget berørt af den her diskussion og følt sig presset. Jeg understreger, at Radikale Venstre vil sikre en udvikling af læreruddannelsen og herunder, hvordan en fri læreruddannelse kan indgå i det, uden at vi lægger nogen andre læreruddannelser ned. Så vi vil gerne have gode uddannelsestilbud i hele landet, og sådan en plan medvirker vi gerne til, og det kunne måske være til inspiration for eller en opfordring til ministeren om at inddrage dem, der gerne vil være med, i den type af diskussioner af, hvordan vi gør det her på den bedst tænkelige måde, uanset hvad vi så ellers kommer frem til.

Hvis vi i fordragelighed skulle finde løsninger på placering af uddannelser, der ikke lukker – i anførselstegn – hinanden, så ville det egentlig være en virkelig god udfordring at tage på os, fordi vi har brug for at få flere uddannelser ud af de store byer, og hvis vi kan gøre det på en måde, som er hensigtsmæssig, så bliver det også et godt eksempel for andre.

Statsministeren havde jo her i sin nytårstale, tror jeg det var, med, at vi gerne vil have mange uddannelser ud i nærområderne, og det er en fantastisk vigtig pointe. Det er også noget af det, vi tænker på med det her forslag. Det er en vigtig pointe, fordi det bliver nemmere at få flere til at tage uddannelser, hvis det ikke ligger meget langt væk fra der, hvor man bor, eller kun ligger i de store byer. Derfor er vi nødt til også at prøve på at nytænke, hvordan vi placerer uddannelserne rundtomkring – og det er mange forskellige uddannelser, jeg tænker på, ikke bare læreruddannelsen.

Vi ønsker os en fri læreruddannelse med bagland, en større kreds af borgere og interessenter, og det er en del af det, der hører med i den frie læreruddannelse, ligesom det gør det i de frie skoler. De har en kreds af interessenter knyttet til sig, som ikke nødvendigvis er forældre eller på anden måde knyttet til en uddannelsesinstitution, men fordi de er optagede af at diskutere uddannelse og specielt den uddannelse, og de melder sig så til en kreds, der bidrager til det, og dermed bliver de et bindeled til lokalsamfundet og til andre slags uddannelser i området.

Vi havde rigtig store ambitioner, dengang vi lavede den nye læreruddannelseslov, men den har virkelig skuffet rigtig meget, og især har vi – og »vi« er så bl.a. Radikale Venstre – arbejdet meget intenst for at få styrket almendannelsen i læreruddannelsen. Det gjorde vi med et nyt fag, som vi kaldte KLM, som Dansk Folkepartis ordfører allerede har talt rigtig varmt om, hvilket jeg gerne vil kvittere for. Det var kristendom, livsoplysning og medborgerskab. Det var dannelsesfaget, og det er næsten ikkeeksisterende længere på nogen læreruddannelse.

Når jeg spørger til det rundtomkring, ser folk underligt på mig og spørger: Hvad er det for noget? KLM er ikke noget, vi taler om i dag, og det viser jo noget om, hvordan det er eroderet i vores uddannelsesystem. Derfor vil jeg gerne kvittere over for ministeren for hendes engagement i, at vi nu skal gøre noget ved læreruddannelsen. Uanset hvordan vi er placeret her i dag i den her diskussion, er det jo noget, vi alle sammen har et ansvar for og alle sammen gerne vil bidrage til, også med idéer.

Jeg må sige, at noget af det, der driver mig i det her, er skuffelsen over den måde, læreruddannelsen har udviklet sig på over land og rige, og det er ikke kun læreruddannelsens skyld. Det er jo også, fordi man har været økonomisk hård over for læreruddannelsen, og det bliver vi også nødt til at diskutere, for man kan ikke høvle 2 pct. af år efter år, uden at det på en eller anden måde mærkes.

Så der er mange ting at tage fat i, og den frie læreruddannelse her vil jeg kæmpe for resten af mit liv. Så har jeg sagt det. I slipper ikke, og jeg holder øje osv., Jeg skal nok inspirere og presse på, og jeg ved jo, hvor der er nogle, der gerne vil være med i front. Så tak for det.

Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg har et par enkelte spørgsmål. Først og fremmest er jeg rigtig glad for at høre, at det ikke nødvendigvis behøver at være i Herning, og jeg kan også forstå på ordføreren, at det er enormt vigtigt at få mere dannelse ind i den nuværende læreruddannelse, og man synes også, at den læreruddannelse, altså den offentlige læreruddannelse, er blevet ringe i forhold til kvalitet. Men er svaret på det så ikke at bruge de penge, ordføreren vil bruge på en fri læreruddannelse, til netop at styrke den offentlige læreruddannelse, til netop at få uddannelse ind, til netop at få fokus på de her ting, som ordføreren snakker om, i stedet for at bruge penge på et privat tilbud?

Ordføreren.

Vi bruger ikke penge på et privat tilbud, vi bruger penge på en fri læreruddannelse, vil jeg gerne skynde mig at understrege. Og for de penge, som det koster, kan man ikke få almen dannelse ind på alle de andre lærerseminarier – der skal meget mere til end det. Vi kan gå tilbage og se, hvad det egentlig kostede i starten, da KLM-faget var nyt og var noget, der fungerede på alle institutioner – hvad kostede det egentlig at have det fag dengang? Det kunne være interessant at undersøge det, og det kan man jo stille spørgsmål om til ministeren og få svar på, og så kan vi jo vurdere, hvordan vi skaffer de penge tilbage igen til hele læreruddannelsen. For det er jo ikke kun den frie læreruddannelse, der skal have mulighed for det, efter min opfattelse.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, at jeg forstår, at løsningen på, at der er kommet mindre dannelse på den offentlige læreruddannelse, er at oprette en fri læreruddannelse. Jeg skal nok lade være med at kalde den en privat uddannelse, selv om det er det, der står i beslutningsforslaget.

Men egentlig vil jeg gerne stille et andet spørgsmål som mit spørgsmål nummer to, for ordføreren siger også, at man skal kunne gå direkte ud og undervise i vores alle sammens folkeskole. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren om, hvordan man vil sikre kontrollen med kvaliteten af den her frie læreruddannelse, ligesom som man gør på den offentlige læreruddannelse.

Ordføreren.

Det er jo bare et praktisk problem, som skal løses. Man kan jo se på, hvad de går til eksamen i, hvilke karakterer de får, hvilke fag de har osv., og så kan man jo danne sig et indtryk af det. Det kan man godt finde ud af bare på ét sted, så det synes jeg ikke er noget problem. Men jeg vil meget gerne bidrage til, at vi løfter den diskussion om den almene dannelse, for den er altså virkelig vigtig under alle omstændigheder.

