Social- og Ældreudvalget 2020-21
B 110 Bilag 5
Offentligt
2400735_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 110
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 20. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksibel hjælp til familier med børn
med handicap
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, KF og LA) indstiller be‐
slutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DF, EL, NB og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan beklage‐
ligvis konstatere, at der desværre ikke er opbakning fra par‐
tierne i Folketinget til dette beslutningsforslag.
DF har gentagne gange fremsat beslutningsforslag vedrø‐
rende fleksibel hjælp til familier med børn med handicap,
fordi DF ønsker, at den enkelte familie med børn med handi‐
cap får en større frihed til selv at tilrettelægge hverdagen på
den måde, der giver mening for dem.
Forældre, der får et barn med handicap, skal ikke kæmpe
en hård kamp imod et bureaukratisk system, sådan som det
desværre ser ud til at de skal i dag, hvilket Ankestyrelsens
høje tal for omgørelsesprocenter vidner om. I 2018 blev 47
pct. af de indklagede afgørelser på børnehandicapområdet
omgjort efter Ankestyrelsens behandling. I 2019 var tallet
51 pct., og i 2019 var der i 15 kommuner en omgørelsespro‐
cent på over 70 pct. i børnehandicapsagerne, jf. »Retssikker‐
hed for udsatte borgere«, Embedsværket, juni 2020.
Familier bliver i dag kastet ud i en tidskrævende og ikke
mindst udmattende kamp mod det offentlige, før de kan få
den hjælp, de har brug for og ret til. Det forstærker disse
familiers generelle usikkerhed om fremtiden. Det påvirker
forældrene og deres børn og kan medvirke til at skabe stress
og andre psykiske følgevirkninger. For DF forekommer det
absurd, at man som forældre til børn med handicap – ud
over at være forælder – nærmest skal være uddannet både
socialrådgiver og jurist for at få den hjælp fra det offentlige,
som man har ret til.
DF finder det ærgerligt, at der ikke er opbakning til at
støtte beslutningsforslaget, og vil fortsætte med at gøre en
indsats for at få det gennemført.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter,
at regeringen fremsætter lovforslag om mere fleksibel hjælp
til familier med børn med handicap. SF er enig i intentio‐
nen med beslutningsforslaget om at sikre, at familier med
børn med handicap får større frihed til selv at tilrettelægge
hverdagen på den måde, der giver mening for dem, og at
familien får mulighed for selv at administrere hjælpen.
SF mener dog ikke, at det skal ske, ved at der altid
pr. automatik udbetales et beløb, som forældrene selv kan
disponere over ved planlægning af hjælpertimer, da det
kan føre til en privatisering af hjælpen. I SF mener vi, at
forslaget i stedet skal formuleres således, at det bliver den
bevilgede hjælp, som familien selv kan planlægge på tværs
af skole, sfo, fritidsliv og det private hjem. Nogle gange vil
det give mening, at man udbetaler beløbet til familien, mens
det andre gange vil give mening, at kommunen står for det
administrative ved hjælpen. Det vil være et individuelt skøn,
der afgør det.
AX026443
B 110 - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 20. maj 2021
2400735_0002.png
2
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er af den opfattel‐
se, at der er behov for lovændringer, der giver væsentlig
bedre muligheder for at tildele familier med børn med han‐
dicap en mere fleksibel hjælp. EL har derfor flere gange
inden for de seneste år fremsat beslutningsforslag med hen‐
blik på at tilvejebringe hjemmel til at gøre hjælpen til disse
familier mere fleksibel. EL støtter det foreliggende beslut‐
ningsforslag, da det efter EL’s opfattelse vil være et skridt i
den rigtige retning.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. december 2020
og var til 1. behandling den 2. marts 2021. Beslutningsfor‐
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i So‐
cial- og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål
til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF)
nfmd.
Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Mai Mercado (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
7