Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 12769
Doknr.
399866
Dato
24-03-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B110) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Hvordan
vil ministeren sikre en fleksibel hjælp til familier, der har børn med
handicap?”
Svar:
Regeringen har en målsætning om at skabe bedre sammenhæng og større
fleksibilitet på handicapområdet, herunder også for familier til børn med
handicap.
Vi har allerede taget nogle vigtige skridt for at fremme denne dagsorden, blandt
andet med vedtagelsen af de nye regler om overvågning, som giver mulighed
for kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som
har behov herfor, og som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3.
Derudover bakkede Socialdemokratiet også op om satspuljeaftalen for 2018,
hvor der blev afsat
midler til at modne og afprøve modeller for ”Bedre
koordination i indsatserne til børn med handicap og
deres familier”.
Dette
initiativ kom som bekendt med i satspuljeaftalen som opfølgning på
betænkningen til B143 og på anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som blev
nedsat i den forbindelse.
Med satspuljeinitiativet gennemføres der i tolv projektkommuner forsøg med to
lovende modeller for koordineret sagsbehandling, som afsluttes med en
evaluering ultimo 2021. De foreløbige erfaringer fra projektet er positive. Både
kommuner og forældre har oplevet, at arbejdet med de afprøvede modeller
med mere koordineret sagsbehandling har styrket sammenhængen i
indsatserne samt dialogen og tilliden mellem kommunerne og forældrene. Jeg
ser derfor meget frem til at læse den endelige evaluering på projektet, som
naturligvis også vil blive sendt til udvalget.
Som jeg også tilkendegav i min indledende tale under førstebehandlingen af B
110 den 2. marts 2021, vil spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe bedre
sammenhæng og større fleksibilitet i indsatserne, også fremover indgå som et
element i mine og regeringens generelle overvejelser om udvikling af
1