Tak til fru Marianne Jelved. Der er ikke flere, der har bidrag i den her omgang. Så går vi over til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil starte med at sige, og det er der vist heller ikke så meget tvivl om, at SF stemmer imod det her beslutningsforslag, og det er der en række årsager til. For det første, og det siger jeg, fordi der i pressen tydeligt har været givet udtryk for, at den her læreruddannelse skulle ligge i Herning, er der risiko for, at der bliver lukket uddannelsessteder i det lokalområde. Der er læreruddannelser i Skive, Nørre Nissum, Silkeborg, Jelling, Esbjerg og Holstebro, og særlig Nørre Nissum, Holstebro og Skive er udfordret, siger de selv i lokalområdet. Så bider jeg også mærke i, at en række borgmestre i området ikke ønsker den her uddannelse i Herning.

Men selv hvis uddannelsen kommer til at ligge et andet sted i Danmark, kan vi i SF ikke bakke op om det her. Vi mener, at alle kræfter skal sættes ind på at styrke den nuværende læreruddannelse efter den evaluering, som ministeren har sat gang i, i stedet for at bruge penge på en ny privat eller fri, men statsfinansieret læreruddannelse.

Der bliver sagt, at der skal være fokus på dannelse og på høj faglighed, at man skal kunne være et forbillede for eleverne, når man kommer ud og er lærer. Alt det mener vi altså skal være en del af den nuværende læreruddannelse. Løsningen for SF er ikke at oprette en ny uddannelse.

Derudover synes vi ikke, man skal bruge penge på det. Det koster det samme som en offentlig læreruddannelse med det her forslag, men med en mulighed for brugerbetaling, som vi også kan læse i pressen måske skal bruges på en ret i kantinen eller flere undervisningstimer. Det får det til at stritte på en SF'er som mig. Uddannelse skal i udgangspunktet være gratis i Danmark, og vi vil langt, langt hellere bruge de her penge på at sørge for, at alle lærerstuderende får flere undervisningstimer.

Så bed jeg mærke i, som det også allerede er blevet sagt, at Frie Skolers Lærerforening ikke ønsker en ny skole. De siger, at den bedste måde, man kan oprette et nyt privat tilbud på, er, hvis det kommer nedefra. Det er ikke min oplevelse, at det her har gjort det i særlig høj grad. Frie Skolers Lærerforening har tilstrækkeligt i den private læreruddannelse i Ollerup, som netop uddanner til de frie skoler. Og det er vi glade for.

Så kan man jo, hvad jeg også tidligere har stillet spørgsmål om, på skolen i Ollerup ikke uddanne lærere til at undervise i folkeskolen uden den her overbygning. Og med den nye skole kan jeg læse mig frem til at man skulle kunne komme direkte ud og undervise i folkeskolen. Jeg er altså bekymret for, hvordan man kvalitetssikrer og kontrollerer, at de er gode nok til det, og det synes jeg ikke vi får svar på i beslutningsforslaget.

Så må jeg sige, og det har jo heller ikke noget med beslutningsforslaget at gøre, at det med den debat, der har været også i pressen, virker, som om der skal være meget fokus på kristendomsundervisning, og det synes jeg ikke der i højere grad er behov for end rigtig mange andre ting, som det er vigtigt at nye lærere tager med sig, når de kommer ud at undervise. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at nye lærere har et moderne syn på verden, og at man selvfølgelig kan danne og være et forbillede for de elever, man skal ud at undervise, men det skal man kunne direkte fra den offentlige læreruddannelse.

Alt i alt kan SF ikke bakke op om det her forslag, uanset om uddannelsen ligger i Herning eller ej.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Nu taler ordføreren rigtig meget om den generelle uddannelse, vi har, og den er selvfølgelig også relevant at se på. Derfor har jeg brug for et svar på et enkelt spørgsmål. Vil ordføreren og SF være med til at styrke KLM-faget markant i den nuværende uddannelse, så man kommer tilbage til de tanker, der var i det fag, da det blev skabt oprindelig?

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi sikrer, at der er ordentlig dannelse på læreruddannelsen. Og hvis man gør det rigtig godt gennem KLM-faget, skal vi da kigge på det, og vi skal kigge på, at kvaliteten er i orden, og at der er dannelse igennem den offentlige læreruddannelse. Så lad os da endelig snakke om det.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det jo, fordi vi i de tidligere forhandlinger om folkeskolen har haft nogle udfordringer med, at bl.a. SF ikke ønskede, at det skulle have nogen voldsom styrke.

Men så har jeg også lige et supplerende spørgsmål om den dagsorden, som vi i hvert fald har i Dansk Folkeparti, altså at vi ønsker uddannelse bredt ud over hele landet, i høj grad velfærdsuddannelserne. Og når nu det bliver et stort problem, at der bliver placeret en ekstra læreruddannelse et eller andet sted, betyder det så, at SF ikke ønsker den der udvikling, hvor vi faktisk skal have uddannelse flere steder i landet?

Jeg håber virkelig, at spørgeren er klar over, at SF er meget bevidst om, at vi skal have uddannelser i hele landet. Jeg bider mærke i, at lokale rektorer og lokale borgmestre er nervøse for, at en række offentlige uddannelsestilbud står til at kunne risikere at lukke, hvis man laver en ny, privat læreruddannelse i Herning, og det synes jeg at vi skal tage meget alvorligt. Det betyder ikke, at vi ikke skal udvide udbuddene for særlig velfærdsuddannelserne i resten af landet, men vi skal gøre det smart, så det ikke lukker andre tilbud.

Fru Marianne Jelved.

Det er lidt ærgerligt, at det er så svært at tale sammen. Der kommer ikke til at ligge en ny læreruddannelse i Herning. Det er jo sagt flere gange. Det er ikke planen. Det er planen at finde et sted, hvor der er en bevægelse, der er parat til at tage imod sådan en læreruddannelse, og som gerne vil bidrage, ligesom man har det på de frie skoler. For vi skal altid have en bevægelse, der kommer nedefra, hvis man skal have noget frit til at løfte sig. Og det er ikke frit, hvis man bliver ved med at tale om læreruddannelsen på den måde, som det blev sagt der.

Ordføreren.

