Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 110
Offentligt
2361173_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 12769
Doknr.
399866
Dato
24-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (B110) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren redegøre for arbejdsgruppens opdrag, som ministeren henviste
til under 1. behandlingen af B 100, og sende konklusionen til udvalget?”
Svar:
Den tværministerielle arbejdsgruppe, som blev nedsat i 2016 med afsæt i
betænkningen til beslutningsforslag B 143 om forenkling af hjælpen til børn
med handicap, fik til opgave at undersøge mulighederne for at skabe bedre
sammenhæng i indsatsen over for børn med handicap og deres familier. Dette
opdrag er uddybet i arbejdsgruppens kommissorium, hvor det fremgår, at
arbejdsgruppen skulle afdække udfordringer med koordinering af indsatserne,
afdække eksempler på gode og sammenhængende indsatser samt fremsætte
konkrete løsningsforslag, der kunne understøtte mere sammenhængende
indsatser på området.
Arbejdsgruppen afrapporterede i juni 2017, og arbejdsgruppens anbefalinger
blev politisk drøftet i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i efteråret 2017.
Under forhandlingerne blev der opnået enighed om, at der som opfølgning på
anbefalingerne skulle afsættes midler i satspuljeaftalen for 2018 til at modne og
afprøve modeller for en mere koordineret indsats for børn med handicap og
deres forældre. Det fremgår af det indledende afsnit i satspuljeaftalen, at der
med initiativet, som afsluttes med en evaluering i 2021, er fulgt op på
betænkningen til B 143.
Kommissoriet for arbejdsgruppen samt arbejdsgruppens konklusioner og
anbefalinger kan findes i arbejdsgruppens rapport, vedlagt som bilag 1.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Afrapportering fra arbejdsgruppen om forenkling af hjælp til børn med
handicap.
1