Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 110
Offentligt
2361171_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 12769
Doknr.
399866
Dato
24-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (B110) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Er ministeren enig i at flere familier, der har børn med handicap,
har
udfordringer med at få en samlet og helhedsorienteret hjælp?”
Svar:
Lige som spørgeren har jeg fra blandt andet Muskelsvindsfonden og andre
handicaporganisationer hørt om de udfordringer, som flere familier, der har
børn med handicap, oplever med at få en samlet og helhedsorienteret hjælp.
Dette billede blev også bekræftet af den arbejdsgruppe, som blev nedsat i
2016 i forlængelse af betænkningen til B 143 om forenkling af hjælpen til børn
med handicap.
Som det også fremgår af mit samtidige svar på SOU spm. 1 (B110) har
regeringen en målsætning om at skabe bedre sammenhæng og større
fleksibilitet på handicapområdet, også for børn og unge med handicap og deres
forældre. Ønsket om at fremme denne målsætning vil derfor også fremover
indgå i mine og regeringens generelle overvejelser om udvikling af
handicapområdet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1