Det var jo netop det, jeg sagde. Jeg opfatter ikke, at der er en sådan meget stor grobund. F.eks. bakker Frie Skolers Lærerforening ikke op om det her. Det skal netop komme nedefra, hvis man skal oprette et nyt tilbud. Fint, lad os stoppe med at snakke om Herning. Men når man i så høj grad – både nogle af forslagsstillerne til beslutningsforslaget og andre initiativtagere – har snakket om Herning, så bliver vi jo også nødt til at gøre det her i salen og sige, at det er problematisk at oprette et nyt tilbud i Herning for de omkringliggende offentlige tilbud. Det synes jeg vi skal tage meget alvorligt, for det er enormt vigtigt for SF, at vi har de tilbud rundtomkring i hele landet.

Spørgeren.

Jamen jeg gentager gerne: Der kommer ikke til at ligge en ny læreruddannelse i Herning; heller ikke den frie læreruddannelse kommer til at ligge der. Det har aldrig været planen, og det er ikke skrevet ned nogen steder, men det har bare spredt sig, fordi nogle af de mennesker, der står bag idéen, kommer fra Herning. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det sted, der skal udvikles, skal ligge i Herning.

Ordføreren.

Som sagt er jeg meget glad for det, for det ser i lokalområdet tydeligt ud, som om de ikke har behov for det. Ikke desto mindre kan vi stadig væk ikke bakke op om det her, for vi synes, at pengene skal bruges på en bedre offentlig læreruddannelse, og vi synes ikke, at der er behov for det her udbud. Der er et rigtig fint udbud i Ollerup, og vi vil hellere bruge kræfterne, pengene, midlerne til at styrke den læreruddannelse, vi har i dag.

Tak til fru Astrid Carøe. Der er ikke flere kommentarer. Vi går over til den næste ordfører, nemlig hr. Bruno Jerup fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Jeg kunne næsten gøre det her kort, vil jeg så sige. Jeg er næsten fra ord til andet enig med det, som fru Astrid Carøe sagde, og også med det, som ministeren har sagt. Så derfor kan jeg måske korte det lidt ned her sidst på dagen.

Vi ser ikke noget behov for og nogen grund til at lave en privat boble. Jeg ved godt, at fru Marianne Jelved ikke bryder sig om, at jeg siger det, men der står nu i overskriften, at den er privat, og den er også blevet præsenteret i pressen og andre steder som privat. Vi går ikke ind for private universiteter, private læreruddannelser og private bobler. Det, vi går ind for, er, at vi skal have styrket vores nuværende læreruddannelse. Og jeg er enig i det, som også ministeren er inde på, nemlig at det, vi har behov for der, simpelt hen er at få den udviklet, så den inden for rammerne har en større frihed og udviklingsmulighed. Jeg er helt med på, at der kan være nogle kritikpunkter, men at løse det problem, der handler om, at man synes, at der er nogle mangler, eller at der er nogle kvaliteter, der ikke er til stede endnu, ved at lave en privat boble, der skal konkurrere med den offentlige uddannelse, er vi ikke tilhængere af.

På linje med de borgmestre, der har udtalt sig, er vi også bekymrede for, at sådan en privat boble er fuldt finansieret fra statens side med midler på samme niveau som alle de andre professionshøjskoler. Det mener vi heller ikke er i orden. Og de borgmestre, der er bekymrede, er selvfølgelig bekymrede på grund af den debat, der er. Nu siger fru Marianne Jelved: Jamen den kommer ikke til at ligge i Herning. Nå, hvor ved fru Marianne Jelved det fra? Det er jo i Herning, der kommer de kræfter nedefra, som fru Marianne Jelved snakker om. Det er jo der, det startede. Det er jo der, hvor der ligesom er de kræfter nedefra, som gerne vil have lov til at lave den her private boble. Så det er jo ikke i København, som der er nogen der har snakket om tidligere, i forhold til at der skulle være sådan et eller andet netværk nedefra, der gerne ville have lov til at lave sådan en privat boble. Nej, det er i Herning. Derfor er det jo ikke tilfældigt, at man snakker om Herning. Derfor forstår jeg godt, at borgmestrene er bekymrede over, at de kan se frem til, at nogle af de offentlige læreruddannelser lukker i de områder der.

Så har der jo også været debatten om: Skal vi ikke bare have så mange læreruddannelser som muligt? Altså, der kunne måske være nogen, der tænkte, at vi i Enhedslisten bare går ind for, at der skal være så mange læreruddannelser som muligt. Men vi har dog trods alt et eller andet forhold til, at der skal være en eller anden form for dimensionering, i forhold til hvad der er af efterspørgsel, hvad der er behov for, og i forhold til hvordan det geografisk skal fordeles. Altså, det der med bare ligesom at sige, at der skal være en læreruddannelse i hver eneste by i Danmark, for det synes vi er godt, er i hvert fald ikke en linje, som jeg synes lyder særlig fornuftig i forhold til uddannelsesplanlægning. Men det er ikke det samme som, at vi ikke mener, at der skal være flere uddannelser ude i landet. Det skal der, og grunden til, at der skal være flere uddannelser – ikke nødvendigvis læreruddannelser i hver eneste flække, men i det hele taget uddannelser ude i landet – er, at vi ved, at det, at der er uddannelsestilbud geografisk fordelt ude i landet, er med til at øge andelen af unge mennesker, der i det hele taget tager en uddannelse, og på den måde øges kvaliteten ligesom, kan man sige, i samfundet.

Så det er sådan set sådan, det ligger. Altså, vi kan ikke støtte det her forslag. Vi støtter de bestræbelser og det arbejde, der er, med at få gjort en indsats i forhold til den offentlige læreruddannelse, så den får friere rammer og får mulighed for noget dynamik – også faglig udviklingsmæssig dynamik. Det er det, der vil være vores sigte. Nu tror jeg igen, det var fru Marianne Jelved, der i et af sine spørgsmål tog noget op omkring det med, at man havde udhulet læreruddannelsen med den der 2-procentsbesparelse. Det er der måske nogen herinde der lige kunne forholde sig til, for det er jeg da så hundrede procent enig med fru Marianne Jelved i, men er svaret på det at lave en privat konkurrent, fordi man har slagtet eller skåret en ordentlig luns af den offentlige læreruddannelse?

Tak for det. Der er en kort bemærkning netop fra fru Marianne Jelved. Værsgo.

Tak. Altså, når jeg er så glad for de frie skoler, er det, fordi de har et samvirke med folkeskolerne. De er forskellige i deres uddannelser, men de er knaldhamrende gode venner, og de inspirerer hinanden, og de har en lille smule konkurrence med hinanden. På samme måde kunne man have en fri læreruddannelse. Ollerups frie læreruddannelse optager 71 studerende hvert år, og jeg vurderer, at den nye læreruddannelse, Den frie læreruddannelse, vil optage i størrelsesordenen 50 om året. Det er altså begrænset, hvad 50 om året kan gøre af ulykker på den etablerede læreruddannelse. Den kan måske inspirere – det er jo det, der er tanken, fordi der kommer lidt konkurrence. Og i Radikale Venstre er vi faktisk enige i, at det er sundt med konkurrence, for man gør sig mere umage. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Først i forhold til det med antallet, altså at 50 ikke er så mange, vil jeg sige, at det er det jo, hvis det er sådan, at man placerer sig midt i en klynge af offentlige folkeskoler, hvor der måske er 50 eller, som i nogle af eksemplerne, 32 eller 45 – sådan en konkurrent, der kommer i sådan en klynge dér, opleves bestemt som mange, hvis det er rigtigt med antallet. Antallet er sandsynligvis et greb i luften, for det ved man jo ingenting om, i forhold til hvordan det vil udvikle sig.

Med hensyn til konkurrence går jeg ikke ind for, at der skal være konkurrence mellem privat og offentlig – det går jeg ikke ind for. Men jeg går ind for, at vi etablerer en folkeskolelæreruddannelse, sådan at der inden for den offentlige uddannelse bliver dynamik; det vil sige, at der bliver forskellighed, der bliver mulighed for at udvikle forskellige skoler, måske med forskellige profiler og forskellige retninger og dermed, kan man sige, også en form for konkurrence mellem de offentlige læreruddannelser, der er. Der bliver indirekte en konkurrence mellem dem, fordi de ligesom får lov til at lave forskellige profiler, og dermed kommer der også noget dynamik. Det går jeg ind for, men jeg går ikke ind for konkurrence mellem en privat uddannelse og så den offentlige.

Hr. Kristian Jensen, Venstre.

Hvis jeg forstod hr. Bruno Jerup rigtigt, går Enhedslisten ind for, at der skal være flere uddannelsessteder, også på lærerområdet. Kunne hr. Bruno Jerup sådan pege på et danmarkskort og sige, hvorhenne det så skal ligge? Hvis man mener, at en placering i Herning skulle være problematisk, og det kan jeg forstå den er, hvor på danmarkskortet, når man kigger på de nuværende fordelinger af læreruddannelsen, vil Enhedslisten så pege og sige: Her vil vi gerne have flere uddannelser?

Ordføreren.

Jamen nu er jeg lige nødt til at sige, at jeg ikke har sagt noget om, at der skal være flere læreruddannelser. Det har jeg sådan set ikke. Jeg har udtalt mig om, at der skal være flere uddannelser geografisk ude i områderne, altså i landet. Over tid har der været en tendens til en centralisering, hvor man ligesom har skubbet uddannelser til de større byer, og den proces, den bevægelse, synes jeg har været uheldig. Så derfor går vi ind for en geografisk spredning af uddannelse generelt. Jeg udtalte mig sådan set ikke om, at der skulle placeres flere læreruddannelser noget sted. Det kan da godt være, at der skal det, men det vil jeg sige jo kommer an på en konkret vurdering og planlægning, i forhold til hvordan befolkningsgrundlaget udvikler sig – både folk, der har behov for uddannelse, men også det behov, vi har, i forhold til hvor mange der efterfølgende skal undervises af de lærere der. Så det mener jeg ikke at man kan. Jeg går sådan set ind for noget planlægning på det her område.

Spørgeren.

Jeg forstod ordførerens argumentationsrække sådan, at man skulle have en spredning af uddannelsesstederne, fordi nærhed til uddannelsen betød noget, og jeg havde egentlig også en forståelse af, at ordføreren var enig i, at der var behov for, at flere unge ville søge lærergerningen, og hvis man lagde de to ting sammen, har jeg forstået det sådan, at man også ville pege på det i forhold til læreruddannelsen. Men må jeg spørge, om ordføreren mener, at nærhed til en uddannelse betyder noget, i forhold til om man søger den, holdt op mod at f.eks. Den Frie Lærerskole i Ollerup har et større elevoptag fra Københavnsområdet, end den har fra Fyn.

Ordføreren.

Jeg mener bestemt, at afstand har betydning for uddannelsen, altså for, om man tager uddannelsen, og at det, at man ligesom har en relativt lokal tilknytning til en uddannelse, fordi man måske i forvejen bor inden for området, har en betydning for, hvor mange der ligesom søger, og hvor mange der rent faktisk gennemfører og færdiggør de uddannelser, de starter på. Det mener jeg sådan set der er belæg for. Det er sådan set min tilgang til det. Men lige præcis, når ordføreren nævner Ollerup, er det jo ikke en skole, hvor man ligesom samler i lokalområdet. Det er jo lige præcis sådan en, der tager fra forskellige steder. Så jeg ved ikke lige, om det der med geografien og nærheden ligesom kan overføres der i forhold til Ollerup, men som jo også er en anden type uddannelse end den, som hr. Kristian Jensen er i gang med at prøve at lave til sådan en privatboble.

Tak til hr. Bruno Jerup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi har fået hilsner fra Konservative og fra Nye Borgerlige, og jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, så vi går videre til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. I Alternativet er vi glade for små, frie, selvstændige organisationer, der ryster op på deres område, og vi har egentlig ikke noget imod konkurrence i den forstand, at gode organisationer, private som offentlige – eller frie som offentlige, skal vi endda sige – inspirerer hinanden og konkurrerer lidt på kvalitet. Og det er ikke engang sådan, at vi kun ser det som konkurrence, men vi ser det også som synergi og inspiration, når lærere fra en fri skole, som tænker lidt anderledes, kommer ud og beriger de andre skoler med gode eksempler og nye tanker. Man kan også, som Marianne Jelved siger, samvirke mellem gode venner, som tager det bedste fra hinanden og deler de bedste eksempler på gode metoder.

Til gengæld bliver vi tit lidt skeptiske, når man argumenterer mod nytænkning, fordi det ødelægger planlægningen i en sektor, og med Enhedslistens oplæg heroppefra bliver den der sektortankegang simpelt hen næsten så tung, at jeg synes, det bliver helt gråt. Jeg ser den gigantiske stat for mig og et meget, meget stort offentligt apparat, der åbenbart skal forny sig ved at konkurrere mod sig selv.

Nu har jeg arbejdet meget inden for det offentlige, men jeg har også arbejdet meget inden for det private, og jeg har været iværksætter i mange år, og jeg har haft mange offentlige kunder, og hvis der er noget, jeg synes det offentlige ikke er god til, så er det at konkurrere med sig selv. Jeg elsker, når nytænkning kommer fra uafhængige organisationer og selvejende institutioner, og det behøver ikke at være profitforetagender, men det kan godt være mere selvstændige organisationer, der har den ild, den der glød, og nogle gange den der lidt svære med hensyn til overlevelsen, der gør, at man måske tænker lidt mere kreativt.

I Alternativet kan vi godt lide mindre stat og mere samfund, og det betyder ikke, at vi ikke har kæmpestor respekt for det offentlige, og at der er mange, mange opgaver vi mener ikke skal privatiseres, men det betyder, at vi går ind for den sociale opfindsomhed, civilsamfundets frie innovationsevne og opfindsomhed. Vi ser det som en fornyer af det offentlige, en grundfornyer af det offentlige, at vi har nogle uafhængige steder, som tænker nye tanker.

Med hensyn til det kristne udgangspunkt, der bliver diskuteret, altså hvor det hedder kristendom, livsduelighed og medborgerskab, tænkte jeg da også i starten: Hvad betyder det? Betyder det, at der er folk fra andre minoriteter, der ikke er velkomne? Eller betyder det, at der er et særligt kristent udgangspunkt? Så det spurgte jeg da ind til, og der blev jeg da beroliget, og der har jeg det også sådan lidt, at når De Radikale vil være med, så er det sikkert ikke, fordi det her ikke er åbent for diverse etniciteter og mangfoldighed. Så på det punkt blev jeg også beroliget.

Med hensyn til datoen har vi jo fundet ud af, at det ikke behøver at være den 1. marts – vi kan godt gøre det i det tempo, der passer – og med hensyn til stedet har vi også fundet ud af, at det ikke behøver at være Herning.

Så jeg er sluppet op for gode argumenter mod det her beslutningsforslag, så det kommer Alternativet til at støtte.

Tak for for det. Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren taler meget om nytænkning, og at det skal komme ude fra civilsamfundet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Hvad er det for nogle lokale kræfter ordføreren ser skal gribe det her nedefra? Ser ordføreren, at der er nogle kræfter? Jeg ser det ikke. Jeg ser, at de frie skoler ikke er interesserede. Jeg ser nogle få i Herning, men det skal jo så ikke være i Herning. Så hvor er det ordføreren ser de her initiativrige civilsamfundskræfter?

Det er nemlig det, der er vigtigt, altså at finde ud af, hvor der i øjeblikket er et vækstlag, en smeltedigel, et miljø, som har lyst til at løfte de her tanker på en bestemt geografisk lokalitet. Jeg har ikke været ude at finkæmme Danmark for vækstlagsressourcer lige med hensyn til det her område. Men jeg er ikke i tvivl om, at de findes og kan opsøges.

Spørgeren.

Men er ordføreren enig i, at sådan nogle private civilsamfundsting sjældent er rigtig gode, hvis de kommer oppefra, f.eks. fra os, og er ordføreren enig i, at den grobund, man har haft indtil videre, ligger i Herning? Jeg kan forstå på ordføreren, at man heller ikke er interesseret i, at den her uddannelse skal ligge i Herning. Så hvis der kun er lokale kræfter i Herning, skal det så ligge i Herning, eller hvordan?

Det der Herningspørgsmål synes jeg vi har fået afgjort. Når det handler om, hvordan kreativitet opstår, hvordan nytænkende organisationer opstår – skal de komme nedefra, eller skal de komme oppefra? – synes jeg, de opstår, når det lykkes det, der kommer nedefra, at møde det, der kommer oppefra. Om det starter, ved at man oppefra har sat en ramme, som dygtige innovatører forstår at udnytte, eller det gror op nedefra, hvor man oppefra ser, at hov, der kommer noget, vi skal rammesætte, synes jeg jo er forskelligt.

Så jeg synes ikke, at man automatisk kan sige, at den her type skole ikke har nogen gang på jord, eller at den her type læreruddannelse ikke har nogen gang på jord, fordi det er noget, vi skaber rammer for herinde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte kommentarer. Og så skal vi lige have tørret bordet af til hr. Jensen. Det er nemlig sådan, at ordføreren for forslagsstillerne er hr. Kristian Jensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Allerførst vil jeg gerne på vegne af forslagsstillerne sige tak for debatten og for de mange positive kommentarer, der er faldet undervejs. Dem vil jeg komme tilbage til senere.

Lad os først lige tage et dyk tilbage til en tidligere dag i den her sal. Den 21. februar 1980 behandlede Folketinget L 122, et lovforslag af den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, fru Dorte Bennedsen. Det var et lovforslag, som gik ud på at etablere lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium. I bemærkningerne til lovforslaget skrev den daværende socialdemokratiske undervisningsminister:

»Undervisningsministeriet finder, at det er i god overensstemmelse med dansk tradition, at der findes alternativer til den gængse uddannelse af lærere til folkeskolen.«

Det var egentlig klogt sagt – eller i dette tilfælde skrevet. Men det var klogt skrevet, og det var klogt ment, og det var klogt tænkt, og det var en god debat. Jeg vil sige på mit partis vegne, at vores daværende ordfører var en lille smule skeptisk over for at give støtte til Det Nødvendige Seminarium. Der var flere forskellige holdninger, men der var i Folketinget bred enighed om, at der skulle gives støtte til alternative veje til en læreruddannelse. Jeg tror, at SF's daværende ordfører, fru Marianne Bentsen-Pedersen, sagde: Vi finder det vigtigt, at der vises nye veje inden for dette område. Og Enhedslisten eksisterede ikke dengang, men hr. Bruno Jerups forgænger i VS, hr. Steen Folke, kritiserede de borgerlige partier for deres begrænsede frisind, fordi de ikke fuldtonet støttede Det Nødvendige Seminarium. Altså, der er en tradition i Danmark for at finde alternative veje til læreruddannelsen; det er ikke mine ord, men en socialdemokrats ord, den daværende ministers ord.

Det, som vi har lyttet til og lagt mærke til, er, at der har været et ønske om at prøve nogle ting af; en ramme for, hvordan man kan uddanne sig til lærer til den danske folkeskole, og for den sags skyld også til frie skoler, efterskoler, højskoler eller andre steder, men der har været et ønske om en anden vej for at lægge vægt på nogle andre ting, som man har en følelse af mangler i den nuværende læreruddannelse. Og jeg er altså ligesom ministeren rigtig glad for, at der er et engagement og en stemning for, at vi skal snakke om indhold og værdier og om lærernes rolle fremadrettet. Jeg synes bare ikke, det har været succesfuldt, når vi kigger på de mange forsøg, der har været på at få udvidet og forandret og ændret den offentlige læreruddannelse.

Derfor er jeg helt enig med hr. Torsten Gejl i, at det, der er ofte sker, er, at hvis der er nogle steder, hvor der både er noget inden for den offentlige sektor og nogle dele inden for privatsamfundet eller inden for privatsfæren, der springer ud og skaber nye initiativer, så kan man se et konstruktivt samspil, en udfordring, en symbiose; en befrugtning af hinanden. Og det er også det, som fru Marianne Jelved har nævnt som sin begrundelse og som Det Radikale Venstres begrundelse for at støtte det her forslag, nemlig at der nogle gange er brug for, at man tester ting af.

Det var Folketinget i 1980 helt enige om. Men jeg må faktisk indrømme, at jeg ikke har gennemlæst hele debatten, men jeg kan faktisk ikke mindes, at nogle af talerne var modstander af, at der skulle være en frugtbar symbiose. Og derfor er jeg også glad for, at når jeg tæller partiernes mandater sammen i dag – og jeg skal i øvrigt hilse fra Liberal Alliance, som ikke havde mulighed for at være her, og sige, at de også støtter forslaget – så vil der faktisk være et flertal for at etablere en fri læreruddannelse på de præmisser og på de betingelser, der er nævnt i bemærkningerne til det her beslutningsforslag.

Der er for mig at se rigtig mange, der har haft en diskussion, som måske har båret præg af, at en del af diskussionerne i offentligheden også kommer af, at nogle af idéfolkene bagved kommer fra min hjemby, nemlig Herning. Jeg vil sige klart, at jeg støtter en fri læreruddannelse, uanset om det er i Hanstholm, Hellerup eller i Herning. Og nogle af de mennesker, der står bag, er f.eks. tidligere professor Michael Bøs, der bor i Holstebro, og det er højskoleforstander Thue Kjærhus fra Rønshoved Højskole. Og faktisk har Rønshoved været et mødested for mange af de mennesker, der har drøftet tankerne bagved og præsenteret dem for mig, altså som har præsenteret tankerne bag at lave en ny læreruddannelse, der kan give en alternativ vej, og som vil – i mine øjne – skabe en konstruktiv befrugtning mellem den offentlige og den frie læreruddannelse.

Der har været meget snak om, hvad der ville ske, hvis man placerede en læreruddannelse i Herning. Og jeg siger Herning, vel vidende at der i beslutningsforslaget overhovedet ikke er taget stilling til, hvor den skal være. Det kræver nemlig, at der er en organisation, nogle rødder, nogle folk bagved, som vil køre det her frem, og det tror jeg at der kunne være flere steder. Men hvad nu, hvis det blev placeret i Herning? Det eneste, vi kan sammenligne med i dag – nu hvor Det Nødvendige Seminarium i Tvind ikke eksisterer længere – er jo sådan set Den Frie Lærerskole i Ollerup.

Det er en uddannelse, som jeg kender godt; begge mine forældre og min lillebror er uddannet derfra. Og ud af de tre var der kun en, der var fra lokalområdet. Det skal så siges, at min mor på daværende tidspunkt var flyttet til Osted og valgte så at flytte fra Osted til Sydfyn, og min far valgte at flytte fra Sinding, og min lillebror valgte at flytte fra Bøvlingbjerg, for at de kunne tage deres uddannelse i Ollerup. Ollerup er nemlig et landsdækkende tilbud, selv om det er placeret på Sydfyn, og det, som i hvert fald er mine intentioner bag ved at oprette den frie læreruddannelse, er at lave en læreruddannelse, der på en række områder er anderledes end det, man kan få på de professionshøjskoler, der i dag uddanner vores folkeskolelærere, og som derfor også kan tiltrække nogle, som ønsker det på en anden måde end det, man kan få på produktionshøjskolerne.

Jeg har intet ønske om at skade læreruddannelsen i Nørre Nissum, som er tæt på der, hvor jeg selv er vokset op. Jeg har intet ønske om at skade den i Skive, i Esbjerg eller i Jelling eller i nogen af alle de andre steder, der er blevet nævnt. Man må bare sige, at når man kigger på et danmarkskort over de nuværende læreruddannelser – det kan jeg desværre ikke vise her, for det kan man ikke få med i referatet, men jeg står faktisk og kigger på et danmarkskort over, hvor de nuværende læreruddannelser er – så er de jo placeret ret decentralt i Danmark. Så hvis man har et ønske om at skabe flere læreruddannelser eller har et ønske om at støtte en fri læreruddannelse, vil der derfor komme til at være en snak om, hvad det vil betyde for de læreruddannelser, der ligger tæt på.

Men min klare forudsætning og min tanke bag ved det her har været, at vi skulle have en læreruddannelse, der kunne trække nationalt – og ikke en regional uddannelsesinstitution. Den skulle have en profil på samme måde som i Ollerup, hvor de har haft flere lærerstuderende fra Københavnsområdet end fra Fyn, så den også ville kunne tiltrække bredt.

I forhold til et par af de kritikpunkter, der har været undervejs, vil jeg sige, at jeg går ud fra, at de, som ønsker, at der er KLM i den læreruddannelse, som vi har i offentligt regi i dag, også ved, at k'et står for kristendomskundskab. Og det er min klare overbevisning, at en uddannelse, som skal have mulighed for at få statsstøtte, ikke skal være rodfæstet, sådan at man ikke kan komme der uden at være kristen. Men det er jo det synspunkt, altså det grundlag, som der er for KLM-faget. Og ønsket har været at kunne lave en skole, som også lægger vægt på det dannelsesbegreb, som KLM-faget jo i og for sig er en udløber af.

Med hensyn til det, som har været nævnt, i forhold til om der er kvalitet i sådan en uddannelse, det bliver vurderet efter primært to kriterier. Men det ene er jo, at vi har valgt at skrive, at den såkaldte Ollerupprøve, som lærere, der bliver uddannet fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, skal tage for at kunne undervise i en folkeskole, skal være en integreret del af uddannelsen i den frie læreruddannelse. Og det betyder, at der sådan bliver en autoriseret prøve, nemlig Ollerupprøven, der sikrer, at det faglige niveau er i orden. Det andet kriterium er jo helt enkelt, om skolerne vil ansætte dem, altså om kommunerne vil ansætte dem efterfølgende. Og det er jeg ikke i tvivl om man vil se positivt på.

Jeg tror også, at nogle af de ting, der er blevet sagt omkring detaljerne, altså omkring datoen og andet, skal vi nok finde løsninger på hen ad vejen. Jeg er også sikker på, at vi nok skal finde løsninger, i forhold til at der på det sted, hvor den frie læreruddannelse så må blive oprettet, selvfølgelig skal være mulighed for at lave samspil med andre uddannelsesinstitutioner i området, og der skal selvfølgelig også være mulighed for, at der i den hjemkommune kan være et samspil på lige fod med professionsuddannelserne på de university colleges, som vi har rundt omkring.

Jeg er rigtig glad for at kunne konstatere, at af de bemærkninger, der er faldet, er de fleste rent faktisk positive. Og jeg håber, at vi undervejs kan få overbevist de tvivlere og de skeptiske røster, der har været, sådan at vi kan få et lige så stort flertal bag det at oprette en alternativ vej for læreruddannelsen den her gang, som der var, da man senest gjorde det tilbage i 1980.

Det er ikke engang længere siden, end at den fungerende formand kan huske det.

Der er tre med korte bemærkninger, først fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg kan høre på forslagsstilleren, at selv om det ikke står i forslaget, at den her uddannelse skal være i Herning, så er det i hvert fald ikke noget, man vil afvise, og jeg kan jo også læse mig frem til, at forslagsstilleren tidligere selv har sagt, at forslagsstilleren forventer eller forestiller sig, at den her skole skulle være i Herning.

Så det er altså ikke en afkræftelse af, at skolen skal oprettes i Herning fra ordførerens side? Det skal jeg bare lige forstå.

Ordføreren.

Jeg støtter en fri læreruddannelse, uanset hvor i Danmark den bliver placeret, og jeg tror på, at den vil tiltrække sit optag fra hele landet, fordi den vil være noget andet end det, som man kan få ved alle de andre professionshøjskoler, og også noget andet end Ollerup, da den uddanner til, at man kan gå direkte ind i folkeskolen. Men er det en garanti, at den ligger Herning? Nej det er det ikke, og så havde vi nok skrevet det ind i beslutningsforslaget. Er det for mig personligt en afvisning af, at den kan ligge i Herning? Det er det ikke, hvis det er det eneste sted, der byder ind med et grundlag for det.

Men igen: Det er ikke noget, vi træffer en beslutning om her. Det er noget, som er en diskussion om, hvad det er for et indhold man ønsker at have i en fri læreruddannelse. Hvor den læreruddannelse så skal være, kommer jo også til at kræve, at man vurderer, hvad betydningen vil være for de omkringliggende uddannelsessteder, og hvad det egentlig er for et netværk, et grundlag, en folkelighed, der kan ligge bag ved et sådant uddannelsessted.

Spørgeren.

Okay, men jeg er glad for, at det hverken er en garanti for, at den skal, eller en garanti for, at den ikke skal ligge i Herning. Jeg kunne godt tænke mig spørge om noget andet. Ordføreren har udtalt, har jeg læst mig frem til, at den her skole skal kunne skabe dannelse og være et forbillede for eleverne både i folkeskolen og i de frie skoler.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Kristian Jensen, om man ikke mener, at lærere, der kommer ud af den offentlige skole i dag, allerede er forbilleder for eleverne. Jeg har i hvert fald selv oplevet at have mange lærere, der var forbilleder for mig.

Ordføreren.

Det kan jeg hilse og sige at jeg også har – i høj grad. Jeg kan stadig væk huske meget specielt min matematiklærer fra 9. klasse, som var en fantastisk inspirator til at dykke mere ned i matematikkens verden, og derfor synes jeg også, at der er rigtig mange lærere, som er forbilleder. Men jeg har ikke en oplevelse af, at det er et ønske, et mål med uddannelsen selv at skabe dem som forbilleder, som rollemodeller. Og det er jo noget af det, som jeg gerne ser bliver lagt ind som et parameter i uddannelsen, at det er et formål at skabe myndige lærere, der kan være rollemodeller for deres elever.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er nok nødt til at holde lidt fast i den der diskussion om placeringen. For jeg synes på en eller anden måde, at svaret fra hr. Kristian Jensen, når der bliver rejst kritik, bekymring i lokalområdet i det midt- og vestjyske, så er, at det slet ikke er sikkert, at den skal ligge i Herning. Men når vi så ser på TV Midtvest, at hr. Kristian Jensen er citeret for at tale om den skole, som man har tænkt sig at etablere i Herning, og at den valgmenighedspræst, Morten Kvist, som er en af de drivende kræfter, skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad, at det er lykkedes at skabe et politisk flertal bag at man kan få det her virkeliggjort i Herning, er det så hr. Morten Kvist, der løber med en halv vind? Eller er det i virkeligheden bare, fordi der faktisk er nogle bekymringer i det midt- og vestjyske, som hr. Kristian Jensen ikke rigtig vil svare på og derfor siger, at det jo slet ikke er sikkert, at det bliver i Herning? Altså, vi er ligesom nødt til at finde ud af, om der her er nogle folk, der er blevet lovet, at det er deres uddannelse, det handler om, eller om man faktisk tager de bekymringer, der er i det område, alvorligt.

Ordføreren.

Jeg siger det samme i Folketingssalen, som jeg siger på TV Midtvest, nemlig at der i beslutningsforslaget ikke er taget stilling til geografien, men at jeg ved, at der er nogle kræfter i Herning, som gerne vil etablere det. Men de kræfter rækker jo ud over Herning. Altså, Rønshoved Højskole ligger ret langt fra Herning, og Holstebro er endnu tættere på Nørre Nissum, end Herning er. Det, der er fælles for dem, er, at de har en idé om, hvad det er for en type læreruddannelse de gerne vil have, og jeg vil støtte, at man kan have et privat alternativ, nogle, som kan inspirere og befrugte hinanden i forhold til den offentlige læreruddannelse. Det vil jeg støtte, uanset hvor geografien er.

Når der så er nogle i Herning, som arbejder for, at de kan byde ind på en sådan skole, ville det være ret mærkeligt hvis jeg ville være ked af det, da jeg selv er bosiddende og valgt i Herning. Men der er altså med beslutningsforslaget her ikke taget stilling til nogen geografisk placering.

Spørgeren.

Nej, det må man jo så tage for gode varer, men jeg kan stadig væk godt forstå, at man måske i det midt- og vestjyske tror det, når citatet er: »Jeg deler ikke den bekymring for den uddannelse, vi vil placere i Herning« – punktum. Det er hr. Kristian Jensen, der siger det til TV Midtvest, og så kan jeg da godt forstå, at man overvejer det.

Men til et andet spørgsmål. For jeg synes faktisk, hr. Kristian Jensen kommer for skade i sin begejstring over det her private alternativ til uddannelsen at få sagt nogle mindre flatterende ting om den generelle læreruddannelse, vi har. Så jeg vil egentlig gerne give ordføreren en mulighed for at tale den læreruddannelse op og sige noget pænt om den læreruddannelse, vi har, også i det brede regi. For det synes jeg egentlig vi skylder de rigtig mange studerende, som er midt den lige nu.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at vi har rigtig mange unge, der går på læreruddannelsen. Jeg er til gengæld rigtig ked af, at vi har så stort et frafald på læreruddannelsen, som vi har, og jeg synes faktisk, vi skylder at gøre mere for at styrke læreruddannelsen, som den er. For det er en utrolig vigtig rolle i samfundet at være lærer for vores børn, ikke bare i forhold til at bibringe dem faglig viden, men også i forhold til at bibringe dem samfundsdannelse, lære dem at agere i et fællesskab m.v. Derfor skylder vi rent faktisk alle de, der måtte ønske eller har valgt at blive lærer, at vi ikke bare arbejder med den frie læreruddannelse, men at vi også arbejder med en højnelse af den offentlige læreruddannelse.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det er jo en lille smule historisk i dag: Danmark kommer til at få en ny fri læreruddannelse, fordi det er lykkedes forslagsstillerne at skabe et flertal rundtomkring regeringen i forhold til at få det her til at lykkes, og det er jo ikke let; det er få gange om året, det lykkes. Så det skal man lige huske på, når det engang imellem sker. Så det vil jeg godt kvittere for, og jeg synes, det er et dygtigt arbejde, og det er spændende, at der er så vidt forskellige partier, der kan mødes om noget, som giver mening for os alle sammen.

Nu er det jo sådan, at det skal over i ministeriet, og jeg håber også, at det er den entusiasme og den positive tilgang, som jeg også synes at ministeren og ministerens ordfører har, der vil fortsætte det her arbejde. Det er jo klart, at der, i og med at det nu bliver et mere bredt arbejde, så er der ikke nogen, der har veto, i forhold til hvor sådan en uddannelse skal placeres. Det må vi jo finde ud af, og vi må nu også finde ud af de andre vigtige ting sammen. For det er det jo det, der sker, når man tvinger en regering til at tage et forslag ind og få det realiseret. Men jeg vil bare kvittere for det gode arbejde, som forslagsstillerne har lavet.

Ordføreren.

Tak for det, og den ros skal jeg jo straks give videre. Jeg har ikke været ene om det, men der er ikke plads – heller ikke uden for coronatiden – til, at vi alle sammen kunne stå heroppe, og så er der jo en, der bliver ordfører for forslagsstillerne. Men det har været et dynamisk arbejde, hvor mange har budt ind med, hvordan vi skal formulere ordene og tankerne omkring det her, og det er faktisk et arbejde, hvor mange med forskellige baggrunde, også uden for Christiansborg, har givet mig deres synspunkter på det.

Derfor tror jeg også, i takt med at man drøfter sagen videre, at det vil vise sig, at der er flere, der tænker med, fordi vi i Danmark netop har en tradition for, at der, når det drejer sig om åndsarbejde – hvilket det at være lærer jo er; det er et åndsarbejde – så er en mangfoldighed og et frisind, som vi skal hylde i Danmark. Og det håber jeg også at ministeren vil tage med videre i det arbejde, der skal foregå, når beslutningsforslaget her på et tidspunkt er endeligt vedtaget.

Spørgeren? Så er det fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Jeg skal lige bede ordføreren om at bekræfte det, jeg siger nu: Jeg har aldrig nogen sinde nævnt Herning som et sted, hvor sådan en fri lærerskole skulle ligge. Vi har ikke drøftet det; jeg har ikke drøftet placeringen af den med nogen af dem, der er medforslagsstillere til beslutningsforslaget, og jeg har sagt fra Folketingets talerstol, at det ikke bliver Herning.

Så Radikale Venstre bidrager ikke til, at der kommer til at ligge en fri læreruddannelse i Herning. Det er jo konsekvensen af det, jeg har stået og sagt i dag, og jeg vil anbefale, at man skal lægge sådan et institution et sted, hvor der er et nærsamfund, der bliver glad for det. Ellers er det jo op ad bakke. Så folk i hele Danmark må gerne drøfte med hinanden: Skal den ligge her hos os? Og så hører vi nok noget engang. Kan vi være enige om det?

Ordføreren.

Jeg kan fuldt ud bekræfte, at der ikke står Herning i beslutningsforslaget, og jeg kan også fuldt ud bekræfte, at vi aldrig nogen sinde har drøftet en geografisk placering af det. Jeg skal også gentage, hvad jeg sagde fra starten af: Jeg støtter idéen om en fri læreruddannelse, uanset hvor i landet den måtte blive etableret. Det er for mig ikke det væsentligste, hvor i landet den ligger. Det væsentligste er, at der bliver skabt en alternativ vej ind til det at være lærer, fordi jeg netop tror på, at mangfoldigheden her kan være med til at højne uddannelsen. Om man skal kalde det konkurrence eller man skal kalde det frisind, er vel op til ens eget sindelag, hvad man gør. Men jeg tror på, at mangfoldigheden her kan være med til at løfte både de eksisterende læreruddannelser og den kommende fri læreruddannelse.

Spørgeren.

Jeg vil gerne kvittere, og jeg vil så foreslå, at vi kunne kalde det en ædel kappestrid. Det kunne da også være en måde at gribe det an på, så det ikke ligefrem bliver konkurrenceparameteret hele tiden, men en kappestrid om at komme godt fra land og godt i mål med den læreruddannelse, der skal gives. Det kan vi også være enige om.

Ordføreren.

Jeg kan godt lide udtrykket kappestrid. Hvor »konkurrence« er et ord, som mange forbinder med, at der skal være en, der vinder, og en, der taber, så er »kappestrid« måske mere et ord, der udtrykker et ønske om at fremme det bedste og få det bedste resultat frem, og så må der nødvendigvis være en, som kommer lidt længere end de andre, i hvert fald hvis det er længdespring, man kappes om, men at det ikke er for at vinde over nogen, men for at fremme sine egne evner bedst muligt. Det var i øvrigt det udtryk, som de gamle grækere brugte om de første olympiske lege.

Tak til hr. Kristian Jensen, som er ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)